Optakt: 7. etape af Vuelta a Espana

Ruten

Nogle af sprinterne fandt 6. etape en anelse for hård, så de håber at tage revanche på fredagens 7. etape, der byder på den sidste flade finale, inden klassementskampen for alvor intensiveres i weekenden. Igen får de det imidlertid ikke helt, som de vil have det, da arrangørerne sjældent misser chancen for at krydre finalen med en ekstra lille stigning. Det er således også tilfældet på denne etape, hvor en lille rundstrækning i det kuperede område omkring målbyen Cuenca måske kan udfordre de hurtige folk, der drømmer om at dyste om sejren.

Helt usædvanligt venter der igen mere end 200 km på rytterne, der skal tilbagelægge 207 km mellem Lliria og Cuenca. Der er tale om en helt klassisk transportetape, hvor man hele dagen holder samme retning og kører mod nordvest væk fra kysten og ind i landet, hvor målbyen ligger i næsten 1000 m højde. Det betyder i sagens natur, at der skal klatres ganske meget. Det stiger allerede let i de første 10 km, inden et fladt plateau leder frem til en meget lang opkørsel, der fører op til toppen af kategori 3-stigningen Puerto La Montalbana, der har top efter 51 km. Officielt stiger den med 4,3% over 8 km, men reelt går det opad meget længere. Herefter venter et småkuperet stykke, inder man tager hul på kategori 3-stigningen Alto de Sta. Cruz de Moya (8,7 km, 4%), der har top efter 88,7 km.

Efter stigningen har man nået et plateau, og selvom det aldrig bliver helt fladt byder de næste ca. 100 km på den nemmeste del af etapen. Man fortsætter mod vest og nordvest frem til målbyen Cuenca, hvor man dyster om point i den indlagte spurt med 16 km igen. Herfra kører man en omgang på en rundstrækning i området nordøst for byen, og det betyder, at man skal op over kategori 3-stigningen Alto del Castillo (2 km 7,2%), der har top, når der resterer bare 11,7 km. Efter et lille plateau falder det let ned mod mål via en ganske snoet vej uden mange skarpe sving. Vejen retter sig ud og bliver stort set helt flad på de sidst 2 km, hvor et sidste sving kommer med 1 km igen. De sidste 800 m er helt flade.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Etapen byder på i alt 2700 m.

Cuenca blev senest besøgt i 2006, hvor David Millar slog Fabian Cancellara med mindre end et sekund på en meget tæt enkeltstart. I 2006 vandt Samuel Sanchez en knaldhård spurt foran Thor Hushovd og Alejandro Valverde, mens Hushovd var hurtigst i 2005. Erik Zabel spurtede sig til sejr i 2003, mens Filippo Simeoni tog en solosejr i 2001. I 2007 blev Joaquim Rodriguez spansk mester i byen, og Jose Ivan Gutierrez tog titlen på enkeltstarten.

Vejret

Den næsten umenneskelige varm fortsætter i de kommende dag, men der kan faktisk vente lidt regn i weekenden. Først kan de dog se frem til en solrig fredag med en temperatur i målområdet, der ligger højt, på hele 33 grader. Der vil dog være en anelse flere skyer end hidtil. Det vil være mere blæsende end hidtil med en jævn til frisk vind fra sydsydvest. Det giver sidemedvind stort set hele dagen frem til rundstrækningen. Her vil der være sidemedvind på første halvdel, herunder stigningen, og derefter sidemodvind. Der vil være sidemodvind på den sidste kilometer.

Analyse af 6. etape

Det startede vel på Alpe d’Huez-etapen i 2011-udgaven af Tour de France, og siden da er det blevet hans varemærke. Efterhånden som Alberto Contador ikke længere kan køre feltet totalt i sænk, som han kunne i sine unge dage, har han i stedet opbygget et ry som løbets mest uforudsigelige angriber. Om det er Paris-Nice, Vuelta a Espana, Tour de France eller Criterium du Dauphiné: hvis Contador er bagud, er han ikke bange for at sætte tingene på spidsen, satse alt og skabe ravage, hvor man mindst venter det. Det kendetegn er kun blevet mere og mere udtalt med alderen og hovedårsagen til, at han vil blive så ufatteligt savnet.

I dag var han der så igen. På en etape, hvor de færreste vel havde forventet forskelle mellem favoritterne, gik den spanske stjerne igen i offensiven i et fremstød, der gav klare mindelser om hans to måske mest mindeværdige kup, det berømte til Fuente De i 2012 og sidste års drama til Formigal. Det er ikke mærkeligt, at det ofte er sket i netop Vueltaen, hvor de mange mellemkuperede etaper netop har potentialet til at kunne skabe overraskelser. Det er i høj grad det, der gør Vueltaen til den mest aggressive af de tre grand tours, og sammen med placeringen sidst på sæsonen er det forklaringen på, at Contador er som skabt til dette løb, hvor han har haft større succes end noget andet sted.

I dag gav det ikke det store udbytte i den samlede stilling, men det var næppe heller formålet. Contador har ofte brugt disse angreb til at fornemme, hvordan han har det, specielt efter de mange styrt, der har plaget ham i den senere del af karrieren. Denne gang var hovedformålet formentlig at få bekræftet den gode følelse fra i går på en ”rigtig” stigning og dermed få en fornemmelse af, hvad der er muligt på weekendens etaper. At han så samtidig vandt lidt tid på Tejay van Garderen, David de la Cruz, Simon Yates og Louis Meintjes er en behagelige sidegevinst, ligesom det ikke er uden betydning, at Bardet og Pozzovivo blev kørt definitivt ud af klassementet - også selvom det nok var sket før eller siden alligevel.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Det vigtigste for Contador er, at han fik bevist over for sig selv, at han er løbets næststærkeste rytter. Han kunne ikke for alvor ryste Chris Froome, der tydeligvis fortsat har løbet i et jerngreb, men for anden dag i træk har spanieren været i stand til at matche ham. Det er nærmest til at tude over, at Contador i kraft af en dum sygdom har smidt så meget tid, at han reelt er uden chance for at vinde tilstrækkeligt med tid på briten. Havde det ikke været tilfældet, havde vi haft udsigt til en sidste stor duel mellem generationen to største grand tour-ryttere, nøjagtigt som vi havde det i 2014. Imidlertid er der som bekendt aldrig noget mere underholdende end en situation, hvor Contador er bagud. Efter dagens opvisning kan vi vente os, at han vil angribe hver eneste gang, han ser chancen.

Efter gårsdagen var det ikke overraskende, at Contador viste styrke, men det kom som et lille chok, at Esteban Chaves ikke kunne følge med og end ikke kunne matche Carlos Betancur og Tejay van Garderen. Det var de første svaghedstegn hos en rytter, der ellers hidtil har haft stort overskud og kommer på en stigning, der egentlig burde have passet ham fint. Man skal naturligvis ikke overdramatisere situationen - specielt ikke fordi Orica-Scott igen viste, at de sammen med Sky har løbets i særklasse stærkeste mandskab - men det må alligevel vække lidt bekymring. Chaves er ikke kendt for at have dårlige dage, men tværtimod for gradvist at tabe niveau i løbet af en grand tour. Om det er, hvad vi igen ser her, er for tidligt at sige, men det er en nærliggende tanke.

Dagens uheldige helt er Tejay van Garderen. Amerikaneren viste i går i en finale, der slet ikke passede ham, at han er tilbage på sit 2015-niveau, og derfor var det kun logisk, at han kunne gøre det endnu bedre på dagens stigning, der passede ham langt bedre. Ikke siden 2014 imidlertid haft en grand tour, hvor ikke enten uheld eller dårlige ben har ødelagt det for ham, og det gentog sig desværre i dag. To dumme styrt og en efterfølgende punktering kostede ham tid i en situation, hvor han stod til at kunne styrke sin position. Heldigvis ser han ud til at være sluppet billigt, og da han blandt klassementsrytterne er den næstbedste (efter Froome) i kampen mod uret, er det klart, at han stadig er i spil til podiet. Den store udfordring bliver ikke at lade uheldet påvirke ham mentalt, idet netop det psykiske aspekt altid har været hans store svaghed.

Den helt store taber var dog Carlos Betancur. For første gang siden 2014 lignede den ”tykke” colombianer sit gamle jeg, da han uden det store besvær fulgte de allerbedste, selv da Chaves havde sluppet. Alle har hele tiden vidst, at potentialet var gemt et sted, og at et comeback i Vueltaen var en reel mulighed. Med en grand tour i benene og et efterfølgende ophold i Europa uden en ny ”opfedningstur” hjem til Colombia, så det endelig ud til, at han havde haft den nødvendige forberedelse til at kunne genfinde sit niveau. Starten var rusten, men i dag viste han klassen. Desværre ødelagde van Garderens styrt det hele, og han endte med at tabe 12 minutter og er dermed ude af klassementet. De første meldinger går på, at han har pådraget sig et stort sår på hagen og adskillige hårde slag på den øvrige del af kroppen. Forhåbentlig er han i stand til at fortsætte i løbet. I givet fald er han en aldeles lovende kandidat til både etapesejr og bjergtrøje.

Dermed fortsætter Movistars helt uendelig stribe af uheld. Mest katastrofalt var Valverdes styrt under Touren, og siden da er det bare fortsat. Det spanske mandskab, der ellers har været dominerende på WorlTouren i flere år, er helt ude af spil i kampen om sejren i den gennemgående konkurrence i år og er efter Valverde styrt og Quintanas skuffende grand tour-sæson nærmest reduceret til statister. At man i dag missede en fremragende chance for at sikre en sjælden spurtsejr til en ellers formstærk Jose Joaquin Rojas afspejler fint, hvordan alt går imod spanierne.

Etapen bekræftede også den tendens, vi allerede så i går: at Fabio Aru og Romain Bardet er trætte efter Touren. Aru holder fortsat et fint niveau, men det synes usandsynligt, at han vil kunne finde de ekstra procent, der vil gøre ham til en reel podiekandidat. Tværtimod er der fortsat en reel risiko for, at det går ham som Bardet, der helt tydeligt har fundet det for hårdt at kombinere de to grand tours. På forhånd var vi yderst skeptiske over for, om det ville kunne lade sig gøre i det første forsøg, og desværre er vores bange anelser blevet bekræftet. At et styrt så har ødelagt plan B med Domenico Pozzovivo, der ellers var fremragende kørende, er naturligvis tragisk for et mandskab, der med to stærke kort havde en vis sikkerhed for en eller anden form for succes.

Den succes glider også længere og længere væk fra Vincenzo Nibali. Ganske vist var han i går ganske optimistisk og tilskrev tidstabet til en stigning, der ganske rigtigt slet ikke passede ham. At han blev sat af van Garderen, der er mindst lige så lidt eksplosiv, var dog ildevarslende, og i dag bekræftedes den kedelige tendens. Heldigvis er der næppe tvivl om, at han som altid vil blive bedre og bedre over de tre uger - nøjagtigt som Ilnur Zakarin, der synes langsomt at finde benene - men med tanke på, at der venter yderligere to mure i weekenden, har han udsigt til, at han på første hviledag vil have tabt så meget tid til Froome, at han reelt kan skyde en hvid pind efter sejren.

Det har Lotto Soudal naturligvis for længst gjort, da deres mål i løbet hele tiden har været etapesejre. I dag fik de den forløsende triumf og fik dermed lidt oprejsning efter en svær tid, hvor man fejlede i Touren, og André Greipel er gledet længere og længere ned i sprinterhierarkiet. At sejren kom fra netop Tomasz Marczynski var ingen overraskelse. Sammen med Thomas De Gendt har han hele tiden lignet deres bedste bud, og det irriterer os, at vi ikke nævnte ham som vinderkandidat i går. Det har nemlig lige siden Polen Rundt været tydeligt, at han har nærmet sig det niveau, der tidligere har givet ham en samlet top 15-placering i Vueltaen, og da hans kortvarige forsvinden fra højeste niveau kun skyldtes helbredsproblemer, har der aldrig været tvivl om, at potentialet har været der. Det har han vist, siden vi første gang lagde mærke til ham, da han for efterhånden næsten 10 år siden vandt en stor bjergetape i Vuelta a Asturias. Nu fik han endelig den velfortjente sejr på højeste niveau.

Det var også en fornøjelse at se Enric Mas vise talentet. Det er ikke uden grund, at han af mange beskrives som fremtidens spanske grand tour-vinder. Alle der så Vuelta al Pais Vasco og specielt Vuelta a Burgos vil for længst have noteret sig hans potentiale, og efter en lidt skuffende start, hvor han måtte skyde en hvid pind efter klassementet, viste han i dag klatretalentet og kom dermed tæt på en sejr på en etape, der ikke passede ham. Det lover godt forud for bjergene, hvor han vil være langt mere i sit es. Og så skal det i parentes bemærkes, at Quick-Step dermed sikrede sig endnu en top 2-placering, hvormed man har været blandt de to bedste på alle etaper bortset fra gårsdagens!

Læs også

Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

Endelig fortjener Matteo Trentin en kommentar. Allerede i går skrev vi, at han i år har klatret bedre end nogensinde tidligere, og at han havde gode muligheder for at vinde denne etape. At han kunne køre med klassementsryttere på en etape, der udviklede sig langt, langt hårdere, end vi havde drømt om, er imidlertid udtryk for kolossal klasse. I klassikerne viste han, at han har nået nye højder, og det bekræftede han med den chokerende gode enkeltstart i Touren og hans flotte præstation i RideLondon Classic. I dag gav han det endnu et nøk. Det kunne se ud til, at Orica-Scott måske har gjort et reel transferkup!

Favoritterne

Helt som forudset var der ingen sprinterhold, der turde gå efter sejren på en etape, der for dem alle viste sig at være for hård til, at de kunne følge de bedste. Motivationen må imidlertid være helt anderledes forud for fredagens etape, hvor de har langt bedre muligheder. Når de har nået målet i Cuenca i morgen eftermiddag, er der nemlig reelt kun én mulighed i den anden uge inden den store finale i Madrid, og derfor handler det om at slå til nu, hvis de vil have en sejr, inden de går i overlevelsesmode i hovedaprten af den resterende del.

Det bliver imidlertid alt andet end let. Der er en grundregel i Vueltaen, der siger, at der stort set altid er en eller anden form for bakke i finalen, og det også tilfældet på denne etape, der er alt andet end flad. Ikke blot er Alto del Castillo i sig selv så svær, at den for mange vil være for hård, den kommer også efter en dag, hvor der har været flere lange stigninger tidligere, og hvor der stort set ikke er noget fladt terræn. Det gør det til en ganske åben affære, hvor det er meget svært at forudse, om det vil ende i en spurt, med en udbrudssejr eller med succes via et sent angreb på sidste stigning.

Først og fremmest betyder det forhold, at det kan være en dag for et udbrud, at det bliver endnu en dramatisk start. De første 50 km går hovedsageligt opad, og det betyder, at der meget vel igen kan blive etableret et voldsomt stærkt og meget stort udbrud efter en indledende fase, der kan vare mere end en time, og hvor feltet meget vel kan splittes. Det er derfor i høj grad tvivlsomt, om der er sprinterhold, der tør gamble alt på en spurt, og mange vil formentlig forsøge at køre offensivt også. Derfor vil meget afhænge af, hvilke hold der er repræsenteret i front, når snoren knækker.

Derefter vil Sky tage kontrol, men de vil kun holde udbruddet i snor. Med endnu en hård start kan det imidlertid ikke udelukkes, at der igen vil være en reel trussel mod trøjen i udbruddet - Luis Leon Sanchez kunne eksempelvis sagtens tænkes at ville forsøge igen, nøjagtigt som Rui Costa, der er godt placeret i klassementet - og det vil øge sandsynligheden for en spurtafgørelse, da eventuelle sprinterhold så vil få hjælp af Sky til at jagte.

Briterne har imidlertid ingen interesse i at lukke hullet, og der skal derfor være et andet mandskab, der tror på det. Mnage af de hurtige folk kan være kommet i vanskeligheder tidligt på etapen, og derfor er det nærliggende, at de har mistet den nødvendige selvtillid. Det er derfor i høj grad Quick-Step, der har nøglen til etapen. Finalen er perfekt for Trentin, men de vil næppe satse alt på italieneren. Får de eksempelvis Alaphilippe med i udbruddet, lader de dem køre hjem, men er de ikke repræsenteret, er der gode muligheder for, at de jagter.

Problemet er, at det er svært at se, hvem der skal hjælpe dem. De fleste af de øvrige sprintere har ingen garanti for, at de kan overleve stigningen. UAE ligner den mest oplagte allierede, og de bør satse på Modolo på den etape, der måske passer ham bedst. LottoNL-jumbo, der har haft et skidt løb med Kruijswijk, vil måske også vise Lobato tillid, og Lotto Soudal kan tænkes at køre for Jens Debusschere. Cannondale vil måske arbejde for Van Asbroeck, men det er usandsynligt. For alle hold gælder, at de også vil køre offensivt, og alt afhænger derfor af udbruddet sammensætning.

En joker er vinden. Modsat Giroen, hvor der aldrig er sidevindskørsel, er Vueltaen næsten hvert år præget af sidevind på mindst én etape. I morgen bliver det relativt blæsende, og vindretningen er ”rigtig”. Det vil i sig selv gøre det meget nervøst, og det kan faktisk slet ikke udelukkes, at specielt Trek eller Quick-Step vil forsøge at udnytte det til at skabe splittelse. Sker det, vil løbet ikke blot blive hårdere, det vil også mindske chancerne for det tidlige udbrud.

Med andre ord er det en åben etape, hvor der kan ske snart sagt hvad som helst. Den hårde start får os dog til at tro, at Quick-Step vil køre offensivt, da det bliver næsten umuligt at kontrollere etapen. Får de en mand med i udbrud, er det svært at se, at de kan hentes, og derfor tror vi mest på en udbrudssejr. Sidevinden, en trussel mod Froomes trøje samt jagt fra de ovennævnte sprinterhold kan imidlertid sagtens betyde, at det bliver samlet forud for sidste stigning. Her er det til gengæld muligt at køre væk med et sent angreb, og skulle det blive samlet, tror vi, at det bliver et meget decimeret felt, der skal spurte om sejren.

Læs også

Optakt: 5. etape af Tour of the Alps

Vi tror som sagt mest på et udbrud, og selvom det er lidt kedeligt, vil vi for tredje gang pege på Julian Alaphilippe som vores vinderbud. Som sagt er det nærliggende at tro, at Quick-Step vil forsøge at få franskmanden med i udbrud og gemme Trentin til spurten. Hvis det lykkes, vil de ikke jagte, og så har udbruddet en stor chance. Alaphilippe er måske ikke i topform, men han er dog stærk nok til at kunne angribe i dette terræn, specielt efter at han i dag tydeligvis sparede kræfter. På en stigning som den, der venter i finalen, er han en af verdens allerbedste, og det er meget svært at forestille sig, at der i et udbrud vil være folk, der kan slå ham i en spurt. Den store udfordring bliver at holde det samlet, men Quick-Step er så gode, at de også kan sende folk som Mas og Bob Jungels med for at støtte ham. Lykkes det, har Alaphilippe alle muligheder for at gøre det færdigt. Da han tillige kan vinde i en spurt, hvis Trentin mod forventning bliver sat, eller ved at angribe på stigningen i finalen, kan han vinde i alle scenarier, og det gør ham til vores bedste vinderbud.

En anden oplagt kandidat er Alexey Lutsenko. Kasakheren viste sin helt forrygende form med gårsdagens sejr, og denne etape er som skræddersyet til ham. Han er stærkt i det terræn, der venter tidligt på etapen og har et godt punch på en stigning som den, der venter i finalen. Dertil kommer, at han er meget hurtig i en spurt og kan slå de fleste af de oplagte udbryderkandidater. Ha er dog meget ustabil og brugte i dag mange kræfter på at hjælpe Sanchez med at køre op til udbruddet. Derfor er der en risiko for, at han er for træt, men det er under alle omstændigheder en etape, der passer ham.

Det er det også for Anthony Roux, der må have udset sig denne etape som et mål. Han kørte vanvittigt stærkt i San Sebastian, hvor han blev nummer 7, men det er lidt uklart, om han har bibeholdt den form. I hvert fald virkede han ikke imponerende i løbets indledende fase, men der har omvendt heller ikke været meget terræn, der passede ham. Etapen her er forrygende god for ham, da han er god i kuperet terræn, stærk på korte stigninger og hurtig i en spurt. Rammer han udbruddet, er han en af dem, der skal slås.

Det samme vil være tilfældet for Rohan Dennis , men vi er usikre på, om han vil forsøge sig. Udsigten til sidevind kan betyde, at det på BMC handler om at samle sig om Tejay van Garderen og Nicolas Roche, men får Dennis sin chance, og sparer han sig ikke til et forsøg på at indfri sin drøm om at vinde en bjergetape, er det en rute, der passer ham. Stigningerne er ikke for lange eller stejle, han er stærkere end alle andre i fladt terræn, han har et godt punch på en stigning, han er hurtig på stregen, og formen er god. Med andre ord har han hele den nødvendige pakke.

Patrick Konrad har ikke helt ramt formen til dette løb, men man må formode, at han bliver bedre og bedre. På Bora har han i hvert fald al den frihed, han vil have, og han burde være motiveret til at gå efter etapesejren her. Selvom han mangler lidt form, er etapen ikke voldsomt svær, og derfor burde han kunne være med. Han er ganske god på korte stigninger og har ofte vist, at han er hurtig på stregen.

Det samme er Jetse Bol, der i dag var så ”heldig”, at han mistede den tid i klassementet, der kan give ham den nødvendige frihed. Efter at have været kendt som sprinter er han nu blevet klatrer, hvilket han viste med top 10-placeringen i Burgos og sin flotte præstation i går. Han har imidlertid stadig hurtigheden, og det gør det til den ideelle etape for det ”glemte” hollandske talent. Manzana Postobon har også Aldemar Reyes, der også kan både klatre og spurte.

Kan I huske, hvem der slog Greg Van Avermaet i en puncheurafslutning i Luxembourg? Det var talentet Anthony Perez, der også kørte et fremragende Liege-Bastogne-Liege. Han testede sig selv på stigningen i går og er tilfreds med formen. Kan han ramme udbruddet, er han stærk nok til at gøre det færdigt i en finale, der passer ham. Det samme er hans holdkammerat Anthony Turgis, der også er eksplosiv på korte stigninger og hurtig på stregen.

Allerede i går pegede vi på Simon Clarke, og det er der grund til at gøre igen. I hvert fald er det en glimrende etape for australieren, der har alle de nødvendige kvaliteter. Han kan klatre, spurte og har et godt punch, men der hersker fortsat nogen usikkerhed om formen. Derudover kan han blive bedt om at blive hos Michael Woods på det, der kan være en farlig sidevindsetape.

Som sidste udbrudskandidater vil vi pege på Odd Christian Eiking og Pello Bilbao. Det norske stortalent er en glimrende puncheur, der i år endelig er begyndt at vise kvaliteterne også uden for de norske løb. Han kørte senest godt i Polen Rundt og må være opsat efter at angribe på en etape, der passer ham. Den sidste stigning er skræddersyet til ham, og han er heller ikke langsom i en spurt. Bilbao har præcis de samme kvaliteter, men det er fortsat uklart, hvordan han har det efter sit styrt.

Læs også

Kron reagerer på vildt Fléche Wallonne og ser frem mod Liége

Ender det i en spurt, er Matteo Trentin manden, der skal slås. I dag viste han igen sin fremragende form, og han får ingen problemer med at overleve stigningen. Han får næppe Lampaert med over, men med Alaphilippe og Jungels ved sin side, har han formentlig det bedste lead-out. Han har vist, at han slå alle rivalerne i en spurt, og det er kun en fordel for ham, at løbet ventes at blive hårdt. Med andre ord bliver han meget svær at slå på denne etape.

Manden, der kan gøre det, er Edward Theuns. Med Degenkolbs exit er han formentlig feltets hurtigste mand, og han har i BinckBank Tour vist, at han endelig er tilbage ved fordums styrke efter sit grimme styrt i sidste års Tour. Det er på grænsen, om han kan klare stigningen, men selvom der ingen garantier er, synes formen at være god nok til, at det kan lade sig gøre. Da Koen De Kort skal bruges til at passe på Contador, er han alene i finalerne, og det kostede ham for mange kræfter i de to første spurter. I et mindre felt vil det dog være mindre stressende, og på papiret er han hurtigere end Trentin.

Også Sacha Modolo klatrer godt nok til at kunne overleve stigningen, og han er sammen med Theuns formentlig feltets hurtigste mand. Han vil formentlig samtidig kunne have Matej Mohoric til at køre lead-out, og det er vigtigt i en finale, hvor ingen vil have megen støtte. Han viste i Polen, at han stadig kan visse massespurter, og det kan han sagtens gøre her også, specielt på en etape, hvor lead-outs vil betyde mindre, og hvor etapen ventes at blive hård-

Juan Jose Lobato er endelig tæt på at være tilbage ved fordums styrke, og han har derfor en chance på denne etape. Det er stadig på grænsen, om han kan overleve stigningen, specielt fordi han fortsat er ustabil, men han har helt sikkert en chance. Hans topfart giver ham muligheder for at vinde, men det kniber som regel med positioneringen. I et mindre felt og i en ikke specielt teknisk finale har han dog ganske gode muligheder.

Endelig vil vi pege på Tom Van Asbroeck. Egentlig burde etapen være for hård, men vi har hidtil været meget imponerede over ham. I dag kom han fornemt i mål, og derfor er det nærliggende at give ham en chance for at klare den i morgen. Det bliver svært at slå de bedste, men han har en reel chance.

Vi venter også, at Søren Kragh, Jose Joaquin Rojas og Magnus Cort vil kunne sidde med hjem, men de to førstnævnte er næppe hurtige nok til at vinde, og sidstnævnte får næppe lov at spurte.

Feltet.dks vinderbud: Julian Alaphilippe (udbrud)

Øvrige vinderkandidater: Alexey Lutsenko, Anthony Roux (udbrud)

Outsidere: Matteo Trentin, Edward Theuns, Sacha Moldo, Juan Jose Lobato, Tom Van Asbroeck (spurt)

Jokers: Rohan Dennis, Patrick Konrad, Jetse Bol, Aldemar Reyes, Anthony Perez, Anthony Turgis, Simon Clarke, Odd Christian Eiking, Pello Bilbao, Matej Mohoric, Thomas De Gendt, Alexos Gougeard (udbrud)