Optakt: 6. etape af Tour of Guangxi

Ruten

Oftest sluttede Tour of Beijing som mange andre store etapeløb med en flad sprinteretape, men den model har man ikke valgt at følge i Guangxi, hvor man har gemt en af de tre sværeste etaper til løbets sidste dag. Til årets sidste kamp om WorldTour-point har man designet en rute, der på mange måder minder om den foregående, idet der også denne gang venter stigninger i løbets anden halvdel. Igen afsluttes dagens dog med et længere fladt stykke, og da distancen samtidig er kortere og etapen overordnet set nemmere end den foregående, er chancerne for en reduceret massespurt som afslutning på sæsonen ganske betydelige.

I alt skal der tilbagelægges 168,1 km med start og mål i mandagens målby Guilin, og i alt skal der klatres 1526,7 højdemeter, der stort set alle er koncentreret på de to kategoriserede stigninger i løbets anden halvdel. Rundstrækningen ligger i det småkuperede område syd for byen, og etapen består i alt væsentligt af en tur mod syd ned til et vendepunkt og herefter en tilbagerejse. På udturen holder man sig imidlertid i fladlandet, mens man på vej hjem skærer igennem de kuperede områder.

Fra start bevæger man sig mod sydøst gennem fladt terræn forbi dagens første spurt, der kommer efter 23,8 km. Kort efter den anden spurt, der er placeret efter 63,8 km vender man rundt og sætter igen kursen mod nord. Denne gang kører man dog igennem den mere kuperede del, idet man holder en nordlig og nordvestlig retning i den resterende del af etapen. Første del af relativt flad, men herefter venter en kategori 3- og en kategori 2-stigning, der kun er adskilt af et kort, småkuperet stykke og har top med henholdsvis 52,3 og 41,2 km til mål. Igen er det på baggrund af løbsbogen svært at udlede meget om stigningernes sværhedsgrad. Herefter venter en længere nedkørsel, der slutter med ca. 20 igen, hvorefter man fortsætter mod nordvest igennem helt fladt terræn forbi den sidste spurt, der kommer med 19 km til stregen. De sidste tre kilometer stiger ganske, ganske let og byder på skarpe sving med 2,1, 1,7 og bare 0,5 km til stregen.

Læs også

Tobias Lund vinder for anden dag i træk

Guilin har aldrig tidligere været mål for et stort cykelløb.

Vejret

Kina tilbyder nærmest den perfekte dag til at afslutte årets cykelsæson, idet tirsdagens vejr må betragtes som det helt ideelle til et cykelløb. Der vil ikke være en sky på himlen, temperaturen vil nå et maksimum på behagelige 21 grader, og der vil kun være en svag til let vind fra nordøst. Det giver sidemedvind på turen ud til vendepunktet og sidemodvind hjemturen, herunder på de to stigninger. I finalen vil der være sidemedvind, kun afbrudt af et kort stykke med modvind mellem det tredje- og næstsidste sving.

Analyse af 5. etape

Det gik præcis, som klatrerne havde frygtet det. De bløde kinesiske stigninger viste sig slet ikke at udgøre nogen udfordring for klassementsrytterne, og 5. etape endte derfor som en meget lidt selektiv affære. Ganske vist blev der kortvarigt dannet en gruppe på 17 ryttere på toppen af sidste stigning, men da der kort efter fulgte et meget stort felt med de fleste af topsprinterne, var det klart, at der ikke var nogen måde, hvorpå Tim Wellens kunne sættes under pres. Movistar gjorde ellers forsøget ved at sætte et dræbende tempo i den hårdeste sektion, men det hele endte med, at Wellens med 2 bonussekunder i den første indlagte spurt i stedet øgede sin samlede føring.

Dermed fik han også effektivt afværget den eneste reelle trussel mod hans samlede sejr. Han er nu 13 sekunder for Julian Alaphilippe i den samlede stilling, og det burde være rigeligt til at holde franskmanden bag sig. I dag valgte Quick-Step tillige at køre spurten for Fernando Gaviria, og det er en klar afspejling af, at det belgiske mandskab har kastet håndklædet i ringen. Skal Alaphilippe vinde samlet, skal han i morgen formentlig vinde etapen foran adskillige topsprintere samt score mindst 4 bonussekunder undervejs, og det synes helt umuligt.

Dermed blev klassementskampen reelt neutraliseret i dag, og i stedet blev det det ventede sprinteropgør. Her fik Dylan Groenewegen endelig vist, at de manglende resultater hidtil ikke skyldtes, at formen er dårlig. Tværtimod havde han allerede i de europæiske løb vist, at han har ganske gode ben sidst på sæsonen, men på de tre første etaper gik det galt med positioneringen. Vi har allerede understreget adskillige gange, at LottoNL-Jumbo meget snart bør hente sig den sidste og afgørende lead-out man til positionen foran Groenewegen i det tog, der ellers er ganske stærkt i den første del af finalen. Den pointe blev blot understreget i dag. Så snart feltet via stigningerne blev kørt ned til en rimelig størrelse, og positionskampen derfor blev mindre hektisk og knap så afgørende, kunne Groenewegen dokumentere, at hans fart rækker til at slå alle sprintere i denne verden.

I det hele taget er det paradoksalt, at Groenewegens to eneste sejr i dette efterår er kommet på to relativt hårde etaper. Vi så nemlig nøjagtigt det samme fænomen i Tour of Britain. Også her kom LottoNL gang på gang til kort mod de bedre lead-outs, indtil feltet på kongeetapen igen blev reduceret tilstrækkeligt til, at det i højere grad blev en kamp på fart. Straks slog Groenewegen til ved at besejre folk som Ewan, Kristoff og Gaviria. Det kan godt være, at hollænderen ikke er kendt som den mest holdbare sprinter, men indtil LottoNL får lavet den afgørende investering i deres lead-out, ser det ud til, at hans bedste chancer kommer i relativt hårde løb.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Groenewegens succes fik også sat en brat stopper for Fernando Gavirias succes efter en knivskarp duel mellem de to sprintertalenter, der stort set krydsede stregen side om side. Det er endnu en understregning af, at vi går en ganske underholdende fremtid i møde på sprinterfronten. Efter flere år, hvor først Mark Cavendish og siden Marcel Kittel har været de i særklasse bedste sprintere, er der i den nye generation en langt større jævnbyrdighed. Gaviria, Groenewegen og Ewan har flere gange vist, at deres niveau er meget ensartet, og de har ofte slået hinanden på kryds og tværs. Når Kittel engang abdicerer - måske sker det allerede næste år, hvor han kommer til et hold, der slet ikke har Quick-Steps lead-out-ressourcer - tegner der sig en knivskarp kamp præget af uforudsigelighed i toppen af sprinterhierarkiet.

Her må Magnus Cort desværre indse, at han ikke kan være med. Selvom han igen dag viste forrygende form og igen spurtede sig til et topresultat, er det samtidig i de seneste dage blevet tydeliggjort, at han ikke helt har topfarten til at matche sportens største sprintertalenter. Det er naturligvis ikke en overraskelse - det har vi trods alt vist længe - men det er blot blevet gjort helt klart i de seneste massespurter. Det ændrer dog ikke på, at Cort i Kina langt har overgået forventningerne, og nu blot er fem sekunder fra en yderst overraskende top 10-placering i årets sidste WorldTour-løb. Det bliver ikke let at finde den manglende tid i morgen, men enten en andenplads i massespurten eller opmærksomhed i den første indlagte spurt og en efterfølgende tredjeplads er to veje, der kan føre til et flot dansk resultat på den anden side af jorden.

Etapen blev også endnu en understregning af, at Sonny Colbrelli nok burde have indstillet sæsonen efter de italienske klassikere. Den fantastiske form, han havde i dette efterår, har været helt væk i Kina, og man kan undre sig over, at Bahrain-Merida ikke har satset mere målrettet på Niccolo Bonofazio, der synes at være langt bedre kørende. På samme måde har løbet været en frustrerende oplevelse for Danny Van Poppel, der selv hævder at være i god form og da også fint sad med hjem i dag, men som hidtil slet ikke har fået det ventede udbytte af anstrengelserne. Det er en skam, at der er så langt mellem snapsene for den talentfulde hollænder, der med sin flotte præstation i Polen Rundt viste, hvor stort et potentiale han har. Der skal arbejdes med positioneringsevnen, hvis det for alvor skal blive til noget, og set i lyset af ovenstående diskussion er det derfor tvivlsomt, om et skifte til LottoNL virkelig er det rigtige valg for Van Poppel.

En positiv overraskelse på dagens etape var Wouter Wippert, der var den eneste rene sprinter i det felt, der spurtede om sejren. Tidligere ville den relativt tunge hollænder være faldet fra, men som hans andenplads ved de ret hårde hollandske mesterskaber viste, er han blevet langt stærkere. I det hele taget har dette efterår budt på lidt af en relancering af karrieren for Wippert, der må have fået et vigtigt selvtillidsboost forud for skiftet til Roompot, hvor han burde få langt flere muligheder end hidtil.

For hårdt blev det derimod får de tunge folk. Det kan godt være, at Max Walscheid i de seneste måneder har klatret bedre end nogensinde tidligere, men der er stadig betydelige grænser for den 90 kg tunge tysker. På samme måde måtte også Matteo Pelucchi og Andrea Guardini, der begge er kendt som to af feltets tungeste sprintere, helt efter bogen slippe feltet, ligesom Caleb Ewans katastrofeform igen blev udstillet, da den lille australier nåede mål helt alene som sidste mand, mere end 10 minutter efter gruppettoen. De kan nu håbe på, at stigningerne tirsdag er knap så hårde, men chancen for, at de igen kan få lejlighed til at spurte i 2017, er nok ikke stor.

Favoritterne

Tim Wellens skal nu blot overleve én etape for at sikre sig den samlede sejr, og det burde som sagt ikke blive den helt store udfordring. Sjette etape er stort set en tro kopi af den foregående, men der er dog visse forskelle, der alle taler til belgierens fordel. For det første er distancen betydeligt kortere, for det andet er der færre stigninger, og for det tredje må det antages at klatreudfordringerne er nemmere. I hvert fald er den sværeste stigning kun i kategori 2 og ikke som i dag i kategori 1.

Heller ikke denne gang har arrangørerne været specielt meddelsomme om stigningernes sværhedsgrad, og feltet drager derfor igen ind i stort set helt ukendt terræn. I dag så vi imidlertid, at stigningerne var så lette, at selv en mand som Wouter Wippert kunne sidde med hjem, og det må derfor formodes, at der ikke vil blive skabt megen udskilning. Selvfølgelig vil Wellens komme under angreb, og hold som BMC og Sky kan meget vel tænkes at gentage den taktik, Movistar i dag brugte, da de satte et dræbende tempo på stigningerne, men det er formentlig en kamp, de på forhånd er dømt til at tabe.

Det betyder dog ikke, at løbet ikke kan blive underholdende. Den første spurt kommer efter 23,8 km, og som det var tilfældet i dag, kan man sagtens forestille sig, at klassementsrytterne vil gå efter at score vigtige sekunder her. Det er også en god chance for Magnus Cort til at sikre sig de tre sekunder, der sammen med minimum en tredjeplads i den sidste spurt, kan bringe ham ind i den eftertragtede top 10.

Efter den første spurt vil udbruddet formentlig blive etableret, og Lotto Soudal vil selvfølgelig være mest interesseret i, at de holder hjem, hvis ikke der er en farlig rytter med i gruppen. Derfor vil det være op til sprinterholdene at kontrollere, men efter at de i dag så, at stigningerne i Kina er relativt nemme, vil der være mange, der har en interesse i at tage ansvar. Det gælder naturligvis specielt Quick-Step og LottoNL-Jumbo, men også Orica-Scott og måske Bahrain-Merida kan tænkes at give en hånd med.

Læs også

Lund blev overrasket i trumfens stund: Hvad laver du her?

På stigningerne vild er som i dag formentlig blive givet fuld gas, men som sagt vil det næppe gøre nogen forskel i klassementskampen. Det vil skabe udskilning bagfra, men i sidste ende peger alt på, at det hele igen skal afgøres i en reduceret massespurt. Forud for det er der dog en meget sen sidste indlagt spurt, der måske kan give klassementsrytterne en sidste chance for at forbedre deres placering.

I sidste ende kan vi vente en gentagelse af dagens scenarium, dog med den forskel, at udskilningen formentlig vil være en anelse mindre. Til forskel fra de hidtidige sprinteretaper venter der imidlertid denne gang en meget teknisk finale med et skarpt sving bare 500 m fra stregen. Det vil gøre positionering langt vigtigere, end det har været hidtil, og dermed kan vi muligvis få et andet udkomme end på de foregående etaper.

Netop den tekniske finale får os til igen at pege på Fernando Gaviria som favorit. I dag så vi ganske vist, at Dylan Groenewegen har farten til at slå det colombianske fænomen, men som fremhævet i analysen ovenfor er hollænderen hidtil kommet til kort som følge af dårlig positionering. Hans LottoNL-Jumbo-tog kan slet ikke matche Quick-Step, der i Maximilano Richeze har feltets bedste lead-out man. Gaviria er samtidig selv ganske god til at positionere sig og har et bedre ”kick” end Groenewegen, hvilket er vigtigt i en finale med et sent sving. Han har samtidig bekræftet, at han er en af feltets allerhurtigste, og det er formentlig kun Groenewegen, er i den nuværende situation har farten til at slå ham. Derfor tror vi på en fjerde sejr til Gaviria.

Hans værste rival er naturligvis helt oplagt Dylan Groenewegen. Hidtil er hollænderen den eneste, der har kunnet slå colombianeren, og som vi har fremhævet gang på gang, er han også på papiret sammen med Caleb Ewan den eneste, der har den nødvendige topfart. I dag viste han, at formen er så god, at han uden problemer overlevede stigningerne, og det vil han derfor formentlig kunne gøre igen. Hans problem er naturligvis den mere tekniske finale, der betyder, at han bliver mere afhængig af sit relativt svage lead-out. Heldigvis kan han glæde sig over, at stigningerne formentlig vil skabe udskilning, og at positionskampen bliver mindre hektisk. Kan han holde sig til Gaviria i finalen, ved vi, at han er hurtigt nok til at vinde.

Den tekniske finale er til gengæld godt nyt for Magnus Cort. Som fremhævet ovenfor er danskeren ikke hurtig nok til i en ren spurt af besejre Gaviria og Groenewegen, men han drager til gengæld fordel af at have et sublimt lead-out. Roger Kluge overraskede i dag ved at sidde med feltet hjem, og sammen med Jens Keukeleire udgør han det på papiret måske bedste tog i løbet. Kan Orica-Scott kontrollere finalen og sikre, at Kluge og Cort er først igennem sidste sving, er det bestemt ikke umuligt, at det kan blive til dansk sejr og dermed også en samlet top 10-placering til Cort.

I dag valgte Bahrain-Merida at køre for Sonny Colbrelli, men de hidtidige spurter har klart vist, at italieneren ikke er så stærk som tidligere. På 3. etape viste Niccolo Bonifazio med en fjerdeplads imidlertid, at han er fremragende kørende, og det vil derfor være logisk at satse på den lille italiener på 6. etape. Han har klatret fremragende på de to foregående etaper og er kendt for sin gode placeringsevne i tekniske finaler. Med andre ord er dette en glimrende finale for ham, og med Grega Bole, Luka Pibernik og Colbrelli har han et glimrende lead-out. Kan han endelig finde sprinterbenene fra 2016, har Bonifazio en chance for at true de bedste.

Også Danny Van Poppel bør i teorien have farten til at true de hurtigste, som han senest viste det i Polen Rundt. Som skrevet ovenfor har det imidlertid knebet voldsomt med positioneringen i dette løb, og det er derfor endnu ikke blevet til noget. Sky og Van Poppel selv hævder imidlertid, at benene er gode, og det kunne hans klatrepræstation i dag da også indikere. Den tekniske finale er alt andet end ideel, men vi ved, at Van Poppel er lynhurtig, hvis han kan positionere sig ordentlig.

Det samme er Wouter Wippert, der som sagt har overrasket positivt ved at klatre bedre end tidligere. Han sad med hjem i dag, og derfor tilsiger al logik, at han bør gentage den bedrift i morgen. Han har hidtil været stabilt med fremme og overvundet hans tidligere så store positioneringsproblemer, og det bør indgyde en vis optimisme. Den tekniske finale er bestemt ikke ideel, og der risiko for, at etapens klatreudfordringer vil slide lidt for meget på ham, men han bør være en af de hurtigste i en spurt.

Ryan Gibbons fik igen i dag vist, at han er ved at komme sig over sit styrt, og at han er i ganske glimrende form. Han klager imidlertid over, at han mangler sin sædvanlige selvtillid i spurterne, og det kan aflæses i resultaterne. Normalt burde han imidlertid være god til at positionere sig i tekniske finaler, og han har vist sig at være en af de mest holdbare sprintere. Han vinder ikke etapen, men der burde være grobund for et godt resultat.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Endelig er der Pascal Ackermann og Max Walscheid. I dag faldt de begge fra, og logikken tilsiger, at det samme vil ske i morgen, specielt for den meget tunge Walscheid. Som sagt er stigningerne imidlertid formentlig lettere end i dag, og det kan derfor ikke udelukkes, at de sidder med hjem. Lykkes det, ved vi, at de hører til blandt de hurtigste, og at de har potentiale til at blande sig med de bedste i en spurt som denne.

Feltet.dks vinderbud: Fernando Gaviria

Øvrige vinderkandidater: Dylan Groenewegen, Magnus Cort

Outsidere: Niccolo Bonifazio, Danny Van Poppel, Wouter Wippert

Jokers: Sonny Colbrelli, Ryan Gibbons, Pascal Ackermann, Max Walscheid, Moreno Hofland

Tak for i år

Det var årets allersidste optakt. Det har været en fornøjelse at analysere årets mange cykelløb og dele tanker og forudsigelser med jer om alt fra de største WorldTour-løb til mindre løb med sparsom WorldTour-deltagelse. Jeg ser frem til at gentage arbejdet næste år og vil efter en lille pause i de kommende måneder være klar igen, når den nye sæson starter til januar. Men hold alligevel øje med Feltet.dk. Om nogle uger vil jeg bringe analyser af hvert af de 18 WorldTour-hold forud for det, der tegner til at blive en spændende 2018-sæson.