Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere

Optakt: Colombia Oro y Paz
06. februar 2018 16:21 af Emil AxelgaardFoto: Nikolaj Corfitz Jensen, Feltet.dk

Colombia har i mange år været en stor nation i international cykelsport, ikke mindst i de senere år, hvor landet har fostret den ene stjernerytter efter den anden, men hidtil har det været stort set umuligt for de mange stjerner at vise sig frem i deres hjemland. Det vil ændre sig i år, hvor nationen endelig har fået sit eget store løb med deltagelse af hold fra WorldTouren, og da den første udgave af Colombia Oro y Paz har tiltrukket alle på nær tre af landets mange WorldTour-ryttere, er der lagt op til en forrygende første udgave af Sydamerikas næste store cykelbegivenhed.

Løbets rolle og historie

Det er efterhånden mange år siden, at de første colombianske cykelpionerer gjorde deres markante indtog på den europæiske cykelscene, hvor de lynhurtigt gjorde deres indtog i bjergene og med sublime klatrepræstationer bjergtog en hel cykelverden. Der var måske en kortvarig nedtur i 90erne og begyndelsen af 00erne, hvor den bjergrige sydamerikanske nation ikke helt kunne leve op til fordums meritter, men det har i den grad ændret sig i dette årti.

 

Det startede vel egentlig med Fabio Duartes overraskende sølvmedalje ved U23-VM i Mendrisio i 2009, og derefter varede det ikke længe, inden landet satte sig på U23-scenen. Året efter sejrede Nairo Quintana i Tour de l’Avenir, det stærkest besatte etapeløb for unge ryttere, og bare 12 måneder senere gentog Esteban Chaves bedriften. Siden da har også Miguel Angel Lopez og Egan Bernal vundet det prestigefulde løb, og dermed har Colombia mere end nogen anden nation domineret ungdommens Tour de France i de senere år.

 

Med Quintanas podieplads i 2013-udgaven af Tour de France overgik landet med ét de resultater, fortidens helte havde leveret, og siden da er resultaterne kommet i lind strøm. Quintana har allerede yderligere to podiepladser i verdens største cykelløb samt samlede sejre i Giroen og Vueltaen på cv’et, Chaves har været på podiet i både den italienske og spanske grand tour, Rigoberto Uran er blevet nr. 2 i både Giroen og Touren, Lopez fik sidste år et stort gennembrud med to etapesejre i Vueltaen og har allerede vundet Tour de Suisse, Carlos Betancur var flyvende i 2013 og 2014, hvor han var en af sportens allermest lovende ryttere, Sergio Henao var på podiet i Fleche Wallonne og tæt på flere sejre i Baskerlandet Rundt, og Jarlinson Pantano og Winner Anacona har begge vundet bjergetaper i grand tours. Senest har landet med Fernando Gavirias forrygende indtog på den professionelle scene også gjort sig gældende i massespurter og mere fladt terræn, og det kan derfor ikke undre, at landet i de seneste år har været blandt de allerbedste på WorldTour-ranglisten.

 

Trods de mange stjerner er der imidlertid noget, der har manglet. Ganske vist har man altid haft en ganske rig løbsscene i hjemlandet, men den har været udgjort af mindre begivenheder. Den nationale rundtur, Vuelta a Colombia, har længe været et af Sydamerikas største etapeløb og endda et af de længste på hele UCI-kalenderen, men som et 2.2-løb har det ikke kunnet invitere WorldTour-hold, og dermed har det været lukket land for nationens helte, der har været henvist til de europæiske landeveje for at opnå deres succes.

 

I de senere år har man imidlertid gjort en ivrig indsats for at hjælpe de lokale cykelfans med at kunne tiljuble stjernerne på hjemmebane. De har ellers været meget synlige ved store løb i Europa, men i en fattig nation som Colombia er de fleste afskåret fra muligheden for at krydse Atlanten. Derfor har man i de senere år forsøgt at styrke de nationale mesterskaber, der er blevet flyttet til februar i en tid, hvor stjernerne endnu ikke er rejst til Europa. Det har markant styrket begivenheden, der i de senere år har haft vindere som Sergio Henao i linjeløbet og Jarlinson Pantano og Rigoberto Uran på enkeltstarten.

 

I år tager man så endnu et afgørende skridt. Det colombianske cykelforbund har nemlig stablet et helt nye etapeløb på benene. Det har fået det mundrette navn Colombia Oro y Paz og har med det samme fået tildelt en 2.1-status i UCI-systemet. Det har gjort det muligt for dem at invitere WorldTour-hold og dermed alle landets største helt, og initiativet har fået en bragende flot modtagelse af det professionelle felt.

 

Løbet afvikles blot få dage efter de nationale mesterskaber og kort efter Vuelta a San Juan, der også finder sted på det sydamerikanske kontinent, og det har givet en helt fantastisk synergieffekt for de colombianske WorldTour-ryttere. Tilsyneladende har de næsten alle haft held til at overtale deres hold til at betale den ikke helt ubetydelige udgift, det er at deltage i et løb så fjernt fra Europa. Quick-Step med Fernando Gaviria og Alvaro Hodeg, EF Education First med Rigoberto Uran, Julian Cardona og Daniel Martinez, Movistar med Nairo og Dayer Quintana samt Winner Anacona, Sky med Egan Bernal og fætrene Sergio og Sebastian Henao har alle inkluderet det i deres kalender, og det samme har mange af de professionelle kontinentalhold, der har colombianske ryttere. Da Jarlinson Pantano og Darwin Atapuma samtidig har fået fri til at stille op for landsholdet, mangler vi fra feltet af colombianske WorldTour-ryttere kun Miguel Angel Lopez, Carlos Betancur, der endda først i sidste øjeblik har meldt forfald, samt Jhonatan Restrepo.

 

Et så stjernebesat felt betyder, at den første udgave af løbet næsten ikke kan undgå at blive en succes, og det vil med garanti tiltrække masser af opmærksomhed i den internationale cykelverden. Samtidig har arrangørerne sammensat en ganske attraktiv rute, hvor man har fundet en god balance mellem udfordrende terræn og skyldig hensyntagen til, at man i et land med så mange og svære bjerge naturligvis ikke kan gøre et februarløb alt for hårdt. Løbet indledes derfor med tre meget flade etaper, hvor Gaviria formentlig vil kunne sole sig i hjemlandets hyldest, inden de tre afsluttende etaper sender feltet ind i de bjerge, der mere end noget andet kendetegner Colombia.

 

Dermed er det sikret, at vinderen af den første udgave af Colombias nye cykelflagskib bliver en bjergrytter og næsten med statsgaranti en af landet egne store stjerner. Fundamentet for en årligt tilbagevendende begivenhed med stort vækstpotentiale er dermed lagt. Det kan kun gå en lys fremtid i møde!

 

Ruten

Som arrangører af et helt nyt løb har mændene bag Colombia Oro y Paz naturligvis haft helt frit spil til at give løbet sin egen identitet. Det er imidlertid bjerge, der karakteriserer cykelnationen Colombia, og derfor vil det være helt forkert, hvis ikke feltet skulle op i højderne og klatrerne slås med hinanden på et par bjergafslutninger. Man har imidlertid samtidig været meget bevidste om, at løbet afvikles i februar, og at man derfor ikke kan inkludere de voldsomste stigninger i et af verdens mest bjergrige lande, og at man også skal give plads til sprinterne og dermed Fernando Gaviria, der er en af landets største stjerner.

 

Arrangørerne har sammensat en rute, der i usædvanlig høj grad kan inddeles i to dele. De første tre etaper er nemlig helt og holdet dedikeret til sprinterne, mens de sidste tre dage sender feltet ind i bjergene og tre på hinanden følgende bjergafslutninger. Løbet afvikles på et geografisk yderst begrænset område omkring et helt fladt plateau, der er hjemsted for byen Palmira, og man gør i usædvanlig høj grad brug af de samme veje igen og igen. Faktisk er de tre bjergetaper i vidt omfang ens og inkluderer samme strækning alle tre dage. Det er således kun retningen og de afsluttende stigninger, der varierer.

 

De første tre dage bør alle ende i massespurter. Der lægges ud med et rundstrækningsløb i Palmira, inden man over de næste to dage kører op og ned ad det omtalte flade plateau. Derefter tager bjergrytterne over på de tre bjergetaper, der har en smuk anatomi og gradvist bliver hårdere og hårdere. Man skal dog passe på med at overvurdere den på papiret voldsomme profil. Hovedparten af de tre etaper er nemlig helt flade, og de afsluttende stigninger er hovedsageligt meget korte, og ingen af dem er specielt stejle. 4. etape er den nemmeste og er af typen, der formentlig ender i en spurt i en lille gruppe, mens 5. etape byder på en kort, stejlere stigning skabt til ryttere med et godt punch. Først på søndagens kongeetape venter et rigtigt bjerg, når der sluttes på toppen af en 19,8 km lang stigning. Heller ikke den er dog særlig vanskelig, og den selvom den første udgave af Colombia Oro y Paz er dedikeret til klatrerne, vil løbet favoriserer bjergstærke ryttere med et godt punch og en god spurt.

 

1. etape

Colombia er måske kendt som et bjergrigt land, men den sydamerikanske nation byder faktisk også på mere fladt terræn. På denne tid af året er det vigtigt, at løbene ikke bliver vanvittigt hårde, og da arrangørerne samtidig har et ønske om at promovere en af nationens stolteste sønner, Fernando Gaviria, er det kun naturligt, at løbet også byder på sprinteretaper. Faktisk får de hurtige folk dedikeret hele den første halvdel til sig, idet de første tre dage byder på flade etaper. Det hele skydes i gang med et fladt rundstrækningsløb i Palmira, hvormed alt peger på, at en sprinter vil bære løbets førertrøje.

 

Med en distance på bare 99,9 km er åbningsetapen en yderst kort sag, der består af 9 omgange på en 11,1 km lang rundstrækning i området omkring stadionet i Palmira. Selvom etapen finder sted i mere end 1000 m højde, er der ikke mange klatremæssige udfordringer på rundstrækningen, der byder på to 90-graderssving samt to U-vendinger. De første halvdel stiger ganske let, mens den sidste halvdel tilsvarende er svagt faldende, idet man følger nøjagtigt de samme veje på tilbagevejen efter den første U-vending. Det sidste sving kommer med 1400 m igen, og derfra er der kun et par bløde kurver på den næsten helt flade opløbsstrækning.

 

Fernando Gaviria drømmer utvivlsomt om at blive den første etapevinder i sit hjemlands nye cykelstolthed, og alt er lagt til rette til, at Quick-Step-stjernen skal vinde den første etape. Da der er tale om et kort, næsten helt fladt løb på store boulevarder i centrum af Palmira, er det et helt klassisk gadeløb, der formentlig vil blive afviklet i lynhurtigt tempo. Det vil være en sensation, hvis ikke etapen ender i en massespurt - og en næsten lige så stor sensation, hvis ikke Gaviria skal bære den første førertrøje.

 

 

 

2. etape

Naturligvis skal et colombianske etapeløb have masser af bjergrigt terræn, men arrangører venter et par dage, inden de sender feltet ind i de bjerge, der for alvor definerer Colombia som cykelnation. Efter den korte sprinteretape på førstedagen får de hurtige folk formentlig endnu en chance på onsdagens etape. Igen er Palmira både start- og målby, men denne gang sendes rytterne ud i det dog relativt flade terræn i dens umiddelbare nærhed. Kun en enkelt stigning venter undervejs, og selvom det stiger let i finalen, vil der være lagt op til revanche mellem feltets hurtige folk.

 

Efter den korte åbningsetape skal der denne gang tilbagelægges hele 183,4 km, der som sagt både starter og slutter i centrum af Palmira. Ruten kunne ikke være meget mere enkel, idet den i alt væsentligt sender rytterne mod syd ned til et vendepunkt, hvorefter man bevæger sig ad de samme veje tilbage mod start- og målbyen. Fra start går det således igennem helt fladt terræn mod syd og sydvest forbi den første spurt, der kommer efter knap 35 km.

 

Efter 70 km når man byen Santander, hvor der venter en ganske lille stigning på en lille runde rundt om bycentrum. Kort efter kommer dagens anden spurt, inden man bevæger sig tilbage mod Palmira langs nøjagtigt de samme veje, som blev benyttet på første del af etapen. Den tredje og sidste spurt kommer efter ca. 105 km, inden man fortsætter mod nord vest om Palmiras centrum. Man kører endda forbi byen og fortsætter gennem lidt mere kuperet terræn op til forstaden El Cerrito. Her foretager man en U-vending, inden man følger samme vej tilbage mod Palmira. Denne gang drejer man dog til venstre med knap 10 km igen og kører direkte ind mod bycentrum, hvor der venter to relativt bløde sving, inden man når målstregen. De sidste ca. 5 km stiger ganske let.

 

Etapen er meget længere og en anelse mere udfordrende end åbningsetapen, men terrænet er fortsat meget let. Der er ingen tvivl om, at alle øjne atter vil være rettet mod Fernando Gaviria, der drømmer om at tage det, der meget vel kan blive hans anden etapesejr i træk. Måske kan vinden komme i spil på det relativt flade plateau, men ellers burde det hele for anden dag i træk ende i en massespurt i Palmiras gader.

 

 

 

3. etape

Den første halvdel af løbet er helt og holdent dedikeret til sprinterne, der dermed også på tredjedagen kan se frem til at skulle slås om en etapesejr. Også tredje etape afvikles nemlig på det flade plateau omkring byen Palmira, der er det store centrum for de tre første dage. Denne gang kan etapen faktisk ikke være meget fladere, og derfor peger meget på endnu en massespurt.

 

I alt skal der tilbagelægges 163,2 km, og atter er der start i Palmira, mens målet for første gang er henlagt til en anden by, Buga.. Denne gang går det igennem helt fladt terræn mod nord gennem El Cerrito, hvor der var vendepunkt på den forrige etape. Herefter fortsættes op til dagens første spurt, der kommer efter knap 45 km, hvorefter der køres videre mod nordvest, fortsat ad hele flade veje. Kort efter den sidste spurt ved 100 km-mærket vendes rundt, og herefter følger man den samme flade vej tilbage til Buga. Undervejs kommer den sidste spurt efter ca. 135 km, inden man kommer til den helt flade finale, hvor målstregen er placeret på en lang, lige vej uden nævneværdige sving.

 

Dette er sidste chance for sprinterne i årets udgave af Colombia Oro y Paz, og derfor vil specielt Quick-Step være motiverede efter, at det atter skal ende i en massespurt. Kun vinden burde kunne forhindre det scenarium, og alt peger derfor på, at Fernando Gaviria skal have en chance for at vinde første tre etaper.

 

 

 

4. etape

Efter tre dage i fladlandet er det endelig tid til at give sig i kast med det bjergrige terræn, der om noget definerer Colombia som cykelland. Det meste af 4. etape skal ganske vist fortsat tilbringes på det flade plateau omkring Palmira, men til slut venter en lang, jævn opkørsel til målet i El Tambo. Der er ganske vist ikke tale om en svær stigning, men den vil give de første små svar og give klatrerne mulighed for at teste bjergbenene, inden de sværere etaper i weekenden.

 

Etapen er med sine 149,5 km en relativt kort sag, der fører feltet fra torsdagens målby, Buga, til toppen af Alto Boqueron i udkanten af El Tambo. Hele den første del af etapen består af en lang rejse mod nordøst på det hele flade plateau, hvor også de første tre etaper udspandt sig, og derfor er de eneste højdepunkter i den indledende fase de to indlagte spurter, der er placeret efter ca. 22 og 54 km.

 

I byen Cartago i den nordligste del af plateauet drejer man imidlertid mod øst for at køre ind i bjergene. Det sker via kategori 3-stigningen Alto Cerrito (7,8 km, 3,8%), der er en relativt jævn opkørsel med stigningsprocenter i bunden på ca. 5, inden det flader ud i den sidste halvdel, hvor det stiger med mindre end 2% på de sidste 1800 m. Toppen nås efter ca. 120 km, men herefter fortsætter det med at stige let frem til bunden af den afsluttende kategori 3-stigning, der leder til målet i El Tambo. Den er 4,4 km lang og stiger med 5,4% i gennemsnit. Som regel ligger stigningsprocenten på ca. 5, men der er et stejlere stykke midtvejs, ligesom der med ca. en kilometer igen er en rampe med en stigningsprocent på mere end 13. Mod slutningen flader det ud, idet de sidste 400 m blot stiger med 2,3%, men der venter et kort stigger med 16,3% bare 100 m fra stregen. Man følger en relativt stor bjergvej, indtil man ganske få meter fra stregen drejer skarpt til venstre.

 

Etapen vil formentlig give de første svar på, hvem der ikke vinder løbet, og den vil helt sikkert skabe den første grovsortering. Den sidste stigning er imidlertid ikke voldsomt svær, og med tanke på, hvor mange gode bjergryttere, der er til start, vil de bedste næppe kunne gøre den helt store forskel. Det kunne meget vel være en etape, der ender i en spurt i en lille gruppe.

 

 

 

 

 

5. etape

Efter at 4. etape gav rytterne mulighed for at varme bjergbenene op, bliver løbet gradvist hårdere, inden det hele kulminerer på søndagens kongeetape. Inden det helt store slag gælder det således først lørdagens 5. etape, der på mange måder minder om den foregående. Igen afsluttes en hel dag i fladt terræn nemlig med en afsluttende kategori 3-stigning, men selvom den er en anelse sværere end den foregående, er der heller ikke denne gang tale om en sag, der for alvor kan udfordre verdens bedste bjergryttere.

 

Ia lt skal der denne gang tilbagelægges 163,7 km mellem Pereira og Salento. Startbyen er placeret i udkanten af bjergene, og derfor falder det i den indledende fase let, mens man bevæger sig mod sydvest ud mod det plateau, hvor det mest af løbet hidtil har udfoldet sig. Efter knap 30 km når man atter til byen Cartago, som også blev passeret på den foregående etape, og som er vært for den første spurt, og herefter går det mod sydvest via den samme helt flade vej, som blev benyttet til at køre i den modsatte retning på fredagens etape.

 

Efter ca. 90 km når man til dagens anden spurt, og kort efter drejer man skarpt mod nordøst for at køre ind mod bjergene. Derfor begynder det herefter stige ganske let, men da man følger en dalvej, er stigningsprocenterne ganske moderate. Efter den sidste spurt, der er placeret efter ca. 135 kmbliver det gradvist en anelse stejlere, indtil man efter knap 150 km når det hidtil højeste punkt i 2002 m højde. Her kører man mod syd via en lille nedkørsel, inden man drejer skarpt mod øst ind på den afsluttende kategori 3-stigning. Den stiger med 7,2% over 2,9 km, men bliver gradvist stejlere og stejlere. Den første kilometer stiger således med 5,9% i gennemsnit, den næste med 7,1% og de sidste 900 m med 7,8%. Der er to skarpe sving i rap på den sidste kilometer.

 

Den afsluttende stigning er betydeligt stejlere end på den foregående, og nu begynder vi at tale om stigningsprocenter, der kan gøre en forskel. Desværre er der også denne gang tale om en ganske kort sag, der i højere grad tiltaler eksplosive typer end rene klatrere. Det vil formentlig være lettere at gøre en forskel denne gang, og vi vil måske også se, at der vil være et par sekunder mellem de bedste, men i det, der formentlig ender som en form for spurt, vil tidsforskellene stadig være forholdsvis små.

 

 

 

 

6. etape

Arrangørerne har givet løbet en smuk anatomi, der betyder, at den anden halvdel, der er dedikeret til bjergrytterne, gradvist bliver hårdere og hårdere. Derfor har man gemt det bedste til sidst, hvor løbets kongeetape venter som afslutning på løbet søndag. Her udfordres rytterne til slut af en næsten 20 km lang stigning, der bringer feltet helt på i 2202 m højde. Igen er der imidlertid tale om en ikke specielt stejl stigning, hvor det kan være svært at gøre en forskel, men ikke desto mindre er det her bjergrytterne for alvor skal slå til, inden en klatrer formentlig kåres som vinder af den første udgave af Colombia Oro y Paz.

 

Med en distance på 187,7 km er 6. etape både den hårdeste og længste af de tre bjergetaper, og den fører feltet fra Armenia til toppen Torre Chipre-stigningen i Manizales i 2202 m højde. Som på den foregående etape starter man i udkanten af bjergene, hvorfra man følger en let faldende dalvej tilbage til det plateau, der udgør centrum for hele løbet. Det følges herefter igennem fladt terræn mod nordøst forbi den første spurt efter ca. 53 km via den samme vej, som også blev benyttet på de to foregående etaper, indtil man for tredje dag i træk når til byen Cartago, hvor den anden spurt er placeret efter ca. 105 km.

 

Som på 4. etape drejer man herfra mod øst for at køre op ad samme kategori 3-stigning, Cerrito (7,8 km, 3,8%), der også blev benyttet fredag, og der som bekendt er en jævn, ikke særlig stejl stigning. Atter fortsætter man herfra videre ad en let stigende bjergvej, indtil man afviger fra ruten for 4. etape. Det sker, når man tager hul på kategori 3-stigningen Boqueron (4,3 km, 5,3%), der er endnu en jævn opkørsel uden stejle passager og med top efter ca. 145 km. Herefter venter en nedkørsel til byen Chinchina, der er vært for den sidste spurt efter ca. 162 km. Kort efter rammer man bunden af den afsluttende kategori 3-stigning. Den er hele 19,8 km lang, men stiger kun med beskedne 45% i gennemsnit. Der er tale om en stigning i to dele. De første 7 km stiger relativt jævnt med 5-6%, inden der venter et flader stykke midtvejs med stigningsprocenter på mellem 1 og 5. Efter 16 km følger to kilometer med gennemsnitlige stigningsprocenter på hhv. 6,7 og 8,4, inden det til slut stiger med 3,8% på km 19 og med 5,4% på de sidste 800 m. På den sidste kilometer følger tre sving i rap, inden man rammer opløbsstrækningen.

 

Den afsluttende stigning er ubetinget den sværeste i løbet, men det skyldes mere dens længde end dens stejlhed. Det lange relativt flade midterstykke betyder, at vi formentlig skal vente til de sidste 4 km, inden der kan gøres en forskel. Her vil favoritterne formentlig udkæmpe deres afgørende slag på det stejleste stykke, men selvom højderne vil hjælpe med at gøre etapen mere selektiv, vil vi formentlig også denne gang se relativt beskedne forskelle mellem de bedste, og også på denne etape er eksplosivitet og en god spurt derfor en ganske stor fordel.

 

 

 

 

 

Favoritterne

Et nyt løb betyder som altid stor usikkerhed om, hvad vi skal forvente. Usikkerheden bliver ikke mindre af, at løbet foregår fjernt fra cykelsportens historiske hjemsted i Europa og i terræn, der aldrig tidligere er blevet benyttet til cykelløb på dette niveau. Hovedparten af løbets favoritter er colombianere, der naturligvis fuldt ud er bekendt med udfordringerne, men for cykelfans rundt om i verden er der tale om ukendt territorium.

 

Det lyder naturligvis voldsomt med tre bjergfinaler i træk, men man skal ikke lade sig snyde. Der er tale om relativt nemme finaler, der på ingen måde er sammenlignelige med store bjergetaper i de største europæiske løb. 4. etape er langt bedre for puncheurs end for klatrere, og der er egentlig tale om en stigning, som også meget hårdføre sprintere måske kunne klare, hvis de var i meget god form. 5. etape har en vanskeligere afslutning, men også her er der tale om en meget kort bakke for eksplosive ryttertyper. Det eneste rigtige bjerg kommer på 6. etape, men det er til gengæld ikke særlig stejlt. Havde der været tale om et svagt klatrefelt, havde man måske kunnet gøre store forskelle, men da stort set alle Colombias store klatrestjerner er til start, vil det blive vanskeligt.

 

Et forhold, der vil spille ind, er naturligvis højderne, der klart favoriserer de lokale ryttere, som også er tilpasset både varmen og tidszonen. Samtidig ser det ud til, at det bliver en meget våd uge med masser af regn, og det kan også gøre en forskel. Til gengæld vil det ikke blive blæsende, og frygten for, at sidevinden kan komme i spil på de mange kilometer på det flade plateau omkring Palmira synes derfor ubegrundet.

 

Det betyder også, at de tre første etaper næppe vil spille nogen som helst rolle, og det hele bør blive afgjort af de tre bjergfinaler. Etaperne er så lette, at de er overkommelige at kontrollere, og det vil derfor på alle tre etaper formentlig blive afgjort blandt favoritterne på bjergene op til mål. Her vil eksplosivitet som sagt være en nøgleegenskab.

 

Det betyder også, at det ikke er et ideelt løb for Nairo Quintana, der ellers er løbets bedste klatrer. Det store spørgsmål er, om Movistar-stjernen kan gøre tilstrækkelige forskelle i så stærkt et felt, der endda inkluderer flere af verdens allerbedste puncheurs. Således har Sergio Henao, Rigobero Uran og ikke mindst Julian Alaphilippe langt mere punch end løbets store stjerne i denne type finaler, og det kan give løbet en ganske interessant dynamik, hvor Movistar skal forsøge at gøre etaperne, specielt den sidste, så hårde som muligt.

 

Etapernes eksplosive karakter får os i stedet til at pege på Sergio Henao som favorit, men det sker med en smule tøven. Henao havde nemlig en temmelig skidt 2017-sæson, hvor det kun var allerførst på året, at han levede op til vanlig standard. Fra og med Baskerlandet Rundt var han en stor skuffelse, og han skal derfor fortsat bevise, at han kan genfinde fordums styrke.

 

Når vi alligevel peger på Henao, skyldes det hans historik. Han har nemlig haft tradition for at starte året meget stærkt, senest sidste år, hvor han var god fra Tour Down Under til og med sejren i Paris-Nice. Det vil formentlig være tilfældet igen, og han må ventes at være i god form. Samtidig har han et glimrende punch og er en af feltets bedste puncheurs, også selvom han er bedst, når det bliver meget stejlt. Disse stigninger er ikke helt ideelle for ham, men han er hurtigere end Quintana og nogenlunde lige så god som Uran på stregen. Samtidig er han vant til højderne, og det kan give ham den sidste lille fordel i forhold til Alaphilippe, der er den største specialist i disse finaler. Derfor tror vi på Sky-kaptajnen.

 

Hans værste rival må være Nairo Quintana, også selvom ruten som sagt ikke passer ham særlig godt. Quintana har nemlig tradition for at være i forrygende form fra sæsonstart, hvilket han senest var i 2017, hvor han sejrede suverænt i Volta a la Comunitat Valenciana. Denne gang er det dog lidt tvivlsomt, hvor god han vil være. Han vil nemlig gøre alt for at være frisk til Touren og har planer om et meget begrænset løbsprogram. Hvad indflydelse det har på formen, ved vi endnu ikke.

 

Derudover er stigningerne som sagt for korte og for lette form ham, men det betyder ikke, at han ikke kan vinde. Hans punch er egentlig ikke dårligt, og det største problem er nok snarere manglen på stejlhed. Hans store chance kommer på 6. etape, hvor han skal gøre forskellen på det stejle stykke nær toppen. Kan det lade sig gøre, er det også muligt for en klatrer som Quintana at vinde.

 

Havde dette været april måned, havde vi gjort Julian Alaphilippe til storfavorit. Det er nemlig kun Alejandro Valverde, der er bedre end franskmanden i denne type finaler, og også i dette felt er han suverænt den bedste puncheur. Når vi alligevel ikke gør ham til løbets favorit, skyldes det to forhold. Dels er der usikkerhed om formen, da han sjældent har været flyvende i februar, dels er han ikke så vant til højderne som de mange colombianere. Dertil skal lægges, at stigningen på 6. etape trods alt kan være lidt for lang efter Alaphilippes smag, specielt, hvis formen fortsat mangler en del. Alt afhænger dog af, hvor velforberedt han er. Er han i form, bør han vinde et løb som dette.

 

Rigoberto Uran havde sin bedste sæson i 2017 og har i det hele taget i halvandet år været på et konstant højt niveau. Faktisk er det eneste tidspunkt, hvor han ikke har været 100% konkurrencedygtig som regel sæsonstarten, og det er også grunden til, at vi har lidt betænkeligheder i forhold til hans chancer. Starten i Colombia vil have givet ham ekstra motivation, men han er næppe helt på 100% endnu. Det ændrer dog ikke på, at han utvivlsomt vil være en af de bedste, og han vil helt sikkert være opsat. Han er en glimrende puncheur, der kan slå de fleste i en spurt på en bakke, og derfor passer ruten ham ganske glimrende.

 

Henao er ikke Skys eneste kort. Holdet har også supertalentet Egan Bernal, der allerede i Tour Down Under har vist, at han er i god form. Her begik han den fejl ikke med det samme at have grebet Richie Portes hjul på kongeetapen, og selvom han kørte næsten hele stigningen alene i den hårde modvind, sluttede han alligevel med de allerbedste. Han var formentlig løbets næstbedste klatrer, selvom det ikke kan aflæses af resultatlisten. Stigningerne her er dog ikke helt ideelle for Bernal, der også stadig mangler det sidste for at kunne matche verdens allerbedste klatrere. På den anden side er hans udviklingskurve ekstremt stejl, og han burde være med helt fremme og kan måske sammen med Henao udnytte et overtal taktisk. Den overraskende sejr ved enkeltstartsmesterskaberne vidner i hvert fald om, at formen er fremragende.

 

Veteranen Oscar Sevilla viste så sent som Vuelta a San Juan, hvor han blev nr. 2 både samlet og på kongeetapen, at han fortsat er i stand til at udfordre verdenseliten. Modsat de store stjerner har han nemlig dette løb som årets måske allervigtigste, og han er derfor meget tæt på topformen. Han bor i Colombia og er vant til højderne, og man skal ikke glemme, at han faktisk er ganske eksplosiv, hvilket han eksempelvis viste på 2. etape i San Juan. De colombianske stjerner skal passe på ikke at fokusere for meget på deres interne kamp, for i givet falde vil Sevilla være klar til at slå til.

 

En rytter, der skal holdes et vågent øje med, er Ricardo Escuela. Argentineren kørte fremragende i San Juan, hvor han blev nr. 2 på den eksplosive 2. etape, inden han desværre måtte udgå efter et styrt. Han måtte forblive på hospitalet i et døgns tid med hjernerystelse, og derfor er det usikkert, om han er kommet sig 100%. Den gode form kan imidlertid ikke være forsvundet fuldstændig, og han viste på kongeetapen i San Juan sidste år, at han kan begå sig på stigninger som den, der venter på årets kongeetape.

 

Uran er ikke Cannondales eneste kort. Også det unge talent Daniel Martinez burde kunne være med fremme. Han fik et gennembrud sidste efterår, hvor han kørte fremragende i de italienske klassikere, ikke mindst i Milano-Torino, inden han kronede året med et topresultat i Tyrkiet Rundt. Han viste med den overraskende 2. plads på enkeltstarten ved de nationale mesterskaber, at han tilsyneladende allerede er i god form. Han mangler måske eksplosiviteten til at slå de bedste, men kan måske udnytte opmærksomheden på Uran til sin fordel.

 

Et af de mest spændende spørgsmål er, hvad vi skal forvente af Fabio Duarte. Colombianeren, der tidligere har fået et hav af andenpladser på store bjergetaper i Giroen, er tilbage som professionel på Manzana Postobon og er opsat på at finde tilbage til fordums storhed. Han imponerede imidlertid ikke ligefrem i sidste sæson, hvor han kørte i Colombia, og han har derfor fortsat en del at bevise. Kan han komme tilbage, er dette løb imidlertid godt for ham, da han har eksplosiviten til at begå sig i disse finaler.

 

En meget formstærk colombianer er Rodolfo Torres, der netop har kørt fremragende på kongeetapen i San Juan. Dermed har han fået oprejsning efter en lidt skuffende 2017-sæson, og han er helt sikkert motiveret til at præstere på hjemmebanen. Desværre er han en ren klatrer uden meget punch, og han mangler formentlig eksplosivitet til at matche de allerbedste her.

 

Det samme kan siges om Giulio Ciccone. Stortalentet, der allerede i sin debutsæson vandt en bjergetape i Giroen, havde en forfærdelig 2017-sæson, der blev ødelagt af en skade. Mod slutningen kom han dog tilbage og vandt kongeetapen i Tour of Utah, hvor han altså viste, at han ikke har problemer med højderne. For to år siden kørte han allerede stærkt tidligt på året, og han kan derfor atter tænkes at være i god form. Desværre mangler også han det nødvendige punch.

 

Der er naturligvis som altid en stribe lokale ryttere at holde øje med. Det gælder specielt vinderen af Vuelta a Colombia, Aristobulo Cala. Han blev senest nr. 8 i Vuelta a Costa Rica, hvilket viser, at formen for halvanden måned siden var på det jævne. Siden da har han dog formentlig forberedt sig til sit sæsonhøjdepunkt. Det skal blive spændende at se ham i så stærkt et felt.

 

Også Daniel Jaramillo må være motiveret til at gøre det godt på hjemmebanen. Han har ganske vist skuffet en del i den seneste tid, men han har før kørt stærkt på denne tid af året. Han har et fremragende punch og burde derfor passe godt til denne rute. Hans holdkammerat Janier Acevedo burde også være motiveret, men han har desværre været langt fra fordums styrke.

 

Andre spændende colombianere er formstærke Omar Mendoza, Aldemar Reyes, Ivan Sosa, Juan Pablo Suarez, Jonathan Caicedo, Rodrigo Contreras, Alex Cano og Jose Serpa

 

***** Sergio Henao

**** Nairo Quintana, Julian Alaphilippe

*** Rigoberto Uran, Egan Bernal, Oscar Sevilla, Ricardo Escuela

** Daniel Martinez, Fabio Duarte, Rodolfo Torres, Giulio Ciccone, Arisobulo Cala, Daniel Jaramillo

* Omar Mendoza, Janier Acevedo, Aldemar Reyes, Ivan Sosa, Juan Pablo Suarez, Jonathan Caicedo, Darwin Atapuma, Hugh Carthy, Jarlinson Pantano, Winner Anacona, Sebastian Henao, Rodrigo Contreras, Alex Cano, Jose Serpa

 

Danskerne

Der er desværre ikke dansk deltagelse i årets løb.

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:
/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Omloop Het Nieuwsblad(1.UWT) 24/02

Kuurne-Bruxelles-Kuurne(1.HC ) 25/02

Classic de l'Ardèche Rh...(1.1) 24/02

Kuurne-Brussel-Kuurne Jun...(1.1) 25/02

Royal Bernard Drome Classic(1.1) 25/02

Omloop Het Nieuwsblad(1.UWT) 24/02

Classic de l'Ardèche Rh...(1.1) 24/02

Kuurne-Bruxelles-Kuurne(1.HC ) 25/02

Kuurne-Brussel-Kuurne Jun...(1.1) 25/02

Royal Bernard Drome Classic(1.1) 25/02

Le Samyn(1.1) 27/02

Strade Bianche(1.WWT) 03/03

Strade Bianche(1.UWT) 03/03

Le Tour de Langkawi(2.HC) 03/03-10/03

Paris-Nice(2.UWT) 04/03-11/03

GP Industria & Artigianato(1.HC ) 04/03

Dwars door West-Vlaanderen(1.1) 04/03

AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Pro Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain-Merida

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

BMC Racing Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Mitchelton-Scott

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Quick-Step Floors

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Dimension Data

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team EF Education First-Drapac

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Katusha Alpecin

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team LottoNL-Jumbo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sky

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sunweb

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek-Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »