Optakt: 7. etape af Tour de Pologne

Ruten

I 2010 besøgte løbet for første gang Bukowina Tatrzanska, og siden da har den vanskelige etape i det kuperede syd altid være en af løbets nøgleslag. I langt de fleste udgaver er den blevet betegnet som løbets kongeetape, og i de senere år er den altid kommet på næstsidste dag forud for den afgørende enkeltstart. Igen i år vender løbets mest ikoniske etape tilbage, og ligesom sidste år i en endnu vigtigere rolle end tidligere, idet den i fraværet af en enkeltstart er blevet rykket til løbets sidste dag. Dermed vil den ikke blot give klatrerne deres måske bedste mulighed for at gøre en forskel, den vil også afgøre løbet og kåre vinderen af årets Tour de Pologne.

Etapens præcise design har varieret lidt fra år til år, og helt i tråd med årets tradition om at have meget korte etaper kommer den i år i kort, komprimeret form. I år skal der tilbagelægges bare 136,6 km mellem Bukovina Resort og Bukowina Tatrzanska, og som så ofte før er der tale om et rundstrækningsløb. Faktisk er der tale om en næsten tro kopi af sidste års etape, der bestod af to omgange på en 66 km lang rundstrækning. I år runden forlænget til 68 km, men helt grundlæggende er der tale om den samme etape i det kuperede område nord for feriedestinationen, der er rammen om start og mål.

Fra start venter med det samme en lille bakke, inden en længere nedkørsel leder mod nordøst ned til bunden af kategori 1-stigningen Lapszanska (2,0 km, 6,5%), der stiger med hhv. 14,7%, 2,8%, 7,6% og 0,8% over hver af sine fire fjerdedele á 500 m og har top efter 10,7 km. Derefter venter en nedkørsel og etapens eneste reelle flade stykke, der fører mod nord, nordvest og til sidst sydvest, inden det for alvor går løs.

Læs også

Skjelmose med stærk udmelding inden monument

Først gælder det kategori 1-stigningen Sierockie (7,0 km, 3,2%), der bestiges fra nord og har top, når der resterer 26,4 km. Efter nedkørslen, der fører mod nordøst og sydøst, følger med det samme kategori 1-stigningen Sciana Bukovina (5,5 km, 5,6%), der kun for alvor bliver stejl, når det kort efter midtpunktet stiger med 13,5% over ca. 500 m og når helt op på 22% undervejs. Fra toppen resterer blot 13,1 km, der fører mod øst og byder på 2 nedkørsler adskilt af en lille bakke, inden man rammer den ikke-kategoriserede stigning, der fører mod sydvest op til mål. Den stiger med 4,4% over 5 km, og de enkelte kilometer stiger med hhv. 1,6%, 5,9%, 8,1%, 2,6% og 3,6% i gennemsnit med det stejleste stykke på 11,5% ca. midtvejs. Der er ingen sving på de sidste 3 km. Dagens eneste indlagte spurt kommer med 34,0 km igen på anden omgang.

Etapen byder på i alt 2902 højdemeter.

Som sagt har Bukowina Tatrzanska-etapen været på programmet hvert år siden 2010. Sidste år var Dylan Teuns i krise på næstsidste stigning, men med hjælp fra Tejay van Garderen lykkedes det ham at komme tilbage til den nimandsgruppe, der spurtede om sejren, som gik til Wout Poels foran Adam Yates og Rafal Majka. I 2016 blev etapen aflyst på grund af et veritabelt uvejr, mens Sergio Henao i 2015 kørte sig til en solosejr ved at angribe på sidste stignings stejleste stykke, hvorefter han slog et hul på 8 sekunder ned til en lille gruppe anført af Diego Ulissi og Lawson Craddock. I 2014 nåede 12 ryttere sidste stigning, hvorefter Rafal Majka angreb og slog Benat Intxausti og Ion Izagirre med 10 sekunder. I 2013 angreb Christophe Riblon fra distancen og samlede undervejs Darwin Atapuma op fra det tidlige udbrud, inden colombianeren vandt spurten, og franskmanden tog førertrøjen. I 2012 blev Henao hentet på målstrehgen af Moreno Moser og Michal Kwiatkowski, hvorefter italieneren vandt spurten. I 2011 slog Daniel Martin Wout Poels med 1 sekund, mens løbets førende rytter, Peter Sagan, tabte 13 sekunder. I 2010 angreb Bauke Mollema fra distancen og slog et hul på 7 sekunder ned til en lille gruppe.

Vejret

For to år siden blev etapen aflyst på grund af forfærdeligt regnvejr, men det gør den ikke i år. Den ekstreme varm forlader ganske vist Polen på en hovedsageligt skuet dag, men det klarer op ved aftentide, hvor etapens køres i 25 graders varme. Der vil være en let vind fra vest og senere sydvest, hvilket giver medvind på første stigning samt mod- og sidemodvind på det lange, flade midterstykke. Der vil være sidemodvind på den anden stigning, medvind på mellemstykket og sidemedvind på den sidste stigning. Herefter vil der igen være med- og sidemedvind, indtil man drejer ind i modvind på bakken op mod mål.

Analyse af 6. etape

Efter hans lange vanvidsspurt i går og hans eminente timing på muren i tirsdags, så der for 24 timer siden ikke ud til at være skyggen af sprækker i det tilsyneladende ubrydelige Michal Kwiatkowski-panser. Som anført har der imidlertid hele tiden været én ting, der måske kunne knække den polske hjemmebanehelt: den træthed, som han uvægerligt må føle efter en hård Tour, hvor han arbejdede for knaldhårdt for Geraint Thomas og Chris Froome dag ud og dag ind.

Hidtil har der ikke været blot den mindst udmattelse at spore, men det har også hele tiden været klart, at det er på de to afsluttende etaper, der med sine mange højdemeter pakket sammen over korte distancer, er den reelle trussel mod den ellers usårlige polak. Hidtil har han kunnet klare sig med korte, eksplosive kraftanstrengelser, men på de mange stigninger i de sydpolske bjerge stiller der et helt andet krav til Kwiatkowskis holdbarhed.

Læs også

Mandskaberne til den danske UCI-weekend: Nyt danskerhold med

Og måske er Kwiatkowski faktisk nu ved at erkende, at det kan være meget svært at holde topformen helt frem til to uger efter den store Tour-finale i Paris. Ganske vist lykkedes det ham i dag at forsvare sin gule trøje - med de fire bonussekunder øgede han endda afstanden ned til sine nærmeste rivaler - men det var tydeligvis ikke den samme overskudsagtige Kwiatkowski, der optrådte i finalen, da det ellers ret passive løb endelig blev åbnet op på den sidste stigning.

Kwiatkowski lignede nemlig bestemt ikke en mand med diamanter i benene, da han lod sin næstfarligste konkurrent, George Bennett, køre til sidst. I stedet holdt han sig til sin løjtnant, Sergio Henao, der viste store styrke ved kortvarigt endda at sætte alle andre end sin kaptajn, men for Kwiatkowski var det en ganske stor gambling, der kunne have kostet ham sejren. Det var nemlig tydeligt, at Henao ikke havde Bennetts ben, og ved at lade newzealænderen sejle væk kunne han have mistet det hele.

Heldigvis blev han reddet af sin værste rival Dylan Teuns, der med et stærkt angreb til sidst, lukkede en stor del af det farlige hul. Den sidste del stod en ligeledes meget velkørende Thibaut Pinot for, og dermed blev der skabt samling forud for den sidste kilometer.

Heller ikke her var alt imidlertid godt for Kwiatkowski, for i den hårde jagt havde han brændt først den ellers stadig mere imponerende Pavel Sivakov og siden en efter en svær periode delvist genrejst Henao op, og han sad nu i præcis den isolerede situation, som alle rivalerne havde håbet at skabe. Her var han sårbar overfor angreb, men han var særdeles heldig, at det netop var Georg Preidler, en af de for ham mindst farlige ryttere, der var først til at tage initiativet. Da samtidig Simon Yates efter sit tidstab havde mere fokus på en etapesejr end på at ramme Kwiatkowski, fik han endda hjælp til at lukke hullet, så han i sidste ende kun endte med at tabe bonussekunder til den sejrende østriger samt Emanuel Buchmann.

Det er naturligvis svært at være alt for skeptisk på Kwiatkowskis vegne, for han styrkede som sagt sin føring, men løbet er åbnet helt anderledes op, end det var for 24 timer siden. Ikke blot blev det tydeligt, at Kwiatkowski selv ikke havde samme overskud, det viste sig også muligt at isolere ham fra sine ellers formidable holdkammerater på en ikke specielt svær stigning. Med tanke på, at det vanskeligste terræn venter forude på kongeetapen, og at en isoleret førertrøje historisk set har haft det meget svært med at kontrollere de relativt flade finaler på disse etaper, må der i den grad være mange, der kan dufte og måske endda ligefrem smage den polske blod, man ellers slet ikke fornemmede i går eftermiddags.

Især George Bennett må i den grad ane muligheder. Den newzealandske dieselmotor, der ikke har megen skygge af eksplosivitet, er ellers slet ikke skabt til et puncheurløb som dette, men som jeg påpegede allerede for et par dage siden, var det efter 3. pladsen på Muren - en eksplosiv afslutning, der heller ikke lå til ham - klart, at han må være kommet til Polen i kongeform. Det bekræftede han til fulde i dag, hvor han var den klart stærkeste, for man må have usædvanligt gode ben, hvis man på relativt let stigning kan sætte Henao fra hjul, især fordi samme Henao kørte så stærkt, at det et kort øjeblik kun var Kwiatkowski, der kunne holde hans tempo.

Mere opløftende for Bennett var det, at han med Enrico Battaglin og især Floris De Tier, der efter en svær periode endelig fik vist sit store talent, er omgivet af to stærke ryttere, der besidder den eksplosivitet, han ikke selv har. Som de gjorde det så flot i dag - især De Tier smadrede med sin forcering feltet - kan de dermed sætte deres kaptajn op til det store angreb, der en gang for alle måske kan knække Kwiatkowski. I hvert fald må Bennett nu kunne lure en sejr, der ved løbets start i lørdags så alt andet en sandsynlig ud.

Der er imidlertid mange, der må have set de små sprækker i Kwiatkowski-panseret. Det gælder vel først og fremmest Thibaut Pinot, der som nævnt tidligere havde virket imponerende stærk på Muren, hvor han fra en skidt position overhalede mange ryttere til sidst, virkede helt ovenpå pedalerne i dag, hvor han til slut lynhurtigt lukkede til Bennett. I morgen passer terrænet ham endda endnu bedre, og da han samtidig har det punch, Bennett ikke har, er franskmanden i den grad tilbage efter sin lungebetændelse og synes at have kurs mod en stor Vuelta.

Hans chancer bliver endnu større af, at Georg Preidler, der ellers i sit sidste år hos Sunweb var gået i stå ovenpå en fremragende Giro i 2016, hvor han var meget tæt på at vinde kongeetapen. Heller ikke i årets første måneder imponerede han synderligt, men nu er den store østriger for alvor tilbage. Allerede efter 4. etape påpegede jeg, at han lignede en mand i kongeform, for her lå han længe i udbrud og havde alligevel overskud til at blive nr. 15 i en knaldhård finale. Med dagens bonussekunder er han nu også en virkelig trussel mod Kwiatkowski, og dermed har FDJ nogle taktiske muligheder, som ingen andre hold kan drage fordel af.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Mens Pinot og Preidler var godt kørende, var det svært at blive helt klog på Dylan Teuns. Det var ellers forrygende at se, at han med en i øvrigt imponerende godt kørende Rohan Dennis, der synes klar til at yde Richie Porte god støtte i Vueltaen, tog det store initiativ til at gøre løbet så hårdt, at Kwiatkowski mod slutningen blev mærket. Da det gjaldt til sidste, måtte han imidlertid kortvarigt slippe, og det var først, da det fladede ud frem mod sidste kilometer, at han kunne lancere sit angreb. Det kan måske tyde på, at belgieren ligesom sidste år har det lidt svært på de hårde dage, hvor han kommer lidt til kort på de længere stigninger, der trods fremgangen i Paris-Nice ikke er hans naturlige terræn. Alligevel ligger han stadig nr. 2 i klassementet, og dermed står han i første omgang til at overtage trøjen, hvis Kwiatkowski vitterligt skulle knække.

Dagens positive oplevelse var Simon Yates, der rejste sig flot efter den store nedtur på Muren. Allerede i går var der klare antydninger af, at han er i fremgang, og i dag var han helt åbenlyst en af de bedste. Tidstabet er formentlig for stort til, at han kan køre med om sejren, men han vil sandsynligvis blot være endnu bedre i morgen. På den måde kopierer han - igen - sin bror Adam, der i Dauphiné kom meget vaklende fra start, men blot blev bedre og bedre, som løbet skred frem. Og måske kan I huske, hvem der endte med at vinde sidste etape i Frankrig i juni? Det var såmænd samme Adam. Mon ikke Simon drømmer om at gøre det samme og dermed vise, at han er på rette kurs frem mod Vueltaen?

Derudover bekræftede etapen fuldstændig alle de tendenser, jeg allerede fremhævede i tirsdag. Sergei Chernetckiis flotte kørsel på Muren og gode spurt i går var en klar indikation på, at han endelig har fundet Lombardiet-benene fra sidste år, og det bekræftede han til fulde i dag. Også Laurens De Plus imponerede stort på Muren, hvor han førte det meste af vejen og alligevel blev nr. 11. Efter den præstation blev det klart, at han sammen med Enric Mas vil udgøre en spændende ung duo i Vueltaen, og det er blot endnu mere klart efter i dag. Og at Emanuel Buchmann kunne gøre det så fint på den eksplosive Mur vidnede om en glimrende form, han bekræftede i dag.

Også de negative tendenser holdt stik. Davide Formolos lidt tamme præstation på Muren, som ellers burde passe ham, var et forvarsel om en skuffende præstation i dag. Richard Carapaz fik vist, at det dårlige resultat på Muren mere skyldtes fejlagtig timing end svag form, og selvom han ikke har Giro-benene, er han bestemt konkurrencedygtig. Lidt mere overraskende var det, at Fabio Aru måtte smide et par sekunder, men eksplosivt terræn har trods alt aldrig været hans kop te.

Mere åbent var det, om de eksplosive typer som Enrico Gasparotto og Daniel Moreno ville kunne gøre det lige så godt på de længere stigninger, der passede dem dårligere. I dag blev det klart, at træerne ikke vokser ind i himlen for de to veteraner, der i dag kom ned på jorden og måtte indse, at alderen har sat sine spor, selvom de i dette løb har vst, at de fortsat er konkurrencedygtige.

Dagens taber var Sam Oomen, der ellers sammen med Dries Devenyns fortjener en øl eller to fra Bennett, Teuns og co., der fik isoleret Kwiatkowski. Havde det ikke været for deres modige angreb allerede inden stigningen, havde Sky ikke skullet brænde Sivakov af så tidligt, og så kunne udfaldet af etapen have været anderledes.

For Devenyns var det oplagt, at han skulle forsøge sig, for i en duel med de bedste ville det blive svært. Oomen tog imidlertid en chance, der endte med at koste ham 11 sekunder. Med tanke på det beskedne tidstab og al den tid, han tilbragte i front, er det nemlig oplagt, at den stadig mere imponerende hollænder ville have siddet med de bedste til stregen. I et løb, der afgøres på sekunder, bliver det imidlertid nu meget svært at køre med om de sjove placeringer.

Det er der heldigvis andre, der kan, og det kan vi som cykelfans kun glæde os over. Det, der for 24 timer siden kunne ligne en ren walkover for Kwiatkowski, har i hvert fald fået en smule live igen. Bolden er naturligvis klart på polakkens banehalvdel, men det virker nu til, at han alligevel er ved at blive lidt træt. Et menneske er han trods alt.

Favoritterne

Som skrevet ovenfor må de små svaghedstegn, der kunne spores hos Michal Kwiatkowski, nu have givet en vis tro på, at den suveræne polak kan slås. Derfor kan vi vente os en langt mere animeret og begivenhedsrig kongeetape, end det have været tilfældet, hvis den polske førstemand blot havde leveret endnu en suveræn magtdemonstration på den første af løbets to svære etaper.

Læs også

Optakt: 5. etape af Tour of the Alps

Hans konkurrenter kan endda glæde sig over, at de i morgen har det hidtil bedste terræn til at angribe Sky-kaptajnen. Ganske vist er etapen lidt lettere med mere fladt, end den var for et par år siden, men der er tale om en etape, der er stort set identisk med den, der blev benyttet sidste år, og her endte løbet med at eksplodere, så Dylan Teuns var ved at tabe det hele og kun blev reddet af Tejay van Garderen, inden bare ni mand skulle spurte om sejren på bakken op til mål. Det fortæller alt om, at der sagtens kan gøre forskelle trods de relativt beskedne bakker, og selvom forskellene mellem de bedste som regel er ganske små, kan man tabe det hele på gulvet, hvis ikke man klarer cuttet, når den væsentligste udskilning sker inden bakken op mod mål.

Vi kan vente os en relativt klassisk indledning på en etape, der stort set altid indledes med en angrebsfest. Endelig har klassementet sat sig en smule, og da det er i Skys klare interesse, at bonussekunderne bliver sendt til Månen, vil der være mange, der lugter en mulig udbrudssejr. Det er da også sket én gang tidligere, at Darwin Atapuma har vundet etapen fra et udbrud, og det vil yderligere bidrage til aggressionen. Derfor kan vi vente os en gentagelse af dagens scenarium, hvor det vil vælte med angreb, indtil en formentlig både stor og stærk gruppe slipper væk.

Chancen for, at Sky bare kan lade dem sejle væk, er lille. Sandsynligvis vil der i gruppen på en så hård etape sidde folk, der udgør en vis trussel mod førertrøjen. Er det tilfældet, skal udbruddet holdes i snor, men som sagt vil det ikke være i briternes interesse at hente dem.

Der er imidlertid en grund til, at et udbrud kun én gang er holdt hjem. Polen Rundt afgøres nemlig altid på marginaler, og det betyder, at bonussekunder i sagens natur er helt afgørende. Kwiatkowski har efterhånden så stort et forspring, at der formentlig skal en tidsbonus til for, at han kan slås, og derfor har alle hold med en chance for den samlede sejr, en interesse i, at udbruddet hentes.

Dertil skal lægges, at Kwiatkowski er en eksplosiv herre, hvis største svaghed - hvis man da kan tale om en sådan - længere stigninger og en måske begyndende træthed. Derfor har mange en interesse i, at løbet bliver så hårdt som muligt, og således burde der være rigeligt med hold til at optage forfølgelsen. Det gælder i første omgang BMC og LottoNL-Jumbo, der i dag var hoveddrivkræfterne i at teste Kwiatkowski, men også FDJ med deres to fremragende vinderkandidater har en interesse i, at der sker så stor udskilning, at de til slut vil være de eneste med to mand tilbage. Emanuel Buchmanns dieselmotor har også gavn af, at det hele bliver vanskeligt, ligesom en delvist genfødt Simon Yates helt sikkert øjner en etapesejr. Med andre ord er der i hvert fald fire hold med en interesse i at skabe samling.

Derfor regner vi med et ret hårdt løb, hvor der gennem hele etapen køres stærkt bag et ret potent udbrud. Det vil derfor formentlig blive et benhårdt udskilningsløb, inden det endelige slag skal slås til sidst, hvor udbruddet formentlig vil være hentet. Det lange flade midterstykke betyder, at det først er på de sidste to kategoriserede stigninger samt bakken op til mål, at de store navne vil røre på sig.

Vi kan allerede vente os de første angreb på den første af stigningerne, men de farligste konkurrenter vil næppe gamble alt for meget. Det er derfor på den sidste kategoriserede stigning, hvor Teuns sidste år kom i vanskeligheder, at vi vil se det helt store slag mellem favoritterne. Går det, som det plejer, vil de store navne her røre på sig, hvorefter der vil ske en vis regruppering på det efterfølgende stykke, hvor Teuns sidste år kom tilbage. Til slut skal det hele sandsynligvis afgøres af en eksklusiv gruppe på bakken op til mål, hvor det altså sidste år var de ni bedste, der afgjorde det.

Bakken har det sværeste stykke med 2-3 km til mål, og ganske ofte er det her lykkedes for den bedste mand at køre væk. Det har blandt andre Henao og Majka gjort og endda taget ganske megen tid, men sidste å blev det igen samlet, inden Wout Poels vandt spurten i det kun let stigende opløb, der i øvrigt kan være lidt vanskeligt at kontrollere, hvorfor vi sagtens kan se overraskelsesangreb som det Preidler leverede i dag.

Med andre ord er der tre sandsynlige scenarier. Enten lykkes det for stærkeste mand at køre væk på det stejle, som Majka og Henao gjorde. Alternativt ender det ligesom sidste år i en spurt mellem cremen af klatrerne. Og endelig er der den mulighed, at det som i dag bliver umuligt at kontrollere til sidst, og at en smart og snu rytter, der ikke er den største trussel i kampen om den samlede sejr, sniger sig væk. Og for at have en chance skal man være så god, at man klarer cuttet, når den store udskilning sandsynligvis sker på den sidste kategoriserede stigning.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Vi tror mest på det midterste scenarium. Det skyldes, at George Bennett i dag viste sig så meget stærkere end de øvrige, at han slet og ret satte alle på en stigning, der var betydeligt lettere end dem, der venter i morgen. Det kan godt være, at newzealænderen er kendt for alt andet end punch og spurtstyrke, men han er i så suveræn form, at han nu to gange har overgået sig selv på eksplosive stigninger, der ikke var hans kop te. I morgen passer terrænet ham langt bedre - om end det stadig ikke for alvor er noget for ham - så når han kunne køre væk i går, vil chancerne blot være endnu større i morgen. Om han også kan tage tid nok til at vinde samlet, er meget åbent, men lige nu ser Bennett så velkørende ud, at vi tror, at han kan gøre som Majka i 2014 og Henao i 2015 og tage en solosejr.

Skal man pege på en mand, der muligvis kan følge Bennett, er Thibaut Pinot et godt bud. Som beskrevet i analysen ovenfor så han brølstærk ud på Muren, hvor han passerede mange til allersidst, og i dag havde han overskud til at angribe på den sidste del af stigningen. Han er endnu mere komfortabel på morgendagens længere stigning, og han har langt mere punch end Bennett. Samtidig har han adskillige gange i de seneste to sæsoner vist, at han er lynhurtig på stregen. Med andre ord kan han både vinde ved evt. at køre med Bennett og andre og derefter slå til i en spurt, ved at køre alene og ved at slå til en spurt, som Poels gjorde det sidste år. Og sammen med Preidler vil han formentlig have taktiske optioner, de andre ikke har.

Simon Yates røg ud af kampen om den samlede sejr på Muren, men i de seneste to dage har han han som sagt set langt bedre ud. I dag sad han med de bedste og tog endda det store initiativ til at hente Preidler i finalen. Som beskrevet i analysen bliver han åbenlyst bedre og bedre dag for dag, som også bror Adam gjorde det i Dauphiné, hvor han endte med at vinde sidste etape. Det samme kan Simon gøre her, for finalen passer ham helt perfekt. Fortsætter han med at finde formen, kan han måske gå med Bennett eller andre, der kan køre væk på det stejle, og herefter slå til i en spurt, hvor det på papiret blandt de bedste kun er Kwiatkowski, der er hurtigere. Han kan også vinde en spurt, som Poels gjorde det sidste år, og endelig er han så langt efter i klassementet, at han vil have mere frihed end mange andre.

I dag var der som sagt visse svaghedstegn at spore hos Michal Kwiatkowski, og er han virkelig på vej ned efter en hård Tour, kan han faktisk ende med at blive sat allerede inden målbakken og miste det hele, som det næsten skete for Teuns sidste år. Kan han holde niveau, vil han imidlertid igen køre finale, og selvom han ikke var overlegen i dag, var han dog alligevel en af de allerbedste. Hans problem er, at det vil være op til ham at kontrollere finalen, hvis det lykkes for rivalerne at komme af med Henao, og det burde være muligt, senest på målbakkens stejle stykke. Selvom han på papiret er den i særklasse hurtigste i et let stigende opløb som dette, kan han ende med at skulle lave så meget arbejde, at han må lade andre løbe med etapesejren. Hvis han altså ikke er så stærk, at det er ham, der kører alene hjem fra det stejleste stylle.

Som sagt var det i dag ikke helt let at blive klog på Dylan Teuns i dag. Det ene øjeblik blev han sat, men i det næste var han i angreb. Han så dog presset ud på den sidste stigning, og vi skal ikke glemme, at han sidste år faktisk var i store vanskeligheder på de længere stigninger, der ikke passer ham helt så godt. Målbakken alene er imidlertid slet ikke dum for ham. Det stejle stykke midtvejs passer ham ideelt, og selvom han normalt ikke er god i flade spurter, viste han i går, at han godt kan afslutte, selvom det kun stiger let. Hans problem er, at han som Kwiatkowskis direkte rival skal køre fra polakken, og det kan blive svært. På den anden side er han en sandsynlig kandidat til at slå til, hvis Kwiatkowski må bukke under, for han var trods alt blandt de stærkeste i dag.

I dag vandt Georg Preidler, men der er egentlig ingen grund til, at han ikke skulle kunne gøre det igen. I hvert fald er det meget sandsynligt, at han og Pinot kan havne i en taktisk overtalssituation til slut. Måske er han ikke god nok til at køre med de allerbedste på det stejle, men sker der ligesom i dag en regruppering på den fladere del, vil det blive svært at kontrollere. I givet fald skal Preidler og Pinot angribe på skift, og her vil østrigeren have mest frihed. Og så skal man ikke glemme, at han faktisk har en ganske god spurt.

Det har Sam Oomen ikke i samme grad, men til gengæld har han endnu mere frihed. I dag gamblede han stort med et tidligt angreb, og det endte med at koste ham tid. At han alligevel sluttede så tæt på de bedste, tyder på god form, og er han mere konservativ, vil han helt sikkert køre finale. I den sammenhæng vil hans tidstab være en fordel, for det vil formentlig være ham, der overvåges mindst af rivalerne.

Allermest frihed blandt klatrerne har Richard Carapaz. Det ecuadorianske supertalent begik en urutineret fejl ved at angribe alt for tidligt på Muren, men i dag viste han, at formen er langt bedre, end klassementet antyder. Han er med sit tidstab nu helt ude af kampen om den samlede sejr, og i dag manglede han ikke meget for at sidde med de bedste. I teorien burde morgendagens stigninger også passe hans store motor endnu bedre, og da Kwiatkowski med glæde vil lade ham stjæle al tidsbonus, er det bestemt ikke umuligt, at han kan løbet med sejren.

Det har været dybt imponerende at se Sergei Chernetckii i dette løb. Ikke blot overraskede han på Muren, i dag var han klart en af de stærkeste på stigningen, hvor han stort set ikke viste skyggen af svaghedstegn. Lige nu ligner han en af de allerbedste, og derfor burde han også kunne sidde med hjem i morgen. Han er ganske hurtig på stregen, men det er dog nok for optimistisk at tro, at han kan vinde en spurt. Til gengæld er han en god kandidat til at lave ”en Preidler”, for hans ”lille” navn betyder, at han næppe vil være den mest overvågede.

Læs også

LIVE nu: Bahrain sætter Lidl-Trek under pres på sidste bjergetape

Samme fordel har Laurens De Plus, der også fortsat er en underdog. I dag var han i store problemer i finalen, men det lykkedes ham på et hængende hår at komme med hjem. Morgendagens længere stigninger burde i teorien passe ham bedre, og han har siden sin monsterføring på Muren vist god form. Han vinder ikke på ren styrke, men også han har gode muligheder for at gøre som Preidler, hvis blot han kan overleve det stejleste stykke.

Ligesom Bennett har Emanuel Buchmann gjort det bedre end ventet i eksplosivt terræn, der ikke passer ham. I dag var han tydeligvis en af de stærkeste, og morgendagens længere stigninger passer ham endnu bedre. Han vil derfor helt sikkert sidde med de allerbedste, men det er lidt svært at se, hvordan han skal vinde etapen. Han er et stort navn, der vil blive markeret relativt tæt, hans fjerdeplads betyder, at hans frihed er begrænset, og i en spurt er han slået af de fleste. Skal han vinde, skal han formentlig vise sig som den allerstærkeste, og det er lidt svært at se ham køre alene hjem på en eksplosiv bakke som denne.

I dag manglede Fabio Aru det sidste for at sidde med de bedste, men det var måske ikke helt uventet. Den meget eksplosive finale passede ham nemlig ikke, og han var trods alt lige i hælene på de bedste. I morgen vil den sværere etape med længere stigninger passe ham endnu bedre, og kan han overleve nøgleudskilningen på den sidste kategoriserede stigning, sidder han efter sit tidstab slet ikke i en dårlig position, hvis der skal laves en gentagelse af Preidlers smarte nummer på dagens etape.

Feltet.dks vinderbud: George Bennett

Øvrige vinderkandidater: Thibaut Pinot, Simon Yates

Outsidere: Michal Kwiatkowski, Dylan Teuns, Georg Preidler, Sam Oomen, Richard Carapaz

Jokers: Sergei Chernetckii, Laurens De Plus, Emanuel Buchmann, Fabio Aru

Tidligere udgaver af etapen

Du kan se Wout Poels’ sejr fra 2017 og Sergio Henaos sejr fra 2015.