Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 6. etape af Tour of California

Optakt: 6. etape af Tour of California

18. maj 2018 18:12Foto: Team Sky

Endnu et perfekt lead-out serverede en sejr på et sølvfad til Fernando Gaviria på en dag, hvor uheld desværre spoleredes den store Tour-generalprøve, og hvor klassementsrytterne stort set alle kom sikkert i mål. Dermed er der nu lagt op til det helt store slag om den samlede sejr, når Egan Bernal fredag på løbets store bjergetape til South Lake Tahoe i mere end 2000 m højde skal forsøge at få skovlen under Tejay van Garderen.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Ruten

Der er næppe tvivl om, at 2. og 4. etape er de vigtigste i løbet, men i år får klatrerne en sidste chance for måske at vende op og ned på stillingen. Fredagens etape byder nemlig på voldsomme stigninger i de høje bjerge, hvor man skal op i næsten 2500 m højde, og selvom der denne gang ikke er tale om en afslutning på et bjerg, vil et stort antal højdemeter og en afslutning på en eksplosiv rampe utvivlsomt skabe seværdigt cykelløb med angreb i et sidste forsøg på at forandre det endelige resultat.

 

Med sine 196,5 km er 6. etape løbets længste, og den fører feltet fra Folsom til South Lake Tahoe i 2022 m højde. Starten går lige ude for Sacramento, hvorfra man med det samme kører mod vest direkte ind mod de høje bjerge på grænsen til Nevada. Derfor begynder det med det samme at stage svagt, mens man kører forbi den første spurt, der kommer efter 32,5 km. Faktisk går det opad uafbrudt i de første 120 km, og undervejs er der hele tre bjergspurter. Først komme kategori 3-stigningen Cedar Ravine Road (3,3 km, 4,6%), der har top efter 41 km, så gælder det kategori 1-stigningen Sly Park Road (4,5 km, 7,9%), der har top efter 56,5 km og til slut kategori 2-stigningen Mormon Emigrant (2,7 km, 6,9%), hvis top rundet efter 65 km. Herefter stiger det hele vejen op til forplejningszonen efter mere end 100 km.

 

Efter frokosten venter kun en lille nedkørsel, inden det atter stiger over mere end 10 km, først med kategori 2-stigninegen Kirkwood (3,9 km, 6,3%) og dernæst kategori 2-stigningen Carson Pass (4,7 km, 4,6%), der har top efter hhv. 117 og 128,5 km. Herefter venter endelig en lang nedkørsel, mens man snor sig mod nordøst med til dalen, hvor den sidste spurt venter efter 169,5 km i staten Nevada. Herefter bliver det igen alvor på kategori 1-stigning Dagett (12,7 km, 6,1%), der top med bare 10,5 km, og som bestiges fra syd. En kort nedkørsel leder nu mod vest og sydvest, indtil man til slut rammer kategori 3-stigningen op til mål. Den er 1,7 km lang og stiger med 5,9%. I bunden er der et skarpt sving, hvorefter der på selve bakken er yderligere tre, herunder et sidste bare få hundrede meter fra stregen.

 

Læs også
Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

 

Etapen byder på i alt 4625 højdemeter.

 

South Lake Tahoe var senest vært for løbet i 2016, hvor Toms Skujins tog en overraskende udbrudssejr på en betydeligt lettere etape.

 

 

 

 

Vejret

Arrangørerne måtte for et par år siden aflyse en etape på grund af det elendige vejr i disse højder, men det bliver ikke tilfældet i år. Fredag byder atter på en solrig morgen med masser af sol, men desværre er der i løbet af eftermiddagen 70-80% risiko for en tordenbyge. Temperaturen i mål vil være 17 grader, og der vil være en svag til let vind fra nordøst. Det giver en lang dag med sidemodvind helt frem til toppen af næstsidste stigning. Derefter vil der være medvind, indtil man atter får sidemodvind på den sidste del af rampen op mod mål.

 

Analyse af 5. etape

Øv! Vi var helt sikkert mange, der havde glædet os til den helt store generalprøve på de store massespurter i Touren, men det blev desværre ødelagt. En hel serie af uheld til en skræmmende lang række af etapens store favoritter betød desværre, at spurten i Elk Grove ikke blev den opvisning, vi var mange, der havde set frem til.

 

Det hele startede, da Mark Cavendish som den første fik defekt, og derefter måtte bruge mange kræfter på at komme tilbage efter et hjulskifte, der tog en lille evighed. Derefter gik det ud over Marcel Kittel, der efter en hård dags arbejde fra hans Katusha-tropper kunne se det hele gå til spilde, da også han blev ramt af en dum punktering. Modsat Cavendish nåede han aldrig tilbage, og dermed missede tyskeren chancen for at komme tilbage på sporet efter den kedelige start på i søndags.

 

Kort efter fortsatte Cavendishs uendelige serie af uheld, da han blev fanget bag det store styrt, der også sendte Max Walscheid og Jasper Philipsen ud af spillet. Og som om det ikke var nok, blev Caleb Ewan ramt af en punktering, der kostede vigtige kræfter, selvom det lykkedes ham at komme tilbage.

 

Læs også
Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

 

Heldigvis blev vi alligevel vidner til en ganske interessant spurt, der gav visse svar inden de store slag, der venter til sommer. Først og fremmest så vi atter, at Quick-Steps tog er det i særklasse stærkeste i løbet. For anden gang i træk dominerede de totalt finalen og afleverede Fernando Gaviria i en fuldstændig sublim position. Herefter viste colombianeren selv sin fantastiske topfart, da han regulært satte Peter Sagan fra hjul og til fulde dokumenterede, at han også er en af verdens allerbedste også i helt rene massespurter.

 

Til gengæld kan man bebrejde Caleb Ewan, at han endnu engang missede sejren. Den lille australier kørte en fornem spurt, hvor han kom ganske tæt på Gaviria mod slutningen, men han traf forinden en beslutning, der muligvis kostede ham sejren. I stedet for at blive bag Gaviria og Peter Sagan, der i kraft af sin fantastiske positionering ”naturligvis” havde vundet Gavirias hjul, skulle han have stolet mere på sit tog. Efter 1. etape var det klart, at hans fart næppe rakte til at vinde fra tredje position, og derfor var det helt uforståeligt, at han ikke fulgte sin lead-out man, Luka Mezgec, da denne spurtede op på siden af Quick-Step-toget. Var han gået med, havde han fået et helt perfekt lead-out, og vi havde fået en helt ren duel mellem ærkerivalerne Gaviria og Ewan, men i stedet den lille australier valgte forkert. Det er klart, at vi ikke aner, hvad udfaldet af duellen var blevet, og det kunne sagtens være blevet til samme resultat, men det var reelt hans eneste mulighed for at gå efter sejren. Fra tredje position slår han ikke Gaviria og suveræne Quick-Step.

 

Sagan fik igen det maksimale udbytte af en helt flad spurt. Igen blev det åbenbaret, at han positionerer sig bedre end nogen anden og fik det hjul alle ville have, men også at hans fart ikke rækker til at matche de rene sprintere. Dermed er der meget, der tyder på, at årets udgave af løbet bliver historisk. Sagan skal satse på et mirakel i Sacramento, hvis ikke han denne gang skal hjem fra Californien tomhændet.

 

Det samme skal Kittel måske, og det er virkelig en skam. Efter at have set den store, brede boulevard kan man kun ærgre sig ekstra over, at vi ikke så Kittel folde sin topfart ud i Elk Grove. Denne finale var skræddersyet til den store tysker, der havde en forrygende chance for at tanke vigtig selvtillid inden Touren. Med tanke på, at hans lead-out man Rick Zabel blev nr. 4, kan man kun gisne om, hvad det kunne være blevet til, hvis ikke han havde haft defekt.

 

Af samme grudn er det også ekstra ærgerligt, at vi ikke kunne se Walscheid i aktion. Den store tysker minder meget om Kittel, og vi er helt sikkert mange, der efter hans spurter i Yorkshire, glæder os til a se ham i direkte duel med de store. Dette var chancen for at få en direkte udmåling af hans topfart, men den gik vi glip af. Heldigvis har han ikke slået sig, og han burde være klar igen i Sacramento på lørdag. Her får Cavendish også en sidste chance for at få sin sæson på ret køl igen efter et mareridtsår, der bare fortsætter med at byde på modgang.

 

Klassementsrytterne kom stort set alle sikkert igennem. Kun Tao Geoghegan Hart blev fanget bag styrtet og mistede 23 sekunder. Det er naturligvis en ska, men med tanke på, at hans rolle i morgen alene er at høre løbet knaldhårdt for van Garderen, så Bernal kan tage den samlede sejr, er katastrofen til at overse. Om få tomer ved vi, om den mission vil lykkes.

 

Favoritterne

Sky og Egan Bernal havde helt sikkert håbet på, at de kunne gå ind til denne etape med den gule førertrøje. Tejay van Garderens overraskende gode enkeltstart har imidlertid vendt op og ned på det hele, og det kan vi som cykelfans kun være glade for. I stedet for at det stærke Sky-mandskab har en trøje at forsvare, er det nu briterne, der skal i offensiven, og det vil helt sikkert skabe et langt hårdere og meget mere dynamisk cykelløb.

 

Terrænet er nemlig hårdt med ufatteligt mange højdemeter, men stigningerne er ikke svære. Tværtimod er der tale om typiske amerikanske stigninger, som vi særligt kender dem fra Colorado. Det er lange, lette opkørsler, der aldrig for alvor bliver stejle, og det er snarere højderne og det samlede antal højdemeter stigningerne i sig selv, der vil kunne gøre forskellen.

 

Det betyder også, at Sky ikke blot kan satse på, at Bernal bare kører væk, som han gjorde på Gibraltar Road, der var en langt, langt stejlere stigning. Der vil endda være modvind på næstsidste, hvor Bernal formentlig skal slå til. Derfor er der én klar mission: Sky skal gøre løbet knaldhårdt gennem hele dagen.

 

Læs også
Dobbeltsejr i perfekt spurt - Asgreen misser podiet

 

Her vil de få hjælp fra mange hold. For mange er dette sidste chance for at vinde en etape, og der er mange klatrere, der har haft et skuffende løb og intet har at tabe. Det gælder folk som Edward Ravasi, Matteo Fabbro, Ian Boswell, Peter Stetina, Rob Britton, Serghei Tvetcov, Gavin Mannion og Neilson Powless, der ikke har meget at tabe ved at gå i udbrud fra start. Derfor kan vi vente os en ufatteligt hård start med et hav af angreb, hvor det vil tage lang tid at etablere et udbrud, og hvor gruppen utvivlsomt i kraft af den hårde start vil blive knaldhård.

 

Mange af de nævnte folk ligger ikke langt efter i klassementet, og derfor skal BMC formentlig føre ret hårdt det meste af dagen. Det vil give Sky en puster, men når vi rammer de sidste stigninger, vil de lægge tryk på. De kan nemlig ikke tillade sig at lade de 10 livsvigtige bonussekunder gå tabt, og derfor skal de køre udbruddet ind. Samtidig skal de gøre løbet så hårdt som muligt. Lignende planer har Bora (og Mitchelton, der dog ikke har holdet til det) samt LottoNL, og derfor burde der være rigeligt med interesse i at køre udbruddet ind. Vi regner derfor med, at favoritterne skal afgøre det efter et benhårdt udskilningsløb på en lang og hård dag.

 

Rampen op til mål er for kort til, at Bernal kan satse alene på den, så angrebet skal komme på næstsidste stigning. Her forventer vi, at Sebastian og særligt umenneskeligt formstærke Tao Geoghegan Hart skal lægge pres på. Herefter vil det være op til Bernal at forsøge at sætte van Garderen.

 

Og det tror vi, at han kan, og derfor er Egan Bernal vores favorit. Helt som ventet var colombianeren den i særklasse stærkeste på Gibraltar Road, og det vil han utvivlsomt være igen. Spørgsmålet er, om de lette stigninger er hårde nok til at gøre en forskel. Det bliver en udfordring, men med tanke på Bernals suverænitet og naturlige glæde ved højderne tror vi, at en 13 km lang stigning efter en svær dag er nok. Det kan være, at Rafal Majka, Adam Yates eller Antwan Tolhoek kan følge ham, men selv hvis det sker, vil han være lynhurtig i en spurt på den sidste rampe. Derfor tror vi på endnu en sejr til supertalentet.

 

Hans værste rival må være Rafal Majka. Polakken blev nr. 2 på kongeetapen og viste sig derfor som løbets næststærkeste klatrer. De lettere stigninger her vil give ham en betydeligt større chance for at følge Bernal, og lykkes det, vil han sidde med gode kort på hånden. Bernal er nemlig tvunget til at satse på den samlede sejr, mens Majka kan tillade sig at sidde på hjul. Den sidste rampe er så let, at en relativt eksplosiv dyr som Majka burde kunne sidde med, og er Bernal træt, burde det ikke være svært at gå forbi på toppen.

 

Selve rampen op mod mål er som skræddersyet til Adam Yates, der formentlig er den bedste i selve afslutningen. Spørgsmålet er, om han kan sidde med hele vejen. Briten er stadig ikke på 100% efter sin skade, og den øvrige del af etapen passer ham bestemt ikke. Her er tale om lange, udmarvende stigninger af den type, som den eksplosive Yates hader, og det er også lidt tvivlsomt, hvordan han har det med højderne. Man kan frygte, at det bliver en anelse for voldsomt for en puncheurtype som Yates, når han fortsat mangler et par procent. Men sidder han hos Bernal i bunden af den sidste rampe, vil han som Majka kunne sidde på hjul, og så bliver han meget svær at slå.

 

På 2. etape var Antwan Tolhoek vel næstbedste mand, men han brændte lidt for mange tændstikker i forsøget på at følge Bernal. Det kostede lidt mod slutningen, men der er ingen tvivl om, at hollænderen er i storform. Det bekræftede han med overbevisende kørsel på 3. etape, og kan han håndtere højderne, har han fremragende muligheder for at følge Bernal på den lidt lettere stigning, også selvom han er kommet tilbage efter en skade. I en spurt er han samtidig ganske stærk, og ligesom Majka og Yates kan han sidde på hjul af Bernal, der skal bruge al den tid, han kan få.

 

Daniel Martinez har i dette løb blot bekræftet det store talent, ikke mindst med den yderst imponerende enkeltstart. Han er utvivlsomt en af de skarpeste klatrere, og som colombianer burde han være yderst komfortabel i højderne. Han har sammen med de ovennævnte en chance for at kunne følge Bernal på næstsidste stigning. Han er måske ikke helt så spurtstærk som de ovennævnte, ligesom han vil have mere fokus på klassementet, men det kan bestemt ikke afskrives, at han alligevel kan slå til på den sidste rampe.

 

Kristijan Durasek bekræftede sin gode form med en ganske lovende præstation på Gibraltar Road. Den lille kroatiske klatrer burde også være ganske komfortabel på en lang, udmarvende etape som denne, hvor han virkelig kan få gang i sin dieselmotor. Desværre er han ikke specielt spurtstærk, og det kan derfor blive vanskeligere at vinde. Til gengæld har han tabt en del tid på enkeltstarten, og det kan måske give lidt frihed, hvis alle andre kigger på hinanden. Han er hvert fald en af løbets stærkeste klatrere.

 

Læs også
Dansk Lidl-Trek-sportsdirektør: Vi vil prøve noget frækt

 

Talentfulde Edward Ravasi er endelig ved at vise det talent, der gav ham en andenplads i Tour de l’Avenir. Den unge italiener var blandt de stærkeste på Gibraltar Road, men mistede desværre tid på enkeltstarten og efter en defekt på 3. etape. Derfor har han nu tabt en del tid, og det betyder, at han kan gå 100% efter en etapesejr. Han er et fremragende bud på en udbryderkandidat samt en rytter, der måske kan sidde med til slut og udnytte lidt ekstra frihed.

 

Som sagt får vi helt sikkert et brølstærkt udbrud efter så hård en start, og det er ikke umuligt, at de bedste vil kunne holde hjem. Hvis Sky er alene om at jagte, kan gode klatrere måske gøre det færdigt, hvis de har tabt tilstrækkeligt med tid. Vi har allerede peget på Ravasi som en god kandidat, en også Peter Stetina, Ian Boswell, Matteo Fabbro, Neilson Powless, Nicola Conci, Rob Britton og Gavin Mannion er i prioriteret rækkefølge gode kandidater.

 

Feltet.dks vinderbud: Egan Bernal

Øvrige vinderkandidater: Rafal Majka, Adam Yates

Outsidere: Antwan Tolhoek, Daniel Martinez, Kristijan Durasek,

Jokers til et udbrud: Edward Ravasi, Peter Stetina, Ian Boswell, Matteo Fabbro, Neilson Powless, Nicola Conci, Rob Britton, Gavin Mannion

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Tour of California
Nyheder Profil Resultater
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?