Optakt: 7. etape af Tirreno-Adriatico

Ruten

I første del af dette århundrede sluttede Tirreno-Adriatico altid med et fladt rundstrækningsløb i kystbyen San Benedetto del Tronto ved Adriaterhavet, mens de enkeltstartskilometer, der måtte være, kom tidligere i løbet. Det format blev ændret efter 2010-udgaven, hvor Edvald Boasson Hagen blev den foreløbig sidste sprinter til at vinde i kystbyen.

De seneste seks udgaver af løbet er alle endt med en stort set identisk enkeltstart på den velkendte ud-og-hjem-rute langs Adriaterhavet i San Benedetto Del Tronto, og det vil igen være tilfældet i 2016. Dette års 10,05 km lange etape er en tro kopi af den, der er blevet benyttet i de senere år og er fuldstændig flad og stort set uden tekniske udfordringer.

Rytterne starter ved havnefronten og tager hurtigt efter starten et venstresving ind på kystvejen. Herfra er det helt simpelt. Første del består af en tur ned ad kystvejen, indtil man når et vendepunkt kort før 5 km-mærket. Undervejs passerer man mellemtiden, der tages efter 4,4 km. Rytterne foretager derefter en U-vending, og derefter går det lige ud ad kystvejen hele vejen tilbage til mål med kun et ganske let sving undervejs. De sidste 3 km foregår ad lange, brede, flade veje. 2500 m fra stregen er der en blød dobbeltkurve, og derefter er det en lang, lige, 8 m bred vej til mål.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Etapens dominerende skikkelse har været Fabian Cancellara, der vandt de to første udgaver i 2011 og 2012, inden han blev slået af Tony Martin, Adriano Malori og Andrey Amador i 2013. I 2014 tog Malori den største sejr i sin karriere ved at slå giganterne Cancellara, Bradley Wiggins og Martin. I 2015 var Cancellara tilbage på toppen, da han fik revanche over Malori, som havde slået schweizeren på prologen. Sidste år var Cancellara helt suveræn, da han slog Johan Le Bon med hele 13 sekunder, mens Martin var yderligere 2 sekunder efter på tredjepladsen. Hans tid på 11.08 er rekord.

Vejret

Det gode vejr holder hele vejen til mål i årets Tirreno-Adriatico, hvor man endda kommer af med de lidt kolde forhold, der har præget de sidste par dage. Tirsdag byder på solskin og en temperatur på 15 grader. Der vil være en let vind fra nord, der vil aftage svagt i løbet af dagen. Det giver medvind på turen ud til vendepunktet og dernæst modvind på vejen hjem.

SÆT DIT MANAGERHOLD TIL KLASSIKERNE INDEN PÅ LØRDAG

Analyse af 6. etape

En andenplads på holdstidskørslen samt meget aggressiv kørsel vil gøre mange hold tilfredse, men for Quick-Step var Tirreno-Adriatico ved at udvikle sig til en skuffelse. Et styrt ødelagde den første sprinteretape for Fernando Gaviria, og Bob Jungels er faldet igennem i klassementskampen, og holdet havd dermed kun ét skud i bøssen, hvis de ville forlade Italien med en etapsejr.

Det lykkedes imidlertid til UG, da en meget stærk Fernando Gaviria understregede, hvorfor han er en af de helt store favoritter til Milano-Sanremo. Colombianeren vandt 6. etape i den ventede spurtafgørelse, men det var i høj grad hans præstation tidligere på etapen, der viser, at han er i storform. Da Peter Sagan overraskende angreb på den sidste bakke, var det Gaviria selv, der lukkede hullet op til verdensmesteren, og han lignede en mand med stort overskud i en finale, der blev ganske hård - for hård for blandt andre Mark Cavendish. Han kunne have ladet sit stærke hold kontrollere etapen, men syntes opsat på at teste sig selv forud for lørdagens klassiker, og den test bestod han. Ikke blot var han blandt de allerstærkeste på stigningen, han var også i stand til at vinde spurten efter så hård en finale. At en mand som Elia Viviani, der ellers var kommet med op over stigningen, var helt færdig i spurten, vidner om, at det blev en hårdt kørt afslutning.

Peter Sagan kan imidlertid også tage en del selvtillid med tilbage til hotellet efter en etape, der forløb næsten perfekt for den formstærke verdensmester. Det er ingen hemmelighed, at Sagan normalt ikke kan matche Gaviria i en flad spurt som denne, men i dag var han meget tæt på at komme forbi sin rival. Det skyldtes naturligvis i høj grad, at der blev tale om så hård en finale, men det er også endnu et udtryk for, at Sagan synes at have lagt et ekstra niveau på i forhold til sidste. Det viste han på stigningerne i går, og det viste han i en flad spurt i dag. Faktisk synes han i de sidste 12 måneder at have fået et ekstra kick i massespurterne, og han er nu om dage langt tættere på at matche folk som Kittel, Cavendish, Greipel og Gaviria. Hidtil har vi været skeptiske over for hans chancer i La Primavera, der i de senere år har været bedre for de hurtigere typer, men med den spurtstyrke, Sagan har vist i år, fremstår han nu som en reel vinderkandidat og med en reel chance for at slå en mand som Gaviria i en spurtafgørelse.

Etapen endte som endnu en nedtur for Mark Cavendish, der bad sit hold jagte hele dagen, men alligevel kom til kort på den sidste stigning. Det var ikke helt uventet, idet briten har været syg forud for løbet, hvor han mistede fire træningsdage. Der har været spekuleret i, om han spillede skuespil - han har trods alt ikke lagt skjul på, at han stadig drømmer om endnu en sejr i Sanremo - men i dag blev det tydeligt, at han ikke har det nødvendige overskud på stigningerne. Det er meget svært at forestille sig, at Cavendish kan overleve Cipressa og Poggio på lørdag, når en lille bakke i Civitanova Marche viser sig at være for hård.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

Til gengæld kan Elia Viviani finde nogen trøst i dagens etape. Italieneren har et mål om at vinde Milano-Sanremo i løbet af de næste fire år, og det vil have hans fulde fokus efter flere år med et halvt øje på banen. Derfor har han arbejdet meget på sine klatreevner, og det har været tydeligt i år, hvor han synes at have fået mere holdbarhed. Han har ikke haft samme kick i spurterne, og man kan diskutere visdommen i at satse så meget på et vanskeligt mål, men Viviani kan i hvert fald tage konstatere, at hans udvikling går i den rette retning, hvis han vil vinde sit hjemlands største endagesløb. Dagens spurt viser tydeligt, at det ikke er realistisk i 2017, men med en dedikeret indsats er det ikke umuligt, at Viviani en dag kan spille en rolle i finalen af Milano-Sanremo.

Vi vil også igen fremhæve Jasper Stuyven, der med dagens tredjeplads igen understreger den form, han har haft siden de første måneder på året. Belgieren har helt tydeligvis forbedret sig voldsomt i forhold til sidste år, og det gør ham til en stor outsider til de flamske klassikere. I Milano-Sanremo er det alt for John Degenkolb, men i Stuyvens hjemland vil de to stille op som ligestillede kaptajner. Degenkolb er stadig bedste bud på en stor sejr, men Trek kommer til at have af de mest potente duoer på de flamske brosten.

Favoritterne

Sprinterne kan nu rette blikket mod lørdagens løb, men for klassementsrytterne udestår stadig en af Tirreno-Adriaticos nøgleetaper. På grund af den korte distance er afstandene typisk ganske små mellem klassementsrytterne på den helt klassiske enkeltstart i San Benedetto del Tronto, men i år kan det vise sig at være anderledes. For første gang er de tre største favoritter til sejren på en etape, der ellers altid har været domineret af store specialister helt ude af kampen om den samlede sejr, alle i top 10 forud for enkeltstarten, og det betyder, at der reelt kan gøres betydelige forskelle i et klassement, hvor der stadig er meget at køre om.

Dermed bliver der tale om en helt anderledes etape end tidligere, hvor folk som Tony Martin og Fabian Cancellara tidligt har afgjort kampen om etapesejren, mens den sidste del alene har handlet om klassementet. Denne gang kulminerer det hele til allersidst, hvor hele fem ryttere fra top 10, Rohan Dennis, Jonathan Castroviejo, Tom Dumoulin, Geraint Thomas og Primoz Roglic, har en reel chance for at slutte etapen i top 10.

Ruten er som sagt den samme som den, der har været benyttet i adskillige år, og derfor kender alle den til hudløshed. Der er nu ikke megen hokus pokus over den. Med sin flade profil og kun ganske få sving er den som skabt til de store specialister, og der er lagt op til en kamp mellem de allerstørste maskiner. Selvom en rytter som Thibaut Pinot har forbedret sig kolossalt i kampen mod uret, er det ikke en dag, hvor franskmanden kan gøre sig gældende blandt de bedste, og det vil kun være de virkelige specialister, der er med fremme. Derfor bliver det svært for franskmanden at holde Dennis bag sig i klassementet, men kampen om tredjepladsen mellem Pinot, Dumoulin og Roglic bliver enormt tæt. Sidste år tabte han 27 sekunder til en suveræn Cancellara, og da vi tvivler på, at Dumoulin i øjeblikket kan matche det, schweizeren leverede for 12 måneder siden, peger det umiddelbart på, at FDJ-kaptajnen i år kan få den tredjeplads, han akkurat missede sidste år.

Som vanligt har løbet tiltrukket et hav af specialister. Den indledende holdtidskørsel betyder, at de fleste hold møder op med deres store motorer, og derfor er det reelt kun Tony Martin, man kan savne på en rute som denne. Derfor bliver det en ganske god udmåling af, hvem der i Martins fravær er den bedste i verden på korte, flade enkeltstarter, og dermed er det en god generalprøve forud for Tourens 1. etape i Düsseldorf.

På papiret ligner det en dyst mellem Rohan Dennis, Castroviejo og Dumoulin, og vi tror, at australieren trækker sig sejrrigt ud af opgøret. Dennis er en meget alsidig enkeltstartsrytter, der kan begå sig på de fleste ruter, men han synes at være allerbedst på de korte, flade enkeltstarter som denne. Mange vil således huske hans fantastiske sejr på 1. etape af Tour de France i 2015, hvor han satte alle de store til vægs, og siden da har han været praktisk talt umulig at slå på disse etaper. Senest var han helt suveræn på enkeltstarten ved sidste års Eneco Tour, der ganske vist var en anelse mere kuperet, men tilsvarende kort.

Når vi alligevel ikke er helt overbeviste om, at Dennis vinder etapen, skyldes det hans fokus på at udvikle sig til etapeløbsrytter. Han har tabt vægt og har i år kun tilbragt 25% så meget tid på enkeltstartscyklen som sidste år. Derfor har han næppe helt samme power som vanligt. Heldigvis for Dennis gør det samme sig gældende for hans to største rivaler, og i øjeblikket synes Dennis at være i helt fantastisk form. Han var allerede flyvende i Provence, og i dette løb har han været med de bedste på de hårde etaper samt været den helt dominerende skikkelse på holdtidskørslen. Derfor tror vi, at det ender med en sejr til Dennis.

Hans værste rival på formodes at være Jonathan Castroviejo. Spanieren har i de senere år taget det sidste skridt op i den absolutte verdenstop. Efter to fjerdepladser ved OL og VM lykkedes det endelig at komme på podiet ved VM i Qatar, og det viser, at europamesteren nu skal regnes blandt de allerbedste. Normalt foretrækker han mere kuperede ruter, men i Qatar viste han, at hans aerodynamik også gør ham stærk, når det er helt fladt. Det understregede han senest i Algarve, hvor han slog Tony Martin på en tilsvarende flad enkeltstart. I det hele taget har Castroviejo været i sit livs form i år, og han har kørt bedre end nogensinde. Var han ikke punkteret på kongeetapen, var han kommet på podiet i Algarve, og i dette stærkt besatte løb er han foreløbig nummer 8. Castroviejo er således uden tvivl stærk nok til at vinde denne etape.

Læs også

Lidl-Trek overlever utallige angreb og vinder bjergløb

Tom Dumoulin har for længst etableret sig som en af verdens allerbedste enkeltstartsryttere, og også han har kunnet vinde på snart sagt alle ruter. Det gælder således også korte, flade enkeltstarter som denne, og han har eksempelvis tidligere vundet 1. etape i Giroen samt enkeltstarter i Eneco Tour. I det seneste år synes han imidlertid at have specialiseret sig i længere, mere kuperede enkeltstarter, og han synes ikke længere at have helt samme power på det flade. Det blev tydeligt sidste år i Tour of Britain og Eneco Tour og må formodes at blive mere udtalt i år, hvor han stort set kun har fokuseret på sin klatring. Derfor får han måske svært ved at konkurrere med Dennis og Castroviejo på denne etape. Omvendt er han i så forrygende form og så stor en klasserytter, at han alligevel godt kan løbe af med sejren.

Jos van Emden viste med fremragende kørsel i Le Samyn og den imponerende sejr i Dwars door West-Vlaaderen, at han er kommet til Italien i absolut topform. Siden hans helt store gennembrud med 5. pladsen på 1. etape af Touren i 2015 har han udviklet sig til at være en af verdens allerbedste på korte, flade enkeltstarter. Således har han vundet enkeltstarten i Eneco Tour, hvor han sidste år blev nummer 2 efter Dennis. Modsat sine største rivaler har han haft fuld fokus på sit speciale, så måske er det denne gang muligt for den formstærke hollænder at vinde.

I mange år var Maciej Bodnar kendt som en stabil enkeltstartsrytter, der imidlertid aldrig kunne blande sig med de bedste. Det har i den grad ændret sig i de seneste to år, hvor han er kommet meget tæt på verdenseliten. Således blev han sidste år nummer 4 ved VM og endda nummer 6 til OL på en rute, der burde have været alt for hård for ham. Han magter stort set alle typer enkeltstarter og således også denne, som to år i træk har givet ham en femteplads. Han har stort set ikke kørt i år, men han har trænet med Sagan i højderne og må formodes at være tæt på topformen forud for klassikerne.

Stefan Küng har været næsten skræmmende stærk i 2017, hvor han har siddet med helt fremme i Omloop Het Nieuwsblad, Kuurne-Bruxelles-Kuurne og Strade Bianche. Samtidig var han en af de helt bærende kræfter på holdstidskørslen, og det gør ham til en stor kandidat til sejren her. Küng er måske det mest lovende enkeltstartstalent, men en kombination af skader og fokus på banen har betydet, at resultaterne ikke har været imponerende. Han viste imidlertid potentialet, da han i 2015 blev nummer 2 bag Bradley Wiggins i De Panne. Denne enkeltstart burde passe ham godt, og han har formen til at udfordre de helt store.

Ryan Mullen viste som U23-rytter, at han kan gøre Kung rangen stridig i kampen om at være det største talent, men han havde en svær overgang til karrieren som professionel. Pludselig var der imidlertid hul igennem ved VM, hvor han blev en meget imponerende nummer 5. I Algarbe var han uheldig med en defekt, der ødelagde hans enkeltstart, og han er meget opsat på at bekræfte potentialet. Han synes at foretrække længere enkeltstarter, men den flade natur er perfekt for Mullen, der synes at være i storform.

Primoz Roglic var kendt som klatrer, indtil han pludselig chokerede verden med sin 2. plads på 1. etape af Giro d’Italia samt sin senere etapesejr. Siden da har han været helt stabilt i top 10 på alle sine enkeltstarter, også på flade ruter som denne. Han er helt indlysende i sit livs form i øjeblikket og viste med tredjepladsen i Algarve, at han endda kan konkurrere med de helt stor maskiner, når det er helt fladt som her.

På samme etape blev Michal Kwiatkowski nummer 4, og det er en klar indikation på, at polakken er tilbage på sit topniveau. Siden har han i Strade Bianche og i dette løb dokumenteret, at han nu er endnu bedre, og derfor kan vi forvente en endnu bedre præstation i dette løb. Kwiatkowski har før været i top 10 på denne etape og er generelt stærk i kampen mod uret. Han mangler dog et par sving på denne rute til for alvor at kunne true de allerbedste.

Alex Dowsett har aldrig levet op til de store forventninger som enkeltstartsrytter, men han har af og til givet prøver på klassen. Eksempelvis var han helt suveræn på den flade enkeltstart i sidste års Polen Rundt, og sidste år blev han nummer 4 på denne etape. Til gengæld har han skuffet mange gange, senest i Algarve, hvor han ikke kunne matche de bedste. Man ved aldrig, hvad skal man forvente af den britiske mester, men han er en af de få, der har poweren til at køre med om sejren.

Michael Hepburn har været ekstremt ustabil på enkeltstarterne, men på sine bedste dage har han været ekstremt stærk, som da han vandt enkeltstarten i Qatar for et par år siden. I de senere år har han haft fokus på banen, men i år handler det hele om landevejen. Det ser ud til at have båret frugt, idet han har kørt bedre end nogensinde i dette løb, hvor han har klatret nærmest chokerende godt. Om han også stadig har poweren på det flade er usikkert, men formen kan der i hvert fald ikke klages over.

Læs også

Formand for DCU trækker sig

I sine unge år var Lars Boom specialist på korte enkeltstarter, men i de senere år har han været langt fra sit tidligere niveau. Nu er han imidlertid kommet hjem til LottoNL, der har forbedret sig kolossalt i denne disciplin. Det ser ud til at have smittet af på Boom, der blev nummer 5 på enkeltstarten i Algarve. Vi vil ikke udelukke, at hollænderen kan levere en tilsvarende præstation her.

I de senere sæsonener har Matthias Brändle været en af verdens førende specialister på denne type enkeltstart. Desværre har det knebet lidt i 2016 og begyndelsen af 2017, og det betyder, at vi er en anelse skeptiske i forhold til den tidlige timerekordholder. Det kan imidlertid ikke ændre på, at Brändle har vist, at han matche de bedste på ruter som denne.

Ruten er nok for flad, men vi vil alligevel pege på Geraint Thomas. I sine unge år var han prologspecialist, men det er naturligvis ikke længere tilfældet. Han er imidlertid stadig stærk på en kort, flad enkeltstart som denne, og i år er han endda igen lidt tungere, end han var sidste år, hvor han pressede vægten for meget. Han er helt indlysende i topform, så han kan måske snige sig i top 5.

Endelig vil vi pege på Søren Kragh Andersen, der med fjerdepladsen i Californien sidste år viste, at potentialet på enkeltstarterne er stort. I år har han helt oplagt nået et helt nyt niveau på stigningen, og det skal nu ses, om det også afspejler sig på enkeltstarterne. Kragh har i hvert fald både formen og talentet til at blande sig.

Vi forventer også gode præstationer af Jasha Sütterlin, Nelson Oliveira, Edvald Boasson Hagen, Stephen Cummings, Tobias Ludvigsson, Vasil Kiryienka, Fabio Felline, Manuel Quinizato, Niki Terpstra, Reto Hollenstein, Bob Jungels, Peter Sagan, Greg Van Avermaet, Luis Leon Sanchez, Filippo Ganna, Sep Vanmarcke og Bauke Mollema , men vi tvivler på, at de er i stand til at blande sig i kampen om podiepladserne.

Feltet.dks vinderbud: Rohan Dennis

Øvrige vinderkandidater: Jonathan Castroviejo, Tom Dumoulin

Outsidere: Jos van Emden, Maciej Bodnar, Stefan Küng

Jokers: Ryan Mullen, Alex Dowsett, Primoz Roglic, Michal Kwiatkowski, Michael Hepburn, Lars Boom, Matthias Brändle, Geraint Thomas, Søren Kragh, Jasha Sütterlin

SÆT DIT MANAGERHOLD TIL KLASSIKERNE INDEN PÅ LØRDAG