Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere

Optakt: Brussels Cycling Classic
02. september 2017 15:13 af Emil AxelgaardFoto: A.S.O.

For femte år i træk finder en af verdens ældste klassikere lørdag sted på en helt nydesignet rute og ikke nu under navnet Brussels Cycling Classic frem for det histories Paris-Bruxelles, under hvilket det blev til en af de største efterårsklassikere. Et ønske fra UCI tvang arrangørerne til at ændre formatet og forkorte distancen, men ændringerne har ikke ændret på løbets karakter. Med en status som en af de vigtigste sprinterklassikere er den en sag for de hurtige afsluttere, og trods ruteændringerne er der igen lagt op til en stor massespurt i den belgiske hovedstad.

Løbets rolle og historie

Serien af europæiske klassikere fortsætter lørdag, når sprinterne og klassikerspecialisterne samles på startstregen i Bruxelles for at begive sig ud på 201,3 km i området syd for den belgiske hovedstad. Efteråret er fyldt med prestigiøse endagsløb, der er som skabt til de stærke sprintere, og efter WorldTour-løbene EuroEyes Claclassics og Bretagne Classic er Brussels Cycling Classic det tredje løb i series af efterårsklassikere, der er som skabt til en ganske bestemt ryttertype.

 

Med en historie, der rækker helt tilbage til 1893, er løbet, der tidligere var kendt som Paris-Bruxelles, et af de ældste på den internationale kalender. Oprindeligt var der tale om et amatørløb over den beskedne distance på 397 km mellem de to europæiske hovedstæder, men blev ikke afviklet mellem 1894 og 1904, inden det vendte tilbage i 1906 som et todagesløb. I det følgende år blev det igen reduceret til et endagsløb, og frem til 1960erne spillede det en stor rolle som en af de vigtigste forårsklassikere med en kalenderplacering sidst i april mellem Paris-Roubaix og Gent-Wevelgem. Løbet blev imidlertid præget af trafikale problemer og mistede som følge deraf masser af prestige, indtil man også tabte sin plads på kalenderen til det meget yngre Amstel Gold Race. Det førte til en aflysning af løbet fra 1967 til 1972.

 

Løbet vendte tilbage i 1973 som et midtugeløb sidste i september, hvor det blev anset som perfekt forberedelse til Paris-Tours. I 1996 flyttedes det igen til en lørdag og afvikles nu først i september. I stedet for at være et inferiørt løb på en allerede tætpakket forårskalender gør den lange historie det nu til en af de vigtigste efterårsklassikere og et stort mål for mange af verdens bedste sprintere.

 

I 2013 blev løbet lavet fuldstændigt om. Et UCI-ønske om en kortere distance tvang arrangørerne til at afskære forbindelsen til Frankrig. Grundet de kortere distancer i moderne cykelsport er løbet ikke start i Paris i mange år, men har i stedet taget sin begyndelse et sted i Nordfrankrig, hvorfra man er fortsat nordpå til Bruxelles. Det blev der ændret på i 2013, hvor både start og mål blev henlagt til den belgiske hovedstad, og løbet blev ændret til en kun 197 km lang sag i området omkring storbyen. Som en konsekvens fik det samtidig navnet Brussels Cycling Classic. Formatet blev bibeholdt i 2014 på en næsten identisk rute, og selvom man i 2015 ændrede lidt på strukturen, er der grundlæggende tale om samme løb som efter ændringen i 2013. Det vil også være tilfældet i år.

 

Det nye format har ikke ændret løbets grundlæggende natur. Det har altid været kendt som et sprinterløb, og det vil det også være i fremtiden. Som tidligere er der undervejs flere af de berømte belgiske hellingen - korte stigninger - men de er slet ikke nok til at udfordre de hurtige folk, og da den sidste kommer hele 42,4 km fra mål, er det næsten umuligt at undgå en massespurt.

 

På den måde passer løbet fint ind i kalenderens anatomi. Mens klatrerne slås mod hinanden i de spanske bjerge, kører klassikerrytterne og sprinterne en separat kalender, der er fuldt med efterårsklassikere skabt til disse ryttertyper. Det starter med BinckBank Tour i midten af august, fortsætter med EuroEyes Cyclassics i Hamburg og Bretagne Classic i Plouay, og i denne uge gælder det så Brussels Cycling Classic lørdag og det franske GP de Fourmies søndag. Den resterende del af september og oktober byder også på adskillige endagsløb i Frankrig og Belgien, inden det hele slutter med Paris-Tours i Frankrig og det belgiske Nationale Sluitingsprijs i midten af oktober. Alle løb er kendetegnet ved aggressiv kørsel og ender ofte i massespurter. Nogle er mere selektive end andre, men de deler alle det karakteristikum, at en hurtig rytter som regel sejrer.

 

Det er præcis noget sådant, vi kan forvente lørdag. For nogle år siden forsøgte arrangørerne ganske vist at gøre løbet hårdere ved at placere stigninger tættere på finalen, men det var ikke nok til at forhindre en massespurt, og med det nye format er den ide droppet. De sidste hellingen kommer nu så langt fra mål, ay sprinterne har masser af tid til at komme tilbage.

 

Derfor er det næppe heller en overraskelse, at vinderlisten er domineret af sprintere, og den mest succesfulde rytter i løbets lange historie er faktisk en af de bedste sprintere fra dette årtusinde. Efter at have taget en første sejr i 2002 dominerede Robbie McEwen totalt ved at vinde hele fire gang i træk mellem 2005 og 2008. En skade forhindrede ham i at stille op i 2009, og hans sidste to forsøg på at triumfere igen endte desværre uden succes, men han holder fortsat rekorden med fem sejre.

 

Med sin placering på kalenderen er det ikke overraskende, at det ofte har været god forberedelse til VM, specielt i år med en sprintervenlig VM-rute. Den rolle er blevet endnu vigtigere i de senere år, hvor den bjergrige Vuelta i stigende grad har mistet positionen som den foretrukne vej til VM, og derfor har Brussels Cycling Classic oplevet et boost. Det er også tilfældet i år, hvor man igen har samlet et ganske stærkt felt med flere interessante VM-navne.

 

Sidste år var det netop to af VM-favoritterne, der skulle finde ud af at dele kaptajnrollen, og det lykkedes Tom Boonen ganske usædvanligt at overtale Marcel Kittel til at køre lead-out for den belgiske stjerne. Han sagde tak for tilliden ved at sikre en kneben sejr foran de to franske VM-kaptajner, Arnaud Demare og Nacer Bouhanni. Cykelpensionisten Boonen forsvarer naturligvis ikke titlen i år, og heller ikke Bouhanni vender tilbage, men Demare er på jagt efter revanche, mens han stadig leder efter de ben, der har gjort ham til en årets dominerende skikkelser.

 

Ruten

Som sagt brød man i 2013 forbindelse til Frankrig, og nu om dage finder hele løbet sted i den belgiske Brabrant-region. Det har gjort det muligt at droppe den lange, flade indledning gennem Nordfrankrig og gøre løbet en anelse mere kuperet tidligt, men med en finale i Bruxelles giver det sig selv, at de sidste bakker ikke kan undgå at ligge temmelig langt fra mål.

 

Arrangørerne har ledt lidt efter den optimale rute til det nye format, og derfor er det ikke mærkeligt, at der har været et par ændringer siden 2013. I 2013 og 2014 brugte man den samme rundstrækning i området sydøst for Bruxelles med to omgange det første år og fem omgange det andet år, hvorved antallet af hellingen øgedes fra 11 til 19. I 2014 tilføjede man imidlertid en flad rundstrækning i Bruxelles, som gav mere tid til at skabe samling.

 

I 2015 blev løbet lavet helt om igen. Den gamle rundstrækning forsvandt, og der var slet ikke et rundstrækningsformat overhovedet. I stedet blev løbet udgjort af en tur rundt i det kuperede terræn syd for hovedstaden - et område, der er kendt fra Brabantse Pijl - hvor man skulle op over i alt 13 hellingen. Ikke én eneste af stigningerne skulle bestiges mere end én gang, og den afsluttende rundstrækning var også fjernet. Afslutningen foran Atomium i Bruxelles var imidlertid den samme, og løbet endte derfor i den klassiske spurt i det stigende opløb. Antallet af stigninger var reduceret, men den sidste bakke kom til gengæld tættere på mål. Sidste år var der kun ganske få modifikationer, og i år er der også stort set tale om genbrug, hvor kun nogle helt marginale ændringer har forlænget løbet en anelse.

 

Med sine 201,3 km har løbet dog stort set samme længde, som det har haft siden 2013. Det starter i Jubelpark i Bruxelles og begiver sig derefter mod sydøst igennem let kuperet terræn. Vossemberg, der tidligere var en nøglestigning, er den første udfordring, men kommer nu allerede efter 14,2 km. Smeysberg følger 5,9 km senere, og derefter bliver terrænet fladere, mens man fortsætter videre mod syd. Denne tidligere fase er som regel rammen om de første angreb, hvor det tidlige udbrud etableres og langsomt får opbygget et forspring på 5-10 minutter, inden sprinterholdende tager kontrol.

 

I Court-Saint-Etienner drejer rytter mod vest og kører op ad Avenue des Boignées-stigningen efter 59,1 km. Herefter følger Plan Incliné de Ronquières efter 79,8 km, inden fladt terræn leder frem til byen Nivelles.

 

Rytterne rammer nu det mere kuperede terræn nordvest for den by, idet de snor sig rundt i et sindrigt system af veje for at ramme så mange stigninger som muligt hurtigt efter hinanden. Rue d’Henripont kan tjene som opvarmning efter 103, 5km, og derefter følger Rue des Rabot, Rue Cardinal Mercier og Rue d’Ittre med hhv. 85,7, 81,6 og 75,5 km igen. Denne serie af stigninger udgør den første teste af sprinterholdene. Historien viser, at ønsket om at gøre løbet hårdt ofte betyder, at udbruddet hentes relativt tidligt, og det betyder, at disse sene stigninger typisk giver anledning til underholdende cykelløb med konstant angreb. Sprinterholdene skal være på tæerne, men da stigningerne ikke er svære, er det som regel muligt at forhindre en stor gruppe i at slippe væk.

 

Rytterne får en lille chance for at komme sig, mens de begiver sig mod nord for at nærme sig de stigninger, der engang afgjorde Brabantse Pijl. Den sidste chance for at forhindre en massespurt er series af de fem stigninger Chausee d’Alsemberg, Alsemberg, Bruine Put, Krabbos og Menisberg med hhv. 61,8, 57,8, 51,2, 48,8 og 42,4 km igen.

 

Baseret på de seneste udgaver er det sandsynligt, at der her vil blive skabt et nyt udbrud - måske sker det først på det flade stykke efter sidste stigning - og derefter er det forventeligt, at de vil være en hidsig jagt, når feltet fortsætter mod nord frem mod Bruxelles. I stedet for at følge den direkte vej slår man en lille sløjfe gennem byen Lennik og øger dermed afstanden mellem stigningerne og mål. Rytterne kører ikke tilbage til centrum, men fortsætter i stedet ud mod den nordlige udkant, hvor målet er placeret i forstaden Heysel foran det berømte Baudoin Stadium. Finalen er ukompliceret, da der er et venstresving lige før den røde flamme, hvorefter det går ligeud resten af vejen. Der er en lille bakke med 5 km ogen, og derefter falder det let frem til de sidste to kilometer. De stiger svagt, og det bliver gradvist stejlere og stejlere, indtil den sidste kilometer når et gennemsnit på 2,5%. Opløbsstrækningen huske af nogle som scenen for en af Alessandro Petacchis mange etapesejre i 2010-udgaven af Tour de France. Finalen er perfekt til en massespurt, og det vil være en lille sensation, hvis ikke en større gruppe som altid skal spurte om sejren.

 

 

 

 

 

Vejret

I enhver belgisk klassiker spiller vejret naturligvis en nøglerolle, og det ser ud til at blive en blandet fornøjelse lørdag. Efter en solrig morgen ventes et regnvejr at ramme Bruxelles midt på eftermiddagen, og det er derfor tænkeligt, at løbet skal afgøres på våde veje. Temperaturen vil være beskedne 19 grader, og der vil bare være en let vind fra nord. Det giver primært medvind i første del løbet og modvind på turen hjem. Specielt vil der være modvind på stykket efter sidste stigning. I finalen vil der være sidemodvind på sidste kilometer.

 

Favoritterne

Brussels Cycling Classic har altid været et sprinterløb. Man forsøgte at gøre løbet hårdere ved at ændre på ruten for et par år siden, og mange troede også, at det nye format måske kunne ændre løbets natur. Det har imidlertid viste sig ikke at være tilfældet, og løbet er endt i en spurt hver eneste gang siden 2004.

 

På den måde bliver løbets rygte en selvopfyldende profeti. Langt de fleste hold møder op med deres topsprinter og kører med det mål for øje at sikre sig en massespurt. Måske har de også planer om at angribe, men hvis de undervejs misser et udbrud, har de altid en plan B, og det giver dem et incitament til at jagte. Derfor er der stort set altid masser af hold til at stå for arbejdet i feltet, og det forklarer, hvorfor det altid ender i en massespurt.

 

I år er feltet af sprintere måske stærkere end længe. Marcel Kittel, André Greipel, Arnaud Demare og Sam Bennett er alle til start, og deres fire hold kan ventes at tage størstedelen af ansvaret. Specielt de to store belgiske mandskaber må formodes at arbejde målrettet for en massespurt, og da de er to af de stærkeste mandskaber, er det svært at se et andet udkomme. Kun vejret kan reelt forhindre en afgørelse blandt de hurtige folk, men selvom der ventes regnvejr lørdag, er der ikke meget vind, og da der ovenikøbet vil være modvind på det sidste stykke, vil det være en mindre sensation, hvis ikke løbet skal afgøres i en massespurt igen.

 

Spurten er kendetegnet ved at være teknisk enkel, men stigende. Vejen er bred, og der er derfor som regel masser af plads. Det gør positionering mindre afgørende, men det er vigtigt at have skud i stængerne, da stigningsprocenten er så markant, at det gør en forskel i finalen, hvor de stærkere typer har en fordel.

 

Sidste år valgte Marcel Kittel at køre spurten for Boonen, men i år er der ingen tvivl om hierarkiet på Quick-Step. Denne gang er det alle mand for tyskeren, der imidlertid ikke har vist storform siden Touren. Han har ofte haft motivationsproblemer i efteråret, og det synes igen at være tilfældet i år. I hvert fald var han skidt kørende i både Hamburg og BinckBank Tour, og han var endda en af de få sprintere, der blev regulært sat på Waseberg i den tyske klassiker. Han har imidlertid også givet udtryk for, at han gerne vil slutte godt af på Quick-Step, og det må give ham lidt motivation til at have forbedret formen i de sidste to uger. Løbet har udsigt til at blive relativt nemt, og det burde passe ham. Han er som bekendt ikke god til at positionere sig, men den ikke-tekniske finale gør, at det ikke betyder det store. Det stigende opløb er ikke ideelt, men han har før vundet langt sværere spurter. Ingen kan betvivle, at han er verdens hurtige mand, og han har med Fabio Sabatini og Davide Martinelli et fint tog. Selvom han ikke er i topform, tror vi stadig, at Kittel vil være i stand til at vinde et sprinterløb som dette, og derfor er han vores favorit.

 

Hans værste rival er i vores øjne Sam Bennett. Også ireren er meget langt fra formen, hvilket han senest viste i Plouay, men han bør trods alt sidde med efter et relativt let løb. Han er specialist i at spurte op ad bakke og viste i Giroen, at han har farten til at udfordre de allerbedste. Hans største fordel er imidlertid tilstedeværelsen af Rudiger Selig, der har været i stand til at give ham det perfekt lead-out i snart sagt ethvert løb i år. Der er gode chancer for, at det vil ske igen denne gang, og hvis han kan starte i den rigtigt position, burde Bennett trods fraværet af topform være i stand til at gøre det færdigt i en finale som denne.

 

Arnaud Demare viste i Plouay og har selv indrømmet, at han er meget langt fra sin bedste form. Alligevel lykkedes det ham at blive nummer 2 efter 220 km i Hamburg, og det viser, at der ikke er noget i vejen med farten. Derfor burde han også kunne være med fremme i en let løb som dette, og han kan endda glæde sig over, at det stigende opløb er skræddersyet til ham. Han har med Davide Cimolai, Marc Sarreau og specielt Jacopo Guarnieri sammen med Bennett helt klart det bedste tog, og der er derfor næppe tvivl om, at Demare var manden, der skulle slås, hvis formen var i top. Det er den ikke denne gang, men i et finale som denne og med et fremragende hold er han stadig en af de absolutte favoritter.

 

Det er kommet frem, at det i høj grad er morens sygdom, der har gjort det svært for André Greipel på det seneste. Egentlig har han flere gange vist, at farten er der, men det har knebet med at træffe de rigtige beslutninger i finalen. Hans præstation i BinckBank Tour vidner om topform, og han bør derfor være klar til dette løb. Han elsker at spurte på en bakke som denne, og han er fortsat en af feltets hurtigste. Hans problem er, at toget ikke er ideelt, men modsat mange af rivalerne er han i god form, og det kan gøre en forskel i et stigende opløb med modvind.

 

Trek stiller til start med John Degenkolb, der er frisk igen, efter at han forlod Vueltaen med bronkitis. Spørgsmålet er, hvor meget han er kommet sig, men han hævdede selv, at formen inden sygdommen var god. I teorien er et stigende opløb som dette helt perfekt, og med specielt Jasper Stuyven og Boy Van Poppel har han et af de bedste tog. Er han tilbage i topform, har han gode muligheder for at vinde et løb som dette. Alternativt vil holdet køre for formstærke Stuyven, men han er næppe hurtig nok til at vinde over de mange topsprintere.

 

Med sejren i Dauphiné og andenpladsen på 1. etape af BinckBank Tour har Phil Bauhaus vist, at han nu skal regnes som en af de absolutte topsprintere. Han har helt sikkert farten til at vinde dette løb, og han er samtidig bakket op af et ganske stærkt og meget erfarent tog under ledelse af Bert De Backer. Han har vist, at formen er god, men det udestår fortsat at se, om han også kan slå de bedste i en stigende spurt.

 

Det ved vi til gengæld, at Bryan Coquard kan, men han synes til gengæld at være milevidt fra sin bedste form. Senest kørte han mildt sagt elendigt i Plouay, hvor den kuperede rute ellers burde passe ham. Da han samtidig ikke er god til at positionere sig, står han bestemt ikke med de bedste kort på hånden forud for dette løb. Når han er i sit es, er han imidlertid en af verdens absolut bedste til at spurte på en bakke, og i kraft af hans topfart kan man derfor ikke helt afskrive ham.

 

UAE har adskillige hurtige folk, men mon ikke man satser på Marko Kump, der med sin fine indsats i Hamburg har vist, at han er i form. På papiret er han den hurtigste af holdets mange sprintere, og han er stærkt undervurderet trods flere gode præstationer i ellers stærke felter. I Roberto Ferrari og Simone Consonni har han to gode lead-out men, og han burde også kunne lide en stigende spurt som denne. Alternativt vil holdet satse på Consonni, der viste storform i Plouay.

 

Det har ikke været et let år for Kenny Dehaes, men nu er formen der endelig. På det seneste har han spurtet fremragende i flere belgiske endagsløb, og han er en af de få, der faktisk har topfarten til at udfordre de store navne, specielt på et stigende opløb som dette. Hans store problem er positioneringen, men det betyder mindre i denne finale, specielt fordi han har formstærke Danilo Napolitano til at hjælpe. Den formstærke belgier har en chance, hvis han er i position.

 

Også Timothy Dupont ser endelig ud til at have fundet benene efter en meget svær sæsonstart. For et par dage siden fik han endelig årets første sejr, og selvom han ikke er på samme høje niveau som sidste år, nærmer han sig. Et stigende opløb burde passe ham, og han har i hvert fald tidligere været god til at positionere sig. Kan han tage det sidste skridt op til sit gamle niveau, bliver han en farlig herre.

 

Rudy Barbier har ikke haft en god start på tiden hos Ag2r, men nu er formen der. Han blev blandt andet nummer 3 på en etape i BinckBank Tour og har på det seneste været en stabil man i top 10. Hans positioneringsevne har altid været en af de bedste, og det stigende opløb er heller ikke dårligt. Spørgsmålet er, om han trods alt er hurtig nok til at vinde.

 

Endelig vil vi pege på Jakub Mareczko. Italieneren er helt ren sprinter, og vi tvivler på, at han kan være med efter et langt løb, specielt på grund af det stigende opløb. Alligevel er han en af de få, der faktisk kan vinde, fordi han er lynhurtig, hvilket han senest viste i Giroen. Sandsynligvis ender det - også i kraft af hans dårlige positionering - i ingenting, og Wilier ender med at køre for Manuel Belletti, men man kan ikke helt udelukke en overraskelse.

 

OPDATERING: Nacer Bouhanni er i sidste øjeblik blevet føjet til startlisten. Han er naturligvis en af de helt store favoritter.

 

***** Marcel Kittel

**** Sam Bennett, Nacer Bouhanni

*** Arnaud Demare, André Greipel, John Degenkolb, Phil Bauhaus

** Bryan Coquard, Marko Kump, Kenny Dehaes, Timothy Dupont, Jasper Stuyven, Rudy Barbier, Jakub Mareczko

* Dan McLay, Joeri Stallaert, Marc Sarreau, Simone Consonni, Manuel Belletti, Coen Vermeltfoort, Roy Jans, Alexander Porsev, Ivan Savitskiy, Riccardo Minali, Oliver Naesen, Benjamin Giraud, Eduard Grosu, Marco Canola

 

Danskerne

Matti Breschel er til start for Astana, hvor han formentlig skal køre for Riccardo Minali, men bliver løbet for hårdt for italieneren, kan han måske få lov til at spurte selv. Asbjørn Kragh skal køre for Benjamin Giraud på Delko, men kan sikkert sagtens få lov til at køre offensivt også

AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Pro Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Merida

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

BMC Racing Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cannondale-Drapac Pro Cycling Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

ORICA-Scott

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Quick-Step Floors

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Dimension Data

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Katusha Alpecin

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Lotto NL - Jumbo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sky

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sunweb

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek - Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »