Optakt: 6. etape af Tirreno-Adriatico

Ruten

Efter den brutale 2013-udgave af løbet besluttede arrangørerne at give sprinterne et mål i den anden halvdel af løbet ved at lægge en relativt flad etape ind på næstsidste dag. Den model har man fastholdt lige siden, og igen i år har man givet sprinterne et ekstra incitament til at grave dybt på stigningerne i weekenden. Tendensen har dog været, at man har gjort den første del af etapen relativt hård, og det forhindrede i både 2016 og 2015 de rene sprintere i at komme til fadet. Den model har man fastholdt i år, hvor en ganske kuperet indledning måske kan bringe de hurtige folk i vanskeligheder inden den helt flade afslutning ved Adriaterhavskysten.

Med sine bare 153 km er etapen en kort sag, der fører feltet mellem de to kystbyer Fanano og Fano. Turen foregår imidlertid ikke langs den flade kystvej, og derfor er starten alt andet end let. Ganske vist lægger man ud med at følge kysten mod nordvest op til storbyen Ancona, men selv her er der flere mindre bakker og ikke meget fladt. Derefter drejer man mod sydvest for at køre ind i landet og over Offagna-stigningen (3,6 km, 6,1%, max. 13%), der har top efter 36,2 km. Derefter flader det ud, mens man fortsætter mod vest, indtil en lille nedkørsel leder mod nordvest til byen Jesi, hvor der første spurt kommer efter 59,2 km

Herefter bliver terrænet en anelse lettere, men der er bestemt ikke fladt, mens man fortsætter op over flere mindre bakker mod nordvest. En af disse, Ostra (1,3 km, 7,8%, max. 13%), der har top efter 75,8 km, er løbets sidste kategoriserede stigning. Derefter venter yderligere en mindre bakke, inden man når forplejningszonen efter 87,2 km. Den markerer starten på den relativt flade finale, hvor man først kører mod nordøst ud mod vandet, inden man vender rundt for atter at slå en lille sløjfe ind i landet via en ganske lille bakke, inden man atter kører mod nordøst ud til kysten og målbyen Fano. Her krydser man efter 127,4 km målstregen for første gang i forbindelse med dagens sidste spurt, inden løbet afsluttes med to omgange på en 12,8 km lang rundstrækning i området syd for byen. Den er helt flad, men byder på en del skarpe sving. Det bliver mindre kompliceret efter en rundkørsel med 4,5 km, men der venter en svær afslutning med skarpe sving hhv. 1200 og 350 m fra mål, inden man rammer den hele 8,5 m brede opløbsstrækning.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Fano var senest målby for et stort cykelløb i 2012, hvor Mark Cavendish vandt en massespurt i Giroen foran Matthew Goss og Daniele Bennati. I 2003 blev Gianpaolo Mondini italiensk mester i enkeltstart i byen.

Vejret

Det dårlige vejr, som inden starten af løbet var varslet for denne etape, er aflyst, og i stedet ventes der masser af solskin og temperaturer på hele 16 grader. Omkring middagstid vil det dog en kort overgang sky til med risiko for byger, inden det atter klarer op mod slutningen af etapen. Det vil være usædvanligt blæsende med en jævn til frisk vind fra sydvest, der aftager lidt undervejs. Det giver sidevind stort set hele dagen, kun afbrudt af et modvindsstykke tidligt og et medvindsstykke sidst på etapen. På rundstrækningen vil der først være sidevind, så modvind og siden medvind frem til de sidste sving med 300 m igen. Derefter vil der være sidevind.

Analyse af 5. etape

Det er sjovt, som cykelryttere ofte udvikler sig i ryk. Efter en fremragende start på sin karriere med en fjerdeplads og en ungdomstrøje i Touren samt en meget tidlig klassikersejr i Clasica San Sebastian, gik Adam Yates næsten helt i stå i 2017. Et uheldigt styrt kunne ikke forklare hans temmelig skuffende præstation i Giroen, og hans efterfølgende planer om at få revanche i Vueltaen endte næsten som en regulær katastrofe.

Da han gik på vinterferie, må der derfor have været en temmelig trist stemning hos den unge brite, der på baggrund af resultaterne i det forgangne år havde svært ved at forsvare, at Mitchelton-Scott i fremtiden skulle ofre alle øvrige grand tour-ambitioner for ham og holdets to øvrige klassementsryttere, Esteban Chaves og Simon Yates, der ligeledes begge havde et lidt skuffende år (også selvom Simon vandt ungdomstrøjen i Touren). Om det er den skuffelse, der har givet ham ekstra motivation, skal vi lade være usagt, men i hvert fald har alt været totalt forandret siden starten af sæsonen. Efter bare en god måned i konkurrence synes Yates at være skarpere end nogensinde tidligere.

De første indikationer kom allerede i Valencia, hvor han med en klassisk Yates-acceleration var meget tæt på at vinde kongeetapen, og havde det ikke været for en ekstraordinær Valverde, havde han fået en helt usædvanligt tidlig sejr. Det er specielt bemærkelsesværdigt i lyset, at britens tradition for at være temmelig skidt kørende i sæsonens første løb og derfor et varsel om, at noget stort var i vente.

De lovende takter har han i den grad bekræftet i denne uge, hvor han i Tirreno-Adriatico har været flyvende. Et forrygende holdløb satte ham i spil til et topresultat i klassementet, der dog blev ødelagt af et dumt styrt på 2. etape. Heldigvis lod Yates sig ikke mærke med nedturen, og på både 3. og 5. etape har han vist, at han nu skal regnes som en af verdens bedste på korte stejle mure. På begge etaper har han været i stand til at sætte alle favoritterne fra hjul, og havde det ikke været for en snu Primoz Roglic, havde han formentlig allerede efter fem dage stået med to etapesejre.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Specielt dagens præstation var imponerende. I fredags kunne man måske med nogen ret argumentere for, at han tog rivalerne på sengen, men i dag var der ingen tvivl om klassen. At sætte en meget formstærk Geraint Thomas fra hjul på denne type stigning, vidner om et punch, der hører til blandt de bedste i verden. Og at han trods knaldhårdt arbejde fra en meget formstærk Rafal Majka på så kort en stigning kunne opbygge et forspring på 20 sekunder, er næsten skræmmende.

Sejren er velkommen for Yates, der efter denne uges præstationer for alvor har cementeret sin position og genvundet holdets tillid. I det hele taget er der meget der tyder på, at Mitchelton går et fremragende år i møde. De tre klassementskaptajner har nemlig alle været flyvende i årets første store løb i Europa. Bror Simon vandt kongeetapen i Paris-Nice, som han kun akkurat tabte, da alle ”rottede sig sammen” imod ham på sidste etape. Og Esteban Chaves har virket skræmmende stærk i både Paris-Nice og Herald Sun Tour, indtil sygdom satte ham ud af spillet i denne weekend.

Yates kan naturligvis ærgre sig over, at han formentlig ville have været i førertrøjen, hvis uheldet ikke havde ramt for et par dage siden, men den afsluttende enkeltstart havde formentlig kostet ham muligheden for at vinde samlet. Gårsdagens etape viste nemlig også, at han fortsat mangler en del på længere stigninger, og han indrømmede da også efterfølgende at have været på grænsen i bjergfinalen. Foreløbig kan han forsvare sig i de høje bjerge, men ikke for alvor gøre forskellen. Det kan komme med tiden, men i første omgang er det hans punch, der får ham til at skille sig ud. Da han i år vender tilbage til Touren, har han masser af plads til for første gang at satse på Ardennerne. Lad os håbe, at Mitchelton-Scott vælger at sende ham nordpå.

Dagens øvrige vindere var Sky, der reelt sikrede sig den samlede sejr, men desværre skyldtes det ugeld for rivalerne og ikke holdets egen styrke. Ganske vist har briterne været ekstremt uheldige med Thomas’ defekt, men det uheld er for intet at regne mod Sunwebs nedtur. Kaptajn Tom Dumoulin blev sug inden løbet, Søren Kragh måtte hurtigt forlade løbet med samme symptomer, Simon Geschke og Dumoulin er siden begge styrtet ud af løbet, og i dag var det så holdets nye kaptajn, Wilco Kelderman, der havde sit livs chance for at vinde et stort etapeløb og var eneste reelle trussel mod Skys dominans, som blev ramt af styrt og tabte alle muligheder.

Dermed skal Sky blot internt finde ud af, om det skal være Kwiatkowski og eller Thomas, der skal stå øverst på skamlen. Polakken viste i dag igen sin fabelagtige form med en fornem spurt, der sikrede ham fire bonussekunder og en samlet førsteplads. Han har dermed nu hele 29 sekunder ned til sin holdkammerat, og det burde være nok til at sikre sig den samlede sejr. Ganske vist har han ofte før skuffet på netop enkeltstarten i San Benedetto del Tronto, ligesom Thomas i det seneste års tid har været bedre end nogensinde i tidskørslerne og derfor fremstår som den helt store udfordrer til Rohan Dennis på tirsdag, men det kræver en feberdag for waliseren og en regulær offday for polakken, hvis ikke Kwiatkowski atter skal snyde sin holdkammerat, som han senest gjorde det i Algarve.

Mere interessant er det, om holdet også kan sikre sig en dobbeltsejr. Thomas burde kunne hente den fornødne tid på Damiano Caruso, men skal passe på med at undervurdere italieneren. For to år siden kørte han nemlig en nærmest chokerende flot enkeltstart netop i dette løb, da han på den helt flade rute i San Benedetto del Tronto blev nr. 9. Også i sidste års Tour de Suisse viste han - dog på en langt mere kuperet rute - sine evner på tempocyklen, og en andenplads er derfor inden for rækkevidde for den loyale hjælper.

I det hele taget må man glæde sig over Carusos præstation. Siden skiftet til BMC har han primært ageret hjælperytter, og hans vigtigste opgave i år er da også at assistere Richie Porte i Touren. Sidste år viste han imidlertid med sin andenplads i Tour de Suisse, at han har fortjent langt flere personlige chancer. I dette løb skulle han atter have ageret hjælper, men efter afbuddet fra en syg Porte åbnede sig en mulighed, som han har været i stand til at gribe på overraskende flot maner. Mon ikke Porte glæder sig ved udsigten til at have både ham og en tilsyneladende genfødt Tejay van Garderen ved sin side i Frankrig til sommer?

For Peter Sagan var det naturligvis skuffende, at han atter missede en sejr i Tirreno. Faktisk er det lidt et mønster i netop dette løb, hvor hans relativt svage hold ofte har haft svært ved at kontrollere disse finaler, der ellers passer ham som fod i hose. For et par år siden var det et sent angreb fra Zdenek Stybar, der snød ham, Stephen Cummings frarøvede ham en sejr året efter, og sidste år var det Geraint Thomas.

Alligevel må der være grund til glæde i Bora-lejren. Sagan har nemlig alt for ofte været helt alene i disse afslutninger, men i dag imponerede det tyske hold stort. Den meget formstærke Majka ofrede sig fuldt ud for kaptajnen, og det samme gjorde Davide Formolo, der ellers har sit klassement at tage hensyn til. Da også en uhyre imponerende Daniel Oss endda kom tilbage efter den stejle stigning, sad Bora med hele fire mand i den meget lille favoritgruppe. Det vidner om, at Sagan for første gang har et klassehold, der virkelig kan støtte ham, og specielt Oss’ gode form er ekstremt vigtig med bare en uge til årets første vigtige klassiker.  Den kollektive præstation må være en trøst på en ellers lidt trist dag i Bora-lejren.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

Der må til gengæld være blandede følelser hos BMC, der efterhånden må være lidt bekymrede for Greg Van Avermaet. Det så ellers så lovende ud i Tour of Oman, hvor han syntes stærkere end nogensinde tidligere på den tid af året. En skuffende åbningsweekend, hvor han ikke var på niveau med specielt Sep Vanmarcke, blev fulgt op af en total nedtur i Strade Bianche, og i dag kom han så til kort på en rigtig ”Van Avermaet-etape” - endda efter at hans hold havde arbejdet stenhårdt for ham det meste af dagen. Noget kunne tyde på, at Van Avermaet ikke er på sit vanlige niveau, og det er naturligvis ekstremt ildevarslende bare seks dage inden Milano-Sanremo.

Man kan i det hele taget stille spørgsmålstegn ved BMCs taktik. Naturligvis havde de en chance for at vinde med deres belgiske stjerne, men det havde måske klædt dem at vise lidt større loyalitet over for den altid selvopofrende Caruso. Ved at jagte så hårdt og bidrage til at gøre løbet svært for de tungere folk nærmest forærede de trøjen til Kwiatkowski, for hvem etapen ikke kunne blive hård nok. Det var nærmest indlysende, at det måtte være i deres interesse, at finalen blev knap så udmarvende, ligesom en udbrudssejr havde været nok til, at Caruso kunne have fastholdt trøjen. Det er ikke sikkert, at stemningen er helt i top ved middagsbordet i aften.

Det må den til gengæld være i Astana-lejren. Det kan godt være, at det ikke kan aflæses af resultatlisten, men Alexey Lutsenko var forrygende stærk i dagens finale. Med utallige angreb bekræftede han det forrygende indtryk, han har gjort i flere forskellige terræner siden sæsonstart. Han klatrede med de bedste i Oman og kørte finale i Omloops fladland. Lutsenko kunne meget vel stå på tærsklen til et gennembrud i år, hvor han bliver særligt interessant at følge i både de flamske klassikere og i Ardennerne. Og så kan Jakob Fuglsang se frem til, at han får betydeligt stærkere støtte fra Lutsenko i Frankrigs bjerge til sommer.

Favoritterne

Inden klassementskampen genoptages håber sprinterne at komme i spil igen efter tre dages lidelser. Som sagt har arrangørerne efter et par år med nogle nærmest brutale ruter, indført en model, hvor 6. etape altid er en sidste chance for de hurtige folk til at teste benene inden Milano-Sanremo. Samtidig sørger de altid for, at netop denne etape har en del stigninger undervejs og dermed gør det til endnu bedre forberedelse til den italienske klassiker. Da den foregående del af løbet har budt på masser af højdemeter og lange etaper, er det ikke uden grund, at løbet har så stor tiltrækningskraft på ryttere med store mål på næste lørdag.

Den relativt kuperede start betyder, at det ikke er helt enkelt for sprinterne at få chancen. I 2015 splittede Sagans tropper feltet på en stigning relativt langt fra mål, og det kostede livet for mange af de hurtige folk, og i 2016 endte etapen helt uforudsigeligt, da en lille gruppe med blandt andre Sagan, Van Avermaet, Kwiatkowski og Gaviria angreb i forbindelse med en pointspurt. Som regel bliver etapen kørt ganske aggressivt, da mange er ivrige efter at teste benene en sidste gang inden klassikerne, mens klassementsholdene løsner grebet, da den samlede stilling nu har taget form.

Årets etape er anderledes end tidligere, og denne gang kommer alle udfordringerne relativt langt fra mål. Det gør det ikke helt så oplagt at lægge voldsomt pres på, men hvis der blive gået til stålet specielt på de første 40 km, er der ingen tvivl om, at Marcel Kittel ikke kan følge med. Samtidig vil der være ganske kraftig sidevind hele dagen, og betingelserne for et hårdt løb er derfor til stede. Det kræver imidlertid en jætteindsats at holde den gående på sidste del af etapen, og derfor virker det tvivlsomt, om nogen hold virkelig har lyst til at tage initiativ.

Under alle omstændigheder har vi udsigt til en ret aggressiv start, hvor et ret stærkt udbrud formentlig vil blive etableret efter nogen kamp, og det kan betyde, at der allerede helt fra start kommer splittelse. Derefter vil BMC tage kontrol, men hurtigt vil de få hjælp fra særligt Quick-Step og måske også Katusha, hvis altså Kittel fortsat er ok. Bora må også lure en chance, og samtidig vil sidevinden skabe nervøsitet og presse farten i vejret. Vi tvivler på, at det vil være nok til at skabe splittelse, men det vil i hvert fald give mere stressende kørsel, end man ofte ser i denne del af landet.

Vi tror, at stigningerne kommer for langt fra mål til, at eventuelle forskelle vil holde helt til stregen, men det burde være et relativt mærket felt, der ankommer til rundstrækningen. Interessen i en massespurt er så stor, at der burde være garanti for en samlet afslutning, og vi tror, at det bliver et ret stort felt, der skal slås om sejren i Fano. Trætheden vil dog være mærkbar, og det vil tilgodese de hprdføre typer.

Selve spurten er teknisk med et sving bare 300 m fra mål, og det vil betyde alt at være i en god position her. Er man ikke i de 5-6 første positioner, bliver det næsten umuligt at vinde på så kort en opløbsstrækning. Lead-outs, tekniske evner og accelerationsstyrke betyder derfor mere end topfart.

Læs også

Evenepoel giver opdatering på skader: Touren er ikke i fare

Det får os til at pege på Fernando Gaviria som vores favorit. Colombianeren vandt den tilsvarende etape sidste år og må være sulten efter succes på baggrund af en nedtur i torsdags, hvor han blev lukket inde i finalen og aldrig fik mulighed for at spurte. Det gør også hans form en anelse usikker, men selv siger han, at han føler sig fremragende kørende. Han bidrog da også stærkt på holdløbet, og seks dage inden Milano-Sanremo skal han naturligvis være meget tæt på 100%.

Gaviria har gang på gang vist, at han har farten til at slå alle sprintere i denne verden, senest i Tour of Guangxi, hvor han gang på gang satte en vis Dylan Groenewegen til vægs og tog hele fire etapesejre. I år har vi endnu ikke set ham spurte på højt niveau i Europa, men vi ved, at evnerne og farten er der. Det, der gør ham til favorit, er dog finalens tekniske karakter, der passer ham som fod i hose, hvilket han gang på gang viste i sidste års Giro. Vigtigere er det, at han i Maximilano Richeze har feltets bedste lead-out man, og med Bob Jungels, Niki Terpstra, Zdenek Stybar, Philippe Gilbert og Iljo Keisse har han i det hele taget et meget kraftfuldt hold. Der er gode odds for, at Richeze og Gaviria vil være først igennem sidste sving, og så er det meget svært at den accelerationsstærke colombianer blive passeret.

Peter Sagan har normalt svært ved at vinde de rene spurter, men denne afslutning er ikke dårlig for verdensmesteren. Et sving bare 300 m fra mål er guf for en rytter, der er verdens bedste i positionskampen og kan tage et sving hurtigere end nogen anden. Hans efterfølgende acceleration er ligeledes i top, og i dag bekræftede han, at formen er det samme med en suveræn præstation i en svær finale. I 2017 spurtede han endnu bedre end nogensinde tidligere i de helt flade spurter, og han har vist, at han med god timing også kan vinde de flade spurter selv i det skrappeste selskab. At etapen vil blive hård, gør det ikke værre for Sagan, der har en glimrende mulighed for med en god position i svinget at tage sejren.

Efter den knusende overbevisende sejr på 2. etape har Marcel Kittel efter en rusten start vist, at han er tilbage. Ingen kan betvivle, at tyskeren er feltets hurtigste mand, men denne finale er bestemt ikke ideel for tyskeren. For det første er etapens indledning hård og vil mærke Kittel betydeligt mere end sine rivaler - hvis han da overhovedet kommer med hjem. Vigtigere er det dog, at et sent sving absolut ikke favoriserer Kittel, der som bekendt er blandt de dårligste i positionskampen. Normalt vil et så sent sving ofte udelukke tyskeren helt, men denne gang har han dog en chance. Hans tog var nemlig det stærkeste på 2. etape, hvor de afleverede deres kaptajn helt perfekt. I det hele taget har de gjort det godt hele året, og her er de i den hidtil stærkeste formation. I torsdags var Quick-Step imidlertid decimeret efter styrtet, og Rick Zabel har som lead-out man ikke samme niveau som Richeze. Samtidig er Kittel dårlig til at holde sine holdkammeraters hjul, når det bliver hektisk, og her er der ikke tid til at rette på på fejl på den korte opløbsstrækning. Gentager Katusha bedriften fra i torsdags, vinder Kittel, men vi tvivler på, at det vil lykkes.

Danny Van Poppel har ikke haft det store held i de seneste løb, hvor han ikke har kunnet følge op på den gode sæsonstart. Han har imidlertid mange gange vist, at hans fart gør ham til en af de allerbedste, når tingene flasker sig. Det viste han senest med sin imponerende kørsel i Valencia, men siden da har det knebet med positioneringen. Det er naturligvis problematisk i en finale som denne, og derfor virker det usandsynligt, at han vinder. Får det rette hjul i finalen er Van Poppel dog hurtig nok til at slå de fleste i dette felt.

I dag udgik Caleb Ewan, og det betyder, at Mitchelton-Scott ikke har gode kort på hånden. Heldigvis har de stadig Luka Mezgec, og han er ikke nogen dårlig erstatning. Det er klart, at han ikke er i nærheden af at have Ewans topfart, men han er til gengæld meget god til at positionere, hvilket han senest viste med andenpladsen bag Van Poppel i Valencia. I det hele taget har han i det sidste års tid spurtet bedre end i ganske lang tid, og han har vist god form på det seneste. I Daryl Impey har han en glimrende lead-out man og i det hele taget et meget stærkt tog, og det er som sagt vigtigt i denne finale. Han vinder næppe, men burde ende langt fremme.

En anden sprinter med et stærkt tog er Sacha Modolo. Italieneren har allerede en sejr i år og var også i en god position i torsdags, indtil han i et forsøg på at få Kittels hjul brugte for mange kræfter i vinden. Med Taylor Phinney, Sep Vanmarcke og Tom Vamn Asbroeck har han god støtte i finalen, og han elsker disse afslutninger med et sent sving. Heller ikke han har farten til at matche de bedste, men det kan han og holdet komoensere for i en afslutning som denne.

På 2. etape dominerede Trek længe finale. Det er ikke mærkeligt i lyset af det meget kraftfulde mandskab, de har til rådighed. Nu mangler de imidlertid kaptajn Nizzolo, der er ude med knæproblemer, og derfor er det i stedet Jasper Stuyven, der skal løfte ansvaret. Han er naturligvis ikke nær så hurtig som Nizzolo endsige som sine mere rene sprinterrivaler, men i en finale som denne er positioneringen langt vigtigere. Han vinder ikke, men holdet kan føre ham til et topresultat.

En af dagens mest spændende ryttere er Marc Sarreau, der har gjort store fremskridt i de sidste halve år, hvor han har slået Viviani og været tæt på også at få ram på Bouhanni. Han har med en tidlig sejr i år bekræftet fremgangen, men desværre fik vi ham ikke set i torsdags, hvor han styrtede. Nu skal han endelig teste sig i skrapt selskab, og i Daniel Hoelgaard, Matthieu Ladagnous og ikke mindst Davide Cimolai har han et godt tog, der kan føre ham frem inden sidste sving.

En anden rytter, der elsker sene sving, er crossstjernen Clement Venturini. Franskmanden satser nu fuldt på landevejen og har gang på gang vist, at han kan blande sig langt fremme i massespurter i Frankrig. Det er klart, at dette løb er på et andet niveau, men han har i årets spanske løb gjort det godt. Her har det knebet lidt med positioneringen, men normalt har det ellers været en styrke. Han er hæmmet af ikke at have den store støtte i finalen, men får en god position kan han overraske i denne type afslutning.

Endelig vil vi pege på Jens Debusschere . Egentlig har belgieren spurtet temmelig skidt i mere end et år, og han synes ikke længere at have fordums hurtighed. I dette løb er han imidlertid bakket op af et meget kraftfuldt tog med Jens Keukeleire, Nikolas Maes og Tosh van der Sande. I en teknisk finale kan det måske kompensere for hans manglende hurtighed.

Feltet.dks vinderbud: Fernando Gaviria

Øvrige vinderkandidater: Peter Sagan, Marcel Kittel

Outsidere: Danny Van Poppel, Luka Mezgec, Sacha Modolo, Jasper Stuyven

Jokers: Marc Sarreau, Clement Venturini, Jens Debusschere