Optakt: 8. etape af Vuelta a Espana

Ruten

Vueltaen byder på bjergetaper spredt ud over hele løbet, og derfor er klassementsrytterne som regel altid blevet testet allerede i den første uge. Der er dog tradition for, at kampen om den samlede sejr for alvor intensiveres i løbets anden weekend, der ofte byder på de første seriøse udfordringer. Der er som regel tale om mål på relativt korte, stejle stigninger, og den tradition fastholdes i 2017, hvor anden weekend byder på to klassiske afslutninger med meget stejle mure. Denne gang har man ganske vist haft en usædvanligt svær bjergetape tidligt i løbet, men det er nok på den korte, altid spektakulære Xorret de Cati-stigning, der er tilbage efter seks års fravær, at vi vil få de første reelle indikationer på, hvem der måske kan true Chris Froome.

Den første af de to svære etaper i weekenden byder igen på en lang distance, da der skal tilbagelægges hele 199,5 km mellem Hellin og Xorret de Cati. Der er tale om en ganske voldsom finale, men den øvrige del af etapen er ikke specielt svæk. Fra starten går det via let stigende veje mod nordøst, inden man drejer mod sydvest for at køre let ned ad bakke. Herefter fortsætter man mod vest igennem fladt terræn frem til de to små kategori 3- stigninger Puerto de Buar (6,1 km, 3,4%) og Puerto de Onil (7 km, 3,8%), der har top efter hhv. 111,1 og 127,5 km. Herfra fortsætter man ned til det vestligste punkt i Alcoi, hvorfra man drejer mod sydvest for via en lille bakke at køre forbi dagens indlagte spurt, der er placeret med 40 km igen.

Efter spurten venter en lille sløjfe, hvor man først via let faldende terræn kører mod syd, inden man vender rundt for via let stigende terræn at køre mod nord og nordøst frem den bunden af kategori 1-stigningen Alto Xorret de Cati, der er løbets helt afgørende udfordring. Den er ganske vist kun 5 km lang, men stiger med hele 9% i gennemsnit og når undervejs hele 18%. De første 1500 m er næsten flade, men herefter bryder helvede løs, da stigningen herefter stiger med mellem 11 og 18%, inden den flader en smule ud på de sidste 500 m. Fra toppen resterer barer 2900 m, der først består af 900 m fladt terræn, og derefter en meget hurtig og teknisk helt ukompliceret 1 km lang nedkørsel. Den sidste kilometer byder på lidt tekniske udfordringer med mange bløde sving, inden man når den bare 50 m lange opløbsstrækning. Efter en lille rampe på 8% stiger de sidste 500 m 1,6%.

Læs også

Starttider: Prolog til Romandiet Rundt 2024

Etapen byder på i alt 2230 højdemeter.

Xorret de Cati gjorde debut i 2000, hvor Eladio Jimenez slog Roberto Heras med 3 sekunder. Han gentog såmænd bedriften ved at sejre fra et udbrud i 2004, inde Gustavo Cesar Veloso var bedste mand fra et udbrud i 2009. I 2010 satte David Moncoutie sine følgesvende på stigningen og tog en af sine mange Vuelta-etapesejre med fornem solokørsel, inden favoritterne udkæmpede deres kamp. Stigningen har også været benyttet i det genopstandne Volta a la Comunitat Valenciana, hvor Wout Poels sidste år kørte sig til en knusende solosejr på løbets kongeetape.

Vejret

Der er ingen nåde for rytterne, der kan se frem til endnu en varm dag. Lørdag byder kun på enkelte skyer og en temperatur på hele 31 grader. Der vil bare være en let vind fra sydøst. Det giver sidevind på første del af etapen og derefter hovedsageligt modvind og sidemodvind. Der vil være medvind på indløbet til stigningen, mens der vil være sidemodvind på selve opkørslen og den efterfølgende nedkørsel, indtil man får sidemedvind og sidevind på de sidste 2 km.

Analyse af 7. etape

Brian Holm har ikke lagt skjul på, at det er en del af Quick-Step-holdets DNA, at man altid jagter en etapesejr, når man har muligheden. Det er måske den væsentligste forklaring på holdets fantastiske succes, at man sjældent lader en mulighed være uforsøgt, og der kan ikke være nogen tvivl om, at dagens etape må have været udset som et mål for det belgiske mandskab, der i Matteo Trentin og Julian Alaphilippe havde hele to vinderkandidater.

Alligevel valgte man helt usædvanligt ikke at jagte udbruddet, da det - i øvrigt ganske overraskende - kom afsted uden deltagelse fra belgierne. Dermed brød man med traditionen, men det vidner om, at selv Quick-Step trods alt har en grænse, og at det i en grand tour er afgørende at vide præcis, hvornår man skal spare på kræfterne. At jagte et brølstærkt 14-mandsudbrud på en dag med næsten 3000 højdemeter i mere end 30 graders varme var en opgave, der for det første kunne vise sig at være for svær, og for det andet kunne have kostet så meget, at man ville mangle afgørende støtte til David de la Cruz på de kommende etaper. De næste to dage vil for alvor afsløre, om den unge spanier virkelig kan drømme om podiet i sin sidste grand tour inden skiftet til Sky, og derfor var det et klogt valg af Quick-Step ikke at give sig i kast med en mission, de næppe havde fået hjælp til.

Læs også

Optakt: Tour de Romandie

Det var dog ikke helt uden omkostninger. Ikke alene mistede man muligheden for en etapesejr, Matteo Trentin smed også afgørende point væk i jagten på den grønne trøje. Med udsigt til kun to sprinteretaper senere i løbet, var dagens etape en af de vigtigste for ham, men det er sandsynligvis udtryk for, at Quick-Step allerede har indset, at de næppe vinder en trøje, som Chris Froome i lyset af rutens brutale karakter må betragtes som værende storfavorit til.

Trods risikoen for sidevind gav det derfor feltet og klassementsrytterne en relativt nem dag - så nem, som den kan blive i en brutal Vuelta - og det var helt sikkert velkomment forud for weekendens store slag. End ikke Alberto Contador så nogen grund til at teste benene på den sidste stigning, og derfor gav etapen ikke anledning til nogen form for drama. Det var dog uheldigt for Wilco Kelderman, der ellers efter kramperne i mandags ser ud til at være tilbage i topform, smed lidt tid i finalen pga. en dum punktering. Hollænderen, der er i de seneste år slet ikke har klatret så godt som tidligere, skal efter et uheldsramt forår i dette løb for alvor skal bekræfte, at han fortsat er at betragte som klassementsrytter i grand tours, og han viste i Polen Rundt, at han måske er tilbage ved tidligere tiders styrke

Det var ganske bemærkelsesværdigt, at Warren Barguil i øvrigt ikke ventede på sin kaptajn. Vi har egentlig troet ham og holdet, når de har hævdet, at de alene er for hollænderen, men noget kunne tyde på, at Barguil faktisk også vil køre klassement. Han havde indikeret, at han ville smide tid tidligt i løbet, men det er endnu ikke sket, og da han i stedet har holdt sig til også i sidevinden og på de flade dage, tyder meget på, at han nu vil teste sig selv i sin ”gamle” rolle efter det ellers succesfulde eksperiment i årets Tour de France. Det er dog stadig uklart, hvordan Fortuneo vil benytte ham i næste års Tour, og han har for nylig sagt, at der fortsat går et par år, inden han vil køre klassement i Touren igen.

Med klassementskampen neutraliseret fik udbruddet lov til at dyste om sejren, og her viste Matej Mohoric endelig, at det ikke var uden grund, at han blev junior- og U23-verdensmester i to på hinanden følgende år. Han havde ellers en meget svær første tid som professionel, men det skyldtes i høj grad den næsten vanvittige beslutning, at han allerede efter bare ét år i U23-kategorien blev professionel. Han endte som en temmelig anonym hjælperytter, men siden han køre stærkt i forårets Trofeo Laigueglia har det for os været klart, at han har nået et nyt niveau. Det har han bekræftet flere gange i år, senest med den flotte fjerdeplads på den svære 5. etape, der slet ikke passede ham. Det var vidnesbyrd om, at han har fundet storformen, og derfor var han en oplagt joker til dagens etape, som vi påpegede i gårsdagens optakt. Med et punch på korte stigninger, en god spurt og ikke mindst hans fantastiske nedkørselsevner var han skræddersyet til etapen, og med en sejr fik han reddet Vueltaen for et UAE-mandskab, der med en formstærk Darwin Atapuma, en stadig bedre Jan Polanc, altid farlige Rui Costa og dieselmotoren Louis Meintjes klar til bjergene formentlig bliver et interessant bekendtskab i løbet.

Mohorics sejr blev i høj grad grundlagt på nedkørslen, hvor han gjorde brug af den teknik, han selv har udviklet. Det er egentlig Chris Froome, der har fået æren for den efter sidste års Tour-etape på Peyresourde, men det var Mohoric, der ”opfandt” den. Det trak således store overskrifter, da han benyttede den til at blive U23-verdensmester i 2013, og siden er den blevet overtaget af et hav af ryttere. Den er ikke køn, men vanvittigt effekt, og der er en eller anden form for retfærdighed i, at Mohoric også på højeste niveau fik en fortjent belønning for en teknik, der synes at være kommet til sporten for at blive.

Mens Mohoric kan glæde sig, kan man ikke lade være med at have ondt af Movistar og specielt Jose Joaquin Rojas. Spanieren er en fantastisk alsidig cykelrytter, der magter stort set alle cykelsportens discipliner, men desværre får han meget sjældent belønning som fortjent. Der er få ryttere, der har så mange top 10-placering i så bredt et spektrum af løb, men det er påfaldende, hvor sjældent en så spurt- og klatrestærk rytter vinder. Af en eller anden grund går et eller andet altid galt i disse finaler, hvor det mest påfaldende er, at han ofte bliver slået af langt langsommere ryttere i spurterne. Det skete også i dag, hvor han endda blev overrumplet af den lille klatrer Pawel Poljanski, der normalt overhovedet ikke kan spurte. Man under Rojas den store sejr, han har fortjent. Heldigvis giver formen og ruten muligheder for, at det kan lade sig gøre, ikke mindst efter at Movistars ufattelige serie af uheld betyder, at både Dani Moreno og Carlos Betancur er styrtet ud af klassementsbilledet.

Man må også tage hatten af for Pawel Poljanski. Det er ikke nemt at blive nummer 2 to dage i træk og på to relativt forskellige ruter. I Vueltaen handler alt imidlertid om friskhed, og derfor ser man ofte, at det er de samme ryttere, der igen og igen er fremme. Efter tidligt i løbet at have lidt af samme maveonde som Rafal Majka, er han tilsyneladende kommet sig, og med den form, han viser, kan løbet her blive hans store gennembrud. Han er kendt som Majkas nære ven og bodyguard og er derfor normalt en helt anonym hjælperytter, men her kan han få lov at køre sin egen chance.

Etapen var til gengæld en nedtur for Thomas De Gendt. Belgieren jagter desperat drømmen om at sikre sig den Vuelta-etapesejr, der vil gøre hans grand tour-CV komplet, og dagens etape var måske en af hans allerbedste chancer. I sidste ende manglede han den superdag, som han af og til har, men der er dog løfterige tendenser. Han er ikke lagt fra topformen, og når han er velkørende, ved vi alle, at han kan ramme den dag, hvor han er helt ustyrlig og nærmest kan sætte hele feltet fra hjul.

Endelig fortjener Manzana Postobon og Jetse Bol en kommentar. Mange havde nærmest kun lidt hånlig latter til overs for colombianerne, da de fik det sidste wildcard til løbet. Nu har hollænderen imidlertid to gange været tæt på at tage førertrøjen, og man har haft en mand i top 10 på næsten alle etaper. Sjovt nok præsterer holdet faktisk bedre i deres største løb, end de har gjort i de mindre løb tidligere på sæsonen, og det skyldes ikke mindst Bol, der har gennemgået en Jalabert-agtig udvikling. Fra at have været sprinter og var endt som et glemt hollandsk talent, der af LottoNL-Jumbo blev vejet og fundet for let, har han nu etableret sig som en langt mere alsidig rytter, der var tæt på at vinde kongeetapen i Sarthe tidligere i år og endda er kommet i top 10 i det bjergrige Vuelta a Burgos. Han bliver spændende at følge på den videre færd.

Læs også

Optakt: Prolog til Tour de Romandie

Favoritterne

Det er som sagt en tradition, at klassementskampen for alvor intensiveres løbets anden weekend, og det er også tilfældet i år, hvor man helt i overensstemmelse med traditionen byder på finaler på to brutalt stejle mure. Der er endda tale om to klassikere, som mange trofaste Vuelta-fans vil kunne huske. I morgen gælder det Cumbre del Sol, der var scenen for Tom Dumoulins reelle gennembrud som grand tour-rytter - han slog Chris Froome i en af de vildeste finaler i de senere år - og i morgen gælder det Xorret de Cati, der altid skaber drama og alt for længe har været ude af løbet. Ingen af stigningerne er lange, men de er begge stejle, passer til samme ryttertype og vil give de første virkelige svar på, hvem der kan udfordre Chris Froome i årets løb.

Xorret de Cati er blevet lidt af en nyklassiker, og vi ved derfor, hvad vi skal forvente. Stigningen er måske kort, men den er så stejl, at feltet altid eksploderer til atomer, og som Wout Poels viste sidste år i Volta a la Comunitat Valenciana, kan den bedste klatrer sagtens køre alene hjem, endda med en ganske stor margin. Der er måske ikke mål på toppen, men nedkørslen er så nem, at den reelt ikke spiller nogen rolle.

Det store spørgsmål er som altid på en etape som denne, om vi skal have ét eller to cykelløb. Der er ingen tvivl om, at vi vil se et reelt slag mellem favoritterne, men med yderligere en svær etape i vente søndag, er der god sandsynlighed for, at det som så ofte før ender med en udbrudssejr i Xorret de Cati. Specielt Chris Froomes Sky-mandskab har brugt ufatteligt mange kræfter de seneste dage, og på et eller andet tidspunkt må man holde lidt igen. I den nuværende situation har Froome ikke grund til at tage de store risici ved at bringe bonussekunderne i spil, og skal han vælge mellem weekendens etaper, foretrækker han nok at vinde på Cumbre del Sol, hvor han har revanche til gode, og hvor finalen trods alt passer ham lidt bedre.

Det er altså usandsynligt, at Sky vil jagte udbruddet, og det efterlader specielt to hold med nøglen til, hvad der skal ske: Trek og Cannondale. Alberto Contador har de to foregående dage fået vanvittigt meget selvtillid, og han stråler af kørelyst. Han har en kolossal opgave foran sig, hvis han vil på podiet, og han skal derfor gribe snart sagt enhver mulighed. Han kan specielt godt bruge bonussekunder, og han vil helt sikkert meget gerne have den forløsende etapesejr så tidligt som muligt. Det kunne inspirere ham til at gå efter sejren allerede lørdag. Under alle omstændigheder vil Trek formentlig tage ansvar mindst én af dagene i weekenden.

Det andet hold med muligheder er Cannondale. Michael Woods har ikke lagt skjul på, at hans mål er at vinde på en af løbets mure i den første uge, og efter at man smed muligheden væk på 5. etape, er der nu kun to chancer tilbage. Netop 5. etape må imidlertid have givet Woods selvtillid, da den beviste for ham, at han på stejle, eksplosive stigninger faktisk kan følge de bedste. Det må for alvor have givet ham lysten til at forsøge noget på weekendens etaper. Cannondale har ikke det bedste hold af klatrere, men netop i weekenden er etaperne hovedsageligt flade. Derfor er det en relativt overkommelig opgave for dem at kontrollere etapen, og det formoder vi, at de vil gøre. Lørdagens etape er måske endda hans bedste mulighed, da han her kan gøre brug af sin spurtstyrke og ikke nødvendigvis skal slå Froome på selve stigningen.

Alle ved dog, at et udbrud har chancer, og det bør derfor blive endnu en hurtig og aggressiv start. Den flade indledning betyder dog, at det er nemmere at kontrollere, og hvis Trek og Cannondale virkelig vil noget på etapen, kan de sagtens forhindre, at der kører meget store grupper, som vi har set på de foregående etaper. Vi forventer derfor endnu en aggressiv indledning, hvorefter en ikke alt for stor gruppe etableres. Sky vil tidligt tage kontrol, men derefter tror vi, at Cannondale og måske også Trek vil tage ansvar. Vi tror derfor, at favoritterne skal køre om sejren, men chancen for en udbrudssejr er også reel. Det er vel 60.40 i favoritternes favør.

Med udsigt til et slag mellem favoritterne forventer vi igen, at Chris Froome vil køre offensivt. Han har været fuldstændigt ovenpå pedalerne hidtil og har lignet en mand i total kontrol. Han kunne måske ikke sætte Esteban Chaves i mandags eller Chaves, Contador og Woods i onsdags, men han har hele tiden lignet løbets stærkeste mand. Måske vil han ikke sætte holdet til at jagte, men der er næppe tvivl om, at han vil udnytte sit gode momentum til at vinde mere tid i finalen. Derfor kan vi vente endnu en superforcering af megatalentet Gianni Moscon, inden Mikel Nieve og den stadigt bedre Wout Poels vil sætte Froome op til det afgørende angreb.

Det er værd at huske på, at Froome faktisk er god på korte, stejle mure. Faktisk har han i Vueltaen altid haft det svært på lange stigninger, men opnået sine bedste resultater i de eksplosive finaler. Det var ikke uden grund, at han sidste år vandt på Pena Cabarga, og at han efter en svær start for to år siden endelig viste klassen på Cumbre del Sol. Det er blot to eksempler på, hvor god han er i disse finaler, og det vil føre alt for vidt at opremse, hvor mange gange han efter at have lidt på et stort bjerg pludselig har sat rivalerne i disse finaler. Hidtil har han ikke kunnet køre fra rivalerne, men dette er løbets hidtil sværeste stigning. Vi tror ikke, at der er nogen, der kan matche ham, og han kan sagtens ende med en solosejr. Samtidig er han hurtigere end både Esteban Chaves og Alberto Contador i en spurt, og det gør ham til den klare favorit.

Esteban Chaves har hidtil ikke givet Froome en millimeter. Jo, han blev sat på gårsdagens etape, men det er efterfølgende kommet frem, at det skyldtes et uheld, hvor David de la Cruz styrtede og tvang Chaves til at sætte foden på jorden. Det kostede ham et par meter, men hvis benene alene havde gjort forskellen, havde han formentlig fulgt Froome og Contador hele vejen til toppen. Der har i hvert fald ikke været antydningen af svaghedstegn hidtil, og da han er god på en stigning som Xorret de Cati, har han en god mulighed for at følge Froome. Samtidig har han en reel chance for at slå Froome i en spurt - husk på, at han slog hurtige Uran i sidste års Il Lombardia - og derfor er han en oplagt vinderkandidat.

Læs også

Bernal bedre end før det skæbnesvangre styrt: Vil være verdens bedste

Alberto Contador har vist, at han er tilbage. På de seneste to svære etaper har han sammen med Froome lignet løbets stærkeste mand, og han har endda en historik, der tilsiger, at han kun bliver bedre og bedre fra nu af. De korte stejle stigninger passer ham ikke ideelt, men denne finale er dog bedre for ham end onsdagens. Her var han endda i stand til selv at forcere i finalen, og det vidner om hans høje niveau. Hans problem er, at han bliver slået af både Froome og Chaves i en spurt, og skal han vinde, skal han derfor alene hjem. Han har imidlertid den fordel, at han er langt efter, og hvis Froome er på grænsen, er det Contador, han lader køre, ikke Chaves. Hvis der er nogen, der faktisk kan sætte Froome direkte, må det også være spanieren.

Som sagt er Michael Woods specialist på korte stejle stigninger, og han har helt sikkert udset sig denne etape. Han viste i onsdags, at han kan følge de bedste i disse finaler, og han har samtidig den fordel, at han er hurtigere end alle vores tre topfavoritter i en spurt. Der er dog en risiko for, at denne finale trods alt er en anelse for lang for ham, og vi har en tvivl om, hvorvidt han faktisk kan følge ovennævnte trio. Han blev trods alt sat på stigningen i går, og han synes at være et niveau under de bedste. Han kan imidlertid måske lukrere på det taktiske spil, og er han med hjem til stregen, vinder han formentlig.

Skal favoritterne dyste om sejren, er det svært at forestille sig, at vinderen ikke er en af de fire ovennævnte. Skal vi pege på en, der måske kan overraske, er det Tejay van Garderen. Det er svært ikke at tage hatten af for amerikaneren, der ser ud til at være tæt på det niveau, han havde i Dauphiné for to år siden, hvor han slog Froome på en bjergetape. Det er specielt imponerende, at han har gjort det så godt på eksplosive stigninger, der slet ikke passer ham. Morgendagens finale passer ham heller ikke, men den er trods alt bedre for ham end det, vi har set hidtil. Froome giver ham næppe meget snor, men han er helt sikkert mere bange for Chaves end for van Garderen. Derfor kan han måske udnytte det taktiske spil, hvis han igen kan sidde med i finalen.

En rytter, der helt klart er i fremgang er Ilnur Zakarin . Det har hele tiden været hans mål at toppe sidst i løbet, og efter en svær start, er det tydeligt, at han bliver bedre og bedre. Også han er bedre på de rigtige stigninger, men denne finale passer ham trods alt bedre end de foregående. Han har allerede tabt lidt tid og er derfor ikke den værste rival for Froome, som kan lade ham køre. Han har vist, at han har næse for at time sine angreb. Samtidig er han ikke helt langsom på stregen, hvis han kan styre sig sikkert end af nedkørslen, der heldigvis for ham ikke er teknisk.

Skulle et udbrud holde hjem, vil vi pege på Rafal Majka. Polakken viste i går, at han er ved at komme sig over sit maveonde, og selvom han i første omgang har givet udtryk for, at han vil satse på de sidste to uger, vil han formentlig give det et skud allerede i morgen, hvis han føler sig kørende. Den flade start gør det til et lotteri at ramme udbruddet, men han vil have et helt hold til at hjælpe sig. Kommer han med, er der næppe nogen, der kan slå ham i denne finale.

Enric Mas viste for alvor talentet i går, hvor han var stærkeste mand i udbruddet på den meget stejle sidste stigning. Det viser, at supertalentet stadig er i form, og han må være opsat på at gå efter etapesejren på en etape, der passer ham langt, langt bedre. Det er ikke nemt at komme afsted i en flad indledning, men lykkes det, er han med stor sandsynlighed udbruddets bedste klatrer.

Det andet spanske supertalent Marc Soler har også allerede været tæt på en etapesejr efter en ellers svær start på løbet. På 5. etape var han formentlig udbruddets stærkeste mand, men han blev slået på det flade stykke inden stigningen. Denne etape passer ham dog bedre, og han vil helt sikkert være motiveret. Han er temmelig ustabil, og han kan sagtens falde helt igennem, men i et udbrud er der gode chancer for, at han er bedste klatrer.

På næsten hver eneste etape skal Julian Alaphilippe nævnes. Efterhånden som løbet skrider frem, og han nærmer sig topformen, øges chancerne for, at han vinder en etape. Var han på 100%, ville han være meget svær at slå på en kort, eksplosiv stigning som denne, men nu er det trods alt mere tvivlsomt, om han er stærk nok. Til gengæld er han bedre på det flade og har bedre chance for at ramme udbruddet end mange af de mere rene klatretyper.

Endelig vil vi pege på Darwin Atapuma. Colombianeren har sendt lidt blandede signaler om sin form. Han var god på 3. etape, men skuffede i går. Han er dog så sublim en klatrer og så ustabil en rytter, at han sagtens kan være flyvende lørdag. Han har dog meget lidt power i fladt terræn, og derfor kan det blive umuligt for ham at ramme udbruddet.

Læs også

Optakt: 3. etape af Presidential Tour of Türkiye

Andre gode kandidater er Sander Armee, Bart De Clercq, Jan Polanc, Joe Dombrowski, Daniel Moreno og Damiano Caruso.

Feltet.dks vinderbud: Chris Froome

Øvrige vinderkandidater: Esteban Chaves, Alberto Contador

Outsidere: Michael Woods, Tejay van Garderen, Ilnur Zakarin

Udbrudskandidater: Rafal Majka, Enric Mas, Marc Soler, Julian Alaphilippe, Darwin Atapuma, Sander Armee, Bart De Clercq, Jan Polanc

BEMÆRK: Optakten til 9. etape bliver desværre sandsynligvis forsinket og i forkortet form. Vi håber at have den klar lørdag aften, men der er en risiko for, at den først kommer på siden søndag formiddag. Vi beklager.

Det vil være Tobias Munck Sørensen, der guider jer igennem live-opdateringen på lørdagens 8. etape, hvor han beredvilligt vil besvare jeres spørgsmål i Emil Axelgaards fravær.