Optakt: 6. etape af Paris-Nice

Ruten

Efter 5 dage, der har været domineret af sprinterne, er vi endelig - én dag tidligere end vanligt - nået frem til Middelhavskysten og dermed de berømte bakker i området omkring Nice, hvor de afgørende slag altid er blevet udkæmpet. Fredag markerer starten på tre helt afgørende klassementsdage, der til sammen udgør den hårdeste afslutning på løbet i adskillige år. Først gælder det en populær tilbagevenden til Fayence på en etape i hårdt klassikerterræn, hvor Ardennerspecialisterne ventes at boltre sig, og hvor det er muligt at vinde et par sekunder i kampen om den endelige sejr.

Sjette etape er med sine 193,5 km igen en relativt lang sag, der starter i Aubagne lige uden for Marseille ganske tæt på Middelhavskysten og slutter i Fayence, der ligger i det kuperede område nordvest for Nice Stort set hele dagen rejser man mod nordøst igennem vanskeligt terræn, der er kendt fra løb som GP La Marseillaise, Tour La Provence og Tour du Haut-Var. Starten er ganske brutal, idet man med det samme kører op ad løbets første kategori 1-stigning, den velkendte Cote de l’Espigoulier (8,9 km, 5,6%), der har top efter 13 km. Den er allerede i år blevet benyttet i både GP La Marseillaise og Tour La Provence. Herefter fortsætter man forbi dagens første indlagte spurt, der kommer efter 24 km, hvorefter det gælder en længere nedkørsel.

Efter ca. 45 km rammer man en relativt flad del af etapen, og i de næste mange kilometer, er der ingen vanskelige udfordringer. Det ændrer sig, når man rammer den berygtede kategori 2-stigning Cote des Tuilleres (2,2 k, 7,8%), der har top efter 116 km, og som altid er den helt afgørende stigning på kongeetapen i Tour du Haut-Var. Herefter fortsætter man i småkuperet terræn hen over kategori 3-stigningen Cote du Mont Meaulx (1,5 km, 4,3%), der nås efter 131,5 km, inden man rammer dagens anden kategori 1-stigning, Col de Bourigaille (5,5 km, 6,1%). Dens top nås med 47,5 km til mål og leder til en nedkørsel mod den afsluttende rundstrækning, som man tager hul på efter 149 km. Målstregen passeres første gang 19 km senere, og derefter afsluttes løbet med én omgang á 25,5 km.

Læs også

WorldTour-hold henter cross-profil, og giver ham debut i monument

Runstrækningen er placeret nordøst for Fayence og er ganske enkel. Målstregen er passeret på den nedre del af kategori 1-stigninge Col de Bourigaille (8,1 km, 5,9%), der denne gang skal bestiges fra den sydlige side. Toppen nås med 19 km til mål, og herefter går det nedad i adskillige kilometer. Først med lidt over 5 km til mål nås bunden, og herefter stiger det svagt frem mod målstigningen igennem byen Fayence, der er i kategori 2. Den er ganske vist kun 1,3 km lang, men med en gennemsnitlig stigningsprocent på 9,8% er der tale om en regulær mur. Den er stejlest på den første kilometer og flader derefter ud mod toppen. Finalen er teknisk ukompliceret, idet der i de sidste fem kilometer kun er en rundkørsel med 2 km til mål, hvorefter to sving leder ind på stigningen. Her er der to hårnålesving på de sidste 500 m, inden man rammer den 200 m, 6 m brede opløbsstrækning.

Fayence var senest vært for en etapeafslutning i den meget specielle 2014-udgave af løbet, hvor samme mur blev anvendt som mål på løbets kongeetape. Her slog den suveræne Carlos Betancur til ved at besejre Rui Costa og Zdenek Stybar. I 2009 var byen ramme om en af de mest mindeværdige etaper i nyere Paris-Nice-historie, da Alberto Contador gik sukkerkold på Col de Bourigaille og mistede alle chancer for at vinde samlet på en dag, hvor Luis Leon Sanchez lagde grunden til sin samlede sejr ved også at vinde etapen. I 2012 sluttede sidste etape af Tour du Haut-Var også på Muren i Fayence, og her var det Jonathan Tiernan-Locke, der som led i sin helt fantastiske forårssæson sikrede sig den samlede sejr ved at sætte Julien El Fares og Julien Simon til vægs.

Vejret

I år lever Løbet mod Solen i sandhed op til sit navn. Efter den brutale start har rytterne nået det solrige Sydfrankrig, hvor de kan se frem til en dag med flot solskin og en temperatur på hele 22 grader. Der vil være en let vind fra sydvest, hvilket betyder sidemedvind stort set hele dagen. På rundstrækningen vil der være sidemedvind på stigningen og sidemodvind på nedkørslen, indtil man drejer ind i side- og sidemedvind på Muren.

Analyse af 5. etape

Hvis sprinterne er usikre på, hvad de kan forvente i massespurterne i årets Tour de France, fik de en god forsmag på det kaos, de kan vente sig i Frankrig til sommer, da de dystede om sejren på 5. etape. I de senere år er det blevet sværere og sværere for et enkelt hold at dominere finalerne i de løb, hvor der er mange topsprintere til start. Det var helt tydeligt under sidste års Tour, hvor det ikke var tilfældigt, at Mark Cavendish, der netop er kendt for evnen til at manøvrere på egen hånd i hektiske afslutninger, blev den dominerende sprinter, mens Marcel Kittel og André Greipel, der har det sværere i positionskampen, fik det vanskeligt.

Som vi havde skrevet i vores optakt i går ville dagens spurt netop blive præget af et tilsvarende kaos. Den smalle vej, den hårde modvind og mange stærke tog ville gøre det til lidt af et lotteri at finde den rette position og åbning i en spurt, hvor det altid ville være en fordel at komme bagfra. Som forudsagt var det FDJ, der gjorde det bedst, og Arnaud Demare fik et godt lead-out af Jacopo Guarnieri, der igen viste, hvorfor han er verdens måske bedste lead-out man.

Vi havde imidlertid gjort regning uden André Greipel, og det kommer lidt som en overraskelse, at tyskeren vinder en spurt, der netop er præget af kaos. Evnen til at kæmpe for positionerne har altid været en akilleshæl for Greipel, der har været stærkt afhængig af sit Lotto-tog, der i lange perioder har været verdens i særklasse bedste. I de senere år har han imidlertid forbedret sig voldsomt, og det har været tydeligt både her og i Abu Dhabi. I begge løb er han stillet til start uden sine vanlige lead-out men, og det har tvunget ham til at kæmpe på egen hånd. Det har han gjort ganske flot, og i dag var det helt perfekt for tyskeren, der fik det hjul, der oplagt var det bedste: Demares. Det ser således ud til, at beslutningen om i stigende grad, at lade Greipel køre flere løb uden sin nøglehjælpere har forbedret hans evne til at kæmpe, og det kan kun give resultater i fremtiden. Der har nemlig aldrig været tvivl om hans enorme topfart.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Også Dylan Groenewegen kan tage stor selvtillid med fra dagens spurt. Hollænderen måtte ganske vist nøjes med tredjepladsen, men han kørte en helt imponerende spurt. Det er værd at huske på, at der var hård modvind, og alligevel lykkedes det hollænderen at holde de fleste bag sig, selvom han startede langt udefra. Det er endnu en bekræftelse på, at det blot er et spørgsmål om tid, inden hollænderen vinder endnu et løb, hvor alle de største er til start, som han gjorde det i sidste års Eneco Tour.

For Marcel Kittel blev det en frustrerende oplevelse. Det har hele tiden været tydeligt, at Quick-Step var til start uden det bedste tog, men det så faktisk lyst ud efter 3. etape, hvor de gjorde det glimrende. I dag blev det imidlertid igen noget rod, og det kan Kittel i høj grad bebrejde sig selv. Han tabte således igen kontakten til sine holdkammerater og var ikke med fremme, da det lykkedes for Fabio Sabatini at bokse sig frem. Det har desværre været et tilbagevendende problem for Kittel, at han ikke er i stand til at holde sig til sine holdkammerater, og det gav også store udfordringer i de arabiske løb, hvor de brede veje imidlertid gjorde det muligt for ham at rette op på situationen. Det er et problem, han i høj grad skal arbejde med, inden det går løs til sommer i Frankrig.

Favoritterne

Kittel, Greipel, Groenewegen, Demare og de øvrige sprintere træder imidlertid nu i baggrunden, og de kommende tre dage handler for dem alene om at træne frem mod Milano-Sanremo. Det går de god mulighed for i det vanskelige terræn, der venter. Samtidig markerer det overgangen til en helt ny type cykelløb, hvor det er kampen om den samlede sejr, det hel handler om.

Der er ingen tvivl om, at nøgleetapen naturligvis er lørdagens, hvor to regulære bjerge venter i finalen, og det er her Julian Alaphilippe for alvor skal stå sin prøve og vise, at han nu er i stand til at forsvare sig selv på længere stigninger. Det betyder imidlertid ikke, at fredagens sjette etape skal undervurderes, og det er helt sikkert, at der på Mur de Fayence vil opstå huller mellem de bedste. Forskellene vil næppe være store, men da vi er helt overbeviste om, at Alberto Contador vil forsøge sig allerede på Col de Bourigaille, er det en dag, hvor man kan miste alt, hvis man allerede bliver sat her. Derfor er det en dag, hvor man næppe kan vinde løbet, men man kan i den grad tabe det - bare spørg selvsamme Contador, der som bekendt gik sukkerkold på en tilsvarende etape i 2009.

Starten på etapen er meget hård, og det betyder, at vi med statsgaranti vil se mange angreb fra start. Feltet vil eksplodere til atomer, og der vil være mange stærke klatrere, der vil forsøge sig. Et stort antal klassementsryttere er allerede ude af klassementet, og derfor er målet nu at vinde en etape. Det betyder, at et stort felt af verdens bedste klatrere vil angribe som besatte, og det vil gøre det til en modbydelig start. Sprinterne vil komme i vanskeligheder, og det vil tage tid at få udbruddet etableret. I sådanne situationer er det helt sikkert, at gruppen vil blive meget stærk, og der vil kun sidde folk, der er i stand til at gøre det færdigt i en finale som denne.

Med udsigt til et meget stærkt udbrud er der gode chancer for, at de holder hele vejen. Finalen er ganske vist skræddersyet til Julian Alaphilippe, men han er nødt til at spare på sit hold, der kommer på arbejde i de kommende dage og allerede har brugt mange kræfter i sidevinden og for Marcel Kittel. Derfor vil belgierne sikkert lade udbruddet køre, og det er derfor op til andre at tage ansvar for jagten.

Trek har behov for at hente en del tid, men de har ikke umiddelbart en interesse i at bringe bonussekunder i spil på en etape, der på papiret liger bedst til Alaphilippe. I stedet er det Sky, der sidder med nøglen. Finalen er skræddersyet til Sergio Henao, men også briterne skal vurdere, om de med fordel kan spare på kræfterne til lørdagens vigtigere etape. Det samme skal Katusha, der måske kan øjne en chance med Ilnur Zakarin, men russeren er heller skabt til denne finale.

Hvis ikke Sky beslutter sig for at kontrollere etapen, tror vi, at udbruddet holder. Det eneste, der kan spolere festen, er, at jagten organiseres af et hold, der har misset udbruddet. Det er altid en mulighed, specielt i et løb, hvor mange hold er ude af klassementet. De fleste vil imidlertid spare på kræfterne til de sidste to etaper, hvis de misser gruppen, og derfor sætter vi vores penge på en udbrudssejr.

I finalen er vi ikke i tvivl om, at Contador vil angribe på Col de Bourigaille. Spanieren lader ikke en mulighed være uforsøgt, og da han har meget tid, der skal vindes, vil han forsøge sig. Vi tvivler imidlertid på, at stigningen er hård nok til, at han kan sætte Alaphilippe, og derfor vil der med stor sandsynlighed ske en regruppering på nedkørslen. Det vil gøre etapen betydeligt hårdere, men vi regner med, at favoritterne skal slås om klassementet på Muren i Fayence.

Læs også

Ikonisk navnesponsor skriver langtidskontrakt

Fordelen ved den hårde start er, at det er meget nemmere at forudse, hvem der rammer udbruddet, og det vil kun være gode klatrere, der kommer med. En af disse er Diego Ulissi, der havde store klassementsambitioner, men fik det hele ødelagt i sidevinden. Han har i år satset på at være stærkere fra sæsonstart, idet han skipper Giroen for at fokusere på klassikerne og Touren, og det blev tydeligt med hans dominerende sejr i Etruschi. Han klarede sig samtidig godt i Abu Dhabi, hvor stigningen ellers umiddelbart var for svær for ham, og det viser, at han er i ganske god form, Ulissi er ikke ren klatrer, men på stigninger som disse, er han meget stærkt. De er ikke for lange, og dermed er der gode chancer for, at han både kan ramme udbruddet og hænge på i finalen. Vigtigst af alt er det imidlertid, at Ulissi samtidig er fremragende i en spurt på en stejl mur som den i Fayence, og dermed kan han gøre det færdigt. Derfor sætter vi pengene på den stærke italiener.

En anden ambitiøs rytter, der fik sit løb ødelagt i sidevinden, er Pierre Latour. Uden Romain Bardet i løbet skal Ag2r gå efter etaper, og her er den talentfulde klatrer deres bedst bud. Han viste fremragende form en uge inden løbet i Classic du Sud-Ardeche, hvor han var bedste mand på sidste stigning, og hans flotte kørsel i udbruddet i tirsdags var endnu en bekræftelse. Han er en af løbets bedste klatrere, og der er derfor fode chancer for, at han rammer udbruddet. Samtidig har han det rette punch til at gøre det færdigt på stigningen.

Skal favoritterne afgøre det, er der ingen tvivl om, at Julian Alaphilippe er storfavorit. Der står hans navn malet med store bogstaver over Muren i Fayence, der minder meget om Mur de Huy, hvor han to gange er blevet nummer 2 i Fleche Wallonne. Franskmanden er helt indlysende i sit livs form, og det er vanskeligt at forestille sig, at han kan slås, hvis det skal afgøres i en spurt på bakken. Han har endda Dan Martin til at hjælpe med at holde samling på tropperne, inden han med sin dræbende spurt vil være klar til at slå til. Den store udfordring bliver at svare på Contadors angreb på de længere stigninger, men er han stadig med i bunden af bakken, bliver han svær at slå.

Manden, der kan gøre det, er naturligvis Sergio Henao, der ligeledes hører til blandt verdens allerbedste i finaler som denne. Det er ingen tilfældighed, at han i årevis har været bedste mand på de stejle stigninger i Baskerlandet, og det synes blot at være et spørgsmål om tid, inden han vinder Fleche Wallonne. Colombianeren har vist storform ved de nationale mesterskaber og i sidevinden. Han har punchet til at vinde, men havde foretrukket, at Muren var stejlest på toppen.

Det er vanskeligt at forestille sig, at Henao eller Alaphilippe kan slås, men måske Ilnur Zakarin kan gøre det. Russeren bliver ved med at imponere, og han ser ekstremt stærk ud i dette løb. Han har samtidig et fornuftigt punch på en mur, men finalen er ikke skræddersyet til ham.

Marc Soler er et af de allerstørste klatretalenter, og selvom han har haft en svær start på den professionelle karriere, begynder han at vise talentet. Han vandt kongeetapen i Route du Sud sidste år, og han er helt sikkert stærkt nok til at vinde. Han er ikke så eksplosiv som Latour og Ulissi, men formen synes at være god. Således var onsdag 12. hurtigste mand på Mont-Brouilly, og det vidner om, at han er velkørende. Han kan blive tvunget til at blive hos Gorka Izagirre, men Movistar plejer at køre offensivt. Soler er stærk nok til at vinde etapen.

I mange år har Patrick Konrad banket på til sit helt store gennembrud, men østrigeren har været meget ustabil. Han synes imidlertid at have ramt topformen til dette løb, hvor sidevinden har kostet ham chancerne i klassementet. Han var således i top 20 over hurtige folk på Mont-Brouilly, og det vidner om hans styrke. Han er netop stærkest i terræn som dette, og han har et godt punch på en kort stigning som denne.

Det samme har Lilian Calmejane, der har været flyvende i år, siden han vandt Etoile de Besseges samlet. Han er Direct Energies kaptajn i denne weekend, og med hans styrke på korte, eksplosive stigninger, er dette den etape, der passer ham bedst. Også han var i top 20 over de hurtige på Mont-Brouilly, og det vidner om klassen. I går var han en af vores allerstørste favoritter, men i dag var i udbrud, og derfor kan det koste ham mulighederne på denne etape.

Det helt store spørgsmål er, hvordan Richie Porte vil gribe etapen an. BMC-kaptajnen var klart hurtigste mand på Mont-Brouilly, og derfor var den eneste årsag til det skuffende resultat på enkeltstarten, at han kørte for forsigtigt på det flade. Det stemmer overens med, at han insisterer på at være i topform, og han vil med stor sandsynlighed kunne vinde en etape i weekenden. Spørgsmålet er, om ikke hans prioritet er kongeetapen. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at han allerede går i udbrud på denne etape, og sker det, bliver han umulig at slå. Han kan også udnytte, at han er ude af klassementet til at vinde i en afgørelse mellem favoritterne, hvor der meget vel kan opstå lidt stilstand.

Læs også

Optakt: 5. etape af Tour of the Alps

Delko satser på at få den meget formstærke Mauro Finetto i udbrud. Italieneren vandt Classic du Sud-Ardeche og har således dokumenteret, at han er velkørende. Dette terræn passer ham perfekt, og han er meget eksplosiv på korte stigninger. Den sidste bakke er muligvis lidt for stejl, men han har bestemt formen til at vinde en etape som denne.

Det samme har supertalentet Sam Oomen, der i går var 11. hurtigst på Mont-Brouilly. Hollænderen vandt sidste år Tour de l’Ain og er en yderst stærk klatrer. Han er stærkt i dette terræn, men mangler måske lidt eksplosivitet. Det store spørgsmål er, om han er bundet til Warren Barguil eller kan få lov at køre sin egen chance.

Det kan Nicolas Edet med sikkerhed, og franskmanden vil være opsat på at ramme udbruddet. Han har været stærkt kørende i ugerne op til løbet, og på enkeltstarten var kun Porte, Contador, Zakarin og Alaphilippe hurtigere. Også han er som skabt til terræn som dette, idet han er ganske eksplosiv. Desværre brugte han mange kræfter på at føre i dag, og det kan muligvis koste ham en anelse i morgen.

Afslutningsvis vil vi pege på Arnold Jenannesson, Jakob Fuglsang, Mathias Frank, Alexey Lutsenko og Tsgabu Grmay, der alle hører til blandt feltets bedste klatrere og har vist god form for nylig. Det gælder for Frank og Fuglsang i Oman, for Jeannesson i de franske endagsløb og for Grmay og Lutsenko på Mont-Brouilly. For Lutsenko kan finalen imidlertid blive for hård, mens den for de øvrige nok er en anelse for eksplosiv.

Feltet.dks vinderbud: Diego Ulissi (udbrud)

Øvrige vinderkandidater: Pierre Latour (udbrud), Julian Alaphilippe (favoritafgørelse)

Outsidere: Sergio Henao (favoritafgørelse), Marc Soler (udbrud), Patrick Konrad (udbrud), Lilian Calmejane (udbrud)

Jokers: Richie Porte (udbrud eller favoritafgørelse), Mauro Finetto (udbrud), Sam Oomen (udbrud), Nicolas Edet (udbrud), Arnold Jenannesson (udbrud), Jakob Fuglsang (udbrud), Mathias Frank (udbrud), Alexey Lutsenko (udbrud), Tsgabu Grmay (udbrud), Ilnur Zakarin (favoritafgørelse)