Optakt: 5. etape af Volta a Catalunya

Ruten

Med 2015-udgaven som en markant undtagelse har Volta a Catalunya i de senere år som regel budt på to store bjergetaper. I tillæg til den klassiske etape til La Molina, der er mere skabt til eksplosive ryttere end til rene klatrere, har man samtidig haft en vanskeligere kongeetape. Det er også tilfældet i år, hvor det afgørende slag om den samlede sejr skal slås på Lo Port-stigningen. Ved at flytte den afgørende etape væk fra de høje bjerge og ud til en svær stigning tæt på kysten har man samtidig gjort det muligt at udskyde den vanskeligste etape til tredjesidste dag. Da der er tale om en langt hårdere stigning, end man normalt ser i Catalonien, er scenen sat til et stort slag om den samlede sejr i Spaniens ældste etapeløb.

Den 182 km lange starter i Valls, der traditionelt har været målby for 5. etape, og slutter på toppen af La Port-stigningen uden for byen Tortosa. Den første del af etapen foregår i fladt terræn og fuldender rejsen til Middelhavskysten, idet man lægger ud med at køre mod syd. Herefter kører man mod sydvest og følger vandet, men i stedet for at benytte kystvejen holder man sig et par kilometer inde i landet, hvor terrænet er en anelse mere kuperet.

Det er imidlertid først efter 51,8 km, at etapen for alvor ændrer karakter. Her drejer man nemlig ind i landet for at tage hul på kategori 2-tigningen Coll de Fatxes (14,4 km, 2,7%, max.11%), der har top efter 66,2 km. Herefter fortsætter man mod vest af nedkørslen, inden man igen sætter kursen mod syd og Middelhavet. Undervejs er der en mindre ikke-kategoriseret stigning, inden man på det sidste stykke mod kysten rammer dagens første spurt efter 109,1 km.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Efter at have nået havniveau fortsætter man i helt fladt terræn frem til dagens sidste indlagte spurt, der kommer efter 131,2 km. Herfra drejer man igen mod vest og nordvest ind i landet, hvor man fortsætter ad flade veje frem til byen Tortosa. Den markerer starten på den brutale afslutning, idet sidste del af etapen består af HC-stigningen Lo Port, der ligger i den vestlige udkant af byen. Der er tale om en særdeles modbydelig sag, der over 8,4 km stiger med 9% i gennemsnit og endda når et maksimum på 20%. De fleste kilometer stiger med mere end 8% i gennemsnit, og den tredje og ottende kilometer stiger endda med henholdsvis 10,3% og 10,9%, inden det flader lidt ud med bare 7,3% på de sidste 400 m. Finalen er endda teknisk kompliceret, idet der er hele seks hårnålesving på de sidste 1500 m, det sidste med bare 300 m til mål.

Lo Port har ikke tidligere været brugt som mål for et stort cykelløb, men Tortosa var senest vært for løbet i 1999, hvor Mario Cipollini vandt en massespurt.

Vejret

Indtil nu er det lykkedes at undgå det dårlige vejr, men fredag går den ikke længere. På 5. etape ventes der heftigt regnvejr, idet der i alt vil falde 14 mm i Tortosa for bunden af den sidste stigning. Temperaturen vil være 15 grader.

Der vil være en svag til let vind fra nordøst, hvilket hovedsageligt giver medvind og sidemedvind på det meste af etapen. Der vil være sidemedvind på stykket frem til Tortosa, og der vil prinært være mevind på sidste stigning. Det gælder specielt på de sidste 2 km.

Analyse af 4. etape

Det har altid været en kilde til stor forundring, hvorfor Nacer Bouhanni har fået det ry, at han ikke er god til at køre opad. Med sin klejne statur har franskmanden altid været en ganske habil klatrer, og faktisk lagde jeg for første gang for alvor mærke til ham på højeste niveau i den ganske vanskelig finale i Tour of Oman for efterhånden en del år siden. Dengang havde han endda ambitioner om at satse på de nemmeste løb i Ardennerne, og selvom de planer nu er skrinlagt, er Bouhanni meget mere holdbar, end han har ry for.

Mest tydeligt blev det vel for tre år siden i Vueltaen, hvor Bouhanni sluttede helt fremme med klassementsrytterne på en etape, der blev vundet af Daniel Navarro, og igen i dag stillede han sine klatreegenskaber til skue. Han så relativt komfortabel ud på den sidste stigning, hvor der bestemt ikke blev kørt langsomt, og hvor de klassementsryttere, der har tabt tid, som ventet valgte at forsøge sig. Ganske vist havde han kun Julien Simon til at støtte sig i finalen, men det har aldrig været et problem for cykelkunstneren Bouhanni, der er en mester i positionskampen. Så snart det blev klart, at etapen ville slutte i en spurt, fandt han Davide Cimolais hjul, og modsat i mandags begik han ingen fejl ved at åbne spurten for tidligt. Med en flot afslutning viste han, at han sammen med Greipel er løbets hurtigste mand, og efter en lidt sløj start på sæsonen er han nu for alvor kommet i gang.

Læs også

Betryggende melding om Skjelmose efter kuldechok

Det store spørgsmål er, hvad Bouhanni gør nu. Sidste år brugte han maveonde som undskyldning for at kunne rejse hjem og stille til start i Gent-Wevelgem. Med den nuværende form må det være fristende for franskmanden at gå efter sejren i den største brostensklassiker, han kan vinde, specielt fordi vejret i Belgien er godt og øger chancen for en reduceret massespurt i søndagens løb. Det kræver imidlertid dispensation fra UCI at kunne udgå og stille til start i et sideløbende løb, men det vil ikke undre, hvis Cofidis får den kringlet, og at Bouhanni ikke vil være at finde på startstregen i morgen.

Cimolai blev ganske vist slået af Bouhanni, men det kan den italienske sprinter utvivlsomt leve med. Med dagens præstation viste han igen, at FDJ kan regne med ham i disse kuperede etapeløb, og det var vigtigt for hans position i det interne hierarki. Han er primært hentet som hjælperytter for Arnaud Demare og skal derfor med stor sandsynlighed være en del af toget under Tour de France, hvor FDJ satser på massespurterne. Han drømmer imidlertid om at komme til start i den 100. udgave af Giro d’Italia, hvor holdet ellers er bygget op om Thibaut Pinot. Med de flotte præstationer i Catalonien har han i hvert fald styrket sin sag betydeligt.

Dagens store skuffelse var Kristian Sbaragli, der normalt er en af de sprintere, der kører bedst opad. Helt efter bogen sendte han Dimension Data frem for at føre, men i sidste ende var resultatet, at han selv faldt fra. Det er en stor skuffelse for italieneren, der efter en sløj 2016-sæson i år har spurtet ganske godt og flere gange været tæt på på etaper, der ellers er for ”nemme”. Måske har det imidlertid kostet lidt på klatreevnerne. Det er i hvert fald en overvejelse værd for Sbaragli, der aldrig bliver konkurrencedygtig i de store spurter og skal bibeholde den holdbarhed, der gav ham en etapesejr i Vueltaen i 2015.

Med sit sene angreb viste Alejandro Valverde, at han er klar til at sætte Tejay van Garderen under pres, men som ventet var etapen ikke svær nok. Set i bakspejlet havde det været klogere at satse alt på spurten, hvor han måske kunne have sikret sig fire bonussekunder. Aktionen viser imidlertid, at Valverde er topmotiveret til at gå efter sin anden samlede sejr i løbet, og at han er ganske velkørende trods den lange løbspause. Desuden var det forfriskende at se, at Chris Froome igen gjorde alle rygter om, at han ikke kan køre nedad, til skamme, og med stor opmærksomhed sad med, da Valverde angreb i finalen.

Dagens dramatiske højdepunkt var naturligvis Ilnur Zakarins styrt. På imponerende vis lykkedes det russeren at komme tilbage til feltet, hvilket igen vidner om hans gode form. Det udestår imidlertid fortsat at finde ud af, hvor meget han reelt har slået sig. I Paris-Nice lykkedes en lignende aktion for Davide Formolo, men dagen efter var skaderne alligevel så slemme, at italieneren måtte udgå.

Favoritterne

De fleste af klassementsrytterne kom relativt nemt igennem dagens etape, hvor det først for alvor blev hektisk til sidst, og derfor er de nu klar til det helt afgørende slag i bjergene. Der vil helt sikkert blive kørt aggressivt på 6. og 7. etape, men de er næppe vanskelige nok til at gøre en forskel, og den største forskel i weekenden vil sikkert blive gjort, hvis Valverde kan sikre sig værdifulde bonussekunder ved at vinde. For ryttere som Alberto Contador og Geraint Thomas er det fredagens etape, der er deres eneste reelle mulighed for at vinde samlet.

Det er imidlertid en ganske glimrende chance. Lo Port er en særdeles modbydelig stigning, og det er klart det vanskeligste målbjerg, der har været benyttet i dette løb i adskillige år. På en så stejl stigning kan der gøres store forskelle, specielt fordi stigningen er stejlest mod toppen. Dette er dagen, klatrerne har ventet på, og dagen, hvor den afgørende tid skal vindes.

Contador er så langt efter, at han ikke kan lade bonussekunderne forsvinde ud i horisonten, og samtidig er han meget sulten efter sin første sejr siden august. Geraint Thomas har også behov for bonus, og derfor er der ikke tvivl om, at Trek og Sky vil kontrollere etapen stenhårdt. Etaperne i Catalonien starter altid aggressivt, og det vil sikkert igen tage lidt tid at få udbruddet etableret, men mange vil nok spare på kræfterne til weekenden, hvor der er langt bedre chancer. Derfor vil der næppe gå meget lang tid, inden en gruppe er kommet fri.

Herefter vil BMC kontrollere, inden Trek og senere også Sky må ventes at komme til fronten. De vil sandsynligvis bruge den første stigning til at trætte rivalerne, men slaget skal slås på Lo Port. Der vil være sidemedvind på det flade stykke frem mod stigningen, og det vil skabe lidt nervøsitet, men det bør være et relativt intakt felt, der rammer målbjerget.

Læs også

Optakt: 4. etape af Tour of the Alps

Som sagt er Lo Port en meget svær stigning, og det vil kunne skabe store forskelle. Ganske vist har Tejay van Garderen vist, at han igen har fundet formen efter en sløv start på sæsonen, men det vil være sært, hvis amerikaneren pludselig er så velkørende, at han kan matche de bedste klatrere på et så stejlt bjerg. En van Garderen i topform ville bestemt have været konkurrencedygtig - bare husk, hvordan han slog Froome på stigningerne i Dauphiné for to år siden - men i lyset af hans hidtidige præstationer i år, tvivler vi på, at han kan forsvare trøjen. Allerede fra bunden vil Trek og Sky gøre det hårdt, og når folk som Jarlinson Pantano, Mikel Nieve og Mikel Landa har taget affære, vil det være et meget lille felt, der skal slås om sejren på de sidste kilometer.

Det får os til at pege på Alberto Contador som etapens favorit. Spanieren viste i Paris-Nice, at han er i forrygende form, og intet tyder på, at det forholder sig anderledes i dette løb. Faktisk har han haft svært ved at skjule sin begejstring over sine gode ben, og selvom han normalt altid beklager sig og nedspiller forventningerne, har han i dette løb været usædvanligt optimistisk. Det tyder på, at han er på samme hje niveau som i Paris-Nice, hvor han var løbets stærkeste mand. Normalt er det kun Chris Froome, der i dette felt kan matche ham på så svær en stigning, og da briten ikke er på 100%, tror vi på årets første sejr til Contador.

Hans værste rival kunne meget vel blive Geraint Thomas. Waliseren viste i Tirreno-Adriatico, at han har forbedret sig helt kolossalt i bjergene, og han var faktisk ikke langt fra at holde trit med Nairo Quintana på løbets kongeetape. I dette løb tyder alt på, at han har bibeholdt det samme høje niveau, og hidtil har han lignet en mand med et kolossalt overskud. Lo Port er ganske vist en sværere stigning end Monte Terminillo fra Tirreno, men Thomas synes at være stærk nok til også at håndtere de stejle procenter. Specielt er han meget god til at køre klogt og finde sit egen tempo. Modsat angriber Contador ofte for tidligt, og det vil ikke overraske os, hvis en klog Thomas langsomt kan hente spanieren, køre forbi ham og sikre sig en stor sejr i bjergene, specielt fordi Contador faktisk ikke kender dette bjerg.

Alejandro Valverde har ganske vist ikke kørt løb siden Ruta del Sol, men allerede ved starten gav han udtryk for, at han føler sig i fremragende form. Det har han til fulde bekræftet med sin suveræne kørsel på både 2. og 3. etape. Nu befinder han sig imidlertid i vanskeligere terræn, og Lo Port er ikke en ideel stigning for Valverde, der har det sværere, når det bliver så hårdt terræn. På den anden side er stigningen ikke specielt lang, og Valverde er en mester i at afmåle sin indsats på så svært et bjerg. Ofte har han ladet sig sætte for siden at komme tilbage, og det kan han sagtens gøre igen. Det skete senest i Ruta del Sol, hvor han næstede hentede Contador i finalen. Valverde er tydeligvis i topform og med sin gode spurt kan han sagtens vinde denne etape.

Naturligvis er Chris Froome løbets bedste klatrer, men det er helt tydeligt, at briten ikke er i topform. Derfor er han her primært for at hjælpe Thomas og forbedre konditionen, men man skal aldrig afskrive Froome. I onsdags sagde han, at han føler sig bedre end for 12 måneder siden, og dermed bør han være med relativt langt fremme. Sammen med Thomas udgør han en duo med visse taktiske fordele, men vigtigst af alt er det, at Froome er en mester i at køre sit egen tempo. Det har vi set utallige gange i Vueltaen, og i lyset af hans nuværende form tror vi, at det bliver det samme her. Vi regner med, at Froome tidligt lader sig sætte, men mens de øvrige angriber i front, er det ikke usandsynligt, at briten med en fremragende afslutning kan sætte alle til vægs.

Ilnur Zakarin viste ved at sidde helt fremme i den eksplosive finale på 3. etape, at han er i bedre form, end han var i Paris-Nice. Er det tilfældet, er han uhyggelig på en svær stigning som denne. Husk på, at han i de to seneste udgaver af Romandiet Rundt har matchet folk som Froome og Quintana, og han er altid flyvende i foråret. Det store problem er, at han styrtede på dagens etape, og det kan sætte ham tilbage. Hvis han er ok, kan han imidlertid sagtens vinde denne etape.

Det samme kan Adam Yates, der med tredjepladsen på kongeetapen i Tirreno viste, at han synes at have hævet sit niveau yderligere. Han ser ud til at være kommet sig oven på sin sygdom og så stærk ud i finalen på 3. etape. På papiret er han klart en af de bedste klatrere i dette løb, og han er relativt komfortabel på så stejl en stigning. Det er også til hans fordel, at den ikke er så lang, og da han samtidig har en god afslutning, er en sejr bestemt inden for rækkevidde.

Det er den også for Dan Martin, der i Paris-Nice viste, at han igen i år er bedre, end han ofte har været på denne tid af året. Han så igen god ud på 3. etape, og denne stigning er bestemt ikke dårlig for ham. Han har mistet lidt punch, men er til gengæld blevet bedre på de lange stigninger. Samtidig elsker han, når det bliver rigtigt stejlt, så stigningen er faktisk ideel for ham. Vi tvivler på, at han kan hænge med de allerbedste, men han er god til at disponere og har en meget farlig spurt.

Romain Bardet har haft en skidt sæsonstart, men viste på 3. etape, at han er i god form efter skuffelsen i Paris-Nice. Det bør gøre ham konkurrencedygtig på en svær stigning, der passer ham langt bedre end onsdagens eksplosive finale. Han er endnu ikke i topform, så han kan næppe slå Contador i en direkte duel, men han er så god en klatrer og så klog og aggressiv en rytter, at han sagtens kan udnytte det taktiske spil til at tage en sejr.

Læs også

Virkelig tiltrængt sejr: Det er vigtigt ikke at give op

Davide Formolo er efter skuffelsen i Paris-Nice klar til at tage revanche. Italieneren så ud til at være i storform inden styrtet i Frankrig, og meldingen fra Cannondale er, at han er forrygende kørende. Det viste han med 10. pladsen på 3. etape, der slet ikke passede ham, og det må give ham motivation til præstere på en stigning, der passer langt bedre. Vi har i mange år betragtet Formolo som en af feltets allermest talentfulde klatrere, og efter sidste års Vuelta er han tilbage på sporet mod et stort gennembrud i 2017.

I samme Vuelta sluttede George Bennett overraskende i top 10, og det har tilsyneladende givet ham selvtillid. I år har newzealænderen trods kyssesyge i vinter været bedre end nogensinde. Han var god i Abu Dhabi, men mest imponerende var det, at han blev nummer 11 i den eksplosive finale på 3. etape, der slet ikke passer ham. Det tyder på storform, og han bør være langt, langt stærkere på en stigning som denne.

Endelig vil vi pege på Ondrej Cink, Jakob Fuglsang og Pierre Latour. Cink er mountainbikerytter og har stort set ikke kørt på landevejen, men han imponerer igen og igen. I Andalusien blandede han sig med bedste klatrere, og her var han fremme på 3. etape, hvor finalen ellers var alt for eksplosiv. Han mangler erfaring i at disponere på så svær en stigning, men talentet har han. Det samme har Latour, der ganske vist har været meget ustabil, men på kongeetapen i Paris-Nice viste, at der intet er galt med formen for Frankrigs næste store klatrer. Også Fuglsang var god i Paris-Nice, og efter en skidt dag i den eksplosive finale i onsdags bør han være bedre på denne etape, der passer ham langt mere.

OPDATERING: Ilnur Zakarin stiller ikke til start efter styrtet på dagens etape.

Feltet.dks vinderbud: Alberto Contador

Øvrige vinderkandidater: Geraint Thomas, Alejandro Valverde

Outsidere: Chris Froome, Adam Yates, Dan Martin

Jokers: Romain Bardet, Davide Formolo, George Bennett, Ondrej Cink, Pierre Latour, Jakob Fuglsang