Optakt: 6. etape af Tour de Suisse

Ruten

Efter to dage med relativt lette stigninger fortsætter bjergetaperne med progressivt at blive sværere og sværere, når det torsdag gælder en voldsom bjergetape med to af Schweiz’ mest berømte stigninger. Furkapass og Klausenpass er to store bjerge, der begge skal forceres på en dag med mange højdemeter, men da der efter sidste stigning resterer 70 hovedsageligt flade kilometer med kun en lille rampe op til mål, ligner det snarere en dag for puncheurs eller et udbrud end en stor etape for klassementsrytterne.

I alt skal der tilbagelægges 186,0 km mellem Fiesch og Gommiswald, og de indledes relativt let, når man læger ud med at køre mod nordøst ad en helt flad dalvej. Allerede efter ca. 20 km ændrer etapen imidlertid dramatisk karakter, når man kører ind på kategori HC-stigningen Furkapass (16 km, 6,5%), som bestiges fra sydvest. Der er tale om en ret irregulær stigning md nogle meget stejle passager på første del, midtvejs og til slut med ca. 2 km til toppen, men på lange strækninger er stigningen jævn uden at være svær. Toppeen rundes efter 37,2 km, hvorefter en lang, relativt let nedkørsel fører mod nordøst og nord ned til dalen, hvor man kortvarigt følger en flad dalvej mod nord.

Der er ikke meget tid til at komme sig, for kort efter drejer man mod øst for at køre op ad kategori HC-stigningen Klausenpass (22 km, 6,2%), der ligesom den foregående er temmelig ujævn stigning med mange meget svære passager efterfulgt af lettere stykker. Særligt de første 10 km er nemme, mens den sidste halvdel er ganske svær.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Toppen rundes, når der resterer 69,5 km, hvorefter en lang, ikke voldsomt svær nedkørsel leder mod nordøst ned mod dalen og fladlandetnord for Alperne. Med ca. 45 km rammer man det flade terræn, der fører mod nord. Den første spurt kommer med 29,6 km igen, hvorefter man fortsætter mod nord gennem helt fladt terræn. Med bare 6,7 km igen kommer den sidste spurt, hvorefter man kører mod nordvest frem til bunden af dagens sidste udfordring. Der er tale om en lille kategori 3-stigning, der over 2800 m stiger med 5,2% og har top med bare 1,3 km igen. Herefter flader det ud, inden de sidste 400 m stiger med 5,5% i snit. På de sidste 3 km bugter vejen sig konstant, men der er ingen skarpe sving.

Etapen byder på i alt 3436 højdemeter.

Gommiswald har ikke tidligere været vært for et stort cykelløb i dette årtusinde.

Læs også

Betryggende melding om Skjelmose efter kuldechok

Vejret

Endelig! Efter et par våde dage vender tørvejret tilbage på en ganske vist lidt skyet torsdag, men om eftermiddagen, hvor temperaturen vil kravle op på 21 grader, vil der være en del sol. Der vil bare være en let vind fra nord, hvilket giver sidemodvind stort set hele dagen. Efter sidste nedkørsel vil der være modvind frem til målbyen, hvor man på de sidste 2500 m langsomt vil dreje ind i sidevind. Der vil være sidevind efter toppen af stigningen.

Analyse af 5. etape

Det er mindre end en uge siden, at jeg skrev en analyse af 6. etape i Criterium du Dauphiné under overskriften ”Arabernes millionsatsning tilbage på sporet”. Det var i timerne efter, at Dan Martin havde sikret UAE-holdets deres anden sejr på bare to dage, da den lille irer med et uimodståeligt soloangreb tog sæsonens første sejr på den store bjergetape til Valmorel. Det skete bare 24 timer, efter at Alexander Kristoff spurtede først over stregen i GP Kanton Aargau, hvormed det arabiske mandskab øgede den pauvre sejrskonto fra 3 til 5 på bare et døgn.

Sæsonstarten har nemlig været en regulær katastrofe for de så ambitiøse arabere, der forud for denne sidste sæson hældte millioner i det tidligere Lampre-mandskab med den ambition at skabe sportens førende cykelhold. Midlet var transfersæsonens mest aggressive indkøbspolitik, der betød kontrakter til stjerner som Fabio Aru, Martin og Kristoff, samtidig med at man fastholdt de to hidtidige kaptajner, Diego Ulissi og Rui Costa.

Dengang filosoferede jeg over, om de to sejre måske ville markere et vendepunkt. Succes avler som bekendt succes, og det er der i sportens talrige eksempler på. Så sent som i går var det et gennemgående tema i min analyse af 4. etape i dette løb, at Mitchelton-Scott i nu mere end en måned har reddet på en bølge, hvor sejrene er væltet ind i en lind strøm. Araberne håbede, at Martins og Kristoffs triumfer ville igangsætte et lignende momentum.

Det så ellers ikke alt for positivt ud i de næste dage. Martin blev fanget på en nedkørsel på sidste etape i Dauphiné, hvilket kostede så mange kræfter, at han måske gik glip af både endnu en etapesejr samt en samlet podieplads i det franske løb. Heller ikke i Schweiz kom man godt fra start, da kaptajnen Rui Costa allerede inden løbet måtte melde forfald med en knæskade, mens Kristoff led voldsomt på de første klassikeragtige etaper.

-

Snebolden var imidlertid sat i gang, og den kunne ikke stoppes. Allerede i GP Lugano for en god uges tid siden havde Diego Ulissi nemlig vist, at han var kommet ud af Giroen i superform. I det kuperede schweiziske løb havde han ganske vist været oppe mod en kollektiv overmagt fra Bahrain, men efter en fjerdeplads kunne han ikke skjule sin begejstring for sine gode ben. Derfor drog han også til dette løb sprængfyldt med selvtillid og med tro på, at han efter en skuffende klassiskersæson og en svær Giro endelig var klar til at indfri de løfter, hans sejre i Montreal og Tyrkiet sidste efterår havde givet.

I dag kom så den store forløsning, da Ulissi endelig lignede den rytter, der som ung tog et hav af etapesejre i Giroen, hvor han særligt i 2014 var nærmest umulig at slå i stigende spurter. I de seneste år har det knebet gevaldigt med at finde sit gamle niveau, men i dag var han ganske enkelt i en klasse for sig, da feltet som ventet skulle spurte om sejren på den nemme Leukerbad-stigning i de schweiziske alper.

Lokummet brændte ellers for Ulissi, der tidligt var isoleret og derfor ikke kunne stille noget op, da en farlig Mikel Landa med et stort angreb truede med at løbe med det hele. Han var heldig, at BMC havde en imponerende stærk Greg Van Avermaet og siden ofrede Tejay van Garderen, ligesom også Astana med Jesper Hansen og Bahrain-Merida med den stadig mere imponerende Mark Padun gav en hånd med. Da sidstnævnte slog ud, så det imidlertid ikke ud til, at noget hold kunne optage forfølgelsen, og pilen pegede i den grad mod Landa-sejr.

Det var her, Ulissi viste sin klasse. Han lod rivaler være rivaler og tog selv ansvaret på sig. Langsomt øgede han farten fra spids, indtil han fik fanget den døende Landa, hvis ben totalt eksploderede i et syrebad i den hårde modvind. Herefter fortsatte han med gradvist at køre farten op, inden han fra spids åbnede helt op i en klassisk Ulissi-spurt. Her viste han sig at være i en helt anden liga, for trods den megen tid i modvinden var ingen i nærheden af at nå ham til sokkeholderne. Enric Mas, der ellers var i en ideel position lige bag ham, kunne end ikke holde hans hjul, og i sidste ende var det eneste spørgsmål, om Ulissi ligefrem ville kunne vinde et par sekunder til sidst.

Det gjorde han i sidste ende ikke, men det betyder heller intet. Ulissi er her nemlig ikke med de helt store klassementsambitioner, selvom dagens resultat og den gode enkeltstart i Giroen må give ham en vis tro på, at der måske kan være en top 10 i vente. Vigtigst var det, at han endelig viste sig værdig til sin kaptajnrolle og dermed gav den arabiske snebold et nyt puf, netop som den var ved at gå i stå. Og for at det ikke skulle være løgn, tog holdets unge sprinter Simone Consonni mindre end 10 minutter senere en overraskende sejr på 1. etape i Slovenien, hvormed sejskontoen på ganske kort tid voksede fra 5 til 7. Og for mindre end en uge siden, havde man blot vundet tre gange!

Læs også

Optakt: 4. etape af Tour of the Alps

Derudover bød etapen ikke på den helt store dramatik. Helt som forudsagt i gårsdagens optakt lagde den knaldhårde modvinde en voldsom dæmper på festlighederne, og derfor var der ikke mange favoritter, de forsøgte sig med et angreb. En tilsyneladende velkørende Steven Kruijswijk testede lige benene, og det samme gjorde Nairo Quintana. Derudover efterlod den lette stigning ikke mange svar, selvom man blev efterladt med den fornemmelse, at i hvert fald Richie Porte, hvis favoritstatus bestemt ikke mindskedes, Quintana, Simon Spilak, Jakob Fuglsang, Ion Izagirre og Wilco Kelderman var ganske stærke og aldrig i de store problemer.

Den eneste, der for alvor spillede med musklerne, var Landa, og selvom projektet i sidste ende mislykkedes, er der al mulig grund til at kippe med flaget for baskeren. Velvidende at enkeltstarten reelt gør det umuligt for ham at vinde løbet, satte han alt på et bræt og risikerede alt med et stort angreb. Det kab godt være, at resultatlisten efterlader det indtryk, at han ikke er, hvor han skal være, men intet kunne være mere forkert. At han på så let en stigning med så kraftig en modvind kunne holde feltet bag sig så længe, var ganske enkelt klasse og viser, at Landa er knivskarp. Det kan godt være, at det ikke bliver til et samlet topresultat, men Landa er på sporet mod en stor Tour - og allerede på fredag vil han være klar til at tage kampen op mod Porte i det, der sammen med Quintana vil blive en meget spændende Movistar-sandwich, som kan udfordre den lille australier. Så gør det mindre, at han tabte 14 sekunder til slut, for Schweiz Rundt har han alligevel aldrig kunne vinde på en rute som denne.

Et lignende positivt indtryk efterlod Lilian Calmejane, der tro mod sin natur lod modvind være modvind og kastede sig ud i en stor offensiv. For en halvhurtig herre som ham havde det været klogere at satse på en spurt, men det ville være imod hans ånd. Calmejane er en angriber afg guds nåde, og selvom modvinden i sidste ende gjorde det til en umulig mission, fik han givet et klart tegn på, hvad vi kan forvente af ham i juli: angreb, angreb og angreb.

Derudover blev det som ventet en dag, hvor man kunne tabe, men ikke vinde løbet. Modsat Jack Haig og Sam Oomen, der fortsat virker friske, eksploderede Patrick Konrad, der betalte den velkendte Giro-regning og nu er ude af klassementet. Det samme er holdkammeraten Gregor Mühlberger, men det er knap så uventet, da han ikke har haft diamanter i benene på det seneste. Gorka Izagirre bekræftede det skuffende indtryk fra holdløbet med endnu et tidstab, og også outsiderne Jan Polanc, Andrey Amador og Tanel Kangert fandt farten for høj. Endelig faldt også van Garderen og Padun ud af klassementet efter at have ofret sig for deres kaptajner.

Modsat fik det for de unge løver. Mas, der er en af sportens allermest lovende klatrere, viste en helt ukendt spurtstyrke, selvom det skal siges, at hans andenplads skal ses i lyset af det ret svage felt af afsluttere. Også Haig og Oomen er som sagt stadig friske efter Giroen, og derudover er der grund til at hæfte sig ved de lovende præstationer fra to af de allermest lovende nyprofessionelle Bjorg Lambrecht og Pavel Sivakov, der efter en svær sæsonstart endelig begynder at vise potentialet.

Endelig var der opmuntrende tendenser fra to veteraner. Tom-Jelte Slagter har godt nok ikke vist meget siden den lidt overraskende tredjeplads i Tour Down Under, og heller i dette løb har han virket overbevisende. I dag var imidlertid i hopla og fik vist, at han stadig er en glimrende puncheur, selvom han er en skygge af den rytter, der tørrede gulv med rivalerne i Paris-Nice i 2014. Derudover bekræftede Arthur Vichot den superform, han har vist den seneste måneds tid, og man kan håbe på, at den talentfulde, men meget ustabile franskmand endelig er ved at finde den konsistens, der tillader hans potentiale at komme til udtryk.

For de fleste af favoritterne blev det imidlertid en relativt rolig dag, og vi er stadig ikke meget klogere. Den langtrukne roman fortsætter med langsomt at give små svar på det interne klatrehierarki, men reelt ved vi endnu intet med sikkerhed. Den gradvise opbygning af spænding fortsætter frem mod fredagens store klimaks - og mens vi venter, kan vi så juble med UAE over, at oliemillionerne endelig giver resultat. Spørgsmålet er nu, om Ulissi ligefrem kan igangsætte en lavine ved også at vinde i morgen?

Favoritterne

Det er svært at have tal på, hvor mange gange man har kigget på en etape som denne og ladet sig frustrere. Schweiz er beriget med nogle af sportens længste og højeste stigninger, og næsten hvert eneste år er et par af dem på programmet i Tour de Suisse. Det er imidlertid kutyme, at de mest voldsomme bjerge som Furkapass og Klausenpass altid kommer meget tidligt på etaperne og alt for ofte efterfølges de af lange flade afslutninger. Derfor er 6. etape virkelig Tour de Suisse classic, for næsten hvert eneste år er der en sådan etape på programmet.

I år er finalen krydret med en lille puncheurstigning, men det ændrer ikke på, at høje bjerge kommer alt for tidligt til at spille en rolle i klassementskampen. I stedet er det en etape som denne, der forklarer, hvorfor Tour de Suisse ofte byder på flere udbrudssejre end de øvrige ugelange etapeløb, der som regel er fattige på muligheder for lykkeridderne.

Læs også

Vingegaard kommer med positive meldinger

Det store spørgsmål er, om det også i år bliver en dag for et udbrud, eller om det vil lykkes for de eksplosive puncheurs at skabe samling og gå efter sejren på den sidste bakke. Begge scenarier er i spil, for der er efterhånden så store forskelle i klassementet, at i hvert fald BMC ikke vil gøre sig de store bekymringer om at køre et udbrud ind.

Det ligger naturligvis i baghovedet hos alle, og derfor kan vi vente os en gentagelse af dagens scenarium. Igen kan vi forvente et sandt angrebsvanvid, hvor det ikke vil være let at få et udbrud etableret. Allerede tidligt rammer de Furkapass, og det gør det sandsynligt, at en brølstærk gruppe af klatrere her vil køre væk. På en etape som denne kan det meget vel blive et stort udbrud, der kommer fri, og under alle omstændigheder bør det med en sådan indledning være ganske potent.

Når udbruddet er kørt, vil BMC tage kontrol, og det kan meget vel tænkes, at de er tvunget til at holde gruppen i snor. Sandsynligheder for, at en god klatrer, der ikke er alt for langt efter, har sneget sig med, er nemlig ganske stor. BMC vil ikke hente gruppen, men de kan blive tvunget til at holde afstanden lav.

Det store spørgsmål er, hvem der vil gå efter etapen. Det tror vi, at Michael Matthews vil. Kender vi australieren ret, savler han ved udsigten til en puncheurfinale som denne, og det vil ligne ham dårligt ikke at have udpeget sig denne etape som sit helt store mål. Da Bora nu er ude af klassementet, må man også tro, at Bora vil give en hånd med, og efter dagens sejr kan Diego Ulissi også lugte blod. LottoNL med Enrico Battaglin, Quick-Step med Fernando Gaviria og Philippe Gilbert, Bahrain med Sonny Colbrelli og Mitchelton med Michael Albasini er også mulige allierede, og der burde derfor være god interesse i at jagte.

Problemet er, at udbruddet formentlig er stærkt, ligesom jagten for alvor først kan gå ind efter Klausenpass. Derfor er der bestemt ingen garanti for, at man kan nå at hente udbruddet i det, der vil blive et vildt forfølgelsesløb. Oddsene er formentlig i feltets favør, men en udbrudssejr er i den grad også en sandsynlig mulighed.

I sidste ende tror vi dog, at et ganske stor felt skal afgøre det på den sidste stigning. Den er kort og ikke specielt stejl og ikke nok til at true folk som Peter Sagan og Michael Matthews, der elsker stigninger som denne. Derudover skal man huske, at toppen kommer med mere end en kilometer til mål, og at der derefter kun venter en lille rampe op til stregen. Det er derfor en afslutning, der er bedre for stærke, holdbare sprintere end mere lette puncheurtyper.

Alt sammen gør det Peter Sagan til den klare favorit. Slovakken er formentlig verdens bedste i denne type finaler, uanset om stregen havde været på toppen eller som her efter et fladt stykke. Det er ikke uden grund, at Sagan vandt 2. etape i sidste års Tour, hvor han satte hele verdenseliten til vægs i en ligendne finale, der dog var en anelse hårdere, og normalt er der ingen, der kan slå Sagan i en afslutning som denne. Verdensmesteren har samtidig vist glimrende klatreform, blandt andet med sit stærke angreb i finalen på 3. etape, og han har et glimrende hold til at støtte sig og holde det samlet på bakken. Sagan positionerer sig samtidig som ingen anden, og det gør ham til den oplagte favorit.

Hans værste rival må være Sony Colbrelli. Italieneren specialiserer sig i at spurte op ad bakke, og han har i de seneste dage vist, at han er i skræmmende god form. Samtidig har han spurtet fantastisk, særligt med sejren på 3. etape, og han kunne næppe have ønsket sig en bedre finale end denne. Han er specialist i puncheurafslutninger, og selvom stigningen måske er til den lange side for ham, betyder den flade finale, at der er tid til at komme sig. Derefter er den lille rampe til slut nærmest perfekt for en rytter med Colbrellis karakteristika, og han er en af de få, der kan drømme om at slå Sagan i en stigende spurt som denne.

Michael Matthews, der som sagt formentlig har udset sig denne etape som det helt store mål. Efterhånden som han fokuserer mindre og mindre på spurterne, retter han i stigende grad blikket mod denne type finaler, og hans fantastiske top 5 i Fleche Wallonne viser, at han nu kan gøre sig gældende i langt, langt sværere afslutninger. Derfor havde han håbet på en hårdere stigning, ligesom han havde foretrukket, at målet havde været på toppen, men den sidste lille rampe op mod mål er stadig god for ham. Han slog Sagan i spurten på 4. etape, og han burde have endnu bedre chancer i denne afslutning. Matthews har nemlig før vist sin klasse i denne type afslutninger, blandt andet da han sidste år vandt Rodez-etapen i Touren, eller da han sidste år besejrede netop Sagan i Bern i en meget lignende finale i dette løb.

Læs også

Virkelig tiltrængt sejr: Det er vigtigt ikke at give op

Kan Fernando Gaviria begå sig? Det er bestemt en mulighed, for colombianeren har virket skarp på de korte stigninger, hvor han har været en af de mest holdbare sprintere. Det har knebet på de lange stigninger, men denne rampe burde være håndterbar for ham. Problemet er, at den kommer efter en meget hård dag, og derfor kan kosten blive for hård. Selv hvis han kommer med over, skal han stadig kunne mobilisere kræfterne til at spurte op ad den sidste rampe, og det kan vise sig at være lidt for meget for colombianeren, der før har tabt voldsomt meget fart efter svære dage. Han virker dog i så god form, at han sagtens kan vinde, for rampen i sig selv passer ham fint.

Dagens etape blev for hård for Michael Albasini, men han må have udset sig denne etape som en chance for revanche. Hans mange topplaceringer i Fleche Wallonne viser hans evner i en stigende spurt, og han har generelt været yderst velkørende på det seneste. I Tour des Fjords var han med fremme i disse finaler, og selvom både Sagan og Matthews på papiret er hurtigere, har han langt bedre chancer i denne type afslutning. Han havde ønsket sig mål på toppen, men rampen op mod mål giver ham alligevel en rimelig chance.

Magnus Cort kom skidt fra start, men i de seneste dage har han til fulde vist, at han er knivskarp forud for sin Tour-debut. I dag blev han sågar nr. 39 på bjergetapen som løbets bedste sprinter, og derfor burde han også kunne være med fremme her. Måske klatrer han ikke helt så godt som Sagan og Matthews på en bakke som denne, men man skal ikke glemme, at danskeren besejrede Van Avermaet i en stigende spurt i Yorkshire (i en ganske vist meget hårdere finale), og at han var tæt på at få ram på Colbrelli i Dubai. Denne afslutning med en lille rampe til sidst burde være god for en formstærk Cort.

I dag viste Greg Van Avermaet nærmest skræmmende god form, og det bør give ham håb på denne etape også. Først og fremmest skal han koncetrere sig om Porte, men han burde kunne tage sin chance. Han havde ønsket sig, at det ikke havde fladet ud til sidst, men den afsluttende rampe giver ham stadig en ganske god mulighed. Van Avermaet har som bekendt slået Sagan i stigende spurter ganske mange gange, og selvom Sagan i den seneste tid klart har haft overhånden, og Van Avermaet ikke har spurtet så godt på det seneste, kan man aldrig afskrive belgieren i en afslutning som denne.

Kan I huske, hvor suveræn Enrico Battaglin var i disse afslutninger i den første uge af Giroen? Det har ganske vist længe været tydeligt, at han ikke længere har samme form, og i dag var han da heller ikke i nærheden af at sidde med hjem, men i morgen burde han være der. I virkeligheden minder denne afslutning utrolig meget om den etape, han vandt i Italien, og det vidner om hans klasse på en etape som denne. Desværre frygter vi lidt, at formen ikke helt rækker til at matche tungere folk som Sagan og Matthews.

Quick-Steps førstemand er naturligvis Gaviria, men man har en glimrende plan B i Philippe Gilbert. Det er ikke helt let at blive klog på hans form i øjeblikket, for han har ikke just sat verden i brand. På den anden side har han hidtil skullet arbejde for Gaviria, så han kan sagtens være glimrende kørende. Han kan godt lide finaler som denne, hvor den lille rampe passer ham fint, men han havde foretrukket, at den var hårdere, særligt fordi han ikke er helt så hurtig som tidligere.

I dag viste Diego Ulissi som sagt skræmmende god form og bekræftede, at han stadig er knivskarp som puncheur. Derfor vil han helt sikkert også gå efter sejren her, men desværre er finalen nok for let til, at han kan slå de tungere typer. I år har det nemlig knebet med spurter i relativt lette afslutninger, og selvom han har fordel af den sidste rampe, mangler han nok den sidste hårdhed til at kunne slå de hurtigste folk.

Efter sin flotte spurt på 2. etape var Nathan Haas på kurs mod et fantastisk løb. Det gjorde ham med et til en af favoritterne på denne etape, men siden da har det ikke fungeret for australieren, der er blevet sat hver eneste dag. Derfor er det svært at være alt for optimistisk på hans vegne, men Haas’ form kommer af og til ud af det blå. Det kan man håbe, at den gør igen, for med den spurtstyrke, han har vist i år, burde dette lige være en finale for ham. Katusha har også Jose Goncalves og Maurits Lammertink, der er gode i disse spurter, men de mangler nok farten og topformen til at vinde.

Arthur Vichot er ganske enkelt flyvende i øjeblikket, og derfor må han være topmotiveret til denne etape. I dag manglede han det sidste for også at kunne blande sig i spurten, men i en puncheurfinale som denne vil han være i sit es. Han havde ønsket sig, at den var en anelse for hårdere, for det har knebet lidt med spurtstyrken på det seneste, men den sidste lille rampe burde i hvert fald passe ham.

Læs også

Hypotermi-symptomer sender Skjelmose og holdkammerater ud af stor klassiker

Dagens etape var en katastrofe for Tim Wellens, der endte i gruppettoen. Han synes desværre at være langt fra formen, men afslutningen er dog ikke sværere, end at den altid ustabile Wellens, hvis form er meget svingende, måske kan være med fremme. Den passer ham i hvert fald glimrende. Det samme gør den for hans unge holdkammerat Bjorg Lambrecht, der som bekendt vandt kongeetapen i Tour des Fjords foran Albasini, men denne afslutning er dog nok trods alt lidt for flad og let for ham.

I dag rejste Tom-Jelte Slagter sig flot efter en meget svær tid, og det må give håb forud for denne etape. Hidtil har han ikke kunnet begå sig i spurterne, men denne finale burde være hård nok til, at han kan gå efter. Særligt den lille rampe op mod mål burde give ham en chance, selvom han nok ikke er hurtig nok til at vinde.

Endelig vil vi pege på Enrico Gasparotto og Omar Fraile. Begge skal de køre for en holdkammerat (hhv. Colbrelli og Cort), men falder deres sprinter fra, kan de tage deres chance. Gasparotto synes at være flyvende i øjeblikket, og Fraile vandt som bekendt en stigende spurt i Romandiet.

Derudover vil Mark Padun, Gorka Izagirre, Cril Gautier, Lilian Calmejane, Jose Joaquin Rojas, Sep Vanmarcke, Silvan Dillier og Yves Lampaert måske forsøge sig, men de burde ikke kunne vinde.

Skulle et udbrud holde hjem - og det kan som sagt bestemt ikke udelukkes - vil vi pege på Lilian Calmejane, Omar Fraile, Michael Albasini, Tim Wellens, Christopher Juul, Søren Kragh, Jose Goncalves, Enrico Gasparotto, Philippe Gilbert , Gorka Izagirreog Jose Joaquin Rojas som de mest oplagte kandidater.

Feltet.dks vinderbud: Peter Sagan

Øvrige vinderkandidater: Sonny Colbrelli, Michael Matthews

Outsidere: Fernando Gaviria, Michael Albasini, Magnus Cort, Greg Van Avermaet, Enrico Battaglin

Jokers: Philippe Gilbert, Diego Ulissi, Nathan Haas, Arthur Vichot, Tim Wellens, Bjorg Lambrecht, Tom-Jelte Slagter, Enrico Gasparotto, Omar Fraile

Udbrudskandidater: Lilian Calmejane, Omar Fraile, Michael Albasini, Tim Wellens, Christopher Juul, Søren Kragh, Jose Goncalves, Enrico Gasparotto, Philippe Gilbert , Gorka Izagirre, Jose Joaquin Rojas