Optakt: 9. etape af Tour de France

Ruten

Det hører til traditionerne, at den sidste etape inden første hviledag som regel er en nøgledag i klassementet. Det vil bestemt også være tilfældet i år, hvor en hård weekend i Jura-bjergene afsluttes med en tilbagevenden til Mont du Chat, der senest blev afprøvet på 6. etape af Criterium du Dauphiné. På papiret kan etapen måske se tilforladelig ud i kraft af den relativt lange distance fra toppen af stigningen til mål, men man skal ikke lade sig snyde. Mont du Chat er en usædvanligt stejl stigning efter normal Tour-standard og er langt mere sammenlignelig med det, man normalt finder i Giroen og Vueltaen. Dauphiné viste, at den kan få feltet til at eksplodere til atomer, og selvom der denne gang er lidt længere tid til regruppering i finalen, er der udsigt til et stort slag mellem klatrerne lige inden en første velfortjent hviledag.

Etapen byder på i alt 181,5 km, der fører feltet fra Nantua til Chambéry, og de foregår alle i noget af det sværeste terræn, Jura-bjergene kan byde på. For første gang i årets løb er der tillige tale om en hård start, idet man straks fra begyndelsen kører mod nordøst op ad kategori 2-stigningen Cote des Neyrol (3,2 km, 7,2%), der har top efter 3,5 km. Her sætter man kursen mod sydøst for at fortsætte direkte op af kategori 3-stigningen Col de Berentin (4,1 km, 6%), hvis top kommer efter de første 11 km, der alle er stigende. Herefter venter ca. 5 flade kilometer, inden man fortsætter mod sydøst og syd via en lang nedkørsel.

Nede i Rhone-dalen brydes det flade terræn kortvarigt af den lille kategori 3-stigning Cote de Frandiens (2,4 km, 6%), hvis top kommer efter 38 km, inden det igen falder let ned til byen Seyssel. Her vinker man imidlertid farvel til dalen for at slå en stor sløjfe mod vest ind i bjergene. Det sker via en tur op ad årets kørte kategori HC-berg, Col de la Biche (10,5 km, 9%), der er en aldeles modbydelig stigning, hvis første fem kilometer hovedsageligt stiger med mere end 10%, inden der følger fire kilometer med 8-10% og til slut en lettere afslutning. Toppen nås efter 67,5 km og efterfølges af en nedkørsel, hvorefter man fortsætter mod syd gennem et kort dalstykke. Herefter rammer man den frygtede HC-stigning Grand Colombier (8,5 km, 9,9%), der efterhånden er blevet et hyppigt bekendtskab i Touren. Fra denne side er der tale om en helt modbydelig opkørsel, hvor det efter den første kilometer over de næste tre kilometer stiger med hhv. 11,5%, 14,5% og 12,5% i gennemsnit, inden en let kilometer fører frem til de sidste 3 km, der stiger med 8-10%. Toppen er placeret efter 91 km, og herefter fortsætter man mod øst via en svær nedkørsel tilbage til Rhone-dalen.

Læs også

Dansk sprintertalent tager stor sejr

Efter den svære sektion venter nu et længere fladt stykke, der fører feltet mod syd langs floden og genne, Culoz, hvor Jarlinson Pantano sidste år vandt en etape. Efter 126,5 km kommer den indlagte spurt, der er teknisk ukompliceret og stiger med ca. 3% i den sidste kilometer. 7,5 km senere nås toppen af den lille kategori 3-stigning Cote de Jongieux (3,9 km, 4,2%), inden en lille nedkørsel leder frem til den brutale finale. Over de næste 16 km stiger det uafbrudt, men det er når man drejer mod øst for at køre op ad HC-bjerget Mont du Chat (8,7 km, 10,3%), at helvede for alvor bryder løs. Således er der tale om en vanvittig stigning, der efter en moderat start med stigningsprocenter på 7-10 over de første fire kilometer, byder på procenter mellem 9,5 og 13 på den sidste halvdel.

Toppen kommer med 26 km til mål og efterfølges af en lynhurtig og teknisk svær nedkørsel, der leder ned til bredden af Bourget-søen. Her fortsætter man mod syd og sydøst over de sidste 13,5 km, der er helt flade og leder gennem La Motte-Servolex, hvor der var mål på den tilsvarende Dauphiné-etape. Denne gang fortsættes dog yderligere 7 km til Chambéry, hvor det stiger ganske let over de sidste 5 km, herunder med 1% på den sidste kilometer. Finalen er ekstremt kompliceret, idet der på de sidste tre kilometer er ikke færre end tre rundkørsler og seks skarpe sving, hvoraf de sidste to kommer på den sidste kilometer. Det sidste leder ind på den 550 m lange, 6,5 m brede opløbsstrækning.

Chambéry var senest vært for et stort cykelløb i 2003, hvor Laurent Lefevre tog en udbrudssejr i Criterium du Dauphiné. To år tidligere havde Jens Voigt taget en solosejr i samme løb. I 2012 lagde man asfalt til prologen i bjergløbet Tour des Pays de Savoie, der blev vundet af Westley Gough foran Marc Ryan og en ung Tim Wellens, der er til start i årets Tour.

Læs også

Skuffet dansker reagerer på fjerdeplads

Vejret

Da man testede Mont du Chat i årets Dauphiné, drog mange et lettelsens suk over det gode vejr, og alle var enige om, at det kunne have været kaos på den sidste nedkørsel, hvis regnen havde meldt sig. I de sidste par dage har der derfor været megen snak om, at vejrudsigten netop i nogen tid har spået risiko for nedbør søndag, og det har ikke ændret sig. Det ventes at være temmelig overskyet, men tørt fra morgenstunden, men der er er meldt 75% risiko for regn- og tordenbyger hele eftermiddagen. I alt ventes 7 mm regn i Chambery, hvor temperaturen vil være 28 grader. Der vil være en svag til let vind fra skiftende retninger, hovedsageligt fra vest, men i finalen fra øst. Det giver med medvind først på etapen, sidevind i dalen, modvind på Col de la Biche og med vind på Grand Colombier og nedkørslen. Hvis vinden er vendt i tide, vil der være modvind på Mont du Chat og nedkørslen samt side- og sidemodvind på det flade stykke. Der vil stort set være sidemodvind uafbrudt på de sidste 5 km.

Analyse af 8. etape

Det er sjældent, at et af sportens supertalenter flyver helt under radaren. Trods en sejr i Triptyque des Monts et Chateaux i 2015 var der imidlertid ikke mange, der havde noteret sig, at Direct Energie forud for sidste sæson skrev kontrakt med nyprofessionelle Lilian Calmejane. Straks fra start viste han dog sit store potentiale, og undertegnede noterede første gang, at noget stort kunne være i vente, da han viste sig frem i de kuperede tidlige etapeløb i februar sidste år. Det gav store forventninger til, hvad det kunne blive til i de større løb, men han kom hurtigt ned på jorden, indtil formen pludselig dukkede op ud af det blå, da han vandt et store etapesejr i Vueltaen, sin første grand tour.

At han ikke var en nogen døgnflue viste han med et brag af en forår, hvor han vandt hele tre mindre etapeløb. Det siger meget om hans karakter, at de alle blev vundet på samme vis. I hverken Etoile de Besseges, Coppi e Bartali eller Circuit Cycliste Sarthe tog han sejren ved at vinde på traditionel vis. I stedet grundlagde han triumferne ved at angribe fra distancen - i det italienske løb endda på en flad sprinteretape - og hver gang viste han sig at være helt umulig at hente. Det vidner om karakter, styrke og en ufattelig næse for at udse sig det rette moment, og det var præcis de tre egenskaber, der gav ham en fantastisk etapesejr på en brutal etape i Jura-bjergene i sit første Tour de France.

Vi må indrømme, at vores forventninger forud for Touren ikke var for store. Efter sit flotte forår havde han nemlig en skuffende klassikersæson, og det så ud til, at han manglede det sidste for at være med på højeste niveau. Da han spillede med musklerne i finalerne på 3. og 5. etape, blev det imidlertid hurtigt klart, at han var en af løbets stærkeste, og det gjorde ham til en af de oplagte forhåndsfavoritter. At han allerede nu kan vinde en så hård etape, der blev kørt i et tempo, der overgik, hvad arrangørerne havde forventet, er imidlertid dybt imponerende.

Hvad det kan blive til på sigt, er fortsat uklart. Han har tidligere givet udtryk, at han bedre kan lide at køre offensivt end at køre klassement. Samtidig har han hidtil haft det svært i de høje bjerge, og begge hans grand tour-etapesejre er taget i det, man kan kalde hårdt, kuperet terræn. Vigtigere er det dog at lære mere om hans stabilitet. Sidste år forsvandt han helt ud af Vueltaen efter sin etapesejr, og det bliver interessant at se, om han denne gang har større holdbarhed. Har han det, kan han blive en interessant mand til bjergtrøjen - i hvert fald hvis han har kræfter til at køre offensivt igen i morgen, der måske er løbets allervigtigste dag for de ryttere, der har blik på prikkerne.

Også Robert Gesink fortjener ros for sin fornemme indsats. Allerede sidste forår sagde han, at han drømte om at få chancen for at køre en grand tour med fokus på etapesejre. Den mulighed fik han uventet i sidste års Vuelta, efter at en slem hjernerystelse fra Schweiz Rundt kostede ham deltagelsen i Touren og fik ham til at starte det spanske løb i halvdårlig form. Han fik dog smag for det, da han vandt kongeetapen til Col d’Aubisque, og derfor gjorde han det allerede i vinterpausen klart, at hovedmålet i år var at vinde en etape i Touren.

Egentlig så det ikke lovende ud. Han har haft et elendigt forår, hvor han har kørt dårligt i alle de etapeløb, hvor han egentlig havde store ambitioner. Da han blev nummer 3 ved de hollandske mesterskaber i enkeltstart, blev det imidlertid klart, at han havde timet formen perfekt, og vi har siden da haft store forventninger til ham. Faktisk ærgrer det os, at han ikke blev nemt i gårsdagens optakt, men vi var overbeviste om, at han ville spare på kræfterne til søndagens etape, der passer ham langt bedre. Han greb imidlertid muligheden i dag, og med sin dieselagtige kørsel kom han tilbage igen og igen. I sidste ende blev han slået af en suveræn Calmejane, men det lover godt for fortsættelsen. Modsat franskmanden har den hollandske dieselmotor nemlig tradition for bare at blive bedre og bedre, og hans bedste terræn venter først i de høje bjerge.

Som ventet blev der ikke angrebet fra favoritternes side. Som vi skrev i går, var respekten for morgendagens etape sandsynligvis alt for stor, og det eneste, der kunne ændre på den defensive tilgang, var eventuelle svaghedstegn fra Sky. Dem var der imidlertid ingen af, snarere tværtimod. Briterne lagde et vanvittigt hårdt løb i en jerngreb, hvor man havde situationen under kontrol gennem hele forløbet, og da Froome fortsat havde sine fire vigtigste hjælpere hos sig i bunden af den sidste stigning, ville det være hovedløst at spilde kræfter på et angreb, der med sikkerhed ville blive kørt ind på det flade stykke.

Sky kørte et ekstremt klogt løb. Man udnyttede, at Mikel Landa og Sergio Henao ikke havde smidt meget tid, og ved at lade dem køre med i udbruddet havde man håbet på at havne i en situation, hvor man kunne tvinge andre til at føre. Med Andrew Talansky, Pierre Latour og Mathias Frank foran måtte Froome imidlertid efterfølgende indrømme, at man ikke turde tage nogen chancer, og derfor lykkedes strategien ikke helt. Man fik dog duoen tilbage til feltet helt uden, at de havde brugt unødige kræfter, og det havde resten af holdet heller ikke. Det må være skræmmende for resten af feltet at se, hvordan Michal Kwiatkowski - der helt klart ikke har været bedre nogensinde - ene mand holdt nogle af verdens bedste klatrere i snor og endda kørte kraftigt ind på dem helt frem til bunden af sidste stigning. Dermed havde hverken Nieve, Landa, Henao eller Thomas taget en eneste føring, da man ramte bjerget, og her kunne man endda nøjes med at bruge Henao til at holde udbruddet i snor. Med andre ord er man kommet igennem en meget svær dag ved stort set kun at have brugt Knees, Kwiatkowski, Henao, Kiryienka og Rowe (der desværre virker til at være langt fra formen), og det er et ganske godt udkomme. Hvis Kwiatkowski kan holde dette niveau, bliver det svært at få skovlen under briterne.

Læs også

Dobbeltsejr i perfekt spurt - Asgreen misser podiet

Til gengæld kan man undre sig over BMCs taktik. Naturligvis var det ikke dumt som Sky at sende de bedste klatrere med i udbruddet, og Nicolas Roches og Damiano Carusos tilstedeværelse i front var helt sikkert berettiget. Det er imidlertid et mysterium, hvorfor Roche skulle have lov til at brænde kræfter af på at gå efter en etapesejr dagen inden løbets måske hårdeste etape, hvor risikoen for, at Portes tidligt isoleres, er overhængende. Samtidig er det fortsat problematisk for holdet, at man ikke har en klar strategi om at vinde Touren. Det er fornøjelse at se Greg Van Avermaet angribe i så svært terræn, men også han brændte mange kræfter af inden en nøgledag. Hvis man vil vinde Touren, skal man være 100% fokuseret på det mål, og det er BMC ikke.

Etapen bekræftede også den bekymring, man på forhånd kunne have haft: at Movistar er langt fra deres bedste niveau. Skal Sky sættes under pres, kræver det som regel, at spanierne er flyvende, og det er de ikke, tværtimod. Man havde ganske vist mange med i det store udbrud, men Andrey Amador, Jonatahn Castroviejo og Jasha Sütterlin kom aldrig med, når gruppen splittedes. Da de blev hentet røg de modsat Landa og Henao direkte igennem feltet, og Nairo Quintana havde til slut kun Carlos Betancur hos sig. Han kan vise sig at blive ekstremt værdifuld, efterhånden som der ryger lidt flere kilo, men en tomandshær får det svært mod Sky. For alle, der ønsker offensiv kørsel, er det en pine, at Alejandro Valverde befinder sig i en spansk sygeseng…

Også Alberto Contador måtte indse, at han har et skidt hold til at støtte sig. Projekt Giro-Tour er fuldstændig mislykkedes for Bauke Mollema, og Jarlinson Pantano har slet ikke ramt formen. Kun Haimar Zubeldia sad hos spanieren i finalen, men den spanske veteran hører ikke til blandt feltet 30 bedste klatrere. Contador kan have nok så offensive intentioner i resten af løbet, men intet tyder på, at han har holdet til at gøre dem til virkelighed.

Hvis man endelig skal pege på et hold, der ser stærkt ud, er det Ag2r. Holdet havde Pierre Latour, Mathias Frank, Jan Bakelants og Alexis Vuillermoz i offensiven, og der er samlet en meget stærk gruppe omkring Romain Bardet. De har også den rette aggressive attitude, men de skal samtidig passe på. I dag brugte de mange kræfter, og det havde måske været klogere at spare lidt på krudtet til en af de etaper, der er allervigtigst for Romain Bardet.

Afslutningsvis vil vi pege på to andre positive oplevelser. Det har hele tiden været klart, at Marcel Kittel er i storform, men at han skulle klatre så godt, er alligevel imponerende. Allerede for et par dage siden sagde Robert Wagner, at han havde været chokeret over tyskerens klatreevner, og i dag sad han med længere tid end både André Greipel og Alexander Kristoff. Alle Michael Matthews’ store planer om at komme af med tyskeren inden den indlagte spurt fejlede totalt, og kan Kittel holde det niveau, ser det meget godt ud i kampen om den grønne trøje. Værre er det ikke blevet af Arnaud Demares sygdom, der meget vel kan koste ham deltagelsen i løbet. Har han det ikke bedre i morgen, vil det være et mirakel, hvis ikke han falder for tidsgrænsen.

Også Warren Barguil fortjener ros. Da han brækkede hoften i Romandiet Rundt, blev det klart, at han ikke ville kunne køre klassement i Touren, og der var ikke meget, der tydede på, at han ville finde formen i tide til årets vigtigste løb. Han kørte imidlertid en fremragende etape, hvor han var med i alt, hvad der rørte sig. At han i sidste ende løb tør for kræfter, kan tilskrives hans mildt sagt elendige forberedelse. Hvis han kan fortsætte fremgangen, kan det blive til noget stort senere i løbet.

Favoritterne

Som sagt var det i høj grad frygten for søndagens etape, der var årsag til den defensive kørsel fra favoritternes side i dag. Allerede på forhånd har de næsten alle udtrykt enorm respekt for en etape, der inkluderer de tre måske hårdeste stigninger i hele løbet. Søndagens tre bjerge er karakteriseret ved, at de er alle er meget stejlere end det, man normalt ser i Touren, og det er en helt bevidst strategi fra ASOs side. Håbet er, at stejlere stigninger relativt langt fra mål kan anspore til offensiv kørsel, og at der ikke vil blive kørt så afventende, som det som regel har været tilfældet tidligt i løbet.

Vil den ambition så lykkes? Det vil den nok til dels, men det er ikke realistisk at tro, at vi vil se store angreb fra klassementsrytterne allerede på Col de la Biche eller Grand Colombier. Det skyldes tre forhold. For det første er der et relativt langt dalstykke frem til Mont du Chat, og det kræver en jætteindsats at holde sig fri, inden en stigning, der i sig selv er så hård, at man kan gøre store forskelle der. For det andet har Sky været så imponerende stærke, at mange hurtigt vil indse, at det ikke er risikoen værd at lave noget overilet med 100 km til mål. For det tredje er vi stadig i løbets første halvdel. Det er ganske enkelt ikke tidspunktet at sætte alt på et bræt - dertil venter der stadig alt for mange udfordringer. Specielt for ryttere som Alberto Contador og Nairo Quintana, to af de ryttere, der har mest at vinde ved et angreb, er det endnu for tidligt, da de traditionelt først blive bedre sidst i løbet.

Det betyder dog ikke, at det ikke bliver en nøgledag, tværtimod. Allerede i Dauphiné så vi, hvor stor skade, Mont du Chat kan gøre, og denne gang bliver det langt værre. Ganske vist er der et længere fladt stykke i finalen, og det kan betyde, at det bliver sværere for de allerbedste at gøre forskelle, men afstandene blandt hele gruppen af klassementsryttere må ventes at blive større end i Dauphiné. Dels er etapen meget vanskeligere end i sidste måned, dels kommer den efter en meget hård dag, som ingen er kommet let igennem. Der vil helt sikkert ikke blive kørt defensivt på Mont du Chat: her får vi et rigtigt slag mellem favoritterne på en stigning, der er stejlere end det, man normalt ser i løbet.

Læs også

Dansk Lidl-Trek-sportsdirektør: Vi vil prøve noget frækt

Inden det kommer formentlig til at udspille sig et brag af en etape. Allerede i dag blev der angrebet helt ukontrollerbart i mere end en time, og også i morgen vil der være krig. Det er på en dag som denne, at det er afgørende at have en mand i udbrud, og derfor vil samtlige klassementshold sende folk i offensiven. Samtidig starter denne etape modsat den i dag med en hård stigning over mere end 10 km, og det betyder, at kun de bedste klatrere kan køre væk. Feltet vil eksplodere til atomer, sprinterne vil blive sat med det samme - stakkels, stakkels sygdomsramte Demare - og der vil med stor sandsynlighed som i dag blive etableret et stort, endnu mere potent udbrud med topklatrere fra alle klassementsholdene, inkl. BMC og Sky.

Sky vil hurtigst muligt forsøge at få løbet til at falde til ro, og når en gruppe er etableret, vil de sandsynligvis bruge et par kilometer på at få samling på de fleste af tropperne. De skal imidlertid meget hurtigt i aktion. Med så hård en start er det stærkt utænkeligt, at der ikke i udbruddet vil sidde farlige folk. Sky har ingen problemer med at smide trøjen - det viste i dag - men vi så samtidig på dagens etape, at man er ganske bange for at give tid til folk, der kan blive en langsigtet trussel. I dag nævnte Froome specifikt Latour og Frank, og da der sandsynligvis vil være ryttere af denne kaliber i udbruddet, vil de næppe få et stort forspring.

Derfor venter vi endnu en ekstremt hurtig dag, hvor Sky er nødt til at jagte hårdt fra start. Det vil også være nødvendigt på de to bjerge midtvejs, hvor der vil blive skabt betydelig udskilning. Vi venter som sagt ikke angreb fra favoritterne. Presset på Sky vil i stedet blive lagt ved, at et stærkt udbrud skal holdes i snor.

Om udbruddet holder hjem, afhænger af flere forhold. Det er svært at se, hvem der skal kontrollere etapen ud over Sky, da det reelt kun er Ag2r, der har styrken til at gøre det. Består gruppen ikke af farlige folk, vil Sky lade dem køre hjem, inden favoritterne slås om det på Mont du Chat. Derudover vil det naturligvis være muligt for en stærk klatrer måske at holde briterne stangen alligevel, men det bliver bestemt ikke nemt på en etape som denne. Kun de allerbedste kan gøre det. Vi tror, at farten vil blive så høj hele dagen, at favoritterne ender med at afgøre det, men en udbrudssejr er bestemt en realistisk mulighed.

Feltet vil utvivlsomt eksplodere til atomer på Mont du Chat, men det bliver interessant at se, hvad der sker efter toppen. Bliver det regnvejr, bliver nedkørslen livsfarlig, og det kan måske anspore til lidt mere defensiv kørsel. Specielt Richie Porte vil være rædselsslagen på våde veje, og selvom Froome har vist sig at være en fremragende nedkører, vil han næppe satse hele butikken på at holde et lille forspring. En god nedkører, der har tabt tid kan sagtens komme tilbage - og hvis man er villig til at satse, kan man sagtens komme væk fra rivalerne også. Specielt Romain Bardet har her et stærkt våben, som han sikkert vil udnytte.

Interessant er det, om eksempelvis Froome og Porte kan samarbejde, hvis de har et forspring forud for det flade. I princippet kan man i givet fald køre resten af rivalerne ud af kampen om sejren, som Alberto Contador og Andy Schleck sammen gjorde det på Madeleine i 2010. Det vil sikkert være i Froomes interesse, men vil det også være i Portes? Det er mere uklart. Kan de ikke samarbejde, kan der ske en vis regruppering, og vi kan få en meget ukontrollerbar finale. I givet fald kan hvem som helt af klassementsrytterne, der sidder med fremme, vinde med et sent angreb. Meget vil i den situation afhænge af, hvor langt tilbage Skys første hjælpere - sandsynligvis Thomas og Landa - sidder.

Som sagt tror vi mest på, at favoritterne skal køre om sejren, og vi tror, at Froome og Porte viser sig som de stærkeste. Etapen er langt hårdere end i onsdags, og stigningen er længere. Det gør det lidt vanskeligere for de mere eksplosive ryttere, og det er de ”rigtige” grand tour-ryttere, der vil ”shine”. Det er til ulempe for Dan Martin og til fordel for Froome, Fabio Aru og til dels også Porte. Det er de tre, der burde være de bedste på en stigning som denne, men det er uklart om en af dem ville kunne gøre en forskel. Forsøget vil helt sikkert blive gjort.

Vi tvivler, og da vi også tvivler på, at en mindre gruppe kan finde ud af at samarbejde på det flade, tror vi, at der vil blive samlet en mindre gruppe. Geraint Thomas eller Mikel Landa vil have gode muligheder for at komme tilbage og hjælpe med at kontrollere, og vi tror, at det skal afgøres i en spurt mellem en håndfuld favoritter. Det får os til at pege på Dan Martin som vores favorit. At ireren er i sit livs form er hævet over enhver tvivl, men det store spørgsmål er, hvordan han præsterer på de længere stigninger. Siden han sidste år flyttede til Andorra, har han imidlertid forbedret sin klatring helt enormt, og han har i år klatret fint på de lange bjerge også, ikke mindst i Dauphiné, hvor han trods begrænset forudgående træning chokerede sig selv med sin gode kørsel. Som monumentspecialist er det ikke en ulempe, at etapen er hård, og den meget stejle stigning er perfekt for ham. Vi tror stadig ikke, at han kan følge de bedste, men han vil ikke være langt fra. I kraft af sine gode nedkørselsevner har han gode muligheder for at komme tilbage, og lykkes det, vil han normalt være den hurtigste i en spurt. Derfor tror vi på Martin.

Hvis nogen kan køre alene hjem på stigningen, må det være Chris Froome. Briten kunne ganske vist ikke gøre forskellen på La Planche des Belles Filles, men han lignede stadig etapens stærkeste rytter. Med sit angreb fik han næsten lukket hullet til Aru, som igen øgede afstanden, da det gik i stå på det flade, og selvom han ikke kunne spurte lige op med eksplosive Martin på den sidste rampe, efterlod han et godt indtryk. Hans enkelstart vidner om storform, og hvis han kan gøre en forskel på Mont du Chat, gør han det. Han er en god nedkører, hvilket han senest viste i Dauphiné, og han er umulig at hente på det flade. Samtidig skal man huske på, at han er hurtigere end både Porte og Aru i en spurt, og derfor har flere kort på hånden i jagten på en sejr.

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Da den franske plasterkrise blev endnu mere akut

Richie Porte vil elske at vinde denne etape, men det kan blive svært. Hvis han er på sit absolutte topniveau, kan han sagtens vise sig som den stærkeste på stigningen, men han var tydeligvis ikke på 100% på La Planche des Belles Filles. Det udestår at finde ud af, om der var tale om en dårlig dag, eller om det reelt er udtryk for hans niveau. Hvis han flyver som i Romandiet, vil han muligvis være første mand på toppen, og han bliver også svær at fange på det flade. Problemet er en muligvis våd nedkørsel. Han er i forvejen ikke nogen god nedkører, og det bliver kun værre, hvis vejene er våde. Han skal have et solidt forspring på toppen for at holde afstanden. Bedre bliver det ikke af, at han ikke er hurtig i en spurt, slet ikke i en teknisk finale på våde veje. På den anden side taler vi altså om en mand, der har været den i særklasse bedste klatrer hele foråret. Næstefter Froome har han den største chance for at køre fra rivalerne.

Fabio Aru viste sig enormt stærk på 5. etape, men Froome har gjort det klart, at det er slut med frihed til italieneren. Skal han vinde igen, skal han med andre ord vise som den stærkeste. Vi har vores tvivl om, hvorvidt han kan køre fra Froome og Porte, men det kan ikke udelukkes. Også han burde nemlig være bedre på en længere og sværere stigning og drager fordel af, at etapen er hårdere. Han er ganske vist ikke en sublim nedkører, men han kan forsvare sig. Hans spurt er heller ikke dårlig, og skulle det eksempelvis ende med, at han, Froome og Porte skal spurte om sejren, vil han umiddelbart have de bedste chancer for at slå Froome, der vil være den naturlige favorit.

Romain Bardet efterlod et meget positivt indtryk på 5. etape, der ikke passede ham specielt godt. Denne etape passer ham langt, langt bedre, og han vil være motiveret på sit holds hjemmebane. Det er stadig usandsynligt, at han kan følge Froome og Porte - det har han aldrig tidligere kunnet - men han har fordel af at være den bedste nedkører. Det kan han dels bruge til at lukke et eventuelt hul, dels til rent faktisk at gå i angreb. Han er ikke en motor på flad vej, men har han et hul i bunden af nedkørslen, er det meget sandsynligt, at han kan lukrere på manglende samarbejde til at holde hjem.

Vi har hele tiden haft store forventninger til Louis Meintjes. Sydafrikaneren gjorde det godt på den eksplosive 5. etape, der slet ikke passede ham. Først på lange, hårde dage sent i løbet er han i sit es, og derfor er det klart, at denne etape passer ham langt, langt bedre. Vi vil ikke blive overraskede, hvis han er meget tæt på at kunne følge de bedste. Nedkørslen er et problem, og han kan heller ikke spurte. Til gengæld er han ikke specielt overvåget, og hvem skal derfor køre ham ind, hvis han fanger favoritterne, mens de kigger på hinanden?

Simon Yates gjorde det godt på 5. etape. Den passede ham som fod i hose, og han får det derfor betydeligt sværere denne gang, hvor de længere stigninger passer ham dårligere. Til gengæld er han en fremragende nedkører med en god spurt, og han har derfor gode muligheder for at komme tilbage. Han er ikke så hurtig som Martin, men i en teknisk finale handler det også om positionering, og det kan være til hans fordel.

Blandt klassemenstrytterne er også Rigoberto Uran en hurtig herre. Han er næppe blandt de allerbedste på stigningen, men han er en god nedkører. Sker der en større regruppering på nedkørslen, vil han sandsynligvis være i spil. I hvert fald har han klatret sublimt helt året. I finalen kan han både udnytte sin hurtighed eller sin status som outsider til at lancere et angreb.

Som sagt er der også gode muligheder for en udbrudssejr, men kun en sublim klatrer kan komme væk i den hårde indledning og holde favoritterne bag sig på en dag, hvor der bliver kørt stærkt hele dagen. Sublim er imidlertid George Bennett. Sidste år fik han sit store gennembrud med en top 10-placering i Vueltaen, selvom han slet ikke kom med klassementet som mål. I år er han fortsat med at udvikle sig, og hans udvikling nåede et højdepunkt, da han vandt Tour of California. Han har vist på stigningerne hidtil, at formen er strålende, og han er i sit es på stejle stigninger som disse. I dag angreb han slet ikke, og det viser, at han har sparet kræfter til denne etape. Stigningen i starten gør det sandsynligt, at han kan komme afsted, og sker det, vil han med stor sandsynlighed være den bedste klatrer.

Pierre Rolland sparede også på kræfterne på dagens etape, helt sikkert for at være klar til den etape, der måske er løbets vigtigste for ryttere med øjnene rettet mod bjergtrøjen. Med etapesejren på kongeetapen i Route du Sud og ved at sidde med i dagens finale har han vist, at formen er fin. Den stigende start passer ham storartet, og selvom han havde foretrukket længere og knap så stejle stigninger, er det en god etape for en rigtig bjergrytter som ham. Som Bennett har han det problem, at han ikke kan spurte, men på en rute som denne er det sandsynligvis klatrebenene, der gør forskellen.

Lige siden starten af løbet har Thibaut Pinot ventet på denne dag, der er afgørende for kampen om bjergtrøjen. Det store spørgsmål er, om han allerede nu har nået den nødvendige form. Han er i kapløb med tiden, og da han hidtil bare har sparet sig, er det helt uklart, hvor langt han er kommet. En hård dag med mange bjerge passer ham på papiret godt, og det samme gør regnvejret. Det våde nedkørsel er ikke ideel, men han har forbedret sig voldsomt. Han er meget svær at slå i en spurt, og han har derfor gode kort på hånden. Det hele står og falder med, hvor langt han er kommet i sin formopbygning.

Robert Gesink var allerede afsted i dag, men der er er ingen grund til, at han ikke kan være det igen søndag. Han er som klassementsrytter vant til at køre stærkt dag efter dag, og som skrevet i analysen har det siden de hollandske mesterskaber været klart, at formen er timet perfekt. Etapen her passer ham endda langt bedre, og starten på etapen giver ham gode muligheder for også at ramme udbruddet. U dag fik han vist, at han i givet fald er stærk nok til at gøre det færdigt.

Endelig vil vi pege på Serge Pauwels. Også han var i udbrud på dagens etape, men med den form, han har udvist, vil han helt sikkert forsøge sig igen. På sine gode dage er han en af løbets allerbedste klatrere, og denne gang ser det ud til, at han har ramt den form, han havde i 2015. Skal han vinde, skal han blive bedre til at økonomisere med kræfterne, men kan han det, er han stærk nok til at vinde her.

Feltet.dks vinderbud: Dan Martin

Øvrige vinderkandidater: Chris Froome, Richie Porte

Outsidere: Fabio Aru, Romain Bardet, Louis Meintjes, Simon Yates, Rigoberto Uran

Udbrudskandidater: George Bennett, Pierre Rolland, Thibaut Pinot, Robert Gesink, Serge Pauwels

HVER DAG UNDER TOUREN GIVER UNIBET DIG MULIGHED FOR AT VINDE 50.000 KRONER - ENDDA GRATIS! UNIBET KALDER DET BETTIME, ALT MAN SKAL GØRE ER AT GIVE SIT BUD PÅ VINDERTIDEN PÅ EN ETAPE. HOS FELTET.DK GÆTTER VI MED OG TROR, AT VINDERTIDEN BLIVER: 04.46.57. LÆS MERE OM KONKURRENCEN OG DELTAG I UNIBETS BETTIME!