Optakt: 6. etape af Criterium du Dauphiné

Ruten

Criterium du Dauphiné er kendt som et bjergløb, men i år skal man vente ganske længe, inden man endelig rammer de rigtige bjerge. Det sker først på fredagens 6. etape, men den signalerer til gengæld indledningen på en brutal afslutning, hvor der i løbet af de sidste tre dage venter et utal af voldsomme stigninger. Det hele indledes med en af de Tour-generalprøver, der har været så effektive, når det handler om at tiltrække Tour de France-stjerner til løbet. I år skal man i Touren på 9. etape for første gang forcere den ekstremt stejle Mont du Chat, og den får feltet en mulighed for at teste under løbsbetingelser i finalen på 6. etape af Criterium du Dauphiné, hvor dens modbydelige skråninger repræsenterer den første seriøse bjergudfordring i løbet, inden en teknisk nedkørsel leder ned til mål bare 15,5 km fra toppen.

Som så ofte før i ASO-løb er de tre bjergetaper i årets Dauphiné kendetegnet ved at være relativt korte, og således skal der fredag tilbagelægges bare 147,5 km mellem Par des Oiseaux Villas-les-Dombes og La Motte-Servolex. Starten er henlagt til det helt flade område vest for Alperne, og derfor er de første kilometer helt ukomplicerede, når man begiver sig mod øst og nordøst igennem fladt terræn med direkte kurs mod de mægtige tinder. Terrænet ændrer først karakter, når man rammer bunden af kategori 3-stigningen Cote de Corlier (6,4 km, 5,4%), der har top efter 46,5 km. Herfra ændrer man retning for at køre ad et plateau mod sydøst, indtil man endelig rammer en længere nedkørsel, der først afsluttes efter 81 km. Herfra forsætter man gennem fladt terræn frem til byen Culoz, hvor Jarlinson Pantano sidste år vandt sin store Tour-etape.

I Culoz sætter man kursen mod syd for at følge floden Les Usses, der først forlades, når man rammer kategori 4-stigningen Cote de Jongieux (3,3 km, 5%). Herefter venter en lille nedkørsel til byen Saint-Jean-de-Chevelu, der markerer begyndelsen på helvede for feltet. Her drejer man nemlig mod øst for at skære direkte igennem bjergmassivet via kategori 1-stigningen Mont du Chat. Den er usædvanlig stejl efter franske forhold, idet den stiger med hele 10,3% over 8,7 km, og mellem kilometer 4 og 8 holder den sig endda konstant over 10%. Den flader aldrig ud og stiger over den sidste kilometer med 9,5%, inden toppen endelig rundes med bare 15,5 km til stregen. De består af en teknisk svær nedkørsel, der først ender med 2 km til stegen. Herefter er der en lille bakke, inden det flader ud på de sidste 1500 m, der byder på tre rundkørsler, inden vejen bugter til venstre med 500 m igen, indtil man rammer den 250 m lange, 6 m brede opløbsstrækning.

Læs også

Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

La Motte-Servolex har ikke været mål for et stort cykelløb i dette årtusinde.

Vejret

Det tog noget tid for sommeren at komme til Frankrig, men nu ser det ud til, at der vil være sol og varme resten af tiden. Fredag byder kun på enkelte skyer samt en temperatur i mål på 27 grader. Der vil være en svag til let vind fra nordvest, hvilket giver sidevind frem til toppen a den første stigning, hvorefter der i lang tid vil være sidemedvind og medvind. På Mont du Chant vil der primært være sidemodvind, mens der vil være skiftevis med- og modvind på de mange hårnålesving på nedkørslen. I de sidste 4 km vil der være sidemedvind, indtil man rammer modvind på opløbsstrækningen.

Analyse af 5. etape

Det er et velkendt faktum, at deltagelse i den første grand tour ofte bringer unge ryttere op på et helt niveau. Cykelhistorien er fyldt med eksempler på talenter, der efter at have gennemlevet tre ugers strabadser får lagt det ekstra lag på deres i forvejen store motor til, at de pludselig kan køre med om sejrene. Oftest er det klassementsryttere, der primært drager fordel af de lange løb, men det er ikke ukendt, at også sprintere kan profitere af deres første deltagelse i de længste begivenheder.

I dag var det Phil Bauhaus, der endegyldigt konfirmerede, hvad man allerede kunne se tidligt i løbet. Den unge tysker kom ganske vist ikke igennem Giroen, men udgik først i den tredje uge og havde derfor alligevel sit livs længste sammenhængende løbsperiode. Allerede i Italien viste han imidlertid, at han er kommet ganske langt i sin udvikling, idet han trods totalt manglende støtte fra et hold, der var fokuseret på Tom Dumoulin, kørte nogle meget lovende spurter, hvor han viste, at han havde farten til at blande sig med de helt tunge drenge.

Efter lidt hvile var Bauhaus så klar til at teste sig selv mod nye topsprintere i dette felt, og trods lidt usikkerhed om formen efter Giroen fik han et kolossalt selvtillidsboost på 2. etape, hvor han i en meget hård spurt kørte imponerende flot mod ryttere, der er langt mere skabt til at spurte op ad bakke. Det fik Sunweb til at tro på en etapesejr, og de ærgrede sig voldsomt over, at de ikke havde investeret et par folk i jagten på den kiksede 3. etape, hvor udbruddet holdt hjem. I dag begik de ikke samme fejl og bidrog til at skabe samling, og herefter gjorde Bauhaus arbejdet færdigt ved som holdkammeraten Nikias Arndt i 2014 at tage sin første store spurtsejr på højeste niveau i Dauphiné.

Læs også

Startlisten til Giro d'Italia tager form - 5 danskere på

Resultatet kommer ikke ud af den blå luft, idet Bauhaus allerede i anden halvdel af 2016 viste et højere niveau, efter at han som ung havde fået sit gennembrud ved at vinde en etape af Volta a Portugal. Sidste sommer vandt han bl.a. på Frederiksberg i Danmark Rundt, hvorefter han skiftede til Sunweb, der med afgangen af John Degenkolb kunne tilbyde ham bedre muligheder end Bora, der i stigende grad nu er bygget op om Sagan. Det viste sig at være en klog beslutning, og med dagens sejr er der nu udsigt til, at han kan få mere ansvar og etablere sig som holdets førstemand i de rene spurter, idet holdets topsprinter, Michael Matthews, har en anden profil og primært begår sig i hårdere løb.

Mens Bauhaus kan glæde sig over sejren, endte løbet imidlertid som lidt af en katastrofe for Alexander Kristoff. Katusha viste ellers fantastisk styrke ved totalt at dominere finalen, men nordmanden manglede fuldstændigt farten til at matche rivalerne. Det kan tilskrives den sygdom, der har plaget ham op til starten, men der er måske grund til at nære større bekymring. Alle, der så Tour of Califonria, vil således kunne huske, hvordan Kristoff nærmest stod stille i spurterne, og de manglende resultater er stærkt urovækkende for Katusha. Således vil man stille til start i Touren uden klassementsambitioner og med et hold bygget op om Kristoff, men optakten har ikke givet meget håb om, at nordmanden kan levere den forventede etapesejr. Til gengæld kan man trøste sig med, at den nye kombination med Michael Mørkøv og Rick Zabel i toget fungerer fremragende, og Kristoff kan i hvert fald tage til Düsseldorf med bevidstheden om, at hans hold vil være i stand til at udfordre de øvrige tog.

Helt omvendt er situationen for Arnaud Demare. Franskmanden har i dette løb vist, at han har en forrygende fart, og han har helt ubetinget været løbets hurtigste mand. Til gengæld har det ellers fremragende tog, som i år har været hovedårsagen til hans store succes, slet ikke kørt på fulde omdrejninger. Tværtimod fik de ikke afleveret Demare ordentligt på 2. og 5. etape, og i dag var det i høj grad det forhold, at Demare måtte lave en første spurt i vinden meget tidligt, der kostede ham sejren. Jacopo Guarnieri er ellers normalt usvigelig sikker i sine lead-outs, men det ser ud til, at kæden inden italieneren trænger til noget finjustering, hvis Demare skal have en reel chance for at slå de hurtigere folk, der vil være til start i Touren.

Bryan Coquard fik efter en lidt rusten start igen vist, at formen er opadgående, og han må på baggrund af de seneste to spurter have vist manager Jean-Rene Bernaudeau, at det er for farligt at lade kaptajnen blive hjemme fra Touren, selvom han næste år skifter hold. Til gengæld er der behov for at drøfte dagens præstation af Adrien Petit, der i nogen grad ødelagde det for sin kaptajn. Coquard var således i en god position til spurten, indtil han blev overmandet bagfra af sin lead-out man, der endte med at aflevere Bauhaus helt perfekt. Hvis Petit havde indset, at han ikke havde sin kaptajn på hjul og ikke havde forceret, var etapen sandsynligvis blevet afgjort i en duel mellem Demare og Coquard.

Nacer Bouhanni kan drage til Touren med uforløst sag, idet han heller ikke denne gang kunne blande sig i kampen om etapesejren. Egentlig havde han det rigtige hjul, men blev lukket inde, og derfor fik vi aldrig for alvor set, hvor han står i spurterne efter sit styrt i Yorkshire. I dette løb var han tydeligt hæmmet af den skadede Christophe Laportes fravær, og han må håbe, at hans vigtige lead-out man når at komme sig inden starten i Düsseldorf. Heldigvis har han stadig en mulighed for at tanke selvtillid ved de franske mesterskaber, hvor det ventes, at sprinterne skal slås om titlen.

Favoritterne

Efter at have domineret overskrifterne hidtil må sprinterne imidlertid nu overleve rampelyset til de lettere folk. Criterium du Dauphiné er et bjergløb, men det har vi hidtil ikke mærket meget til. Det vil vi til gengæld gøre fra nu af, hvor tre usædvanligt svære bjergetaper venter henover en weekend, der vil gøre årets udgave til en af de hårdeste i nyere tid.

På papiret kan det måske se ud til, at fredagens etape er den letteste af de tre, og det er da også sandt, at den som den eneste ikke inkluderer en bjergafslutning. Man skal imidlertid ikke lade sig snyde. Mont du Chat er en nærmest uhørt svær stigning efter franske forhold, og der vil kunne skabes store forskelle, selvom der ikke er tale om en bjergafslutning. Da der reelt ikke er megen flad vej efter toppen, vil forskellene sagtens kunne bibeholdes hele vejen til mål, men også den svære nedkørsel vil i sig selv kunne bruges til angreb, selvom mange næppe vil tage store risici i et forberedelsesløb. Under alle omstændigheder kan vi vente, at de bedste bjergryttere vil kaste sig ud i det første store slag, og når etapen er slut, vil vi vide meget om, hvem der kan vinde årets Dauphiné.

Det skyldes ikke mindst, at Richie Porte var så suveræn på enkeltstarten, at han har et stort forspring til alle sine konkurrenter. Derfor er det reelt kun australieren, der kan gå ind til etapen med en defensiv strategi. Specielt Chris Froome har det som et stort mål at vinde løbet, og efter den pauvre præstation på enkeltstarten har han ikke lagt skjul på, at han har intentioner om at angribe på løbets tre sidste etaper. Han har traditionelt altid været meget stærk på første bjergetape og vil næppe vente til weekenden. Derfor er der lagt op til en stor offensiv fra den forsvarende mester på en stigning, hvor han for alvor har mulighed for at vinde tid, specielt fordi bjerget er stejlet hele vejen, og kampen derfor kan starte tidligt.

Det er imidlertid ikke sikkert, at favoritterne skal køre om etapesejren. Således betyder en nedkørsel til slut ofte, at der er mindre interesse i at jagte et udbrud, specielt i Dauphiné, hvor alle er meget usikre på formen. Richie Porte vil have det fint med, at bonussekunderne forsvinder, og Thomas De Gendt ved, at han ikke forsvarer trøjen. Derfor vil det være op til andre at hente udbruddet - i hvert fald hvis der ikke er ryttere, der er en trussel mod Portes virtuelle føring.

Læs også

Journalist: Her er Pogacars Giro-hold

Det ved alle naturligvis, og derfor kan vi vente endnu en aggressiv start med mange angreb. Den flade indledning betyder, at BMC relativt let kan sikre, at gruppen ikke består af farlige ryttere. På den anden side er de folk, der har tilstrækkeligt med tid i klassementet, hovedsageligt de tungere fyre, der alligevel ikke kan gøre det færdigt på så svær en stigning. Derfor kan vi meget vel ende med en gruppe, der ikke er specielt egnet til den vanskelige finale.

Usikkerheden betyder, at udbruddet har en reel chance, men vi tror alligevel, at det bliver afgjort i en kamp mellem favoritterne. Det skyldes, at Froome vil være motiveret til at gøre kritikken efter enkeltstarten til skamme, og han kan næppe heller tillade sig at lade bonussekunder forsvinde. Det er relativt let for Sky at kontrollere etapen, og derfor tror vi, at de - måske med lidt hjælp fra Movistar eller Quick-Step - vil tage ansvar. Samtidig vil der næppe være gode klatrere i udbruddet, og derfor vil frontgruppen tabe kolossalt meget tid på Mont du Chat.

Vi venter således en dyst mellem de bedste klatrere på Mont du Chat, og selvom der ikke er tale om en bjergafslutning, tror vi ikke, at der vil blive holdt igen. Stigningen er simpelthen så svær, og der er så meget tid, der skal vindes, at specielt Froome og Dan Martin kan ventes at være meget aktive i et forsøg på at komme tilbage i klassementet. De vil sandsynligvis angribe relativt tidligt, og derfor forventer vi et forrygende bjergslag, hvor rytterne vil nå toppen en og en. Nedkørslen er dog svær nok til, at en god nedkører har mulighed for at komme tilbage i finalen - men en god nedkører kan også øge afstanden, hvis han allerede er i front. Det er dog værd at bemærke, at risikovilligheden så tæt på Tour-starten vil være stærkt begrænset.

I de forløbne år har Chris Froome altid været bedste mand på den første bjergetape i løbet, men denne gang tror vi, at det forholder sig anderledes. Allerede sidste år var han ude af stand til at sætte Richie Porte i det første bjergslag, og der er en verden til forskel på australieren anno 2016 og anno 2017. Således har Porte i år været i særklasse hver eneste gang, han har kørt en svær bjergetape. Mest imponerende var præstationen i Tour de Romandie, hvor han på en relativt kort, let stigning distancerede flere af verdens bedste klatrere med helt minut i en nærmest uhørt magtdemonstration.

Hvis nogen havde sat deres lid til, at Porte næppe kunne holde niveauet, fik de sig en brat opvågnen på enkeltstarten, hvor Porte på en rute, der egentlig ikke passede ham, viste sig at være i særklasse. Han har gjort det klart, at hans form er endnu bedre, end den var i Romandiet. Hvad værre for konkurrenterne er, at han endda er endnu mere tryg ved sin klatreform end sine evner på tidskørsler, og det er skræmmende nyt for rivalerne forud for så svær en stigning. Da hele sæsonen samtidig tyder på, at en endnu sejrsløs Froome ikke er på vanligt niveau, tror vi ikke, at der er nogen, der kan matche Porte.

Det store spørgsmål er, om Porte vil angribe eller køre defensivt. Han er ikke hurtig i en spurt og skal derfor alene til stregen for at vinde - og det endda efter en nedkørsel, hvor han ikke vil tage risici. Porte er imidlertid kendt for sin angrebslyst, og vi tror ganske enkelt ikke, at han kan vente med at teste sig selv i en direkte duel med Froome. Derfor tror vi, at han vil køre væk, hvis han kan - og det tror vi, at han kan. Derfor er Porte vores favorit til at vinde etapen.

Vi er meget usikre på, hvad vi skal forvente af Chris Froome. På den ene siden viser historikken klart, at briten altid er stærk i Dauphiné, uanset hvordan foråret er gået. På den anden side indikerer enkeltstarten, at det måske ikke er uden grund, at han har været langt fra sit topniveau hidtil i 2017. Noget kunne tyde på, at Froome ikke er ved sin vanlige styrke, og det kan blive kostbart på en stigning som denne, hvor der ikke er nogen nåde.

Det er dog værd at huske på, at Froome heller ikke i 2015 kørte gode enkeltstarter, men alligevel var han den bedste i bjergene. Derfor er det for tidligt at skrive briten, der trods alt er den rytter, der har de bedste chancer for at matche Porte. Hvis han ikke kan komme af med australieren - og Porte heller ikke kan ryste Froome - kunne man sagtens forestille sig, at der opstod en alliance mellem de to. Da Froome er hurtigste i en spurt, er det således bestemt muligt, at den forsvarende mester vinder etapen.

Normalt vil Mont du Chat være alt for svær til Alejandro Valverde . Det sagde vi imidlertid også om Lo Port i Volta a Catalunya, men her var spanieren helt suveræn og satte endda Froome og Contador til vægs. Der synes ganske enkelt ikke i 2017 at være en grænse for, hvad Valverde kan præstere, og hvis man ventede, at det ville have ændret sig efter hans løbspause, fik man en brat opvågnen efter den fabelagtige enkeltstart, spanieren kørte onsdag. Der er derfor ingen tvivl om, at Valverde vel er bedre end nogensinde i dette løb, hvor han efter sit comeback ellers sjældent har været på 100%.

Læs også

Optakt: 1. etape af Tour de Romandie

Dauphiné er imidlertid ikke Volta a Catalunya, og vi tror stadig ikke, at Valverde kan matche Porte. Til gengæld vil han ikke nødvendigvis være langt efter på toppen, og da han er en af feltets bedste nedkørere og samtidig umulig at slå i en spurt, har han gode chancer for at sikre sig endnu en af sine talrige sejre i 2017.

Dan Martin flyttede efter skiftet til Quick-Step i Andorra for at træne mere i høje bjerge, og det havde en klart effekt. Sidste år var han langt bedre end vanligt på de store stigninger, og det kom ikke mindst til udtryk i dette løb. I år er der intet, der tyder på, at han ikke har fortsat udviklingen. Tværtimod havde han en af sine bedste klassikersæsonen, og han må formodes igen at være tæt på topformen allerede nu. Han har det stadig svært på de helt lange stigninger, specielt sent i løbet, men denne meget stejle stigning er helt perfekt for ham. Også han er en god nedkører, og det er kun Valverde, han ikke kan slå i en spurt. Samtidig har han tabt lidt tid og vil få lidt frihed, og det giver ham gode muligheder for at vinde.

Romain Bardet var den måske største taber på enkeltstarten, men på denne etape kan det vise sig at være en fordel. Franskmanden var faktisk ganske begejstret for sin form på stigningerne, og han er altid stærk i dette løb, hvor han to år i træk har vundet tid ved at angribe fra distancen. Han er utvivlsomt en af de bedste klatrere, og hvis det hele bliver lidt taktisk, er det næppe ham, man er mest bange for. Samtidig er han en fremragende nedkører, der sandsynligvis er meget mere risikovillig end konkurrenterne, og derfor kan det sagtens ende med endnu en sejr til Bardet.

Simon Yates var en af de positive overraskelser på enkeltstarten, og det indikerer, at briten er i god form forud for Touren. Han er ikke en mand til de helt lange stigninger, men han er i sit es, når der bliver stejlt. Derfor er denne etape slet ikke dum for ham, specielt fordi også han er en god nedkører med en god spurt. Samtidig har han vist, at han er god til at gribe momentet, hvis det bliver taktisk, og derfor kan han måske profitere af favoritternes kamp.

På papiret er Alberto Contador naturligvis en af de absolut bedste i dette løb, og hans gode enkeltstart viser, at der ikke er noget galt med formen. Det er imidlertid lidt svært at se, hvordan han skal vinde denne etape. For det første er han her primært for at træne, og han vil ikke gøre noget unødigt for at vinde. Det betyder også, at han ikke vil satse særlig meget på nedkørslen, og da han blandt favoritterne er den måske langsomste i en spurt, skal han alene til stregen for at vinde. Vi har svært ved at se ham sætte Porte, og derfor vil det blive svært for ham. På den anden side vidner enkeltstarten om så god form, at man naturligvis ikke kan afskrive den spanske stjerne.

Louis Meintjes kørte ikke helt den enkeltstart, man kunne have ønsket sig. Nu rammer vi imidlertid hans terræn, og han vil være fyr og flamme efter at få revanche. Historikken viser, at han altid er lidt sløv i foråret, men rammer formen til dette løb. I år har han endda været bedre end vanligt først på året, og præstationen i Baskerlandet vidner om, at han har taget endnu et skridt. Den stejle stigning er helt perfekt for ham, men hans problem er, at han ikke kan spurte og skal alene til stregen.

Supertalentet David Gaudu viste i Volta a Catalunya, at han allerede nu er i stand til at blande sig med de helt store navne på de sværeste stigninger. Det bekræftede han i Fleche Wallonne, og nu har han chancen for at vise det i dette løb. Han er bedst, når det bliver ekstremt stejlt, og derfor er Mont du Chat en god stigning for ham. Samtidig er han hurtig på stregen og ikke frygtet af favoritterne, hvorfor han har ganske gode kort på hånden.

Endelig vil vi pege på Franco Pellizotti og Ruben Fernandez. Den italienske veteran kørte enormt stærkt i Giroen, og enkeltstarten tyder på, at han er kommet godt ud af den italienske grand tour. Han får svært ved at vinde, men kan overraske positivt. Fernandez skal arbejde for Valverde, men i sidste års Vuelta forhindrede det ham ikke i at angribe og således udnytte favoritternes kamp. Enkeltstarten tyder på, at han er på samme niveau som dengang, og derfor kan stortalentet meget vel vise sig at være i stand til at blande sig med de bedste.

Skulle et udbrud holde hjem, vil vi pege på Alexey Lutsenko, Jack Haig, Sander Armee, Damien Howson, Serge Pauwels, Alexis Vuillermoz, Davide Fomolo, Ben O’Connor og Jelle Vanendert som klatrestærke folk, der alle har tabt nok tid til at kunne få den nødvendige frihed.

Feltet.dks vinderbud: Richie Porte

Øvrige vinderkandidater: Chris Froome, Alejandro Valverde

Outsidere: Dan Martin, Romain Bardet, Simon Yates, Alberto Contador

Jokers: Louis Meintjes, David Gaudu, Franco Pellizotti, Ruben Fernandez

Udbrudskandidater: Alexey Lutsenko, Jack Haig, Sander Armee, Damien Howson, Serge Pauwels, Alexis Vuillermoz, Davide Fomolo, Ben O’Connor, Jelle Vanendert