Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: Baskerlandet Rundt 2016

Optakt: Baskerlandet Rundt 2016

04. april 2016 11:00Foto: A.S.O.

Mens der skrives historie på brostenene, danner Baskerlandet Rundt fra mandag til lørdag  optakt til Ardenner-klassikkerne senere på måneden. Samtidig ser Tour de France-favoritterne hinanden an.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Netop nu er cykelsporten ganske splittet. Brostensspecialisterne kæmper om æren i de store nordlige klassikkere i Frankrig og Belgien. Imens forbereder de lettere profiler sig til forårsklassikkernes anden afdeling med Baskerlandet Rundt (Vuelta Ciclista al Pais Vasco). Men Baskerlandet Rundt er ikke blot et optaktsløb; det er i sig selv et af årets væsentligste og mest prestigiøse ugelange etapeløb. Det afspejles i startlisten, hvor en stor del af verdens fremmeste etapeløbsspecialister er til start, flankeret af de ryttere, som satser på Ardenner-klassikkerne. 

 

Med sin kalenderplacering samt utallige korte, stejle stigninger udgør Baskerlandet Rundt en god optakt til de udfordringer, der venter i Amstel Gold Race, Flèche Wallonne og Liège-Bastogne-Liège. I år har arrangørerne sammensat en utrolig hård rute, hvor klatrerne tilgodeses.

 

Ruten

Der er traditionelt ikke rigtig nogen flade etaper i Baskerlandet Rundt og årets udgave er ingen undtagelse. Der er tonsvis af kategoriserede stigninger på alle etaper, men alligevel kan man forvente en del afslutninger, der ender i en art massespurt. Derudover er Baskerlandet særdeles regnfuldt denne tid af året.

 

Læs også
Starttider: Prolog til Romandiet Rundt 2024

 

Årets rute er en smule hårdere end de seneste udgaver, hvilket bør tilgodese klatrespecialisterne. Dette udtrykkes især i, at årets udgave indeholder to bjergafslutninger. Selvom Baskerlandet er et utroligt kuperet geografisk område, så hører det dog også med til historien, at regionen ikke indeholder nogen høje bjerge, hvorfor det som altid er et løb, som tilgodeser eksplosive ryttere, som kan kæmpe sig med op over de relativt korte, men stejle, stigninger. Da løbet altid indeholder en semikort kuperet enkeltstart, så bliver resultatet, at løbet ofte vindes med få sekunder, og at spændingen bevares helt til sidst. Med tanke på den hårdere rute, så burde enkeltstarten dog få mindre betydning end normalt.

 

Løbet starter i Etxebarria med en etape der burde blive den første af flere decimerede massespurter. Første etape er kort, men indeholder hele otte kategoriserede stigninger inden målstregen i Markina Xemain. Kort inden målstregen kommer Alto de San Miguel (5 km, 5,7 %), hvor toppen nås med lige over 8 kilometer til målstregen. Sidst etapen blev kørt, vandt Ben Swift en spurt i et mindre felt, og forvent noget tilsvarende i denne omgang.

 

Allerede på 2. etape burde man dog se favoritterne udkæmpe et væsentligt slag om den samlede sejr. Selvom løbets traditionelle kongeetape køres på næstsidste etape så indbyder denne etape faktisk på bedre muligheder for klatrerne til at udfordre hinanden. Etapen, med start i Markina-Xemain og mål i ved Amurrio Baranbio, indeholder fire kategoriserede stigninger, men man kan forvente nogenlunde samling inden afslutningsstigningen Alto de Garrastatxu (2,7, 11,7 %). Der altså tale om en stejl, hidsig stigning, hvor ingen kan gemme sig, og hvor man virkelig kan tabe og vinde sekunder.

 

Derefter følger to etaper, der i struktur minder meget om hinanden: masser af korte stigninger undervejs, med en stigning placeret kort før målstregen. Tredje etape fra Vitoria-Gasteiz til Lesaka er nok løbets letteste etape, selvom det er løbets længste på hele 193,5 kilometer. Etapens finale indeholder tre stigninger kort efter hinanden. Den sidste af disse, Alto de la Piedad (2,1 km, 8.8 %), skal nok skabe stor selektion, men forvent alligevel en massespurt.

 

Dagen efter står på noget lignende, når feltet drafer fra Lesaka til Orio. Etapen indeholder seks kategoriserede stigninger fordelt over 165 kilometer, hvor finalen er yderst spændende. Finalen indledes med den hårde Alto de Garate (2,8 km, 9 %). Efter nedkørslen ledes rytteren til Alto de Aia, der skal forceres to gange på to forskellige måder. Første opkørsel nås med omkring 17 kilometer til mål, og er 3,4 kilometer lang med et gennemsnit på 8,4 %. Anden opkørsel er kortere men langt stejlere og mere ujævn: 1,8 kilometer med et gennemsnit på over 12 %. Fra toppen er der godt 13 kilometer til mål. Med en så hård finale vil klassementsrytterne helt sikkert se hinanden an, men med så langt til målstregen vil man formentlig også se en solid regruppering. Det er altså ikke den etape, hvor løbets vindes, men kan sagtens være en etape, hvor løbet tabes.

 

Femte etape er løbets nu klassiske kongeetape med mål på Arrate. Det er en afslutning lånt fra det nu hævdvundne andet baskiske etapeløb, Euskal Bizikleta. For første gang ligger denne stigning på femte etape. Etapen indeholder 8 stigninger - inklusiv nogle af de hårdeste og stejleste, man kan finde i Baskerlandet - og det bliver en skøn, flot affære. Forvent dog alligevel, at favoritterne er nogenlunde samlet inden opkørslen af kategori-1 stigningen Alto de Arrate (7,3 km, 6,7 %). Stigningen er stejlest i starten, mens den flader ud mod toppen. Bjergpointene uddeles med et par kilometer til mål, men stigningen fortsætter faktisk indtil den sidste kilometer, hvorefter en kort nedkørsel kommer inden målstregen. Dette kan virke forvirrende for rytterne, men da etapen køres på denne måde hvert år vil afslutningen ikke komme som nogen overraskelse. Dette er typisk den etape, hvor der er blevet skabt størst udskilning mellem favoritterne, men tidsafstandene er altid små - hårdere er Arrate bare ikke.

 

Det er derfor, løbet sikkert vil være relativt åbent inden løbets afsluttende kuperede enkeltstart på 16,5 kilometer. Det er kortere end normalt, men etapen vil alligevel ikke passe enkeltstartsspecialisterne synderligt; denne enkeltstart er yderst kuperet og vil tilgodese alle de eksplosive klatrere. Etapen indeholder grundlæggende endnu en opkørsel og nedkørsel af Alto de Arrate - men for første gang i Baskerlandet Rundt køres dette bjerg nu fra den anden, endnu hårdere side. Det er en ond stigning, der starter med beskedne fem til seks %, men fra kilometer to til fire fluktuerer stigningsprocenterne mellem de vilde 15 til hele 22 %. Efter toppen er der lidt plateau og siden en nedkørsel, med et par flade kilometer ind til målstregen i Eibar.

 

For en endnu mere fyldig gennemgang af årets rute henvises der til Feltet.dks søsterside, CyclingQuotes (engelsk).

 

Rutevurdering

1. etape: Etxebarria - Markina Xemein, 144 km (**)

2. etape: Markina-Xemein - Amurrio Baranbio, 174 km (*****)

3. etape: Vitoria-Gasteiz - Lesaka, 193,5 km (*)

4. etape: Lesaka - Orio, 165 km (***)

5. etape: Orio - Arrate (Eibar), 159 km (****)

6. etape: Eibar › Eibar, 16,5 ITT (****)

 

Læs også
Optakt: Tour de Romandie

 

Favoritterne

Der er et flot felt til start, hvor kun Chris Froome virkelig savnes. Ellers indeholder feltet flere af de formodede Tour de France-favoritter, særligt Nairo Quintana (Movistar) og Alberto Contador (Tinkoff), der er løbets to klare storfavoritter.

 

Contador har vundet løbet tre gange tidligere (2008, 2009, 2014), Quintana kun en enkelt gang (2013), men den talentfulde colombianer må alligevel betragtes som løbets storfavorit. Quintana er nu i sin bedste alder, og kommer til løbet efter en flot sejr i Catalonien Rundt, hvor han slog netop Contador på det løbs kongeetape. Quintana er noget nær en specialist på kuperede enkeltstarter og gør sig jo godt i bjergene. Man kan lave et argument om, at Quintana er bedre på længere stigninger og mangler eksplosivitet, men det korte af det lange er, at Quintana er feltets pt. bedste klatrer, hvilket burde udmunde i endnu en sejr i Baskerlandet Rundt.

 

Første udfordreren er så Contador, som har kørt en fin og anstændig sæson, men hvor den store sejr dog har undsluppet spanieren. Contador er efterhånden oppe i årene og hans angreb indeholder simpelthen ikke den samme tyngde længere. I teorien er Contador bedre egnet til løbet end Quintana - Contador har før vundet enkeltstarten og Tinkoff-kaptajnen kan godt lide de stejle stigninger - men, ja, man tror ikke helt på det. Det bliver dog en tæt kamp, og Contador kan sagtens tænkes at vinde i sidste ende.

 

Under disse to mastodonter er en række forskelligartede bud. Først er der Daniel Martin, (Etixx-QuickStep), der har gang i en formidabel sæson. Løbet passer ireren glimrende, men han vinder næppe. Thibaut Pinot (FDJ) vandt forleden Criterium International i dominerende stil. Pinot vandt dels kongeetapen, men det var sejren på enkeltstarten, der cementerede, hvor komplet en etapeløbsrytter Pinot har udviklet sig til. Eneste anke er, at Pinot ikke rigtigt synes egnet til den slags korte, hidsige stigninger, der er på menuen i Baskerlandet.

 

Den mest seriøse, men samtidig usikreste, udfordrer til Quintana og Contador er derfor sidste års vinder Joaquim Rodríguez (Katusha). Rodríguez er et usikkert kort, fordi han endnu ikke har fået formen op og ringe i år. Omvendt er det nu en tendens hos den spanske veteran: et beskedent resultat følges typisk hurtigt op af et stort. I Catalonien Rundt sluttede Rodríguez på en solid 11. plads - lige netop sådan et resultat, der plejer at indikere, at Rodríguez er på vej i superform. Katusha-kaptajnen er skræddersyet til dette løb, og finder han formen, bliver han endog rigtig farlig.

 

Blandt outsiderne vil vi fremhæve den stabile men uspektakulære Bauke Mollema (Trek - Segafredo) og den flygtige men talentfulde Sergio Henao (Sky). Ellers skal man holde øje med Quintanas håndlanger, Ion Izagirre (Movistar); den tidligere verdensmester Rui Costa (Lampre - Merida); brødreparret Simon Yates og Adam Yates (Orica GreenEDGE), samt muligvis den vilde Simon Spilak (Katusha), der plejer at blomstre op omkring nu. Til sidst har vi et godt øje til den talentfulde franskmand Pierre Latour (Ag2r La Mondiale).

 

Der er tre danskere til start, nemlig Michael Valgren, Jesper Hansen (begge Tinkoff) og Chris Juul-Jensen (Orica GreenEDGE). Alle tre skal med stor sandsynlighed udelukkende fungere som hjælperyttere, så med danske øjne bliver det ikke noget specielt interessant løb.

 

Favoritvurdering

*****: Nairo Quintana

****: Alberto Contador

***: Thibaut Pinot, Joaquim Rodríguez, Daniel Martin

**: Bauke Mollema, Sergio Henao

*: Rui Costa, Ion Izagirre Fabio Aru, Tony Gallopin, Simon Yates, Adam Yates, Simon Spilak


Rettelse: Den oprindelige version af denne artikel havde overset Jesper Hansen på startlisten.

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Itzulia Basque Country
Nyheder Profil Startliste Resultater
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?