Optakt: Dwars door Het Hageland

Løbets rolle og historie

Mens foråret byder på en blanding af endags- og etapeløb og første del af sommeren stort set kun handler om etapeløb, er anden halvdel af sæsonen skabt for endagsrytterne. Efter Tour de France er Vuelta a Espana det eneste store løb, der for alvor passer til grand tour- og etapeløbsspecialister, og i stedet er sensommeren og efteråret fuldt med endagsløb i det meste af Europa. Højdepunktet er Il Lombardia, og Clasica San Sebastian, EuroEyes Cyclassics, RideLondon Classic, GP Plouay og de canadiske løb tilbyder også værdifulde WorldTour-point. Listen indeholder også historiske løb som Paris-Tour, Giro dell’Emilia, Tre Valli Varesine, Brussels Cycling Classic og Milano-Torino, og kalenderen byder på al slags terræn og dermed muligheder for alt fra sprinter over klassikerspecialister til klatrere.

I tillæg til de store løb er der mange mindre løb på programmet. Traditionelt har de to store endagsnationer, Belgien og Italien, begge haft en rig kalender af semiklassikere, men nu om dage er de fleste af de italienske løb forsvundet. Heldigvis er situationen anderledes i Belgien, hvor den økonomiske krise har ramt knap så hårdt, og derfor er den fascinerende liste af typiske belgierløb stort set intakt.

Sidste år var der endda tale om et comeback til et af de relativt nye løb. Dwats door Het Hageland blev første gang afviklet som en 1.2-løb i 2001, men løbet havde det svært. Det blev aflyst i 2004 og 2005, inden det vendte tilbage i 2006. Det overlevede som et mindre belgisk løb frem til 2012, hvor Timothy Stevens blev den sidste vinder af løbet.

Læs også

Lund blev overrasket i trumfens stund: Hvad laver du her?

Desværre var arrangørerne ikke i stand til at holde løbet i live, og da det blev aflyst i 2013, 2014 og 2015, så det ud til, at det for altid var forsvundet. Sidste år kom det imidlertid pludselig tilbage på kalenderen og det endda i en langt større og mere prestigiøs udgave. Det var rykket op i hierarkiet og havde sikret sig 1.1-status og var samtidig blevet en del af den succesrige løbsserie Napoleon Games Cycling Cup, der er en samling af 10 typiske belgiske 1.1-løb. Efter en succesrig udgave i 2016 har man bibeholdt den position, og efter de første fem løb i løbsserien, der blev afviklet i marts og juni, er det igen i år Dwars door Het Hageland, der indleder series anden halvdel, der til slut vil krone den mest konsistente rytter som samlet vinder efter sidste runde i oktober. I øjeblikket fører Kenny Dehaes med to point ned til Guillaume Van Keirsbulck og Jasper De Buyst.

Som et relativt nyt løb er det ikke overraskende, at Dwars door het Hageland har haft sværere ved at tiltrække det samme antal WorldTour-hold som mere etablerede løb i serien som Le Samyn og Halle-Ingooigem, ikke mindst fordi det afvikles på et meget travlt tidspunkt af året, hvor der er mange konkurrerende løb på programmet. Sidste år havde man held til at få de to belgiske storhold Quick-Step og Lotto Soudal til start, men denne gang har en travlere kalender betydet, at man må klare sig uden hold fra højeste niveau. Som de andre løb i serien vil løbet dog blive sendt live på Eurosport, og dermed håber man på sigt igen at kunne få et stærkere felt til start.

Hvad der gør løbet unikt, er ruten. Løbet håber at blive betragtet som en belgisk version af Strade Bianche, da det kombinerer elementerne fra klassiske belgierløb - brosten og hellingen - med grusveje, hvoraf nogle kommer meget tæt på mål. I alt skal rytterne i år ud på hele 11 pavéer og 19 grusvejsstykker, og man skal over 15 hellingen. Dermed er ruten endda gjort endnu mere udfordrende end sidste år, hvor feltet splittedes til atomer, og der er dermed lagt op til endnu en fascinerende udgave af et løb, der har potentialet til at blive en belgisk nyklassiker.

Sidste års udgave udviklede sig til et fantastisk slag mellem Niki Terpstra og cykelcross-stjernen Wout Van Aert. På bakken op til mål viste hollænderen sig efter et hårdt udskilningsløb at være den stærkeste, og han sikrede sig sejren med et forspring på 1 sekund ned til Van Aert, Florian Senechal og Jelle Wallays. Terpstra og Quick-Step er i år ikke til start, men både Van Aert og Senechal går igen efter et topresultat.

Ruten

Som sagt er det ruten, der gør Dwars door Het Hageland til noget helt specielt. Hellingen og brosten er en del af næsten alle belgiske løb, men Schaal Sels er det eneste andet store endagsløb i landet, der også gør brug af grusveje. Beslutningen om at krydre finalen med ikke-asfalterede veje får løbet til at skille sig ud på den lange liste over belgiske semiklassikere.

I år skal der tilbagelægges 193,1 km mellem Aarschot og Diest. De består af en stor tur ud i terrænet syd for startbyen, hvor man undervejs snor sig rundt for at opsøge alle områdets brosten og grusveje, inden man mod slutningen igen passerer gennem startbyen for at køre mod øst frem til målet i Diest. Ruten er krydret ked 11 pavéer, 15 hellingen og 19 grusvejsstykker, der er spredt ud over hele ruten. Allerede efter 18 km rammer man Groenstraat, en 500 m lang firestjernet pavé, men derudover er første del af løbet relativt tilforladeligt. Således skal der på de første 70 km kun passeres én helling og tre pavéer.

Når man efter 73,6 km rammer Grotendries-bakken, markerer det imidlertid starten på den hårde del af løbet. Herefter kommer bakkerne, brostenene og grusvejene nærmest uafbrudt, og der er ikke mange muligheder for at komme sig. To udfordringer har fået en sværhedsgrad på fem stjener. Det drejer sig om Gempstraat, der kommer efter 103 km og byder på både brosten og grusveje, samt pavéen Zavelbeemden, der er placeret efter 170 km. Efter sidstnævnte følger et grusvejsstykke efter 174 km, en pavé efter 178 km og yderligere et par grusvejsstykker efter hhv. 178, 178,5, 179,5, 180,5 og 182 km. De to hellingen Grabos og Cauwerg kommer efter hhv. 185,8 og 188 km og er adskilt af dagens sidste grusvej, der er 1100 m langt og har hele fire stjerner. Efter en nedkørsel rammer man ved den røde flamme dagens sidste helling, Allerheiligenberg, der endda også udgør et trestjernet brosstensstykke. Finalen er endda voldsomt teknisk med adskillige sving på den sidste kilometer, herunder et hårnålesving og et skarpt sving mindre end 100 m fra stregen. Toppen af bakken nås med 100 m igen, og derefter falder det let ned til mål.

Vejret

Der venter typisk belgiervejr til lørdagens løb, der vil blive afviklet i en blanding af solskin, overskyet vejr og byger. Temperaturen vil være 22 grader, og der vil bare være en let vind fra vest, hvilket giver alle mulige vindretninger i løbet af dagen. På de sidste kilometer ind til Diest vil der være medvind.

Favoritterne

Løbet er i det nye format helt nyt, og derfor har vi ikke et stort erfaringsgrundlag. Sidste års udgave kan imidlertid bruges som målestok. Her udvikledes løbet sig til et fantastisk udskilningsløb, der passede til de virkelige brostensspecialister, og det var muligt for de stærkeste at gøre en forskel. Denne gang vil der ikke være specielt meget vind, men ruten i sig selv er så vanskelig, at vi må formode, at de stærke folk vil være fremme. I den forstand er der tale om et meget ærligt løb, hvor held, defekter og punkteringer som altid i belgiske brostensløb vil spille en afgørende rolle.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

I fraværet af store WorldTour-hold til at tage kontrol kan vi forvente et meget åbent løb, hvor der sandsynligvis vil blive angrebet voldsomt straks fra start. Det er ikke uset i sådanne løb, at et meget tidligt udbrud kan gå hele vejen, specielt hvis alle de store hold er repræsenteret. Man må imidlertid formode, at det stærke Veradas Willems vil gøre alt for at vinde med Wout Van Aert, og at Mathieu van der Poel også vil gå efter sejren. Dermed vil der være i hvert fald to hold, der vil forsøge at holde løbet nogenlunde under kontrol. Også Wanty har ryttere, der kan gøre det færdigt i finalen og kan være interesseret i at give de to favorithold en hånd. Derfor regner vi med, at forhåndsfavoritterne vil skulle afgøre løbet i et fascinerende udskilningsløb, hvor den punchy finale betyder, at stærkeste mand med stor sandsynlighed vil vinde.

Det kunne meget vel vise sig at være Wout Van Aert. Belgieren sluttede allerede sidste år som nummer 2, og i år har han endda været endnu stærkere. Senest vandt han en usædvanligt hård udgave af GP Cerami, inden han sammen med holdkammeraten Huub Duijn sikrede en dobbelt sejr i det brutale Rad am Ring. Det vidner om storform og gør ham til den naturlige favorit. Ikke blot er han med sin crossbaggrund teknisk eminent på brosten og grusveje, og han har punchet til at gøre en forskel på de små stigninger. Dertil skal lægges, at puncheurfinalen er som skabt til den talentfulde belgier, og han vil være den naturlige favorit, hvis han fortsat er i spil til sejren på det tidspunkt. Derfor tror vi på endnu en sejr til Van Aert.

Hans værste konkurrent må være ærkerivalen Mathieu van der Poel. De to crossryttere har fortsat deres indbyrdes dueller på landevejen, hvor van der Poel slog Van Aert i en spurt på en etape i Belgium Tour, inden Van Aert fik revanche i Ride Brugge. Van der Poel har også vist klassen med den samlede sejr i Boucles de la Mayenne, hvor han var suveræn på kongeetapen. Siden da har han mest fokuseret på sin mountainbike, men formen må stadig være god. Han har ikke samme landevejserfaring som sin rival, der har lidt bedre resultater, men også van der Poel er som skabt til dette løb. I en puncheurfinale som denne er de to meget jævnbyrdige, og det kan derfor kun blive en fantastisk duel.

Roompot hentede Pim Ligthart ind som deres kaptajn i klassikerne, men foråret endte som en lille katastrofe for hollænderen. Nu har han endelig fundet formen og gjorde det fremragende i Tour de Wallonie, hvor kun et styrt kostede et topresultat. Det vidner om, at han er klar til at gå efter sejren i et løb, der burde passe ham glimrende. Med sin gode afslutning vil være farlig i finalen, hvis han kan overleve så længe.

Sidste år sluttede Florian Senechal på podiet, og han vil igen være ambitiøs i et løb, der passer glimrende til en af Frankrigs mest talentfulde brostensryttere. Han venter stadig på det store gennembrud, men har flere gange vist sit store potential. Han lignede en hængt kat i Touren, men det var også tilfældet sidste år, hvor han alligevel endte på en tredjeplads. Også han er stærk i en puncheurfinale som denne og har derfor gode muligheder for at vinde. Holdet har også Dimitri Claeys, der sidste år ville have være en oplagt kandidat, men han har i år slet ikke været på samme niveau.

Wanty har et meget stærkt mandskab. Specielt Pieter Vanspeybrouck kørte sidste år fremragende i brostensklassikerne, men han har i år ikke helt nået samme højder. Han syntes imidlertid at komme godt ud af Touren og skulle kunne præstere på denne rute. Også Guillaume Van Keirsbulck vil helt sikkert have ambitioner, men han har desværre skuffet i sin kaptajnrolle hos Wanty. Han er heller ikke så god en afslutter som de øvrige favoritter. Det samme problem har Frederik Backaert, der imidlertid har vist meget lovende takter i brostensløb.

Verandas Willems satser hovedsageligt på Van Aert, men måske kan døren af taktiske årsager åbnes for Stijn Devolder eller Tim Merlier. Devolder viste endelig lidt form med en fjerdeplads i Rad am Ring, men han skal udnytte det taktiske spil til at komme alene hjem. Merlier er måske en mere oplagt vinderkandidat i kraft af sin gode afslutning, og han har med en nylig sejr vist, at formen er god.

Rasmus Guldhammer viste for nylig storform i Krezi Breizh Elites, og det gør ham til en oplagt kandidat i et løb, hvis korte stigninger burde passe ham fint. Han har ikke på internationalt niveau vist sig på brosten og grusveje, men terrænet er utvivlsomt godt for ham. Det gælder specielt den eksplosive finale, hvor han vil kunne udfordre de fleste.

Sport Vlaanderen stiller med Piet Allegaert, der fik en flot debut i de store brostensløb. Han har vist, at han kan blande sig i dette terræn og er samtidig en god afslutter. Veranclassic har Justin Jules, der er kendt som sprinter, men faktisk er ganske holdbar. Det samme er Kevin Ista, der tillige er en god afslutter, samt formstærke Olivier Pardini og specielt Alex Kirsch, der så ud til at finde benene mod slutningen af Tour de Wallonie.

Læs også

Lidl-Trek-udbryder trodser favoritterne på målbjerg

Sprinteren Joeri Stallaert har i år haft lidt af en gennembrudssæson med flere flotte resultater og har før vist, at han kan være med fremme i mellemhårde løb. Det kan heller ikke udelukkes, at Roy Jans, Coen Vermeltfoort og Kenny Dehaes kan være med, selvom det er usandsynligt. Endelig kan kontinentalrytterne Rob Ruijgh, Jimmy Janssens, Peter Schulting, Gianni Vermeersch og David van der Poel alle gøre det godt.

***** Wout Van Aert

**** Mathieu van der Poel, Pim Ligthart

*** Florian Senechal, Pieter Vanspeybrouck, Guillaume Van Keirsbulck

** Alex Kirsch, Frederik Backaert, Stijn Devolder, Rasmus Guldhammer, Tim Merlier, Piet Allegaert, Joeri Stallaert, Justin Jules, Kevin Ista, Taco van der Hoorn

* Gianni Vermeersch, Rob Ruijgh, Jimmy Janssens, Dimitri Claeys, Roy Jans, Olivier Pardini, Peter Schulting, Brian Van Goethem, Jesper Asselman, Berden De Vries, David van der Poel, Coen Vermeltfoort, Kenny Dehaes

Danskerne

Veloconcept stiller til start med Rasmus Guldhammer, Mark Sehested Pedersen, Michael Riehs, Niklas Larsen, Andreas Hyldgaard Jeppesen, Mads Rahbek, Thomas Nybo Riis og Nicolaj Moltke Steen.