Optakt: Binche-Chimay-Binche

Løbets rolle og historie

Mens foråret tilbyder en blanding af etape- og endagsløb, og første del af sommeren udelukkende handler op etapeløb, er anden halvdel af sæsonen for endagsryttere. Efter Tour de France er Vuelta a Espana det eneste store løb for grand tour- og etapeløbsspecialister, mens sensommeren og efteråret omvendt er fyldt med endagsløb i mange dele af Europa. Højdepunktet er Il Lombardia, og RideLondon Classic, Clasica San Sebastian, EuroEyes Cyclassics, Bretagne Classic og de canadiske løb tilbyder også vigtige WorldTour-point. Listen inkluderer også historiske løb som Paris-Tours, Giro dell’Emilia, Tre Valli Varesine og Milano-Torino, og kalenderen byder på meget alsidigt terræn med muligheder for sprintere, klassikerspecialister og endda klatrere.

I tillæg til de større løb er der mange mindre begivenheder. De to store klassikernationer, Belgien og Italien, har traditionelt haft en ekstremt mangfoldig kalender af mindre semiklassikere, men i dag er mange af de italienske løb forsvundet. Det forholder sig anderledes i Belgien, hvor den økonomiske krise har været knap så hård, og det meste af det fascinerende belgiske efterårsprogram er intakt.

Serien af semiklassikere startede i begyndelsen af august med Dwars door Het Hageland og blev intensiveret med fire løb i den anden halvdel af august. Den kulminerede først i september med Brussels Cycling Classic, det klart største løb, og efter en lille pause fortsatte man med en travl uge, der bød på GP de Wallonie, Kampioenschap van Vlaanderen og Primus Classic på bare fire dage. I weekenden startede den sidste løbsblok så med Omloop Eurometropole og Tour de l’Eurometropole, og nu resterer blot tirsdagens Binche-Chimay-Binche, det nye Famenne Ardenne Classic og den traditionelle finale, Nationale Sluitingsprijs, der heldigvis blev reddet i sidste øjeblik og runder året af den 17. oktober.

Læs også

Ny Visma-stjerne forklarer manglende Grand Tour-ambitioner

De sidste løb i serien har traditionelt været en chance for sprintere og klassikerryttere til at gøre brug af deres gode form efter VM og holde gang i benene forud for det sidste store mål, Paris-Tours. Sidste år var det anderledes, idet løbene i stedet havde karakter af en vigtig test forud for det usædvanligt sene VM, men i år er man tilbage i den traditionelle rolle som den måske vigtigste indikator på, hvem vi skal regne med at se fremme i søndagens sidste store klassiker. Således kan man i felterne til sidste weekends to løb samt tirsdagens løb i Binche finde mange ryttere, der har det franske løb i Tours som sæsonens sidste mål, og for mange er det samtidig de første konkurrencer efter VM.

Binche-Chimay-Binche er et unikt løb og er et af de hårdeste og mest ikoniske af de sene belgiske semiklassikere. Det har haft en temmelig tumultarisk historie, og selvom første udgave blev afviklet helt tilbage i 1911, er 2017-udgaven kun den 30. i rækken. Efter bare to udgaver forsvandt løbet nemlig mellem 1913 og 1921, og efter en kortvarig tilbagevenden var det igen væk i den lange periode mellem 1930 og 1983. Efter en pause på hele 53 år blev der gjort et forsøg på at genoplive løbet, og det syntes at trives i de følgende år, da ryttere som Adrie van der Poel, Jelle Nijdam, Wilfried Nelissen og ikke mindst Frank Vandenbroucke sejrede.

Uheldigvis forsvandt løbet igen fra 1997, men efter Vandenbrouckes alt for tidlige død traf man en beslutning om at genskabe det som et 1.1-løb under navnet Memorial Frank Vandenbroucke. Siden da har det været afviklet hvert eneste år, først som Binche-Tournal-Binche og nu som Binche-Chimay-Binche - Memorial Frank Vandenbroucke.

Mange belgiske semiklassikere har helt flade finaler og er derfor bedst skabt til sprintere, men Binche-Chimay-Binche er anderledes. En meget special finale med et stigende opløb og brosten har gjort det til et af de mere spektakulære løb sidst på sæsonen, og det passer både til stærke sprintere og puncheurs. Efter tre udgaver, der bedst passede til de hurtige folk og blev vundet af Elia Viviani, Rudiger Selig og Adam Blythe, har de stærkere folk taget over i de senere år, hvor Reinardt van Rensburg, Zdenek Stybar, Ramon Sinkeldam og Arnaud Demare har sejret.

Sidste år blevt løbet føjet til den nye løbsserie Napoleon Games Cycling Cup, der er en stribe på 10 af disse typiske 1.1-løb i Belgien. De første fem løb blev afviklet i marts og juni, og siden blev der afviklet tre løb i august og september. Nu gælder det så finalen, der indledtes i søndagens Tour de l’Eurometropole, og det hele afsluttes i tirsdagens løb i Binche. I øjeblikket fører Kenny Dehaes, og han håber at sikre sig den samlede sejr, når man har nået målet på toppen af den brostensbelagte bakke i den belgiske by, men der er lagt op til en knivskarp duel med Jasper De Buyst, der ikke er langt efter.

Sidste år viste Arnaud Demare, at han som så ofte før var en af favoritterne til Paris-Tours - samt en outsider til VM - da han med stor power slog den tidligere vinder Zdenek Stybar i den benhårde finale i Binche og herved sikrede sig sin første sejr i løbet, mens Jurgen Roelandts - en anden rytter, der altid imponerer i oktober - tog den sidste plads på podiet. En træt Demare og en skadet Roelandts har allerede afsluttet deres sæson, og derfor er Stybar, der er på jagt efter revanche efter et lidt skuffende VM, eneste genganger fra sidste års podium.

Ruten

Siden man forud for 2014-udgaven skiftede navn fra Binche-Tournai-Binche til Binche-Chimay-Binche har man benyttet stort set den samme rute fra år til år, og det vil igen være tilfældet til årets 30. udgave. I forhold til sidste år er der foretaget et par små modifikationer, men der er alene tale om petitesser, der på ingen måde vil spille nogen rolle. Grundlæggende er der tale om det klassiske løb, der på bare få år har vundet sig ind i mange cykelfans’ hjerter.

I alt er der i år 195,2 km på programmet, og de kan inddeles i to dele. Både start og mål er placeret i Binche, og som navnet antyder, består første del af ruten af en til Chimay og en efterfølgende hjemrejse. På udturen rejser man stort set stik syd hele vejen igennem hovedsageligt fladt terræn, indtil man efter 52,7 km når frem til Chimay og løbets sydligste punkt, hvor der er placeret en indlagt spurt. Herefter går det tilbage mod nord, men denne gang kører man en smule længere østpå og snor sig mere rundt i terrænet, hvilket giver anledning til lidt flere udfordringer. Derfor skal man op over stigningerne Lacs de l’eau d’Heure (0,8 km, 6,5%), Cote des Violettes (0,5 km, 10,2%) og Petit Poggio (0,8 km, 5,9%) efter hhv. 77,6, 80,1 og 83,7 km, ligesom man efter 1101,6 km passerer igennem Thuin, der er kendt for sin ikoniske brostensbelagte mur.

Efter 125,4 km rammer man byen Binche igen, og 4,4 km senere når man frem til den afsluttende rundstrækning. Bare 500 m senere krydses stregen for første gang, og herefter afsluttes løbet med fire omgang på den velkendte 16,2 km lange rundstrækning i området sydvest for værtsbyen. De første fire kilometer stiger svagt, mens den anden halvdel hovedsageligt er faldende. Der venter dog en ubehagelig finale, idet der er hele to brostensstykker på de sidste to kilometer. Den første af disse er den 500 m lange bakke Rue de la Pepiniere, der har top bare 500 m fra stregen. Herefter flader det ud på et kort asfaltstykke, inden den sidste pavé melder sig på de sidste 200 m, der også stiger ganske svagt. De sidste to sving kommer med hhv. 2000 og 600 m til mål.

Læs også

Optakt: Fleche Wallonne

Vejret

Det dårlige vejr, der prægede søndagens Tour de l’Eurometropole, har forladt Belgien, og rytterne kan tirsdag se frem til en solrig dag med kun enkelte skyer og en temperatur på 16 grader. Det vil dog ikke være helt stille, idet der vil være en jævn til frisk vind fra vest. Det giver sidevind på store dele af både den store og den lille rundstrækning. Til slut vil der være sidevind frem til de sidste 2 km, derefter et stykke med medvind og til slut sidevind på de sidste 600 m.

Favoritterne

Finalen i Binche-Chimay-Binche er en af de mest interessante på den belgiske kalender, fordi den er åben for flere forskellige ryttertyper. Stærke sprintere som Arnaud Demare og Reinardt van Rensburg har begge vundet i Binche, og selv en relativt stor fyr som Ramon Sinkeldam har krydset stregen først. Løbet er imidlertid også blevet vundet af en klassikerspecialist som Zdenek Stybar, ligesom man også har set Greg Van Avermaet fremme, eksempelvis med sidste års fjerdeplads. Det gør det altid til et yderst seværdigt løb, hvor mange ryttere tror på, at de kan spille en rolle i finalen.

Var målstregen placeret på toppen af bakken, havde klassikerspecialisterne formentlig haft overhånden, men den flade afslutning har betydet, at det hovedsageligt er sprinterne, der har sejret. Finalen er akkurat ikke hård nok til for alvor at gøre det af med de stærkeste af de hurtige folk, og det er derfor de lidt tungere og hurtigere folk, der har fordelen. Det betyder dog ikke, at finalen kan klares af hvem som helst. Som man kan se af sidste års resultat, var folk som Stybar og Van Avermaet stærkere end langt de fleste sprintere.

Løbet er som regel blevet afgjort i en spurt op ad bakken, og det vil formentlig også være tilfældet i år. Der køres altid aggressivt på rundstrækningen, men som regel lykkes det for sprinterholdene at holde det samlet. Sidste år var det FDJ, der fornemt kontrollerede løbet hele dagen og til sidst fik sat Demare op til sejr, og i år burde der være gode muligheder for et lignende scenarium, dog ikke med FDJ som drivkraft, da de slet ikke er til start. Man skal imidlertid ikke undervurdere vinden, der formentlig vil skabe en del nervøsitet på den store rundstrækning. Det vil ikke overraske, hvis feltet i perioder endda splitter undervejs, og det vil bidrage til at gøre løbet hårdere. Den er dog næppe helt kraftig nok til at skabe varige forskelle, og på rundstrækningen plejer den ikke at gøre den helt store forskel. Den vil dog sikre, at det er et træt felt, der skal afgøre løbet.

I de seneste belgiske løb har Quick-Step fået sig et par lussinger af Lotto Soudal, der har været klart de stærkeste på den hjemlige kalender. Det bør dog ændre sig til dette løb, hvor Quick-Step møder frem med et virkeligt supermandskab, mens Lotto Soudal sparer deres stærkeste folk til Lombardiet Rundt. Quick-Step har med Matteo Trentin, Fernando Gaviria, Zdenek Stybar, Petr Vakoc og Niki Terpstra hele fem ryttere, der kan vinde i en finale som denne, og derfor må man formode, at de totalt vil diktere slagets gang. Det store problem bliver at finde ud af, hvem der skal køres for, idet de alle med nogen ret vil kunne forlange en kaptajnrolle.

Det bliver meget interessant at se, hvordan de vil gribe det an. De vil formentlig kontrollere den indledende fase og sikre, at det tidlige udbrud bliver kørt ind. Det er på de sidste omgange på rundstrækningen, at de skal spille deres forskellige kort. Terpstra er ikke hurtig nok til at vinde en spurt, men vil måske få friheden til at forsøge sig udefra. Samme mulighed er der for Stybar og Vakoc, mens det logiske vil være for Trentin og Gaviria at vente på en spurt. Begge har dog ofte kørt offensivt i disse løb, og det er bestemt ikke utænkeligt, at det vil kunne ske igen.

Ingen vil spurte med Quick-Step, og derfor vil Lotto Soudal, Ag2r og LottoNL samt de mindre mandskaber formentlig alle forsøge at få feltet til at eksplodere. De kommer imidlertid ingen vegne uden en rytter fra Quick-Step, men skulle der blive etableret en gruppe, som alle er komfortable med, kan det ikke udelukkes, at det i år lykkes en gruppe af klassikerspecialister at forhindre den klassiske spurt. Quick-Step vil dog kun lade dem køre, hvis de for alvor tror på deres mand, og det mest sandsynlige er igen en spurtafgørelse.

Læs også

Ranglisterne: Visma avancerer og ny verdensetter

Stybar er blevet 1 og 2 i denne finale, men med både Trentin og Gaviria på holdet, bliver det denne gang svært at få en chance. Det er imidlertid uklart, hvem man vil satse på. I en flad spurt havde der ingen tvivl været - da havde det været alle mand for Gaviria - men i en finale som denne er det mere åbent. Det er ikke utænkeligt, at vi vil se dem begge tage deres chance i en afslutning, hvor det er benene og ikke lead-outet, der gør forskellen.

Vi tror mest på Matteo Trentin. Italieneren har været efterårets mand med hele fire etapesejre i Vueltaen, hvor han vandt både spurter og i hårdt terræn. Han klatrede bedre end tidligere og har båret formen videre efter løbet. I Primus Classic kørte han hele feltet sønder og sammen og satte samtlige rivaler fra hjul, inden han spurtede sig til en fjerdeplads ved VM. Denne finale kunne ikke passe ham meget bedre og minder meget om den, han sejrede i på 13. etape af Vueltaen, hvor han viste, hvor hurtig han er i en spurt på toppen af en hård bakke. En Gaviria i storform er formentlig stærkere, men i øjeblikket peger formbarometeret på Trentin. Samtidig er det muligt, at man giver Trentin chancen her, inden rollerne byttes om søndag i Paris-Tours, hvor Gaviria er forsvarende mester. Derfor tror vi mest på Trentin.

Hans værste rival kunne imidlertid sagtens være holdkammeraten Fernando Gaviria. Colombianeren har i de seneste måneder genopbygget formen efter sin knæskade, og selvom han har været et stykke fra sit bedste, har han alligevel sikret sig sejre i både Tour of Britain og Kampioenschap van Vlaanderen. Det vidner om klasse, at han sad med i finalen ved VM, hvor han imidlertid tabte hovedet og gik i angreb i stedet for at satse på spurten. Man må imidlertid blot formode, at formen nu er endnu bedre, og en hård spurt på toppen af en bakke er nærmest perfekt for den alsidige colombianer. Er han på toppen, bør der ikke være nogen, der kan besejre ham, men han skal stadig bevise, at han har fundet de sidste procent - og så skal han sikre sig kaptajnrollen på Quick-Step.

Det er svært at se, hvem der skal besejre Quick-Step, men manden, der kan gøre det, er især Juan Jose Lobato. Spanieren var i 2015 en af verdens allerbedste i en spurt op ad bakke, og han fik flere gange specialister til nærmest at ligne juniorryttere. Han har ikke helt kunnet finde samme niveau siden da, men i dette efterår har han nærmet sig fordums styrke. Han fik ikke meget ud af weekendens løb, men hans angreb i finalen i søndags viser, at Vuelta-formen ikke er helt væk. Finalen her burde tiltale ham - til trods for brostenene - og er han virkelig stadig tæt på 100%, og kan han for en gangs skyld positionere sig ordentligt, skal Quick-Step tage sig i agt.

Det er næsten synd for Zdenek Stybar, at han er på hold med Gaviria og Trentin. Med en første- og en andenplads har han vist, at finalen passer ham perfekt, og derfor kan han med nogen ret kræve at få sin egen chance. Som sagt kan det ikke udelukkes, at Quick-Step spiller på flere heste i spurten, og døren kan derfor åbnes for Stybar. Hans form var god, men ikke prangende ved VM og i England, og her bør han stadig være en af de stærkeste, også selvom det kan blive svært mod de mere robuste typer. Til gengæld kan han udnytte holdets styrke til at iværksætte et af sine klassiske angreb i finalen, en taktik, der har givet ham mange store sejre. Quick-Step har som sagt også Niki Terpstra, der er i storform og var en af de allerstærkeste ved VM, samt Petr Vakoc, der til gengæld skuffede i Bergen. De skal udnytte holdet til at få mulighed for at angribe i finalen. Her vil specielt Terpstra være farlig.

Oliver Naesen viste i foråret, at det kun var Sagan og Van Avermaet, der kunne matche ham på de belgiske hellingen. En finale som denne burde derfor tiltale ham, selvom han havde foretrukket, at den var hårdere. Desværre har han flere gange skuffet os i dette efterår, hvor han i Canada og BinckBank Tour samt ved VM ikke helt har kunnet leve op til vores forventninger. I en spurt er han en sikker mand i top 10, men det bliver svært at vinde. Han er imidlertid farlig, hvis han angriber i finalen. Ag2r har også Rudy Barbier, men finalen er nok for hård til, at han kan vinde.

En yderst spændende kandidat er Justin Jules. Den franske sprinter har i år været stærkere end nogensinde og taget flere sejr på højeste niveau. Senest vandt han feltets spurt bag Christophe Laporte i det knaldhårde Tour de Vendee, der også sluttede på en bakke, og han er generelt stærk i disse finaler. Afslutningen favoriserer som sagt sprintertyperne på bekostning af klassikerspecialisterne, og det burde give Jules en chance. Vi glæder os også til at se den talentfulde holdkammerat Lawrence Naesen , Olivers bror, i denne finale, ligesom også Maxime Vantomme og Alex Kirsch kan begå sig, selvom de desværre ikke er i topform.

LottoNL satser på Lobato, men mon ikke Lars Boom også kan køre sin egen chance. I dette efterår er han endelig tilbage efter nogle svære år, og specielt etapesejren i BinckBank Tour samt den samlede triumf i Tour of Britain var imponerende. Han er god på en brostensbakke som denne, men finalen er nok lidt for let til, at han kan vinde. Samtidig viste han ved VM, at formen vist ikke helt er så god som tidligere. Holdet har også Amund Grøndahl, der på det seneste har imponeret og måske kan tage sin chance.

Lotto Soudal satser på, at Jasper De Buyst skal sikre sig den samlede sejr i Napoleon Games Cycling ved at sidde med helt fremme. Derfor er det formentlig alle mand for belgieren, der burde kunne gøre det godt i en svær finale som denne. Han har i år vundet et par belgiske endagsløb, hvor han har gjort brug af sine alsidige evner, og han har endda vist, at han kan vinde massespurter. Formen var god i søndags, men vi tror dog ikke helt, at han er stærk nok til at vinde i så svær en finale.

Læs også

Nyt, stort løb annoncerer ruten til første udgave

Hans direkte rival er Kenny Dehaes, der endelig har fundet formen i dette efterår, hvor han har kørt fremragende. Han er ikke kendt for sin holdbarhed, og derfor var vi imponerede over andenpladsen i søndags. Han er faktisk god til at spurte op ad bakke, men denne finale er dog nok lidt for svær til, at han kan vinde. Hans strategi er formentlig at sidde limet til De Buysts baghjul og forsøge at gå forbi belgieren til sidst i stedet for at koncentrere sig om en sejr, han nok ikke kan opnå.

Andre interessante ryttere er Joeri Stallaert, Hugo Hofstetter, Jonas Van Genechten, Dimitri Claeys, Florian Senechal, Coen Vermeltfoort, Pim Ligthart, Dries Van Gestel, Bert Van Lerberghe, Romain Cardis og Timothy Dupont, der alle burde kunne vise sig i en finale som denne, men som næppe er gode nok til at vinde.

OPDATERING: Andrea Pasqualon er i sidste øjeblik udtaget og efter de seneste præstationer i Italien er han den størdte trussel mod Quick-Step.

***** Matteo Trentin

**** Fernando Gaviria, Andrea Pasqualon

*** Juan Jose Lobato, Zdenek Stybar, Oliver Naesen, Justin Jules

** Jasper De Buyst, Niki Terpstra, Lars Boom, Jonas Van Genechten, Lawrence Naesen, Kenny Dehaes,

* Petr Vakoc, Amund Grøndahl Jansen, Frederik Backaert, Pieter Vanspeybrouck, Joeri Stallaert, Hugo Hofstetter, Dimitri Claeys, Florian Senechal, Coen Vermeltfoort, Pim Ligthart, Dries Van Gestel, Bert Van Lerberghe, Romain Cardis, Timothy Dupont, Maxime Vantomme, Alex Kirsch

Danskerne

Lasse Norman Hansen er til start for Aqua Blue Sport i et løb, der egentlig burde passe ham, men efter en lidt skuffende præstation søndag er det usikkert, hvad vi skal forvente.

Sidste års løb

Du kan gense de sidste kilometer af Eurosports dækning af Demares flotte sejr fra sidste år her.