Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Log ind Følg os Nyhedsbrev VELOMIO

Optakt: 8. etape af Paris-Nice
10. marts 2018 18:48 af Emil AxelgaardFoto: A.S.O. / Alex Broadway

Med en forrygende præstation bekræftede Simon Yates den storform, han allerede viste på gårsdagens etape, og har nu kurs direkte mod sin første store sejr i et etapeløb. Først skal han dog overleve den svære sidste etape omkring Nice, hvor Alberto Contador i de seneste to år, har vist, at alt kan ske, og at der kan gøres afgørende forskelle trods stigningernes relativt lette karakter.

Ruten

I de år, hvor man har skippet Col d’Eze-enkeltstarten, er løbet altid sluttet med en kort, meget kuperet etape i det vanskelige terræn omkring Nice. Det er igen tilfældet i år, hvor sidste etape er fyldt med de legendariske stigninger, der bestiges år efter år i de smukke omgivelser i regionen. Som vanligt afsluttes etapen med en lang nedkørsel til Nice, hvor man for andet år i træk - i lyset af det tragiske terrorangreb i byen 14. juli 2016 - har flyttet afslutningen væk fra den traditionsrige Promenade d’Anglais. Denne afslutning har ofte gjort det svært for de bedste klatrere for alvor at gøre en forskel på sidstedagen, men historien viser, at alt er muligt på en etape, der stort set altid er mættet af spænding - bare tænk på de seneste to års drama, hvor hhv. Geraint Thomas og Sergio Henao afværgede angreb fra Alberto Contador i sidste øjeblik. I år har man lagt en ny stigning ind efter det klassiske afslutningsbjerg Col d’Eze i et håb om herved at kunne skabe større udskilning end tidligere.

 

Årets etape, der både starter og slutter i Nice, er med sine 110 km endnu kortere end vanligt, og er en modificeret udgave af den afslutning, der har givet så flot cykelløb de seneste to år. De første ca. 80 km er således helt de samme som sidste år. Eneste ændring er, at man denne gang ikke kører ned til Nice til slut for at køre op ad Col d’Eze fra den klassiske side. I stedet kører man op over toppen fra den modsatte side, hvor stigningen er langt kortere, inden man kører ned til Nice for at slutte løbet med en helt ny stigning, Col des Quatre Chemins, der ligger tættere på mål, end Col d’Eze gjorde på den klassiske etape.

 

Fra starten i Nice bevæger man sig ad den flade kystvej mod sydvest ud af byen, inden man sætter kursen mod nord og ind i landet. Her begynder det at stige, indtil man når toppen af kategori 2-stigningen Cote de Levens (6,2 km, 5,6%) efter 20,5 km kort før byen Levens, hvor den første indlagte spurt kommer bare 3,5 km senere. Herfra bevæger man sig i småkuperet terræn mod sydøst frem til kategori 2-stigningen Cote de Chateaneuf (5,3 km, 4,3%), der har top efter 36,5 km og efterfølges af en teknisk meget svær nedkørsel. Den leder direkte til bunden af kategori 2-stigningen Col de Calaison (6,3 km, 4,5%), hvis top kommer ved 51 km-mærket. Herfra fortsættes mod nord af en nemmere nedkørsel, inden man igen sætter kursen mod syd på et af de få fladere stykker på etapen.

 

Den absolutte finale ventes at blive indledt, når man drejer mod nordøst for at bestige kategori 1-stigningen Col de Peille, der stiger med 6,8% over 6,6 km og er dagens vanskeligste udfordring. Det var her, Contador overraskede konkurrenterne ved at sætte sine første store angreb ind i både 2016 og 2017. Toppen kommer imidlertid med hele 32,5 km til mål, og da den efterfølges af en lang, ikke særlig svær nedkørsel mod syd og sydvest og Middelhavskysten, er der masser af tid til, at der kan ske samling.

 

Efter 78,5 km passerer man den sidste spurt i La Turbie, inden man kort efter forlader kystvejen for at køre op over kategori 1-stigningen Col d’Eze (1,6 km, 8,1%), der altså denne gang angribes fra sydøst og ikke som vanligt fra sydvest. Toppen kommer med 26,5 km til mål, og herefter kører man via den gamle opkørsel mod sydvest ned til Nice. I stedet for at køre direkte frem til mål afslutter man imidlertid etapen med at køre en lille omgang på en ny rundstrækning. Den leder først mod nord og siden sydøst op over kategori 2-stigningen Col des Quatre chemins (5,5 km, 5,5%), hvis top rundes med bare 9 km igen. Den er stejlest i bunden, hvor den i over 2 km stiger med ca. 7%, inden den flader ud og byder på stigningsprocenter på knap 4 på de sidste 2 km.

 

Herefter rammer man igen den nedkørsel, der blev benyttet efter Col d’Eze, og som leder mod sydvest ned mod centrum af Nice. Denne gang fortsættes helt ind til mål, hvor nedkørslen slutter efter to hårnålesving og to skarpe sving med 1500 m til mål. Herefter vente en lille bakke, der fører op til den røde flamme. Denne gang fortsættes ikke ind på Promenade d’Anglais, da man i stedet drejer ind på den nærliggende Quai des Etats-Unis. Det sidste skarpe sving kommer med 900 m igen på en lille nedkørsel, og derefter følger en blød kurve 400 m senere, inden man rammer den 6 m brede, næsten helt flade opløbsstrækning.

 

Sidste år angreb Contador som bekendt tidligt og hentede de to tidlige udbrydere David De La Cruz og Marc Soler, inden trioen spurtede om sejren, der gik til De La Cruz. Favoritgruppen, der også indeholdt navne som Sonny Colbrelli og Michael Matthews, nåede mål 21 sekunder senere, og det var akkurat nok til, at Sergio Henao kunne forsvare førertrøjen.

 

I 2016 angreb Contador på begge de to sidste stigninger, og efter at være blevet hentet én gang kom han til sidst afsted sammen med Richie Porte. De samlede Tim Wellens op fra det tidlige udbrud og havde held til at holde forfølgerne bag sig, inden Wellens let spurtede sig til sejren. Geraint Thomas var i krise på stigningen, men kom tilbage til favoritgruppen på nedkørslen og begrænsede tidstabet nok til at sikre sig den samlede sejr.

 

I 2015 blev løbet afviklet i episk regnvejr, og her kørte Tony Gallopin sig til en imponerende solosejr på en dag, hvor både Porte og Geraint Thomas styrtede på nedkørslen. I 2014 vandt Arthur Vichot etapen i en lille spurt i en gruppe af favoritter, og 12 måneder tidligere var Sylvain Chavanel den hurtigste i en usædvanligt stor gruppe. I 2012 vandt Thomas De Gendt fra et langt udbrud, og i 2011 var Thomas Voeckler den bedste i en udbrydergruppe. I 2010 var det Amael Moinard, der var den stærkeste af angriberne, mens Antonio Colom slog Contador og Frank Schleck i en tremandsspurt i 2009, hvor etapen var mere selektiv end vanligt.

 

 

 

 

 

 

 

Vejret

Der er ingen spor af det klassiske solskin i Løbet mod Solen. Efter en regnfuld lørdag venter en lige så våd søndag, der byder på regn fra start til slut. Temperaturen vil nå 15 grader, og der vil være en let til jævn vind fra syd. Det giver medvind på første del af etapen og dernæst primært sidevind frem til toppen af Cote de Peille. Der vil herefter være mod- og sidemodvind helt frem til kort før bunden af den sidste stigning. På opkørslen il der primært være modvind og derefter sidemodvind på nedkørslen. Først på den sidste kilometer får man sidevind.

 

Analyse af 7. etape

For præcis 12 måneder siden stod Simon Yates efter en flot etapesejr i Paris-Nice på tærsklen til et topresultat i løbet inden kongeetapen, men bare 24 timer efter triumfen slog sygdom ham helt ud af kampen om den samlede sejr. Et år senere har briten fået sin revanche ved med en suveræn præstation at tage den tredje store WordTour-etapesejr på bare et år, og for første gang har han nu udsigt til at kunne krone det hele med en samlet sejr også.

 

Egentlig er det temmelig overraskende. Forud for løbet var det nemlig ventet, at den lille brite ville tabe alt for meget tid på løbets enkeltstart til, at det var realistisk at tro på den samlede sejr. Yates har imidlertid henover vinteren tilsyneladende forbedret sig betydeligt i kampen mod uret. Allerede i Abu Dhabi kørte han overraskende godt på den helt flade rute, og i onsdags leverede han sit livs præstation i kampen mod uret. Det holdt ham inde i kampen, og i dag gjorde han akkurat det, der skulle til for at erobre førerpositionen.

 

Omstændighederne har imidlertid også flasket sig for Yates. Vigtigste var det naturligvis, at løbets formentlig stærkeste rytter, Wout Poels, i går brækkede kravebenet, og at en anden meget formstærk temporytter, Tejay van Garderen, tidligt forlod løbet. Yates har imidlertid på fornem vis grebet muligheden i et ikke helt så stærkt felt som i tidligere udgaver og har på de seneste to etaper vist sig som den i øjeblikket bedste klatrer. I går var han første mand på toppen af sidste stigning, og i dag var der ingen, der kunne matche ham på de sidste kilometer.

 

Sejren er specielt velkommen i lyset af etapens karakter. Yates har nemlig altid foretrukket kortere stigning, og en lang, jævn opkørsel som denne var bestemt ikke ideel. Derfor må det lune ganske betydeligt, at han er i stand til at tage sin første store sejr i en bjergfinale, også selvom de moderate procenter betød, at det var en afslutning, hvor Yates med sit punch kunne gøre en forskel.

 

Lidt malurt kan man imidlertid godt dryppe i bægeret. Feltet her er nemlig domineret af ryttere, der alle specialiserer i ardennerterræn, og kaster man et blik på top 10, er det faktisk kun Marc Soler, der fortsat er en mand i udvikling, og Jakob Fuglsang, der blev bedt vente på Luis Leon Sanchez, som har deres force på længere stigninger. De øvrige bjergspecialister som Ilnur Zakarin, Warren Bartguil og Bauke Mollema er formsvage, og hans holdkammerat, Esteban Chaves, der ellers har virket flyvende indtil videre, eksploderede totalt, formentlig som følge af kulden.

 

Det var også eneste nedtur for Mitchelton-Scott på en dag, hvor alt forløb perfekt. Holdet har igennem de seneste dage vist sig som et af de allerstærkeste i løbet, og specielt Roman Kreuziger har været guld værd på stigningerne. Det lover godt forud for den afsluttende etape, der altid har været svær at kontrollere. For løbet havde det være sjovere, hvis Tim Wellens eller Julian Alaphilippe, der begge ikke har megen støtte i bjergene, havde haft førertrøjen, men for Yates er der al mulig grund til at have tiltro til, at han kan gøre arbejdet færdigt i morgen.

 

Etapen blev kørt meget afventende, men det var ikke uventet. Som sagt udgøres favoritfeltet stort set udelukkende af ryttere, der aldrig tidligere har gjort sig specielt bemærket i store bjergfinaler på dette niveau. Derfor stillede folk som Tim Wellens, Dylan Teuns og Julian Alaphilippe alle til start med megen tvivl og usikkerhed om, hvorvidt de kunne hænge på de bedste på et regulært bjerg. Først til allersidste turde de lukke op for gassen, men da var løbet allerede kørt.

 

Specielt Teuns har grund til at ærgre sig. Den unge belgier skulle slet ikke have kørt klassement i dette løb og var tiltænkt en rolle som hjælper for van Garderen. Med amerikanerens exit opstod der imidlertid pludselig helt uventede muligheder, og dem har han i sandhed grebet. Selvom han egentlig ikke har haft sit vanlige overskud på de korte stigninger, som er hans speciale, var i dag i stand til at levere en overraskende god klatrepræstation, der giver løfter om mere. Hans evner på enkeltstarterne er stadig alt for begrænsede, men med de fremskridt, han allerede har gjort i år, kan han måske på sigt udvikle sig til en mand med muligheder også i ugelange etapeløb.

 

Det vidste vi allerede, at Tim Wellens er, men alligevel var dagens etape en stor test for belgieren. Aldrig tidligere har han kørt bjergfinale i et stort WorldTour-løb, men han bestod testen på fornem vis. Det relativt svage felt vidner naturligvis om, at han stadig mangler meget i forhold til de rigtige klatrere, men i dag fik han i hvert fald vist, at et løb som Paris-Nice er inden for rækkevidde, hvis ruten er ”rigtig”.

 

Det burde det også være for Alaphilippe, men dagens etape viste desværre, at der fortsat mangler meget for den lille franskmand på de lange stigninger. Selvom han kørte fornemt i Abu Dhabi, er niveauet her ganske enkelt endnu for højt for stortalentet. Der er dog intet, der tyder på, at han ikke kan lære det. Han har ved OL, i Touren og Dauphiné vist, at potentialet er der, men der er altså fortsat et stykke vej at gå. Der er al mulig grund til fortsat at fokusere på klassikerne, der i første omgang synes at være hans foretrukne terræn.

 

Det er det også for Sergio Henao, der desværre stadig er en skygge af den rytter, der sidste år vandt løbet. Det er korrekt, at også han er bedst i mere eksplosivt terræn, men man må ikke glemme, at han i 2016 ofte var sidste mand hos Froome i Tourens høje bjerge. I et års tid har han imidlertid nu været langt fra fordums styrke, og dette løb har desværre blot bekræftet, at der er lang vej, inden vi igen ser den ”rigtige” Henao.

 

Mest ærgrelse må der være i Bahrain-lejren. Ion Izagirre var præcis lige så stærk, som han viste i går, men til slut måtte han alligevel slippe Yates. Havde han blot kunnet hænge på briten, havde han stået på tærsklen til endelig at vinde et af sportens historiske etapeløb (hans hidtil største sejr er Polen Rundt) og dermed konfirmere sin status som specialist i disse løb. Med tanke på, hvor han var efter styrtet i Touren, er det dog en fornem bedrift, at han faktisk nu ser bedre ud end i 2017, hvor han aldrig fandt sin bedste form. At også Gorka fortsætter sin flotte fremgang i bjergene, må helt sikkert glæde holdledelsen forud for Touren, hvor Vincenzo Nibali har behov for bedre bjergstøtte, end han har fået tidligere.

 

Etapen bød generelt på flere lovende præstationer fra unge ryttere. Soler underpræsterede måske en anelse, men bekræftede dog, at han på sigt har store muligheder som bjergrytter. Sam Oomen har efter en skidt start fundet formen, Richard Carapaz viste atter, at han er et af sportens allermest spændende bjergtalenter, Patrick Konrad levede sit livs præstation på en lang stigning, og Felix Grossschartner fik revanche efter gårsdagens skuffelse. Dette års Paris-Nice har generelt været et studium i spændende jnge navne, og langt de fleste har imponeret.

 

Det gjorde Luis Leon Sanchez til gengæld ikke. Spanieren eksploderede totalt på sidste stigning og må skyde en hvid pind efter drømmen om et drømmecomeback som etapeløbsrytter. Desværre bekræfter det blot tendensen fra Ruta del Sol, hvor han også ”døde” mod slutningen af løbet. Det er måske slet ikke en tilfældighed, at Sanchez altid har været bedst i endagsløb og som etapejæger. Restitutionsevnerne rækker tilsyneladende ikke til mere.

 

Set med danske øjne var det ærgerligt, at Jakob Fuglsang ikke fik lov at køre sin egen chance, og man kan i den grad stille spørgsmål ved Astana-holdets taktik, når Sanchez knækkede så tidligt, at det med det samme var klart, at det var helt slut. Når skuffelsen har lagt sig, kan danskeren imidlertid glæde sig over, at han bekræftede de lovende tendenser fra 3. etape, og at han tydeligvis er en af de stærkeste i dette løb. Det er selvfølgelig rigtigt, at feltet her ikke er skræmmende stærkt, og at han næppe havde slået Yates i denne type finale, men det bekræfter i hvert fald, at han fortsætter de lovende takter fra 2017-sæsonen. Det er ærgerligt, at han skipper Catalonien Rundt, der i fraværet af en enkeltstart havde givet ham store muligheder for at jagte et topresultat. Det bliver betydeligt sværere for ham i sit næste etapeløb, Tour de Romandie, hvor tidskørslen er for vigtig til, at han har en reel vinderchance.

 

I første omgang får han imidlertid lov til at jagte et personligt resultat i morgen. Det bliver ikke let i terræn, der er alt for let for ham, og han kan da også ærgre sig over, at det netop er Mitchelton, der har førertrøjen. Måske kan alligevel være med til at skabe rav i den og presse australierne lidt - når nu vi mangler Alberto Contador til at skabe det festfyrværkeri, han har været garant for i de seneste to år.

 

Favoritterne

Hvor vi savner Alberto Contador! To år i træk hat han skabt en forrygende sidste etape med fantastisk underholdning i det svære terræn omkring Nice. Heldigvis er klassementet så interessant sammensat, at der stadig er basis for et helt fantastisk og meget aggressivt cykelløb, når årets Paris-Nice afsluttes med den nu modifcerede klassiske afslutningsetape.

 

Som nævnt ovenfor er det lidt en skam, at det netop er Mitchelton-Scott, der er i front. Med specielt Roman Kreuziger og Esteban Chaves og formstærke Matteo Trentin og Christopher Juul til den tidlige del af etapen har Simon Yates nemlig et hold, som det vel kun er Sky, der kan matche. Yates har samtidig vist så stor styrke de seneste dage, at kun en regulær offday, som den han havde i tirsdags, hvor han jo faktisk blev sat og befandt sig i Demare-gruppen efter sidste stigning, kan forhindre ham i at vinde samlet. Så lad mig med det samme aflive al spænding: intet tyder på, at Yates og Mitchelton-Scott ikke vil være i stand til at kontrollere de værste rivaler og sikre sig den samlede sejr

 

Heldigvis betyder det ikke, at der ikke vil blive kørt cykelløb, tværtimod. Starten på etapen er nemlig knaldhård, og der er nærmest statsgaranti for, at de klatrestærke ryttere, der har tabt tid, vil angribe fra start. Historien viser, at der altid bliver etableret en meget stærk og meget stor gruppe først på etapen, og det vil der helt sikkert blive igen. Det kræver ikke meget fantasi at forestille sig, at navne som Jakob Fuglsang, Richard Carapaz, Rudy Molard, Ilnur Zakarin, Remy Di Gregorio, Tony Gallopin, Warren Barguil, Lilian Calmejane, Jesus Herrada, Pierre Rolland, Jarlinson Pantano, David De La Cruz, Nicolas Roche, Jonathan Hivert og Robert Gesink vil være aggressive, og meget vel alle kan ende med at ramme det rette udbrud.

 

Det mest interessante er dog, at Julian Alaphilippe formentlig også vil forsøge sig. Franskmanden har tabt så megen tid, at han er villig til at satse alt. For ham betyder en 9. plads ingenting, og enhver, der kender lidt til hans mentalitet, vil vide, at han ikke er bange for at tage risici og sætte alt på et bræt. Han er så stærk i dette terræn, at Mitchelton ikke bare kan køre ham ind, og kommer han med i et udbrud, vil scenen blive sat til en fantastisk etape.

 

Vi vil tro, at Alaphilippe vil snige sig med i udbruddet, og det vil tvinge Mitchelton-Scott til at holde højt tempo hele dagen. Derfor vil det blive en knaldhård og selektiv etape, men chancen for, at de bedste fra udbruddet holder hjem. Det er nemlig meget svært at se, hvem der skal køre dem ind. Mitchelton-Scott kan sagtens leve med, at Alaphilippe vinder lidt tid, og i virkeligheden må han for deres skyld gerne tage bonussekunderne. Lotto vil måske gerne vinde med Tim Wellens, men deres hold af sprintertyper og klassikerryttere har ikke en chance for at kontrollere etapen. Heller ikke Bahrain-Merida har styrken i så svært et terræn, og da det meget vel kan tænkes, at David De La Cruz ligesom sidste år sniger sig med i udbruddet, vil Sky formentlig også være fint tilfredse. BMC har lidt muskelkraft til at hjælpe Dylan Teuns, men mon ikke også de vil have en mand med i front. I det hele taget er chancen for, at de fleste hold er repræsenteret ude foran så stor, at Mitchelton-Scott næppe vil få megen hjælp.

 

Derfor tror vi, at det ligesom så ofte før vil være et udbrud, der skal køre om sejren. Det betyder ikke, at Yates ikke vil komme under angreb. Wellens, Izagirre- brødrene og Dylan Teuns vil formentlig alle forsøge sig, men vi tror som nævnt ovenfor, at Mitchelton og Yates kan svare igen. Derfor regner vi med, at klassementsfolkene stort set alle slutter i samme tid, og at udbryderne skal slås om sejren.

 

Det får os til at pege på Julian Alaphilippe som favorit. Franskmanden vil som sagt formentlig køre offensivt, og selvom det næppe rækker til den samlede sejr, kan det sagtens give en etapesejr. Terrænet her er nemlig perfekt for Alaphilippe, der trods dagens lidelser har vist ganske god form. Søndag er stigningerne langt mere moderate, og på denne type bakker er der ikke mange, der kan matche Alaphilippe. Han har nedkørslen som et glimrende våben, især på våde veje, hvis han skulle miste lidt terræn undervejs, og han er næsten umulig at slå i en flad spurt. Dette kunne meget vel udvikle sig til rigtigt indianerløb, som passer Alaphilippe glimrende. Det store spørgsmål er, hvor godt han er restitueret, da han har virket en anelse træt de seneste dage, og om han kan økonomisere tilstrækkeligt med kræfterne, hvis han lurer et hop frem i klassementet. Kan han det, tror vi, at han tager en udbrudssejr. Hvis det til slut samles til en spurt i en mindre gruppe af favoritter, vil han ligeledes være den naturlige favorit.

 

Løbet her har ikke været en stor succes for Lilian Calmejane, der havde så store forventninger. Det var imidlertid ikke helt uventet, at terrænet blev en anelse for hårdt for den talentfulde franskmand. Nu kan han imidlertid gøre, hvad han er bedst til: angribe. Hans enkeltstart og flotte kørsel på 3. etape viser, at han stadig er i god form, og han har også før vist, at han er god i regnvejr. Dette er præcis den type terræn, han elsker, og han er samtidig relativt hurtig på stregen. Hvis ikke han er alt for skuffet over de seneste dages nedture, vil Calmejane helt sikkert spille en stor rolle på denne etape, og han burde være en af de stærkeste i et udbrud.

 

Vi vil blive overraskede, hvis ikke Jakob Fuglsang forsøger sig fra start. Danskeren har intet at miste og har klart vist, at han er en af de stærkeste ryttere i feltet. Med en hård start er der al mulig grund til, at han vil ramme udbruddet, og herefter skal han forsøge at gøre det færdigt i finalen. De relativt lette stigninger er ikke ideelle, men chancerne for, at han er bedste klatrer i udbruddet er stor. Contador har ofte vist, at en stærk mand sagtens kan gøre forskellen også i dette terræn, og den nye stigning tættere på mål, vil gøre det muligt for Fuglsang at køre alene hjem, hvis han har de ben, han viste i dag.

 

David De La Cruz vandt denne etape sidste år, og der er næppe tvivl om, at han drømmer om at gentage bedriften. Spanieren har ikke ramt sit bedste niveau i år, men det havde han heller ikke for 12 måneder siden, hvor han alligevel krydsede stregen først. Han har stadig været en af feltets bedste klatrere og burde atter være en af de stærkeste, hvis en gruppe kommer fri. Han er ikke lynhurtig på stregen, men i en dyst mod en fyr som Fuglsang, vil han sagtens kunne vinde. De La Cruz kan sagtens ende med at gentage sidste års sejr.

 

Tony Gallopin har skuffet stort i det løb, han havde satset alt på fra starten af året. I dag fik han imidlertid oprejsning med en fin præstation i udbruddet, og noget kunne tyde på, at han er ved at komme sig. Han har før vundet denne etape og vil helt sikkert forsøge sig igen. Han kan næppe køre alene hjem med den nuværende form, men hænger han på, bliver han svær at slå i en spurt. Han vil også have en chance, hvis det ender i en spurt i en favoritgruppe - hvis han altså kan hænge på.

 

Det har været et skuffende løb for Bauke Mollema, der viste god form i Algarve. Han er dog en ukuelig fighter og vil helst sikkert forsøge at få noget med hjem. Han har ikke været på toppen, men han har dog heller ikke været helt væk. Derfor burde han kun snige sig med i et udbrud efter en hård indledning, i hvert fald hvis han kan finde motivationen. Han er ikke langsom i en spurt og har næse for at angribe i finalen, så han har gode muligheder for at gøre det færdigt.

 

Det samme har Jonathan Hivert, men hans form er lidt usikker. Han var fremragende kørende i starten af løbet, men har virket lidt træt de seneste dage. Han er ikke en mand til regnvejr og samtidig enormt ustabil, og derfor frygter vi lidt, at gassen er gået af ballonen. Hvis de gode ben er tilbage, er det imidlertid perfekt terræn for ham, da han både kan vinde fra et udbrud og vinde i en spurt i en favoritgruppe.

 

Udbryderkongen Omar Fraile har været livsvigtig for Luis Leon Sanchez og vist ganske god form. Han har nu frie hænder til at angribe, og dette er en etape, der burde passe ham. Om han har formen til at gøre det helt færdigt, er stadig lidt tvivlvomt, men nærmer han sig niveuaet fra sidste års Giro, er han livsfarlig, hvis han kan økonomisere med kræfterne. Han er nemlig også ganske hurtig i en spurt.

 

Rudy Molard måtte desværre smide top 10-drømmen i dag, hvor stigningen blev en anelse for lang. Han har imidlertid vist, at han er bedre end nogensinde, og det gør ham til en oplagt kandidat, nu hvor han ikke længere er en trussel. Disse bløde bakker passer ham ganske glimrende, og han har vist på 6. etape, at han er en af de stærkeste, når stigningerne ikke bliver for lange. Han er ikke den hurtigste på stregen, men han har en fornuftig afslutning.

 

Pierre Rolland er normalt ikke en mand til det tidlige forår, men han har faktisk været overraskende god i dette løb. Hidtil har han ikke fået meget ud af anstrengelserne, men han har virket ganske stærk på stigningerne. Denne etape er langt fra ideel for Rolland, der skal bruge længere bakker og helst en bjergfinale, men han synes være så godt kørende, at han sagtens kan vise sig som stærkeste mand og køre alene hjem fra et udbrud.

 

Det samme kan Jarlinson Pantano, men hans form er bestemt ikke den bedste. Desværre røg han også i asfalten, da han i dag havde ramt det rette udbrud, og selvom han ikke slog sig slemt, har det næppe gjort situationen bedre. Han viste dog flotte livstegn i dag, og dette er en etape, der passer ham som fod i hose. Han er en god klatrer, en fremragende nedkører og lynhurtig i en spurt. Med andre ord har han alle forudsætninger, hvis formen rækker.

 

Det gør den helt sikkert for Alessandro De Marchi, der har kørt fremragende på både enkeltstarten og stigningerne. Desværre styrtede også han i dag, men heldigvis er han sluppet uden alvorlige skrammer. Hvis han har den mindste chance for at angribe, vil han gøre det, og han synes at være stærk nok til at gøre det færdigt. Problemet er, at han ikke er spurtstærk.

 

Endelig bør også Michael Valgren fremhæves. Terrænet er til den svære side, men han har før gjort det godt på denne etape. Formen er der, og vejret passer ham. Kan han hænge på de lettere folk på stigningerne eller foregribe dem på det flade, er han som bekendt hurtig i en spurt.

 

Som sagt tror vi, at udbruddet holder hjem, men skulle det blive favoritterne, der afgør det, er Alaphilippe som nævnt ovenfor den store favorit i en spurt. Udover de allerede nævnte hurtige folk som Gallopon, Hivert, Pantano og Patrik Konrad er det værd at fremhæve Tim Wellens og Dylan Teuns. Begge er de ekstremt formstærke, og de er formentlig de eneste, der måske vil være i stand til at knække Yates i terræn som dette. Skal man derfor pege på ryttere, der kan gøre en forskel til sidst, er de de bedste bud. Teuns’ problem er, at han ikke er hurtig i en flad spurt. Wellens kan til gengæld begå sig også i en spurt i en favoritgruppe.

 

Også Remy Di Gregorio, Jesus Herrada, Richard Carapaz, Warren Barguil, Cyril Gautier, Diego Rosa, Nocolas Roche, Robert Gesink, Ilnur Zakarin, Serge Pauwels og Thomas De Gendt er gode udbrudskandidater, men ikke oplagte vinderbud.

 

Feltet.dks vinderbud: Julian Alaphilippe (udbrud eller spurt)

Øvrige vinderkandidater: Lilian Calmejane (udbrud), Jakob Fuglsang (udbrud)

Outsidere: David De La Cruz (udbrud), Tony Gallopin (udbrud eller spurt), Bauke Mollema (udbrud), Jonathan Hivert (udbrud eller spurt), Omar Fraile (udbrud)

Jokers: Rudy Molard (udbrud), Pierre Rolland (udbrud), Jarlinson Pantano (udbrud), Alessandro De Marchi (udbrud), Michael Valgren (udbrud), Tim Wellens, Dylan Teuns

 

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense David De La Cruz’ sejr fra 2017, Tim Wellens’ sejr fra 2016, Tony Gallopins sejr fra 2015 og Arhurt Vichots sejr fra 2014.

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:
/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Tour du Pays de Vaud(2.NCUP) 24/05-27/05

Hammer Stavanger(2.1) 25/05-27/05

Tour of Estonia(2.1) 25/05-26/05

Grand Prix de Plumelec-Mo...(1.1) 26/05

Boucles de l'Aulne - Châ...(1.1) 27/05

Tf GD Dorigo MO Biemmeret...(1.1) 27/05

Winston Salem Cycling Cla...(1.1) 28/05

Peace race(2.1) 29/05-03/06

Skoda-Tour de Luxembourg(2.HC) 30/05-03/06

Tour de Korea(2.1) 30/05-03/06

Boucles de la Mayenne(2.1) 31/05-03/06

Szlakiem Walk Majora Hubala(2.1) 31/05-03/06

Grand Prix Priessnitz spa(2.NCUP) 31/05-03/06

Hammer Sportzone Limburg(2.1) 01/06-03/06

Carrefour Market Heistse ...(1.1) 02/06

La Classique des Alpes Ju...(1.1) 02/06

AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Pro Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain-Merida

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

BMC Racing Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Mitchelton-Scott

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Quick-Step Floors

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Dimension Data

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team EF Education First-Drapac

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Katusha Alpecin

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team LottoNL-Jumbo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sky

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sunweb

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek-Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »