Feltet.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart.
ACCEPTÈR COOKIES » LÆS MERE »

Foto: Sirotti

Optakt: 8. etape af Criterium du Dauphiné

Del på Twitter
Del på Facebook
Udskriv artikel

10.06.2017 kl. 22:59 af Emil Axelgaard.

Modvinden dræbt det meste initiativ på vejen mod Alpe d’Huez, men alligevel lykkedes det Richie Porte til sidst at understrege sin status som løbets klart stærkeste rytter. Til gengæld viste Chris Froome igen svaghedstegn, mens Jakob Fuglsang imponerede. Det er dog alt for tidligt at hvile på laurbærrene, da det sværeste slag endnu udestår: den korte, intense 115 km lange kongeetape, der slutter med en meget vanskelig stigning.

Ruten

Et af kendetegnene ved Criterium du Dauphiné er, at kampen om den samlede sejr aldrig er ovre før til allersidst, da der som regel venter en skrap bjergetape på sidste dag. Det er måske endnu mere udtalt i år, hvor løbets kongeetape venter som den store finale. Ikke blot byder etapen på fire høje bjerge på bare 115 km, den byder også på den sværeste bjergafslutning i løbet, og dermed har klatrerne deres måske allerbedste chance for at skabe ravage i løbet på allersidste del af de 8 dage lange udfordringer.

 

Med sine bare 115 km er sidste etape en af de korte, intense bjergetaper, der er blevet så populære i de senere år. Starten går i skisportsmekkaet Albertville i hjertet af Alperne, og derfor er der ingen vej uden om, at man straks fra start skal ind i de høje bjerge. Man bevæger sig indledningsvis mod nordøst ad en svagt stigende vej, indtil man rammer bunden af kategori 1-stigningen Col des Saisies (15,1 km, 6,4%), hvis top nås efter 30 km. Herfra er der ikke megen flad vej, når man fortsætter mod nord. Nedkørslen leder således direkte ind på kategori 2-stigningen Col des Aravis (6,6 km, 6,9%), der har top efter 56 km, og derefter venter endnu en kort nedkørsel, inden man tager hul på den berømte kategori 1-stigning Col de la Colombiere (11,3 km, 6,1%). Toppen nås, når der resterer bare 29,5 km, hvorefter en lang nedkørsel mod nordøst leder ned til dalen vest for byen Cluses.

 

Her venter endelig nogle få flade kilometer, idet man kortvarigt følger det flade terræn mod vest frem til bunden af det afsluttende HC-bjerg, der leder op til målet på Plateau de Solaison, og som tackles fra den nordlige side. Den stiger med hele 9,2% over 11,3 km, og der er således tale om en usædvanligt stejl stigning efter franske forhold. Specielt de først 4 km er vanskelige, idet tre af disse i gennemsnit stiger med mere end 10%. Herefter ligger stigningsprocenten på 8-10 over de næste 6 km, inden den næste kilometer stiger med mere menneskelige 7,7% og de sidste 300 m med bare 6,6%. De sidste to hårnålesving kommer med 1500 m igen, og derefter leder en lige vej fem til det sidste sving med bare 300 m til mål. Opløbsstrækningen er 6 m bred.

 

Plateau de Solaison har været benyttet som målby i Tour de l’Avenir i 2014, hvor Sam Oomen tog en solosejr (den oprindelige vinder Ilya Davidenok testede siden positiv), og i 2013- og 2012-udgaverne af Tour des Pays de Savoie, hvor Jesus Del Pino og Stephane Rossetto kronedes som vindere.

 

 

 

 

Vejret

Det kunne ikke være timet bedre. Der ventes regn i Alperne fra mandag, men søndag bliver tør og nærmeste brutal varm. Således vil der ikke være en sky på himlen, og temperaturen i bunden af sidste stigning vil være 31 grader. Der vil bare være en let vind fra vest. Det giver sidemedvind først på etapen og dernæst sidemodvind. Fra bunden af Colombiere får man sidemedvind, inden der er modvind i dalen frem til sidste stigning. Her vil der være skiftevis med- og modvind i de mange hårnålesving, men der vil primært være sidemodvind på de sidste 5 km.

 

Analyse af 7. etape

Mange var imponerede over Jakob Fuglsang i går - og med god grund. De færreste havde vel troet, at det kunne lade sig gøre at overgå den præstation, men det gjorde han ikke desto mindre på de sidste kilometer af cykelsportens mest ikoniske stigning. Da Richie Porte igen spillede med musklerne og igen, igen viste, at han i øjeblikket er verdens i særklasse bedste klatrer, var der kun én, der kunne følge med: Fuglsang!

 

Præstationen markerer et helt nyt niveau for danskeren, der aldrig har været blot i nærheden af en lignende præstation. Dauphiné er kendt som et af cykelsportens suverænt hårdeste løb, fordi alle er tæt på topformen, og alle er ivrige efter at overbevise deres hold om, at netop de fortjener at køre Tour de France. I år er feltet måske endda stærkere end nogensinde - og i dag var Fuglsang næstbedste mand!

 

Set i bakspejlet var det ikke helt uventet. Fuglsang havde allerede imponeret i går på en stigning, der egentlig var for stejl til at passe ham. Dagens mere moderate stigningsprocenter var langt bedre for ham, og her var han i stand til at køre fra Fabio Aru og Chris Froome, der i går var et niveau over ham. Det lover godt, da stigninger som Mont du Chat er sjældne i Frankrig, men det udestår stadig for Fuglsang at bekræfte styrken på en ”rigtig” bjergetape med mange stigninger. Det får han muligheden for søndag, hvor evnen til at restituere bliver en nøglefaktor. Umiddelbart burde det passe fint til den danske dieselmotor, men han havde utvivlsomt foretrukket en længere etape og måske en knap så stejl målstigning. Søndag bliver den store test for danskeren.

 

Det gør det også for Porte, men der er nu ingen grund til at være bekymret for australieren. Ikke blot understregede han i dag sin status som løbets klart stærkeste rytter - hans BMC-mandskab leverede også en fremragende præstation. Specielt Ben Hermans imponerede stort ved at føre i den hårde modvind stort set hele vejen op ad Col du Sarenne, og forinden havde Amael Moinard og Brent Bookwalter gjort et stort stykke arbejde. På et tidspunkt, hvor de fleste hold var decimerede, sad BMC stadig med seks mand, og dn eneste malurt i bægeret var, at Nicolas Roche ikke kunne følge op på de ellers lovende takter.

 

Den store skuffelse var naturligvis Chris Froome, der fik sig en kolossal dukkert. Indikationen har været der helt siden Romandiet Rundt, og efter den katastrofale enkeltstart var der for alvor grund til at stille spørgsmålstegn ved Tour-kongens form. I går så det opløftende ud, men i dag var briten igen i store vanskeligheder. Nu kan det ikke længere afskrives som tilfældigheder: trods de lovende takter i Catalonien i marts er Froome i 2017 ikke på sit højeste niveau.

 

Det betyder naturligvis i første omgang, at det ser næsten umuligt ud at forsvare titlen i Dauphiné, men det er naturligvis langt mere bekymrende, at der ikke er megen tid til at finde Tour-formen. Havde dette været næsten ethvert andet år, kunne han stadig være fortrøstningsfuld, men med den form, Porte har vist, er det nedslående. Interessant er det imidlertid, at han har været stærk på meget svære stigninger både i Catalonien og her, mens det har knebet i de lettere finaler i Romandiet og i dag. Hvis den tendens holder, burde han igen være god i morgen. Det halmstrå kan han foreløbig klynge sig til.

 

Opløftende var det at se Fabio Aru bekræfte den fine form, selvom han ikke helt kunne holde niveauet fra i går. Det var måske, hvad der kunne forventes efter så lang en løbspause, men det er i hvert fald nu klart, at han bliver klar til Touren. Som vi skrev i går, er det skidt for Fuglsang, da Aru som udgangspunkt er forrest i hierarkiet, men det er klart, at dagens indsats naturligvis øger chancen for, at danskeren kan starte løbet på lige for mod den italienske stjerne.

 

Det var også en fornøjelse at se den altid offensive Romain Bardet igen animere en etape, der ellers blev slået lidt ihjel af den hårde modvind på Col de Sarenne. Franskmanden er aldrig bange for at angribe fra distancen, og det blev igen belønnet i dag - som det gjorde i Dauphiné i 2015 og 2016 og i Touren sidste år. Der er ingen tvivl om, at han har øjnene rettet mod podiet, og vi kan vente endnu en stor offensiv fra den franske helt i morgen.

 

Alejandro Valverde fik sig endnu en lille dukkert - efterhånden en sjældenhed - og det er klart, at han ikke er på sit topniveau. Det er imidlertid ikke usædvanligt for en mand, der siden sit comeback aldrig har været 100% i dette løb, og der er ingen grund til at være bekymret. Det er der heller ikke for Alberto Contador, der trods sin afslappede tilgang kører fint. Det er tydeligt, at han vitterligt har den mentalitet i dette løb, som han havde i 2009 og 2010, hvor det alene handler om at forberede sig til Touren, og set i det lys må han være yderst begejstret for at køre fra Chris Froome.

 

Også Dan Martin viser igen, at hans evner i de høje bjerge er kraftigt forbedret, ligesom Emanuel Buchmann bliver ved med at imponere og for alvor giver løfter for tysk cykelsport, de har manglet en klassementsrytter. Mest imponerende er dog Tiesj Benoot. Der var næppe mange, der havde troet, at den belgiske klassikerstjerne ville køre klassement i et bjergløb, men i dag smed han altså kun 11 sekunder til Froome bare tre uger fra Tour-starten. Det er temmelig bemærkelsesværdigt - for nu at sige det mildt!

 

Simon Yates fik sig en ordentlig dukkert igen. Briten er normalt ret stabil, og det kan derfor kun betragtes som overraskende, at han har mistimet formen så meget. Det er bekymrende for Orica-Scott, der satser på at bruge ham som en sikkerhedsgaranti, hvis Esteban Chaves - der ellers viser overraskende gode takter - ikke når at finde formen.

 

Endelig fortjener Peter Kennaugh og Ben Swift en kommentar. For anden gang i karrieren sikrede Kennaugh sig en etapesejr i dette løb og bekræftede dermed igen, at han altid er fremragende på denne tid af året. Dermed anbefalede han også sig selv til Tour-holdet, men hans problem er, at han er et totalt wildcard. Således er han kendt som en af feltets mest ustabile ryttere, og han er før eksploderet i Touren. Derfor kan hans gode form nu vise sig at være helt væk om en måneds tid - også selvom han skulle følge op på dagens sejr ved at tage sin tredje britiske mesterskabstitel på hjemøen Isle of Man et par uger.

 

Endnu mere imponerende var dog Ben Swift. Det har længe været kendt, at briten er den af sprinterne, der klatrer bedst, og han har imponeret gang på gang i sin hjælperytterfunktion for Froome. At han kan blive nummer 2 på en bjergetape til Alpe d’Huez ved at køre fra sin kaptajn Diego Ulissi, er dog intet mindre end sensationelt og vidner om hans kolossale potentiale. Det er synd, at han er blevet puttet i sprinterkassen, for han bliver aldrig hurtig nok til at vinde mange massespurter. I stedet skulle han bruge sin alsidighed langt mere.

 

Favoritterne

Dauphiné er som sagt kendetegnet ved, at intet er afgjort før til allersidst, men det er dog sjældent, at man har gemt det allerbedste til sidst. Det har man dog gjort i år, hvor man har sammensat en modbydelig, intens bjergetape over 115 km. Håbet er helt sikkert, at man kan skabe et drama som det, der udspillede sig på en tilsvarende etape i 2014, hvor Andrew Talansky udnyttede krigen mellem Contador og Froome til at tage den samlede sejr. Og der er ingen tvivl om, at ruten har potentialet, idet det er svært at finde bare én meter flad vej.

 

En ting er sikkert: der er så mange, der har tabt tid, at der bliver krig allerede på Col des Saisies. BMC vil kommer under massiv beskydning fra start, og vi vil blive temmelig overraskede, hvis ikke Talansky forsøger at gentage sin bedrift. Selv Bardet kunne sagtens finde på at angribe fra distancen, nøjagtigt som Louis Meintjes, Rafael Valls, Sam Oomen, Simon Yates og Pierre Latour. Det er ikke folk, man kan give megen snor, men det er næsten umuligt for BMC at forhindre, at der ikke vil være farlige folk med i udbruddet. På et tidspunkt må de lade gruppen køre, og det vil næsten med garanti ende med et stort, meget stærkt fremstød.

 

Det betyder imidlertid også, at BMC må jagte hårdt hele dagen, men det er de også i stand til. I dag spillede de med musklerne og viste, at de har et af løbets stærkeste hold. Derfor burde de være i stand til at holde det nogenlunde under kontrol - også fordi de kan vente hjælp fra Astana, der er meget interesserede i at forsvare Fuglsangs og Arus topplaceringer. Derfor vil forspringet næppe blive stort, og det vil blive en hurtig etape, der vil blive enormt selektiv.

 

Det betyder også, at der er gode chancer for, at favoritterne ender med at køre om sejren, men på den anden side vil der være så gode klatrere i front, at det sagtens kan ende med, at en af dem kører hjem. Der er dog ingen tilfældigheder involveret. For at vinde denne etape skal du være en sublim klatrer.

 

Kampen mellem de største favoritter vil sandsynligvis udspille sig på målstigningen, men hvis ikke han er med i første omgang, vil det være oplagt, at en mand som Bardet eller måske Aru forsøger sig allerede på Colombiere. Det vil Porte næppe reagere på selv, men et sådant fremstød vil sætte BMC under pres og kan meget vel ende med at give en etapesejr.

 

Selve målbjerget er en led affære. Der er ikke mange bjergfinaler i Frankrig, der er så stejl som den relativt uprøvede opkørsel til Plateau de Solaison, og der er ikke mange muligheder for at komme sig. Derfor er der tale om en etape for de virkelige klatrere, hvor det er de letteste, der kan gøre forskellen. Favoritgruppen vil med stor sandsynlighed blive sprængt til atomer, som det skete på Mont du Chat.

 

For os at se er der i alt væsentligt tre muligheder. En meget stærk klatrer kan holde hjem fra det tidlige udbrud, et fremstød fra en klassementsrytter på Colombiere kan give pote, eller favoritterne kan ende med at køre om sejren. Det er meget åbent, men vi tror mest på det sidste. Udbruddet vil formodentlig være så stærkt, at BMC skal holde dem i kort snor, og derfor vil de aldrig få meget forspring. Det kan de hurtigt miste, når krigen starter på sidste bjerg, der er langt nok til at skabe meget store afstande.

 

Det får os også til at pege på Richie Porte som favorit. Ingen kan længere være i tvivl om, at australieren er feltets i særklasse stærkeste, og det synes usandsynligt, at nogen kan slå ham i denne finale. I dag kunne Fuglsang hænge på, men han havde næppe overhovedet tanken at køre forbi. Det samme var tilfældet med Froome på Mont du Chat, så selvom en eller flere kan følge med, er det svært at se dem tage sejren, idet det stiger relativt stejlt hele vejen til stregen. Det eneste, der synes at kunne slå Porte ud, er et udbrud, mangel på kontrol eller en dårlig dag. I dag kørte han efter devisen, at bedste forsvar er et angreb, og det vil han sikkert gøre igen i morgen for at styre et uregerligt felt, hvis han er isoleret. Der er blevet meget langt mellem hans off days, og derfor tror vi, at australieren vinder.

 

Det er så svært at se Porte blive slået, at vores næste kandidat er en rytter, der ikke er bange for at angribe fra distancen. Det har Romain Bardet gjort igen og igen, specielt i dette løb, og som sagt vil han helt sikkert forsøge igen søndag. Ag2r har et stærkt hold, og derfor vil han med nogen sandsynlighed have folk til at hjælpe sig, som Alexis Vuillermoz gjorde det i dag. Han har tabt tid nok til, at Porte ikke betragter ham som en umiddelbar trussel, og derfor kan Bardet, der tydeligvis bliver bedre og bedre, sagtens ende med at holde hjem til en stor solosejr.

 

Det samme kan Louis Meintjes. En skidt enkeltstart betyder, at sydafrikaneren ikke er nogen umiddelbart podietrussel, og derfor vil der ikke være mange, der reagerer, hvis han angriber på et af de første bjerge. Hans dieselmotor er efterhånden ved at komme i gang, og selvom han havde foretrukket en længere etape, er en dag med mange høje bjerge kort efter hinanden bestemt ikke dum for ham. Den sidste stigning passer en ren klatrer som ham ganske fremragende, og derfor kan det sagtens ende med den første store professionelle sejr til UAE-kaptajnen.

 

Dan Martin er kendt som en af feltets mest aggressive ryttere, og han må med nogen misundelse kigge på det, Romain Bardet har præsteret. Han har vist, at han er en af løbets fem stærkeste, og da han sidste år sluttede på podiet, vil han ikke være bange for at satse alt og risikere at miste den nuværende 8. plads. Den stejle målstigning passer ham fint, og han har endda den store fordel, at han også er hurtig på stregen.

 

Vi vil ikke helt afskrive Chris Froome endnu. Vi har allerede analyseret ham grundigt ovenfor, men trods vores kritiske bemærkninger må man ikke glemme, at han for blot to dage siden kunne følge Porte. Som sagt har han i år været bedst på de svære bjerge, og derfor passer denne etape ham bedre end dagens. Det bliver ikke nemt at slå Porte, men normalt er han hurtigere end australieren. Hvis der er nogen, der kan, må det trods alt være Froome.

 

Som sagt venter vi, at Andrew Talansky vil forsøge sig fra distancen igen. I dag manglede der ikke meget for, at det lykkedes, og i morgen er chancerne endnu bedre. Således bliver Talansky altid bedre og bedre, og den hårdere etape med mange bjerge er også bedre for ham. Formen går i den rigtige retning, og selvom han ikke er på sit topniveau, vil han være farlig.

 

Rafael Valls er på vej tilbage efter 18 måneders skuffelser og har vist, at han er stærk og ikke bange for at angribe. Det vil derfor ikke være en overraskelse, hvis han forsøger sig langt udefra, og med det, han hidtil har vist, vil han være stærk nok til at gøre det færdigt.

 

Orica-Scott har fået sig en dukkert med Chaves og Yates, en de kan glæde sig over, at Jack Haig og Damien Howson viser god form. Specielt Haig har virket overbevisende, og da deres kaptajner har tabt tid, vil de sikkert få frihed til at køre med i udbrud. Her kan de sagtens vise sig som de stærkeste og gode nok til at holde hjem.

 

En mand, der aldrig er bange for at forsøge sig fra distancen, er Daniel Navarro. Han er ikke så stærk som for få år siden, men han er stadig en af de bedste klatrere. Også han bliver som regel bedre og bedre, som løbets skrider frem, og den hårde sidste stigning burde passe ham fint. Han kunne sagtens ende med at tage sin anden etapesejr i løbet 7 år efter den første.

 

Pierre Latour skal som udgangspunkt hjælpe Bardet, men bliver han sendt ud som forpost, kan han ende med at få sin egen chance. I dette løb har han været bedre end nogensinde tidligere, og det endda selvom han vandt en bjergetape i Vueltaen sidste år. Det kan han gøre også her, hvis han får friheden.

 

Endelig må vi pege på Tiesj Benoot. Normalt vil man sige, at det er umuligt for ham at vinde så hård en bjergetape, men med de præstationer, han hidtil har leveret, synes der ingen grænser at være. Umiddelbart burde det bare være til hans fordel, at etapen er hårdere og bedre for en dieselmotor som ham. Han er stadig upåagtet og kan derfor få lov til at angribe udefra.

 

Til sidst vil vi kommentere på Jakob Fuglsang og Fabio Aru. De har begge vist sig at være blandt de stærkeste, men Porte vil ikke give dem en millimeter, og da de næppe kan slå australieren, bliver det næsten umuligt at vinde etapen.

 

Feltet.dks vinderbud: Richie Porte

Øvrige vinderkandidater: Romain Bardet, Louis Meinjtes

Outsidere: Dan Martin, Chris Froome, Andrew Talansky, Rafael Valls

Jokers: Jack Haig, Daniel Navarro, Pierre Latour, Tiesj Benoot, Damien Howson, Enric Mas

 

SENESTE

Vis valgte

LØRDAG

Vis valgte

SENESTE: OPTAKTER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: GIRO D'ITALIA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FELTET.DK HOLDNINGER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: TOUR DE FRANCE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: VUELTA A ESPAÑA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE KONTI-HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM WORLD TOUR HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: MATERIALE OG UDSTYR

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE PROFFER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FORÅRSKLASSIKERNE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet




 

Der er pt. ingen aktive salgsannoncer i vores brugtmarked.

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 5155 8966

info@feltet.dk