Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere

Optakt: 6. etape af Vuelta a Espana
24. august 2017 15:26 af Emil AxelgaardFoto: Iri Greco / BrakeThrough Media

Chris Froome og Esteban Chaves bekræftede, at de ligner løbets to stærkeste ryttere på en irregulær stigning, der ikke for alvor velegnet til de store angreb, men dagens store vinder var Alberto Contador, der med ét viste, at han er tilbage i kampen om podiepladserne. Vi må imidlertid vente et par dage på de næsten svar, idet der nu venter to kuperede mellemetaper, startende med torsdagens 6. etape, der ligner en oplagt dag for et udbrud, men hvor man ikke kan udelukke, at de stærkeste sprintere måske kan komme i spil.

Ruten

Efter løbets første afslutning på toppen af en stigning vil sprinterne måske igen have blik på endnu en mulighed i en første uge, der som altid er den mest venlige over for de hurtige afsluttere. Spanske sprinteretaper er imidlertid kendetegnet ved, at de meget sjældent er helt flade, og det er bestemt heller ikke tilfældet for løbets ganske lange 6. etape, der igen forbinder to kystbyer, men hvor etapen består af en tur ind i stigningerne vest for Middelhavet og derfor byder på hele 2600 højdemeter, inden sprinterne måske kan håbe på at få en chance på en dag, der dog mest ligner en sag for udbrydere.

 

Med hele 204,4 km er 6. etape endnu en usædvanligt lang Vuelta-etape, der forbinder kystbyerne Vila-Real og Sagunt. Den direkte afstand mellem de to feriebyer er begrænset, men distancen nås ved at slå en stor sløjfe ind i det kuperede område vest for kysten. Fra starten følger man vandt mod sydvest, men det flade terræn ophører, når man efter 13,4 km kører mod nordvest væk fra vandet. Her begynder det at stige let, indtil man drejer mod sydvest for at køre op af kategori 3-stigningen Alto de Alcudia de Veo (11 km, 3,4%), der har top efter 48 km og efter en kort nedkørsel efterfølges af kategori 3-stigningen Puerto de Eslida (5,3 km, 5,1%), hvis top rundes 11,8 km senere.

 

Herfra forsætter man mod sydvest via en nedkørsel, inden man kører mod nordvest frem til bunden af kategori 3-stigningen Alto de Chirivilla (7,9 km, 4,1%), der bestiges fra den nordlige side og har top efter 96,6 km. Herefter venter en længere nedkørsel, der fører mod syd, indtil man vender rundt for at køre op ad kategori 3-stigningen Puerto del Oronet (6,4 km, 4%), der har top med 61,6 km igen. Man kører nu en omgang på en lille rundstrækning, der sender feltet op over kategori 2-stigningen Puerto del Garbi (9,3 km, 5,1%) og fører tilbage til toppen af samme højdedrag igen. Toppen nås, når der resterer 36,4 km, og herfra går det mod nordøst, sydøst og øst via en nedkørsel og derefter let faldende terræn ud mod kysten og målbyen Sagunt. Med 7,4 km igen passeres dagens spurt, og derefter fortsætter man ned til de helt flade sidste 3 km. Som så ofte før venter der utallige rundkørsler, indtil man tager et sidste sving med 800 m igen. Herefter venter kun endnu en rundkørsel ca. 100 m fra stregen.

 

Etapen byder på i alt 2600 højdemeter.

 

Sagunt har ikke været mål for et stort cykelløb i dette årtusinde.

SÆT PICKS PÅ VUELTAEN - OG VIND PENGE!

 

 

 

 

 

 

Vejret

Efter en dag med lidt lavere temperaturer tager varmen igen til torsdag. Her vil der være skyfri himmel og en temperatur på 31 grader i målområdet. Der vil være en let vind fra sydøst, hvilket primært giver sidemedvind på stykket frem til forplejningen. Herefter vil de være sidemodvind og modvind, indtil man igen drejer ind i sidemedvind kort før den næstsidste stigning. Der vil herefter være medvind på sidste stigning, sidemedvind på første del af nedkørslen og derefter sidemedvind og modvind på de sidste kilometer helt frem til svinget med 800 m igen. Til slut vil der være sidevind.

 

Analyse af 5. etape

Der var vel ikke den cykelfan, der ikke havde bare en anelse ondt af Alberto Contador i mandags. Mens det endnu ikke var kommet frem, at spanieren led af det maveonde, der har ødelagt løbet for en ikke uvæsentlig del af Vuelta-feltet, var det smertefuldt at se, hvordan den legendariske spanier led i Andorras bjerge og havde udsigt til en sortie fra cykelsporten, der slet ikke var en så stor mester værdig. Da nedturen kom efter en Tour, hvor man var efterladt med det indtryk, at han ikke længere var konkurrencedygtig i forhold til de bedste, var det let at forfalde til den konklusion, at det ville blive tre meget lange uger for den store mester.

 

Uagtet hvilke sympatier man i øvrigt må have, må det derfor glæde alle, at Contador i dag fik vist, at han er tilbage, og at det vitterligt var sygdom, der slog ham ud. Allerede fra bunden af den sidste stigning lignede han en forvandlet rytter, og da Froome satte sit angreb ind, lignede han ikke en mand, der var i vanskeligheder. Det er værd at huske på, at Contador trods alle sine genvordigheder i Touren stadig satte rekord på sit træningsbjerg inden det franske løb, og det var i høj grad styrtene, der slog ham ud. Selvom han ikke er den rytter, han tidligere var, er han stadig en klasserytter, og da det er et velkendt faktum, at kun få restituerer som den spanske stjerne, har han stadig gode forudsætninger for at blande sig i kampen om podiet. I hvert fald efterlod han i dag et positivt indtryk, og modsat Aru og Bardet, som stadig har stor risiko for at falde sammen til sidst, har han en historik, der viser, at han sagtens kan holde formen hele vejen til slut - også selvom han faktisk aldrig har gennemført en hel Tour-Vuelta-double.

 

Etapen bekræftede samtidig, hvad vi så i mandags: at Chris Froome og Esteban Chaves - måske sammen med Contador - er løbets to stærkeste ryttere. Duoen så ud til at være ganske jævnbyrdig på den stejle stigning, der viste sig uegnet til store angreb. Der var ganske enkelt for mange flade stykker og for korte ramper til, at man for alvor kunne gøre en forskel, og derfor var det umuligt at aflæse meget om det indbyrdes styrkeforhold. For Chaves var det imidlertid vigtigt at få bekræftet, at han vitterligt kan matche Froome på stigningerne, og vi kan måske forvente mere offensiv kørsel fremover.

 

Det hele afhænger af, i hvilket omfang Chaves kører efter sejren. Han ved, at han skal bruge meget tid inden enkeltstarten, hvis han skal slå briten, og derfor skal han tage visse risici i bjergene, hvis han vil vinde. Orica-Scott har imidlertid ikke lagt skjul på, at deres mål er podiet, og Chaves skal også bruge til på folk som Tejay van Garderen, Vincenzo Nibali, Ilnur Zakarin og Wilco Kelderman inden de 40 flade kilometer i Logrono. Derfor kan det i virkeligheden ende med, at Chaves og Froome i mange sammenhænge ender som allierede. Alt afhænger af Oricas ambitionsniveau, som vi endnu mangler for alvor at forstå. I den sammenhæng er det dog løfterigt, at Contador er tilbage. Om ham ved vi nemlig, at podiet ikke kan tilfredsstille hans mentalitet, og derfor ved vi med sikkerhed, at han vil angribe hele vejen til Madrid.

 

Contadors comeback var måske hovedoverskriften, men etapen var også præget af flere overraskende nedture. Ganske vist var det ikke en stigning, der passede til Vincenzo Nibali, men det var mildt sagt chokerende at se ham eksplodere så voldsomt efter en ellers lovende start på stigningen. I mandags så det ud til, at hans vanskeligheder skyldtes dårlig positionering, men det var bestemt ikke tilfældet i dag, hvor han sad perfekt, da de ramte stigningen. At Valerio Agnoli endda skulle vente på ham til slut, siger en del om hans vanskeligheder, og hurtigt smed han en del af den tid, han havde vundet efter en forrygende start på løbet. Heldigvis for Nibali ved vi, at han i de senere år altid er vokset igennem sine grand tours og typisk først er stærkest i den sidste uge. Hans træner Paolo Slongo har samtidig sagt, at hans tal viser, at der fortsat er nogen rum til forbedring. Hvis man dertil lægger, at flere af de ryttere, der kommer fra Touren, i dag viste svaghedstegn, og at Nibali har friskheden som største våben, er han stadig i en fornuftig position.

 

Langt mere ildevarslende er det, at Romain Bardet og Fabio Aru smed tid. Som vi påpegede i vores indledende optakt, hvor vi kun gav dem to stjerner i vores favoritvurdering, har det store spørgsmål for de to nemlig været, hvordan de håndterer det ukendte territorium, det er at skulle køre to grand tours i træk. Starten var løfterig, men i dag viste de begge klare svaghedstegn allerede fra bunden af stigningen. Naturligvis er det alt for tidligt at drage mange konklusioner, specielt på en etape, der ikke passede dem, men det den nagende tvivl om deres holdbarhed gør det naturligt at blive skeptisk. I det hele taget var det en skidt dag for både Astana og Ag2r - i hvert fald i klassementssammenhæng - da Domenico Pozzovivo betalte prisen for gårsdagens styrt (eller bad man ham virkelig vente på Bardet?), og Miguel Angel Lopez fortsatte sin mildt sagt skuffende indledning på løbet. Også Louis Meintjes tabte tid, men det var ikke uventet på en eksplosiv stigning, der var så ”anti-Meintjes”, som noget kan være.

 

Sammen med Contador er den største vinder Tejay van Garderen. Det ser nu endelig ud til, at amerikaneren for alvor er tilbage. Efter den løfterige præstation i mandags skulle vi bruge bekræftelsen, men den kom for alvor i dag på en stigning, der ikke passede ham. Det lover godt for fortsættelsen, da det i høj grad synes at være det mentale aspekt, der har sat ham tilbage i de seneste grand tours. Det er værd at huske på, at han så sent som i 2015 var i spil til podiet i Touren, indtil han blev syg bare få dage fra Paris. Faktisk er det kun i Touren i 2016 og Giroen i 2017, at han for alvor har fejlet, men undervejs har han i glimt vist, at han stadig har klassen. Det så vi med sejren på kongeetapen i Tour de Suisse sidste år og med triumfen på en bjergetape i årets Giro, hvor han slog en vis Mikel Landa, samt i årets Romandiet Rundt. Med styrket selvtillid, masser af friskhed og en 40 km lang enkeltstart forude bliver van Garderen interEssant at følge. Hans holdkammerat Nicolas Roche tabte til gengæld lidt terræn, men det var ikke uventet. Ireren har aldrig været en reel podiekandidat, og at han kan sidde så godt med, er stadig bedre end ventet.

 

Det var også interessant at se Michael Woods igen bekræfte, at han hører til i den absolutte elite på disse korte mure. Stigningen irregulære natur gjorde den naturligvis perfekt for ham, og han får det betydeligt sværere i de høje bjerge senere i løbet. Som vi nu har påpeget et par gange, virker han imidlertid så godt kørende, at han sagtens kunne ende som årets klassementsoverraskelse - også selvom han vil få ufattelige klø på enkeltstarten.

 

En anden lille vinder var Ilnur Zakarin, der synes at være i fremgang og gjorde det fint på en stigning, der ikke passede ham. Med tanke på, at han hele tiden har haft som mål at være bedst i tredje uge, hvor han i Giroen måske var løbets stærkeste mand, er russeren stadig i spil til noget stort, men han skal passe på ikke at blive sat for meget tilbage i den første uge, der er svær for ham. Også Wilco Kelderman viste fremgang efter kramperne i mandags, men han får det til gengæld sværere på de lange stigninger senere i løbet. Det samme Adam Yates, der endnu engang efterlader et indtryk af, at han i 2017 er svagere, end han var i 2016. I stedet kunne det have været meget interessant at se, hvad Orica kunne have opnået, hvis de også havde holdt supertalentet Jack Haig til i klassementet. Endelig lider Steven Kruijswijk tilsyneladende stort under sin forkølelse, og han ligner en mand, der går svært ved at komme i spil til podiet, også selvom vi fortsat ikke har ramt det terræn, der passer ham.

 

Alexey Lutsenko fortjener også en kommentar. Det er yderst fortjent, at kasakheren endelig fik den grand tour-etapesejr, han helt sikkert burde få på et tidspunkt. Allerede for tre år siden var han tæt på på en bjergetape, og siden har han med sine udbrudssejre i Paris-Nice og Tour de Suisse bekræftet, at han er en af feltets førende etapejægere. Ganske vist betyder hans ustabilitet, at han næppe nogensinde bliver etapeløbsrytter, men når han rammer sine bedste dage, er han helt ustoppelig. Derfor var det også uforståeligt, at hans rivaler i udbruddet lod ham køre. Enhver ved, at Lutsenko er en af de ryttere, der kan gøre det færdigt. Han burde om nogen have været en mand, man fulgte.

 

For Julian Alaphilippe var det en spildt mulighed, men det er svært at sige, hvor han står. Han så længe ud til at lide i udbruddet, men senere kørte han ganske stærkt. Til slut tabte han en del på den sidste stigning, men det kan meget vel tænkes, at han sad op, da han indså, at etapesejren var uden for rækkevidde. Under alle omstændigheder fik han vist, at mandagens elendige præstation ikke er udtryk for hans reelle niveau. På samme måde fik Marc Soler genoprejsning efter den skuffende start, der har kostet ham mulighederne for at køre klassement i sin første grand tour. Til gengæld lider hans lige så talentfulde holdkammerat Ruben Fernandez tilsyneladende for meget af sine helbredsproblemer til for nuværende at leve op til potentialet.


SÆT PICKS PÅ VUELTAEN - OG VIND PENGE!
 

Favoritterne

Etapen gjorde klassementet en anelse klarere, men som det fremgår af ovenstående er der stadig mange ubesvarede spørgsmål. Dem får vi først svar på i weekenden, hvor de to mure, Xorret de Cati og Cumbre del Sol, vil blive scenen for de næste klassementsslag. Over de kommende to dage handler det om klassementsrytterne om overlevelse og om at undgå ubehagelige overraskelser på to klassiske mellemetaper, der ikke byder på terræn til at skabe forskelle, men som begge kan blive ganske hårde og helt sikkert vil efterlade betydeligt mere trætte ben inden den næste kamp mellem de store på lørdag.

 

Forud for årets løb var en hovedoverskrift om ruten, at den var fjendtlig over for sprintere og gavmild over for udbrydere. Det afspejles meget godt i torsdagens etape, der forklarer, hvorfor de rene sprintere sjældent gider at deltage i Vueltaen. Etapen her ville være oplagt for de hurtige folk, hvis ikke det var den kuperede sektion midtvejs. Langt de fleste etaper i Spanien har seriøse stigninger undervejs, og det gør det som regel til et paradis for udbrydere.

 

Sjette etape ligner derfor også en sag for angriberne. Stigningerne i sig selv er ikke så svære, at de bedste af de hurtige folk ikke vil kunne overleve, specielt fordi de kommer langt fra mål og derfor ikke kan bruges til sene angreb. Det store problem bliver at kontrollere etapen. Det kræver en jætteindsats at holde det samlet på så kuperet en rute, og det hele kan ende med at være spildt arbejde, hvis holdets sprinter alligevel må give fortabt. Derfor vil de fleste af sprinterholdende end ikke forsøge, og mange vil i stedet gå ind med en plan om at køre aggressivt.

 

Reelt er der vel kun ét hold, der med nogen ret kan tænkes at ville forsøge at kontrollere etapen. Quick-Step har i Matteo Trentin en af de virkelig stærke sprintere, der kan overleve stigninger som disse, og samtidig har man Julian Alaphilippe som plan B, hvis det bliver for hårdt for italieneren. Det er imidlertid tvivlsomt, om det belgiske hold vil satse alt på at holde det samlet, specielt fordi 7. etape er mere oplagt for Trentin. Vi føler os overbeviste om, at de i stedet vil køre offensivt, og kun hvis de ikke får en mand med i udbruddet, vil de måske skifte strategi og indlede en jagt.

 

Dermed peger alt på, at et udbrud vil skulle køre om sejren, selvom det ikke helt kan udelukkes, at det ender i en reduceret massespurt. Alle hold ved naturligvis, at det er en sandsynlig udbrudsetape, og derfor kan vi vente endnu en aggressiv start. Det er en af de dage, hvor de sagtens kan tage mere end en time, inden udbruddet etableres, men sammensætningen vil i høj grad afhænge af, hvor lang tid der går. Kommer gruppen fri allerede på det flade, kan de fleste være med, men når man først frem til stigningerne, skal man være en stærk rytter for at have en chance.

 

Det samme gælder, hvis man skal gøre det færdigt til slut. Her vil de mere klatrestærke typer helt sikkert forsøge at gøre en forskel på sidste stigning, mens de hurtigere og tungere folk vil forsøge at begrænse tabet. Derfor kan vi meget vel blive vidne til et forfølgelsesløb som i dag, hvor et udbrud splitte på stigningen, hvorefter der skal jagtes på det flade stykke ind til mål. Det betyder, at man skal klatre ganske godt for at have en chance, men en god spurt og power på det flade er lige så væsentlige egenskaber. Derfor er etapen åben for en stor gruppe af forskellige ryttere.

 

Vi forventer med andre ord en todelt etape med en meget hurtig og aggressiv start, hvorefter Sky vil sætte et stabilt tempo hele dagen, hvor udbruddets forspring vil blive bestemt af den bedst placerede rytter. Derfor vil anden halvdel af etapen formentlig blive ganske nem for feltet.

 

Vi vil igen pege på Julian Alaphilippe som vores favorit. Franskmanden fik i dag vist, at formen ikke er så ringe som frygtet, og det må have givet ham selvtillid til at prøve igen på en etape, der passer ham som fod i hose. Selvfølgelig brugte han mange kræfter i dag, men historien har lært os, at han ikke er bange for at gå i udbrud flere dage i træk. Hvis udbruddet kører på stigningerne, har han alle muligheder for at sidde med, og hvis han kan holde hovedet koldt i det taktiske spil, bliver han ikke sat på den sidste stigning. Hans hurtighed gør ham umulig at slå i finalen, men problemet kan været at kontrollere finalen. Her kan han drage fordel af, at Quick-Step har gode muligheder for at angribe med flere mand, og en Bob Jungels til at hjælpe vil eksempelvis være guld værd. Måske er Alaphilippe ikke i topform, men hans alsidighed gør ham til vores favorit.

 

En anden god kandidat er Omar Fraile, der hidtil har været temmelig anonym. Dette er imidlertid en god chance for at indlede jagten på en bjergtrøje, og man må derfor formode, at han snart viser sig. Terrænet passer ham godt, og han har en rimelig afslutning i en spurt. Han vil formentlig være oppe mod hurtigere folk, men han vil kunne sætte de fleste på den sidste stigning. Han er stærk nok til at holde sig fri i en lille gruppe af klatrestærke typer på det flade og har i finalen en god chance for at være den hurtigste. Vi mangler dog fortsat for alvor at se hans form.

 

Etapen er også god for Matteo Trentin. Italieneren har kørt helt fantastisk på det seneste, og han er meget mere end en sprinter. Vi tvivler på, at han vil vente på en spurt, og i stedet vil han formentlig forsøge at køre med i udbrud. Med de klatreben, han viste i forbindelse med sidste års sejr i Giroen, er der ingen grund til, at han ikke kan komme med på en etape som denne. Den sidste stigning er måske lidt for svært til, at han kan følge de bedste klatrere, men han vil ikke tabere så meget tid, at han ikke har en mulighed for at komme tilbage, specielt hvis han har en holdkammerat ved sin side.

 

En anden hurtig rytter, der må have udset sig denne etape, er Jose Joaquin Rojas. I de senere år har han bevæget sig væk fra spurterne for i stedet at satse på aggressiv kørsel, og han har udviklet sig til så god en klatrer, at han endda har været tæt på at ende på podiet i Paris-Nice. Disse stigninger er perfekt for den stærke spanier, der ikke er nem at sætte i terræn som dette. Rammer han det rigtige udbrud, kan han meget vel være den hurtigste i en spurt, i hvert fald hvis han kan holde det samlet.

 

Egentlig troede vi ikke, at Luis Leon Sanchez ville få frihed til at jagte en etapesejr, men i dag viste Lutsenko os, at Astana ikke har så fast et hierarki som ventet. Derfor er det nærliggende at tro, at Sanchez vil få carte blanche på denne etape, der er helt perfekt for ham. Han er brølstærk på det flade, hurtig i en spurt og klatrer fremragende. Præstationen i mandags viser, at han er i god form, så hvis han vitterligt får lov at køre sin chance, er han helt sikkert klar til at gribe de.

 

Man kommer naturligvis ikke uden om Thomas De Gendt. Dette er en af hans bedste muligheder i hele løbet. Han kan som ingen anden ramme udbruddene, og på sine gode dage er han helt umulig at fange. Han var ikke imponerende i mandags, men man ved aldrig, hvornår han har en af sine vanvidsdage. Han klatrer godt på stigninger, der ikke er stejle, og han har en rimelig spurt til at gøre det færdigt - hvis han altså kan spare tilstrækkeligt på kræfterne.

 

En anden god kandidat er den altid lidt ustabile Anthony Roux. Han har kørt ganske godt på det seneste, hvor han bl.a. blev nummer 7 i San Sebastian, men det er usikkert, om han stadig har den form. Hvis han har, er etapen perfekt for ham. Han er stærk i småkuperet terræn og ganske hurtig på stregen. Det er efterhånden mange år siden, at han som ungt talent vandt en etape i dette løb. Det er på tide, at han gør det igen og endegyldigt får bekræftet formatet.

 

Søren Kragh Andersen fik i går lov at spurte, og dermed handler ikke alt om Kelderman på Sunweb. Det betyder, at danskeren måske kan få en chance på denne etape, der burde passe ham fint. Starten er god for ham, og hans spurtstyrke og power på det flade gør afslutningen perfekt. Vi er lidt bange for, at sidste stigning er lidt for lang, men med den form, han viste i BinckBank Tour, har han helt sikkert muligheder.

 

Rohan Dennis var skuffer efter Andorra-etapen, men han jagter stadig en etapesejr. Han vil ganske vist helst vise sig frem i de høje bjerge, men det vil næsten være dumt ikke at forsøge på denne etape også. I hvert fald er det helt perfekt terræn for en mand, der kan klatre og køre stærkere end nogen anden på det flade. I Tour of the Alps viste han endda, at han også kan afslutte.

 

Det samme kan Simon Clarke, der helt sikkert har udset sig denne etape. Han er måske ikke helt så stærk en klatrer som tidligere, men terrænet her er ikke umiddelbart for svært for ham. Formen synes fornuftig, og hans spurtstyrke kan ingen betvivle.

 

Alexis Gougeard var i udbrud i dag, men han skulle i virkeligheden have ventet til denne etape, der passer ham langt bedre. Den minder meget om den, han vandt for to år siden, og det er i dette terræn, han for alvor imponerer. Han brugte mange kræfter i dag, men når han har den form, han har vist på det seneste - bl.a. med sejren i La Polynormande, hvor han kørte vanvittigt stærkt - angriber han som regel hver eneste dag. Hans problem er, at han ikke er specielt hurtig, men til gengæld er han svær at fange, hvis han kommer fri.

 

Endelig vil vi pege på Giovanni Visconti og Aldemar Reyes. Begge er spurtstærke typer, der samtidig klatrer godt. Reyes mangler naturligvis erfaring, men potentialet er indiskutabelt. Visconti er livsfarlig på en etape som denne, men det udestår stadig at se, om Bahrain giver ham lov til at gå efter sejren.

 

Andre ryttere, der er værd at holde øje med, er Sergei Chernetckii, Pello Bilbao, Loic Vliegen, Anthony Perez, Patrick Konrad, Axel Domont, Hernan Aguirre, Odd Christian Eiking og Larry Warbasse

 

Skulle det blive afgjort en spurt, vil vi pege på Matteo Trentin, Edward Theuns, Sacha Modolo, Julian Alaphilippe, Magnus Cort, Juan Jose Lobato, Jose Joaquin Rojas, og Søren Kragh, der alle har muligheder for at hænge på.

 

Feltet.dks vinderbud: Julian Alaphilippe (udbrud)

Øvrige vinderkandidater: Omar Fraile, Matteo Trentin (udbrud)

Outsidere: Jose Joaquin Rojas, Luis Leon Sanchez, Thomas De Gendt, Anthony Roux, Søren Kragh (udbrud)

Jokers: Rohan Dennis, Simon Clarke, Alexis Gougeard, Giovanni Visconti, Aldemar Reyes (udbrud)

Spurtfavoritter: Matteo Trentin, Edward Theuns, Sacha Modolo, Julian Alaphilippe, Magnus Cort, Juan Jose Lobato

SÆT PICKS PÅ VUELTAEN - OG VIND PENGE!

AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Pro Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Merida

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

BMC Racing Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cannondale-Drapac Pro Cycling Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

ORICA-Scott

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Quick-Step Floors

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Dimension Data

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Katusha Alpecin

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Lotto NL - Jumbo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sky

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sunweb

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek - Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »