Optakt: 6. etape af Vuelta a San Juan

Ruten

Da sprinterne fik det for svært i finalen på 2. etape og ikke overlevede stigningen på 2. etape, og mange blev sat tilbage på 4. etape, har mange én dag før løbets afslutning blot haft én chance. De bør imidlertid få endnu en mulighed på løbets næstsidste etape, der er stort set helt flad og ligner en oplagt sag for de hurtigste af de hurtige folk - hvis det altså ikke lykkes for et udbrud at snyde feltet, som det gjorde på næstsidste etape sidste år.

Efter et par dage væk fra storbyen er feltet tilbage i San Juan, der er rammen om både start og mål for 6. etape. I alt skal der tilbagelægges beskedne 152,6 km, der i alt væsentligt består af en tur ud til et vendepunkt og hjem igen. Den indledende strækning er helt flad og byder kun på den første indlagte spurt efter 43,3 km, inden feltet rammer kategori 3-stigningen Cuenca de la Vacas (3,1 km, 4,0%), der har top efter 62,1 km. Kort efter vendes rundt, inde man bevæger sig tilbage op over stigningen fra den modsatte retning, hvor den denne gang stiger med 3,9% over 800 m og har top efter 72,1 km. Resten af etapen er herefter atter hel flad, selvom man følger en anden rute tilbage til San Juan, hvor den sidste spurt venter med præcis 50 km igen. Til slut venter en helt flad finale, hvor der på de sidste 3 km er bløde sving med 2, 1,9 og 1 km igen, inden man rammer den 6 m brede opløbsstrækning.

San Juan lagde sidste år asfalt til afslutningen på tre relativt flade etaper. Fernando Gaviria og Tom Boonen var hurtigst på hhv. 1. og 2. etape, inden Maximilano Richeze med et sent angreb sikrede sig en overraskende anden sejr i træk på sidste etape.

Læs også

Lund blev overrasket i trumfens stund: Hvad laver du her?

Vejret

Som lovet lægger den trykkende hede sig lidt mod slutningen af løbet, og selvom der vil være stort set skyfrit lørdag, vil temperaturen ”blot” nå 31 grader i San Juan. Den store udfordring vil til gengæld være vinden, der for alvor melder sin ankomst. Der vil således være en frisk til hård vind fra syd. Det giver sidemodvind på turen ud til vendepunktet og derefter sidemedvind på hjemturen. Inde i San Luis vil der først være sidevind, så medvind og til slut sidevind på opløbsstrækningen.

Analyse af 5. etape

Der er én grundlære for de europæiske stjerner, når de ankommer til Argentina: undervurder aldrig de lokale ryttere. Den relativt korte historie for store etapeløb i det sydamerikanske land, der blev indledt så sent som i 2009 med den første deltagelse af WorldTour-hold i Tour de San Luis, har allerede budt på et hav af overraskende sejre. Der var eksempelvis ikke mange, der havde forudset, at veteranen Marco Arriagada - som senere testede positiv for doping - ville vinde i San Luis 2011, ligesom begge Daniel Diaz’triumfer i samme løb i 2013 og 2015 ligeledes tog stjernerne på sengen. Dertil kommet hav af etapesejre til de lokale klatrere, der har givet stjernerne en lektion, og var det ikke for deres begrænsede evner i kampen mod uret, var flere af de argentinske løb blevet vundet af relativt ukendte ryttere.

Efter enkeltstarten og ikke mindst den dramatiske 4. etape, der eksempelvis reelt satte Movistar ud af kampen om den samlede sejr, så det denne gang dog ud til, at de lokale ryttere skulle blive snydt. Forud for kongeetapen lignede det nemlig en duel mellem en tilsyneladende uhyre formstærk Rafal Majka samt veteranen Oscar Sevilla, der flere gange har vist, at han fortsat må regnes som den måske bedste kontinentalrytter i Sydamerika. Roman Villalobos, der som bekendt lidt overraskende vandt 2. etape, blev sat ud af spillet i forbindelse med onsdagens store styrt, og derfor så det ud til, at den lokale fare var afværget.

Det skulle imidlertid vise sig ikke at være tilfældet. Den argentinske mester Gonzalo Najar havde ganske vist vist sig flot frem på den hårde 2. etape, hvor han var blevet nr. 7 på den lille bakke - faktisk havde han gjort sig så bemærket, at vi fremhævede som en kandidat til etapesejren på gårsdagens etape - men alligevel var der ingen, der frygtede ham for alvor. Han var mere end et minut efter i den samlede stilling og var et totalt ubeskrevet blad. Ud over sejren ved de nationale mesterskaber sidste år blev han i 2017 ligeledes nr. 17 i netop Vuelta a San Juan, hvor han var en offensiv og aggressiv skikkelse, men udover deltagelse ved de panamerikanske mesterskaber sidste år har han derudover ikke deltaget i ét eneste udenlandsk UCI-løb, siden han kortvarigt havde en oplevelse i store løb i Europa helt tilbage i 2013. Derfor var der reelt set ingen, der havde nævnt Najar som en samlet vinderkandidat.

Den mangel på opmærksomhed forstod han i den grad at udnytte på kongeetapen. Efter at Lotto Soudal og Quick-Step med en forcering i sidevinden havde skabt en første udskilning allerede på den nedre del af Alto del Colorado, angreb Najar. De store favoritter vidste formentlig ikke engang, hvem han var, og lod ham derfor køre. Det er trods alt ikke usædvanligt at se sydamerikanske kontinentalryttere angribe i Vuelta a San Juan, og de kommer som regel tilbage næsten af sig selv. Således har Sevilla da også åbent indrømmet, at han havde alle øjne rettet mod Majka, og han havde ikke drømt om, at en rytter ville kunne køre hele 15 km alene på den relativt lette, vindblæste stigning, hvor det var en stor fordel at sidde på hjul.

Den vurdering skulle vise sig at blive dyrebar. Da Sevilla og de øvrige favoritter endelig trådte i karakter og langsomt reducerede favoritgruppen til blot den spanske veteran selv, Rodolfo Torres og før omtalte Villalobos, havde Najar allerede mere end et minut. Og selvom de tre forfølgere ikke havde de store problemer med at samarbejde, fortsatte afstanden bare med at vokse og vokse. End ikke da Sevilla med en voldsom forcering på den sidste kilometer, kom af med først Villalobos og siden Torres, kunne han reelt køre ind på Najar, der dermed ikke blot tog en solosejr - den havde vi som sagt nævnt som en mulighed allerede i optakten - men også tog førertrøjen med mere end et minut ned til Sevilla.

Najar står dermed på tærsklen til en stor triumf, som han på de kommende to etaper skal forsøge at konfirmere, og det kan åbne døre til en karriere i Europa. Hans problem er, at denne typer solopræstationer af relativt ukendte ryttere som regel mødes med en betydelig skepsis på de europæiske storhold. Det skyldes den kedelige historik, som disse klatresensationer har. Som nævnt testede Arriagada positiv efter sin sejr i 2011, ligesom også Kleber Ramos, der vandt en stor bjergetape i San Luis for et par år siden, havde fingrene for langt nede i dopingkrukken. Mange vil også huske, hvordan Ivailo Gabrovski og Mustafa Sayar, der kom ud af det blå og knuste rivalerne i Tour of Turkey, begge fik frataget sejrene som følge af positive dopingprøver, og i det hele taget er kontinentalcykling i Sydamerika i den seneste tid blevet domineret af kedelige historier om doping, senest med fire positive prøver fra Vuelta a Colombia.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Den historik kan ødelægge det hele for Najar, også selvom han med en alder på bare 24 år ikke har samme karakter af en aldrende rytter, der pludselig flyver op ad stigningerne, som flere af de ovennævnte eksempler er udtryk. Historien betyder ganske enkelt, at det mødes med en betydelig skepsis, når man ser denne slags magtdemonstrationer fra relativt ukendte navne, og derfor er det ikke let at få en fod inden for i Europa. Daniel Diaz måtte eksempelvis vente i mange år på sin chance som professionel, selvom han stabilt over flere år kørte fremragende i Argentina. På den anden side viser Fernando Gaviria, som ikke skulle vente mange dage på en kontrakt med Quick-Step efter sine to sejre foran Cavendish i 2015, at det kan lade sig gøre. Men måske er det nemmere for en ung sprinter, der begår sig i et felt, hvor historikken er knap så slem. Under alle omstændigheder har Najar formentlig et større arbejde foran sig, hvis han skal overbevise de europæiske storhold om sine kvaliteter, end han ville have, hvis hans pas havde været europæisk.

Først skal han imidlertid hjemføre den samlede sejr i San Juan, og det bliver ikke nødvendigvis en let opgave. Søndagens etape foregår på en rundstrækning i storbyen San Juan og bør derfor være ufarlig, men der meldes om kraftig vind på lørdagens etape. Mange WorldTour-hold fik sig noget af en dukkert fredag og vil helt sikkert forsøge, at Najar og hans lille lokale San Juan-hold er sårbare i fladt terræn. Sevilla har allerede indikeret, at han ikke har opgivet at sikre sig den måske største sejr siden Operacion Puerto-skandalen, og specielt Filippo Ganna, Rafal Majka og Tiesj Benoot, der alle kører på nogle af løbets stærkeste mandskaber, må kunne lugte blod.

Specielt Majka har brug for oprejsning. Han kom til Argentina uden de helt store forventninger, men som vi flere gange har fremhævet i disse optakter, har han overrasket både sig selv og omverdenen med sin gode form, der gav en meget imponerende 3. plads på enkeltstarten. Som Sevilla bekræftede, var han derfor manden, der skulle slås på kongeetapen, men den vurdering skulle vise sig at være fatal for spanieren. Ganske hurtigt måtte polakken nemlig slippe de bedste, og han gled endda helt ned af det samlede podium.

Resultatet er naturligvis ikke svært bekymrende for Majka, der aldrig tidligere har kørt specielt stærkt i januar. Alligevel var det tydeligt, at hans gode resultater havde givet ham smag for mere, og han og Bora, der tydeligvis var begyndt at køre for den samlede sejr, må være dybt skuffede. Til Majkas forsvar skal dog siges, at stigningen ingenlunde passede ham, og det viste sig, at en stor del af udskilningen blev lavet i sidevinden med et par kilometer til mål, hvor det snarere var et udtryk for power end for klatreevner. Den power manglede Majka, og derfor kræver det nu et sidevindskup, hvis han skal på podiet. Heldigvis har han et meget kraftfuldt Bora-hold, der med flot kørsel på 4. etape viste, at de er blandt de stærkeste i fladt terræn.

At resultatet i høj grad blev afgjort i vinden og ikke i kraft af stigningsprocenterne, kan også aflæses af top 10. Specielt var det overraskende, at Ganna sluttede som nr. 7. Den unge italiener havde en rædselssæson sidste år, hvor han slet ikke fik levet op til de store forventninger, men hans præstationer i Argentina indikerer, at 2018 kan blive året for hans store gennembrud. Nattens præstation var intet mindre end sublim, og det er en sensation på størrelse med Najars eventuelle samlede sejr, hvis han vitterligt slutter på podiet.

Også Tiesj Benoot kunne drage fordel af betingelserne, men hans præstation er mindre uventet. Han har nemlig i Touren og Dauphiné allerede vist, at han er en uhyre alsidig rytter, der ikke blot kan køre klassikere, men også klatre på højt niveau. Han gav alligevel efterfølgende udtryk for nogen overraskelse over sin 5. plads på etapen, da han denne gang har trænet betydeligt mindre intensivt end tidligere for at kunne holde den gode form hele vejen fra E3 til Liege-Bastogne-Liege. Han kører imidlertid altid stærkt fra sæsonstart og bekræfter blot den velkendte tese om, at sportens supertalenter ikke behøver at træne meget for at være konkurrencedygtige.

En lovende præstation kom også fra Rodolfo Torres, der for andet år i træk viste sig som en af de stærkeste på en stigning, der ellers slet ikke passer den spinkle colombianer. Kun til allersidst måtte han slippe Sevilla, og det må give selvtillid forud for den kommende sæson. Han kørte nemlig som en motorcykel i efteråret 2016, hvor han var en af de stærkeste i alle de store italienske klassikere, men efter en lovende start i San Juan endte 2017 som én stor nedtur. Man kan håbe, at han i 2018 atter kan genfinde de takter, der næsten gav ham sejren på kongeetapen i Vueltaen i 2016. Hvis det lykkes, kan han blive en oplevelse i Giroen.

Movistar fik sig endnu en dukkert. Eduardo Sepulveda viste ganske vist med en 6. plads, at han altid er stærk i sit hjemmebaneløb, ligesom Dayer Quintana med sin 9. plads sikrede, at spanierne trods alt har udsigt til en samlet top 10-placering efter den store fiasko på 4. etape. De øvrige klatrere skuffede imidlertid stort, og holdet var aldrig i nærheden af sejren på den eneste etape, hvor de havde en reel chance. Vuelta a San Juan er ikke det vigtigste løb for det spanske storhold, men man må alligevel være temmelig skuffede over udkommet - ikke mindst fordi det kommer efter et mareridtsagtigt efterår i 2017, hvor holdets øvrige klatrere netop fejlede i deres forsøg på at tage over, da kaptajnerne var væk.

Favoritterne

Forud for løbet var det forventet, at det samlede klassement ville være afgjort forud for weekendens to etaper, der synes som skabt til sprinterne. Som omtalt ovenfor kan det imidlertid nu vise sig, at der bliver betydeligt mere dramatik, end Gonzalo Najar kunne ønske sig. Hidtil har den frygtede argentinske vind nemlig ikke spillet den store rolle, men den melder altså sin ankomst forud for lørdagens slag. Det betyder, at en stribe af storholdene helt sikkert lugter blod, og det vil derfor næppe blive den fredelige procession tilbage mod San Juan, som Najar ønsker sig.

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Da cross leverede endnu et vidunderbarn i schweizisk modvindsfuser

Første del af etapen vil formentlig blive domineret af et tidligt udbrud bestående primært af lokale ryttere, og da der vil være sidemodvind på første del af etapen, vil det formentlig være rimelig roligt frem til vendepunktet. Her vil Najars San Juan-hold stå for det indledende arbejde, men hurtigt kan vi forvente, at Quick-Step, Bahrain-Merida, Trek og Bora-hansgrohe vil tage over. I Gavirias fravær er en eventuel massespurt nemlig pludselig pivåben, og derfor er der en stribe sprintere, der vil lugte blod. Vi bør derfor ikke se en gentagelse af sidste års overraskende udbrudssejr på næstsidste etape.

På hjemturen vil der imidlertid være sidemedvind, og som omtalt ovenfor er det et forhold, som specielt Lotto Soudal, Bora-hansgrohe og UAE kan udnytte i klassementskampen. Quick-Step kan ligeledes udnytte det til at få Remi Cavagna længere frem i klassementet, og det er derfor næsten utænkeligt, at der ikke vil blive forsøgt angreb. Under alle omstændigheder vil det blive enormt stressende, og det i sig selv vil gøre det umuligt for angreb af holde hjem. Historien viser, at der ikke skal meget vind til for at splitte feltet i Argentina, og det vil derfor formentlig også ske denne gang. Om rytterne kan sætte Najar er usikkert, men det kan bestemt ikke udelukkes, at det kan lade sig gøre.

I sidste ende burde det hele blive afsluttet i en reduceret massespurt efter en etape, hvor sidevinden vil have gjort det ganske hårdt, og rytterne derfor vil være trætte. Det vil helt sikkert have en betydning i selve spurten, der teknisk er ganske ukompliceret. Lead-outs vil derfor være mindre afgørende, og det vigtigste vil i stedet være fart og friskhed.

Sprinterfeltet er meget jævnbyrdigt efter Gavirias exit, men vi mener, at Matteo Pelucchi skiller sig ud som etapens favorit. Italieneren har flere gange tidligere vist, at han er hurtig nok til at vinde disse helt flade etaper på WorldTour-niveau, men desværre er karrieren efter flere helbredsproblemer gået i stå. Sidste efterår genfandt han imidlertid formen og overraskede ikke mindst stort ved sin flotte kørsel på sidste etape af Tour of Turkey, hvor den sene bakke normalt ville være alt for hård for den tunge italiener. Han synes ikke at være helt så hurtig som tidligere, men han er fortsat en af de allerhurtigste i dette felt. Hans største fordel er, at han i Pascal Ackermann og Michal Kolar har et bedre tog end Giacomo Nizzolo og Niccolo Bonifazio, der på papiret er de to øvrige supersprintere. Udfordringen bliver at bevare friskheden efter en hård dag og at time lead-outet, som hidtil er fejlet. Pelucchi viste imidlertid god form med den flotte kørsel på den svære 4. etape, og derfor tror vi på italiensk sejr til Bora. Holdet kan også vælge at give chancen til Ackermann, der i givet fald vil have en ganske fin chance, men Pelucchi er normalt øverst i hierarkiet.

Hidtil har Bahrain-Merida ikke haft meget at glæde sig over i løbet, hvor man mistede Vincenzo Nibali allerede inden starten. Niccolo Bonifazio har imidlertid været med helt fremme i spurterne og bekræftet, at han måske kan genfinde sit niveau fra 2016, hvor han slog navne som Gaviria og Ewan på WorldTour-niveau. Formen er helt tydeligt ikke i top, men han har dokumenteret, at han sammen med Pelucchi og Nizzolo er den hurtigste sprinter i løbet. Hans store problem er det svage hold, der skal støtte ham, men han kan drage fordel af den ikke-tekniske finale og af, at sidevinden formentlig vil gøre positionskampen mindre hektisk.

På 4. etape var Giacomo Nizzolo meget tæt på den sejr, der kunne have bragt ham tilbage på sporet efter sin rædselssæson i 2017, men han fik startet sin spurt en anelse for sent. Resultatet må imidlertid give ham en tro på, at det kan lade sig gøre. Han har i hvert fald vist, at han har farten til at vinde i dette felt, også selvom han tydeligvis slet ikke er ved fordums styrke endnu. I teorien er han ganske god i sidevinden og burde have fordel af et hårdt løb. Han har et godt hold med specielt en formstærk Ryan Mullen til at køre sig frem, men desværre mangler han modsat Pelucchi en lead-out man, der kan aflevere ham helt fremme.

Quick-Step sejrede i onsdags med Maximilano Richeze, men efterfølgende gav den argentinske veteran udtryk for, at man i de kommende spurter vil satse på nyprofessionelle Alvaro Hodeg. Den unge colombianer viste sin klasse ved at køre et fabelagtigt lead-out for Richeze og har med sit føringsarbejde vist fremragende form. Med Iljo Keisse og Richeze hos sig har han formentlig det allerbedste tog, men han mangler fortsat at vise sig frem i en stor massespurt på dette niveau. Selvom han har en etapesejr i Tour de l’Avenir har han aldrig kørt en spurt i et professionelt felt, og det er derfor uklart, hvor langt hans topfart rækker, specielt efter et så hårdt løb. Netop hårdheden og sidevinden kan betyde, at holdet alligevel skifter hest og i stedet kører for Richeze, der i givet fald har vist, at han med et godt lead-out kan gøre det færdigt, også selvom der på papiret er flere ryttere, der er hurtigere.

Lotto Soudal kom til løbet for at køre spurter for Enzo Wouters , men han har lidt voldsomt hidtil. Defor kan det meget vel tænkes, at han får det svært i sidevinden, hvor hans hold ellers vil være et af de stærkeste. Det er således mere sandsynligt, at man i sidste ende satser på i første omgang Jens Keukeleire og sekundært Tosh van der Sande . Begge er de hårdføre typer, der vil kunne drage fordel af en god gang sidevind. Desværre er de oppe imod hurtigere folk, og det kræver derfor et perfekt lead-out, hvis de skal sejre. Det har de til gengæld også gode muligheder for at få på Lotto Soudal, der sammen med Quick-Step og Bora umiddelbart har det mest kraftfulde tog. Det kan give en overraskende sejr til Lotto Soudal.

Israel Cycling Academy har hidtil gjort det ganske godt med deres hurtige folk, men desværre har de også været helt uorganiserede i spurterne, hvor det ofte er endt med, at to af deres sprintere er endt fremme. På papiret har de imidlertid et fremragende sprinterhold, og man har givet udtryk for, at det på dagens etape handler om enten Mihkel Raim eller Kristian Sbaragli. Bedst chance har formentlig Raim, der viste ganske god form på 4. etape, hvor han blev nr. 4. Sbaragli er normalt ikke hurtig nok i en let spurt som denne, og selvom sidevinden derfor taler til hans fordel, synes han ikke at være i nærheden af sin bedste form. Raim er derfor bedste bud, og kan holdet endelig levere et godt lead-out, har han et stort potentiale.

Læs også

Lidl-Trek-udbryder trodser favoritterne på målbjerg

Endelig vil vi pege på Unitedhealthcare, der i Carlos Alzate og Travis McCabe har to ganske gode kandidater. På 1. etape kørte de for Alzate, der imidlertid ikke kom med på 4. etape, hvor man derfor i steet satsede på McCabe. Normalt er amerikaneren holdets førstesprinter, men Alzate virker efter sine flotte udbrud til at være den mest formstærke. Han er derfor umiddelbart holdets bedste bud og vil derfor kunne drage fordel af det meget stærke lead-out, der på papiret er blandt de stærkeste, men hidtil har fejlet.

Feltet.dks vinderbud: Matteo Pelucchi

Øvrige vinderkandidater: Niccolo Bonifazio, Giacomo Nizzolo

Outsidere: Alvaro Hodeg, Pascal Ackermann, Maximiliano Richeze

Jokers: Jens Keukeleire, Tosh van der Sande, Mihkel Raim, Carlos Alzate, Travis McCabe

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Fernando Gavirias og Tom Boonens sejre i San Juan fra sidste år.