Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Gå til forsiden af feltet.dki samarbejde medGå til forsiden af feltet.dk
Log ind Følg os Nyhedsbrev VELOMIO

Optakt: 7. etape af Tour de France
12. juli 2018 19:30 af Emil AxelgaardFoto: Sirotti

Endelig lykkedes det Dan Martin at få ram på sine to ærkerivaler, Alejandro Valverde og Julian Alaphilippe, og tage den store sejre, han har kredset om i en lang tørkeperiode, og dermed blev han den store vinder på en dag, hvor Chris Froome viste overraskende svaghedstegn. Tour-kongen får sammen med Rigoberto Uran, Romain Bardet, Tom Dumoulin og dagens øvrige tabere heldigvis chancen for at slikke sårene, når der de kommende to dage venter to klassiske transportetaper, der burde give sprinterne to sidste chancer i den første uge, startende med fredagens lange maraton, hvor manglen på vind vil lægge en dæmper på festlighederne.

Ruten

Efter tre dage i det kuperede Bretagne sættes kursen mod brostenene i det nordøstlige Frankrig, hvor den næste nøgleetape venter den 15. juli. Der er imidlertid et betydeligt stykke vej fra det vindblæste Bretagne til de berygtede pavéer, og derfor bydes der på to klassiske transportetaper, der fører feltet igennem det flade Nordfrankrig, og som derfor ligner rigtige godbidder for sprinterne. Den første af disse er et sandt maraton, der fører feltet et godt stykke af vejen, når man på løbets første fredag skal tilbagelægge hele 231 km på det, der mest af alt kan betegnes som et langt intermezzo i en hæsblæsende første uge - med mindre altså den nordfranske vind har tænkt sig at skabe lidt uventet drama.

 

I alt skal der som sagt tilbagelægges intet mindre end 231 km mellem Fougeres og Chartres, der er placeret bare få kilometer sydvest for Paris, hvor det hele slutter godt to uger senere. Stort set hele dagen kører man stik mod øst med retning på pavéerne i den nordøstlige del af landet, og der er ikke mange terrænmæssige højdepunkter. Man gør dog dumt i at undervurdere området, for med mere end 2200 højdemeter er det bestemt ikke en helt flad etape. Allerede på de første 10 km venter den første lille bakke, inden det atter flader ud, mens man fortsætter mod nordvest. Et let stigende stykke indledes efter ca. 55 km og ender efter 80 km, inden en nedkørsel fører mod nordvest ned til endnu en bakke, der har top efter ca. 95 km. Herfra forsætter man mod nordvest frem til byen Alencon.

 

I Alencon drejer man mod vest for at køre frem til kategori 4-stigningen Cote du Buisson de Perseigne (1,5 km, 3,9%), der har top efter 120 km. Herfra går det igennem let faldende terræn mod sydvest og derefter mod vest og sydvest gennem let kuperet terræn med et par mindre bakker frem til den indlagte spurt, der kommer efter 168 km og denne gang er let stigende over det meste af de sidste 2 km og helt uden sving. Herefter venter det sidste stigende stykke, inden man drejer mod vest og siden nordvest, og herefter er de sidste knap 50 km enten let faldende eller helt flade. Bonusspurten kommer med 31 km igen og er flad og uden sving, inden det går videre mod nordvest frem mod centrum af Chartres. Her fører en lang, lige vej ind gennem byen, indtil man drejer skarpt med hhv. 2000 og 1200 m igen. Til slut bøjer vejen let ind på den 600 m lange, 6,5 m brede opløbsstrækning. Den flade finale afsluttes med en sidste kilometer, der stiger med 2% i gennemsnit.

 

Etapen byder på i alt 2255 højdemeter.

 

Chartres blev senest besøgt i 2012, hvor Bradley Wiggins konfirmerede sin samlede sejr ved at vinde løbets sidste enkeltstart foran Chris Froome og Luis Leon Sanchez. I 2004 slog Stuart O’Grady Jakob Piil i en spurt i den udbrydergruppe, der lagde grunden til Thomas Voecklers gennembrudseventyr i den gule trøje.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vejret

Den flotte franske sommer fortsætter på en fredag, der kun byder på enkelte skyer og en temperatur på 27 grader. Det vil være næsten vindstille med kun en svag til let vind fra nordøst, hvilket giver sidemodvind på den lange rejse mod øst. Til slut er der modvind på de sidste 5 km.

 

Analyse af 6. etape

Endelig! Jeg har næsten ikke tal på hvor mange af disse analyser, der er blevet brugt på at beklage sig på Dan Martins vegne. En rytters generalieblad bestemmes ikke kun af en rytters egen styrke, men i lige så høj grad af modstanden. Bare tænk på de mange ryttere, der var så uheldige at være på toppen i samme periode som Eddy Merckx, hvor Kannibalen kun efterlod krummer til resten at køre om. Eller på ryttere, der måtte slås mod Bernard Hinault i den tid, hvor Grævlingen var næsen altædende. Eller på Jan Ullrich, der kunne have haft et hav af Tour de France-sejre, hvis ikke han uheldigvis havde været i samme generation som Lance Armstrong.

 

På samme måde må Martin forbande sin fødselsdato langt væk. Med sit fabelagtige punch kunne den lille irer have vundet et hav af klassikere, hvis ikke han havde været så forbandet uheldig gang på gang at løbe ind i en ustoppelig Alejandro Valverde, der i ardennerklassikerne kun er overgået af Merckx. Efter sine mange nederlag til den uovervindelige spanier er Martin gang på gang blevet bedt forholde sig til, hvad der skal til for at slå El Imbatido, og hidtil har han ikke kunnet komme med andet svar, end at han vel må vente til den uopslidelige spanier engang går på pension - hvis dette da nogensinde sker.

 

Nu viser Valverdes dåbsattest efterhånden, at alderen nærmer sig de 40, og derfor har der endelig været lys for enden af tunnelen for Martin. Og netop som han i det fjerne kunne ane en vej ud af mørket, ser det nu ud til, at der blot tårner sig endnu en udfordring op, som atter vil afholde Martin fra at udbygge den sejrsliste, der kunne være så meget længere, hvis det ikke havde været for Valverde.

 

Den nye udfordring er fransk og er måske i virkeligheden endnu mere skræmmende end Valverde, hvis det overhovedet lader sig gøre. I årets klassikere viste Julian Alaphilippe nemlig endnu engang, at han er mere end klar til at tage over efter den spanske ardennerkonge, og dermed har Martin udsigt til at skulle henslæbe en tilværelse som puncheur nr. 2, også når Valverde engang stiller cyklen i garagen.

 

Det var derfor også svært at se, hvordan Martin skulle bryde forbandelsen på dagens etape til Mur-de-Bretagne, hvor han i en finale, der ganske vist passede ham godt, ikke bare var op mod én af sine nemesisser. Denne gang var de begge på startstregen, og det kunne derfor ligne endnu en sekundær placering, som da han i 2015 på samme stigning var blevet snydt af en snu Alexis Vuillermoz.

 

Men ikke denne gang! Med sin vanlige sans for timing gjorde Martin, som da han i 2013 blæste forbi alle til sin store sejr i Liege, eller som da han snød alt og alle med et smart angreb og tog sin store triumf i Il Lombardia i 2014. Netop som brølstærke Richie Porte havde bragt alle i rødt felt med en monsterføring, kom Martins berømte slangehug, og denne gang var der ingen, der havde noget svar.

 

Alaphilippe synes ikke at have benene og bekræftede det lidt kedelige indtryk, han allerede efterlod i går, og Valverde blev atter engang snydt af den lidt for passive kørsel, der altid har præget ham i Tour-sammenhæng (men ikke i mange andre løb). Dermed var der ingen, der havde noget modsvar, og da løbets fjerde og sidste superpuncheur på stejle procenter, Adam Yates, reagerede, var det for sent. Da var den irske fugl allerede fløjet, og end ikke en hård modvind og en relativt flad finale, kunne forhindre Martin i endelig at slå sine to ærkerivaler i en af den type finaler, han allerhelst vil vinde i.

 

Sejren er en forløsning, men også en bekræftelse for Martin efter et forår, der har været lige til skraldespanden. Sygdom i Paris-Nice, styrt i Catalonien, styrt i Fleche Wallonne og en punktering i Liege… Listen over tilbageslag har været alenlang for ireren, der derfor tidligt måtte indse, at hele hans første sæson på UAE vil stå og falde med Touren. Derfor kom det også som en kærkommen overraskelse for ham selv og holdet, da han på baggrund af en minimal træningsmængde tog en stor etapesejr i Dauphiné, hvor det kun var Geraint Thomas, der i bjergene var bedre end den lille irer med de karakteristiske tænder. Den præstation viste, at han var på sporet mod en stor Tour, og i dag bekræftede han blot, hvad vi egentlig allerede vidste efter sidste års dybt imponerende præstation, hvor han trods en brækket ryg endte som nr. 6: Martin skal tages dybt seriøst i kampen om podiet.

 

Det skal han ikke mindst, fordi han er kommet ganske fint fra de første seks dage. Positionskamp rimer nemlig ikke på Martin, der ovenikøbet er bakket op af et af løbets allersvageste hold i al slags terræner, og derfor lignede han et let bytte i den første uge. Nu er vi imidlertid næsten en uge inde i løbet, og bortset fra den forventede omgang prygl i holdløbet er Martin sluppet nådigt. Kan han også klare brostenene - der ligner en monumental udfordring for UAE-holdet - har han klaret sin sværeste udfordring, og så er der i den grad grund til at sætte et fedt kryds ud for det arabiske mandskabs kaptajn.

 

Martins sejr kan imidlertid hurtigt blive overskygget af Chris Froomes uventede problemer. I det lange løb betyder fem sekunder intet, men det er ildevarslende, at briten ikke kunne sidde med i en finale som denne. Normalt passer korte, eksplosive stigninger ham fint, og denne gang var der ikke tekniske udfordringer, der kunne bruges som undskyldning. Froome manglede ganske enkelt benene på en stigning, hvor modvind gjorde det muligt for tunge folk som Peter Sagan og Greg Van Avermaet - men altså ikke den firefoldige Tour-vinder!

 

Dagens resultat spreder naturligvis en dunst af blod ud over hele Nordfrankrig, for Froome ligner nu et meget sårbart bytte på den usædvanligt hårde alpemenu, der tages hul på om bare fem dage. Det er dog alt for tidligt at afskrive manden, der igennem to uger af Giroen tabte tid dag efter dag og først med et stormende soloridt i løbets tredje uge vendte op og ned på det hele. Man skal nemlig huske, at løbets anatomi og Froomes sæsonplan betyder, at han meget vel igen kan have kurs mod en formtop i sidste uge, og ser man på klassementet er der ingen grund til panik. En yderligere tidsgevinst på brostenene og et fornuftigt forsvar i Alperne kan sagtens sætte Froome op til endnu et veltimet comeback til slut, hvor han også har enkeltstarten i sin baghånd.

 

Den interne dynamik på Sky kan imidlertid blive et problem. Igen i dag viste Geraint Thomas med autoritativ kørsel nemlig atter, at han er klar til at jagte et topresultat, og den flotte kørsel på Muren har næppe stillet den enorme sult efter at teste sig som grand tour-rytter. For Thomas gælder imidlertid stadig det spørgsmål, om manden, der var i bragende god form for en måned siden, virkelig kan holde dampen oppe hele vejen til Paris. Risikoen for et Thomas-kollaps er fortsat så stor, at der skal en meget modig Dave Brailsford til, før han giver sin walisiske løjtnant carte blanche. Det gør han derfor næppe, bare fordi Froome i dag smed fem sekunder, men havde der været hår at klø i, havde den britiske holdchef formentlig gjort det.

 

Det gør de imidlertid næppe hos BMC. I dag viste RIchie Porte det, der har været klart for alle, der har fulgt de ugelange etapeløb tæt i de seneste år: Porte er sammen med Froome verdens bedste klatrer! Den lilla australier, der har været fuldstændig ustoppelig i de ugelange etapeløb, når han ikke har været ramt af sygdom eller uheld, viste sig i dag som feltets stærkeste mand og tårner sig nu i endnu højere grad op som hovedudfordrer til Tour-kongen Froome. Trods modvind førte australieren stort set hele vejen op ad den sidste stigning, og selvom han slet ikke har samme punch som Martin, holdt han stort set ene mand ireren i snor. For den mentalt lidt skrøbelige Porte er det et massivt selvtillidsboost, som kun kan bekomme ham vel, og nu skal han blot overleve søndagens brosten, der fortsat er en stor trussel, før vi får ham at se udfolde sig i hans virkelig terræn. Nedkørsler og et svagt hold er stadig oplagte svagheder, men handler det alene om individuel styrke ser Porte skræmmende ud.

 

Det gør også Alejandro Valverde, der til fulde bekræftede det positive indtryk, han efterlod i går. Hvis nogen troede, at Alaphilippe havde sat sig på ardennertronen, svarede den spanske veteran igen med eftertryk, da han med sin spurt om tredjepladsen lignede en rytter, der kom fra en anden planet. Hans svage ardennerkampagne var alene udtryk for træthed efter et meget langt forår, og Valverde ligner en livsfarlig dark horse på et Movistar-hold, der kun kan ærgre sig over, at Valverde passivitet kostede ham en stensikker etapesejr. Til gengæld sad begge de to øvrige kaptajner, Quintana og Landa, fint med i en finale, der ikke passede dem. Og det samme gjorde Vincenzo Nibali, Bauke Mollema og Rafal Majka, der alle kom fint igennem en dag, hvor der ikke var meget at vinde.

 

Alle sammen kan de dog ende som tabere. Da Quick-Step splittede feltet I sidevinden, havde de deres livs chance for én gang for alle at eliminere løbets helt store ubekendte. Primoz Roglic viste sjældne svaghedstegn og mangel på erfaring, da han som den eneste lod sig fange i tredje gruppe. Hvis man betænker, hvor stor frygt særligt Movistar forud for løbet har givet udtryk for, kan man undre sig over, at ingen udnyttede chancen for at gøre det af med den mand, der om nogen har potentiale til at chokere eb hel cykelverden. Den blev imidlertid ikke udnyttet, og da de senere ramte Muren, var den fænomenale slovener blandt de allerstærkeste og lignede en af de absolut stærkeste - det endda til trods for et styrt tidligere på etapen. Lad os håbe, at der ikke senere bliver grund til at fortryde, at man ikke slog til torsdag d. 12. juli…

 

I samme ombæring så det også kritisk ud for Jakob Fuglsang, der var en af flere favoritter, som kortvarigt blev fanget i sidevinden. Et senere styrt var endda endnu mere farlig for danskeren, men han bekræftede med stærk kørsel i finalen det positive indtryk, han har efterladt hidtil. Dagens finale var en, der blot skulle håndteres uden tidstab, og det blev den trods den megen modgang. Der er stadig store spørgsmål angående den langsigtede holdbarhed for Fuglsang, men foreløbig ligner danskeren en af feltets stærkeste.

 

Etapen gav mindre tidstab til llnur Zakarin, Steven Kruijswijk og Rigoberto Uran, men de skal tolkes vidt forskelligt. For de to førstnævnte er det ingenlunde alarmerende, for de to slidstærke, anti-eksplosive dieselmotorer, der altid topper i den tredje uge, var allerede på forhånd oplagte ofre i en afslutning som denne. Langt værre er det for Uran, der ellers hidtil har bestået samtlige etaper til UG med kryds og slange, helt overraskende blev en taber i en afslutning, der passer ham fint. Det er den første sprække i det ellers hidtil så stærke Uran-panser og kan være en indikation på, at colombianeren denne gang ikke er helt, hvor han skal være.

 

Langt sværere er det at sige, hvor Romain Bardet står. Den franske darling var uheldig at blive ramt af defekt i finalen, og selvom han lykkedes med at genvinde kontakten, var et tidstab uundgåeligt. Hvor ildevarslende det er, er umuligt at vurdere under de givne omstændigheder, men tidstabet kan blive alvorligt. I forvejen er det nemlig næsten umuligt at se, hvordan Bardet, der ikke er den bedste nogetsteds og har alvorlige problemer på enkeltstarten, nogensinde skal vinde Touren, og dagens resultat har ingenlunde gjort det lettere.

 

Dagens helt store taber var imidlertid Tom Dumoulin. Læsere af mine analyser og optakter vil vide, at jeg i forvejen har betegnet Dumoulins Giro-Tour-projekt som det rene kamikazeprojekt, der næsten ikke kan undgå at fejle. Skal det nogensinde lykkes på en rute med så mange bjerge og så få enkeltstartskilometer, er det i hvert fald et krav, at den første uge bliver en succes. Med dagens tidstab ser det nu - brosten eller ej - ud til, at Dumoulin ikke kommer til Alperne med den buffer, han behøvede, og ”mission impossible” synes nu endnu mere umulig. Heldigvis tyder meget på, at Sunweb allerede vidste det på forhånd, og da Dumoulin primært er i Frankrig for at samle erfaring, handler det på en kedelig aften for hollænderen om at fastholde det langsigtede blik på det store Tour-attentat, der formentlig venter i 2019.

 

En grand tour handler nemlig om at tage nederlagene i stiv arm og hurtigt fokusere på næste udfordring. Med to lette dage i vente vil der være god tid til at lade resultatet af dagens etape rumle, inden det næste store slag venter om tre dage på de frygtede nordfranske pavéer. For én rytter bliver de næste to dage i hvert fald en sand fornøjelse. Mon ikke Martin hvisker et stille ”Tak for sidst”, når han i morgen glider forbi Alaphilippe og Valverde i feltet?

 

Favoritterne

Som sagt er de to næset etaper klassiske transportetaper, der alene tjener det formål at bringe feltet fra udfordringerne i Bretagne frem til det store slag på de nordfranske pavéer. Selvom morgendagens maratonetape faktisk er mere kuperet og har flere højdemeter, end den flade profil antyder, er der tale om en helt oplagt sag for sprinterne, der nu blot har to chancer tilbage, hvis de skal kunne imødese udfordringerne i Alperne med bevidsthed om, at de har en sejr på kontoen.

 

Derfor kan betydningen af de kommende etaper, der for klassementsrytterne alene handler om overlevelse næppe overvurderes, for i øjeblikket er det kun Peter Sagan og Fernando Gaviria, der kan imødese bjergene med sindsro. For alle andre kan der blive tale om lidt af en ørkenvandring, hvis ikke det lykkes at udnytte en af de to chancer, der her byder sig.

 

Til gengæld burde de med statsgaranti kunne slå til fredag, hvor det med 99% sikkerhed vil være en massespurt, der afgør udfaldet. Etapen er lang, og da alle ved, at sprinterne vil lægge den i et jerngreb, er det meget svært at se, hvem der har lyst til at tilbringe 230 km i en selvmordsmission. Bjergtrøjen sidder stensikkert på Toms Skujins, og da der ovenikøbet vil være en let modvind på den lange færd mod Chartres, er der meget få gulerødder at gå efter.

 

Derfor kan vi meget vel få os lidt af en langgaber. Måske er der slet ingen, der vil forsøge sig, og i værste fald ender vi med et scenarium som på 2. etape, hvor Sylvain Chavanel tilbragte dagen i et soloudbrud. Vi kan meget vel igen ende med en enlig rytter i front - og går det helt galt, ser vi ligesom sidste år, at der kan gå mange kilometer, inden der overhovedet er en rytter, der gider at forsøge sig.

 

Før eller siden får vi nok etableret et udbrud, og herfra venter en dejlig køretur i solen. BMC vil føre i starten, hvorefter Quick-Step vil tage over. Måske ser vi igen lidt poker som på 4. etape, hvor sprinterholdene legede kispus med hinanden, men da det for mange er en af de sidste chancer, kan man næppe lade den gå til spilde. Ingen ønsker sig en gentagelse af dramaet fra tirsdag, hvor det næsten gik galt, så mon ikke Quick-Step, FDJ, LottoNL-Jumbo, Lotto Soudal og måske Katusha og Dimension Data finder ud af at samarbejde?

 

Da det næsten vil være vindstille med kun en let modvind, vil der ikke være fare på færde, og intensiteten vil først stige til sidst, hvor vi igen får en meget hektisk finale med risiko for styrt. Da det ligner en meget begivenhedsfattig etape, vil alle være friske, og derfor kan vi sagtens se flere uheld til slut. Derudover vil højdepunkterne være den indlagte spurt, hvor sprinterne vil hold sig til uden at køre fuld gas, samt bonusspurten, hvor klassementsrytterne måske kan stjæle et par sekunder bag et formentlig meget lille udbrud.

 

I sidste ende bør det dog blive en sag for sprinterne i en finale, der ikke er voldsomt kompliceret, men dog teknisk nok til, at et godt tog er ganske vigtigt. Særligt vil det være betydningsfuldt at være fremme i den sidste rundkørsel med 2 km igen, ikke mindst fordi opløbet ikke er specielt bredt. Samtidig er det værd at bemærke, at det faktisk stiger ganske pænt på særligt de sidste 500 m, og det burde være nok til, at det kan mærkes.

 

Set i det lys må Fernando Gaviria være manden, der skal slås. Den colombianske supermand har hidtil gjort rent bord i de to spurter, han har kørt, og det skyldes en kombination af egen spurtstyrke og ikke mindst et sublimt tog. Maximilano Richeze har som nævnt i tidligere analyser cementeret sin status som verdens bedste lead-out man, og forud for ham går et hold, der har domineret finalerne totalt. Formodningen må være, at Quick-Step igen sætter sig på det hele og sætter Richeze og Gaviria op til endnu en gang sydamerikansk legestue i finalen. Timer Richeze igen det hele optimalt, er Gaviria meget svær at slå på et stigende opløb som dette. Derfor er det svært at komme uden om, at colombianeren må være den klare favorit.

 

Skal det endelig lykkes for Dylan Groenewegen? Efter at have klaget over dårlige ben på de første etaper har der siden mandag været hul igennem for den hollandske sprinterstjerne. I tirsdags havde han angiveligt drømmeben, og han kørte da også et brag af en spurt. Desværre startede han alt for langt tilbage, og derfor var det umuligt at hente Gaviria, Sagan og Greipel. Groenewegen fik imidlertid atter vist sin eminente topfart, og var han ikke blevet lukket inde af Demare, da han sad på Sagans hjul, havde han utvivlsomt vundet etapen. Han er stadig hæmmet af sit svage hold, men i tirsdag var han mm fra at slippe med igennem og sikre sig den perfekte position til spurten. Han har nemlig altid haft god næse for positionering, og kan han vise det igen, har han farten til at slå alle. Et stigende opløb er ikke ideelt, men Groenewegen har før vundet i denne type finaler.

 

Som bekendt sker det sjældent, at Peter Sagan vinder rene massespurter, men hans gode positionering betyder, at han næsten altid er i top 3. I dette løb har han da også hver gang været at finde på Gavirias hjul, og det har vist sig at være det helt rigtige sted at befinde sig. Der vil han formentlig være igen i morgen, og som vi så tirsdag, skal Gaviria ikke begå mange fejl, før Sagan er klar til at slå til. Denne gang stiger opløbet endda så meget, at han ikke får meget bedre chancer for faktisk at overspurte sin colombianske rival, og derfor kan det meget vel denne gang blive til en spurtsejr til Sagan.

 

Netop som vi var klar til at begrave André Greipel genopstod den tyske veteran fra de døde. Med et brag af en spurt i en knaldhård modvind var tyskeren i tirsdags endnu stærkere end både Gaviria og Sagan, der alene slog ham i kraft af en bedre position. Det er da også det, der igen er Greipels største udfordring, for der hersker ikke længere tvivl om, at han er blandt de allerhurtigste i feltet. Heldigvis har hans hold faktisk gjort det ganske fint, og Greipel har kunnet starte sin spurt fra en nogenlunde position, selvom han ikke har samme støtte som Gaviria. Han kan godt lide stigende opløb, men her stiger det nok for meget til at passe ham ideelt. Det kan blive en udfordring, men dog ikke større, end at den kan overvindes for en tilsyneladende brølstærk Greipel.

 

Marcel Kittel har hidtil kørt to spurter, og begge gange har han vist sig som den måske allerhurtigste. I begge tilfælde er han imidlertid som ventet kommet fra en helt håbløs udgangsposition, der har gjort det helt umuligt at vinde. Det vil formentlig også være tilfældet i en halvteknisk finale i morgen, hvor det stigende opløb heller ikke er en gave til den store tysker. Man skal dog ikke tage fejl af Kittel, der blandt andet i Paris-Nice og Touren har vundet hårdere spurter end denne, og der er ingen tvivl om, at han har både tilstrækkeligt med power og fart. Spørgsmålet er alene positioneringen, men klarer han - mod forventning - den udfordring, kan han sagtens ende med at bryde sin lange tørke.

 

Den ser ud til at være helt gal med Arnaud Demare. Den tidligere franske mester har virket tam i sine spurter, og i går blev han sat alt for tidligt i terræn, der burde passe ham fint. Noget tyder på, at han denne gang har mistimet sin form. Bedre bliver det ikke af, at hans stærkeste våben, hans tog, er blevet klart overmatchet af Quick-Step, der med Richeze har givet Demares sidste mand, Jacopo Guarnieri, bøllebank. Skulle Demare imidlertid designe et opløb, vil han imidlertid komme frem med noget som dette, hvor de halvhårde procenter passer ham godt. Samtidig har hans tog trods alt vist sig som et af de stærkeste, og genfødes han, er det derfor for tidligt at udelukke en etapesejr til Demare.

 

Stiger det nok til, at Sonny Colbrelli kan begå sig? Den meget formstærke italiener er chanceløs i en klassiske massespurt, men som han viste på 2. og 5. etape, er han en af de allerbedste, når det bliver hårdt. Denne finale er på grænsen og er nok en anelse for let for italieneren, der endda er hæmmet af at være uden støtte. I går mestrede han imidlertid positionskampen formidabelt, og kan han gøre det igen, kan man ikke udelukke, at afslutningen er hård nok til, at Colbrelli kan vinde.

 

Hvor hurtig er Mark Cavendish? Ingen ved det, for briten har endnu ikke kørt en spurt i dette løb. De første to dage endte som en katastrofe for Dimension Data, men på 4. etape vågnede de fra de døde. Her var de blandt de stærkeste i finalen, og havde han ikke begået en sjælden fejl, havde Cavendish faktisk haft en fin position. Nu gik vi desværre glip af muligheden for at se ham i aktion, men den fine holdpræstation giver håb om, at det kan være anderledes i morgen. Kan Dimension Data gentage det flotte arbejde, kan Cavendish være en af de bedst placerede, og selvom intet tyder på det, kan man ikke helt udelukke, at han stadig har lidt af sit gamle kick tilbage.

 

Alexander Kristoff ser ud til at være i glimrende form, men som ventet har han ikke farten til at slå de bedste. Det taler imidlertid til nordmandens fordel, at trætheden begynder at sætte ind, og han burde i teorien blive mere og mere konkurrencedygtig. Han kunne næppe have designet et meget bedre opløb, for han elsker stigende spurter som disse. Vi ved alle, hvor god han er til positionskampen, og derfor er dette en af de bedre chancer for den store nordmand, der dog får svært ved at vinde.

 

Det stigende opløb er også en gave til John Degenkolb, der i dette løb har vist tegn på fremgang efter en svær tid. Han har været i en god position på de foregående etaper, hvor flere uheld har kostet ham i hvert fald to chancer for at spurte. Han er næppe hurtig nok til at vinde, men hans tog med Koen De Kort og Jasper Stuyven har fungeret så fint, at der er grund til at tro på et topresultat.

 

Endelig vil vi fremhæve Christophe Laporte, Edward Theuns og Timothy Dupont. Laporte er specialist i stigende spurter og god til at positionere sig, men det er fortsat usikkert, hvor han står efter sit styrt på 2. etape. Theuns er god i stigende finaler og kan i Michael Matthews’ fravær få en chance, dog næppe med den nødvendige støtte fra et hold, der er koncentreret om Dumoulin, Dupont er også god i stigende finaler og har vist lidt af sin tidligere næse for positionering i dette løb. Hans holdkammerat Andrea Pasqualon kan også ende med at forsøge sin egen spurt i en stigende finale som denne, men den er ikke hård nok til, at han for alvor kan gøre sig gældende.

 

De to sidste sprintere, Magnus Cort og Thomas Boudat er gode i stigende spurter, men er for svage i positionskampen til at have mange chancer.

 

Feltet.dks vinderbud: Fernando Gaviria

Øvrige vinderkandidater: Dylan Groenewegen, Peter Sagan

Outsidere: André Greipel, Marcel Kittel, Arnaud Demare, Sonny Colbrelli

Jokers: Mark Cavendish, Alexander Kristoff, John Degenkolb, Edward Theuns Timothy Dupont, Christophe Laporte

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Søg på tværs af +50 webshops og få det største udvalg. 500.000 cykelprodukter samlet ét sted.

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Tour of Qinghai Lake(2.HC) 22/07-04/08

Prueba Villafranca-Ordizi...(1.1) 25/07

Grand Prix Cerami(1.1) 26/07

Niedersachsen-Rundfahrt d...(2.1) 27/07-29/07

Prudential RideLondon Cla...(1.WWT) 28/07

VOO-Tour de Wallonie(2.HC) 28/07-01/08

Prudential RideLondon-Sur...(1.UWT) 29/07

La Route des Géants(1.1) 29/07

Rad am Ring(1.1) 29/07

Circuito de Getxo "Memori...(1.1) 31/07

AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Pro Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain-Merida

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

BMC Racing Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Mitchelton-Scott

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Quick-Step Floors

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Dimension Data

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team EF Education First-Drapac

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Katusha Alpecin

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team LottoNL-Jumbo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sky

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sunweb

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek-Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »