Optakt: Dwars Door Vlaanderen 2016

Indledning #1: Den sentimentale vinkel  

Tidlig tirsdag morgen havde jeg sat sig til rette ved skrivebordet med en kop kaffe, klar til at færdigskrive denne optakt. Efter lidt tastning blev trangen til overspring tilpas stor. Snart blev jeg mødt af de frygtelige billeder fra Bruxelles. Jeg forlod straks Word-dokumentet og satte mig til rette på sofaen med TV2 News og min telefon, hvor jeg konstant opdaterede diverse sociale medier. Jeg skrev til mine mange venner, der har deres daglige gang i Bruxelles. Som man gør.

Eller som jeg gør. I 2014 boede jeg i fire måneder i Bruxelles, fem minutters gang fra EU-institutionerne og den metrostation. I mit soveværelse har jeg en udstoppet ilder, som jeg købte på et af byens mange loppemarkeder. Jeg var i Bruxelles og besøge venner så sent som for to uger siden. Vi drak stærk belgisk øl, spiste pomfritter stegt i dyrefedt og indtog østers og champagne på Place Flagey. Som man gør.   

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Optakten kom længere og længere væk Jeg havde ikke lyst. Med tvetydig lettelse læste jeg, hvordan, det alligevel ikke nyttede noget. Der kom nemlig rygter om, at onsdagens Dwars Door Vlaanderen (Tværs gennem Flandern) var i fare for at blive aflyst.

Om eftermiddagen kom den første officielle melding der lød, at løbet fortsat køres - forudsat, at terrorberedskabet i Belgien ikke bevares på niveau 4, det maksimale. I løbet af aftenen kom endnu en melding: løbet køres med ekstra sikkerhedskontrol - forudsat, at den belgiske regering ikke i sidste ende siger nej. Diverse kilder indikerede så, at den endelige beslutning fra regeringen ville komme i løbet af tirsdag aften, men at arrangørerne alligevel kunne se sig nødsaget til at aflyse løbet onsdag morgen, hvis de grundet de mange trafikale problemer ikke kan præstere et nogenlunde fuldt felt.   

Som jeg skriver dette, er det således stadig uvist, om Dwars Door Vlaanderen overhovedet køres onsdag. Som cykelfan søger man, som resten af Europa, efter svar i et uvist landskab af forvirring og tristhed. Det meste er ude af vores hænder, lige bortset fra, hvordan man bearbejder denne slags forstyrrelser i vores hverdag.

Som Bruxelles langsomt faldt lidt i ro henad tirsdagen, ligeså gjorde mit bankende hjerte. Mine venner havde alle tilkendegivet, at de var uskadte og i sikkerhed. Så blev det tid til at overveje, hvordan man skulle gribe det hele an. En redaktør fra Feltet.dk opdaterede mig løbende, men slet ikke anmassende, på løbets situation. Budskabet, som jeg forstod det, var følgende: skriv artiklen hvis du kan overskue det.

For nogle år siden skrev jeg, at cykelsporten mere end nogen anden sport er et spejl på Europas kapitalistiske væsen, et spejl på vores verden. Denne tanke virkede nu fjollet og studentikos. Ja, cykelsport forekom i det hele taget som en ligegyldig og fjollet adspredelse, tænkte jeg i sofaen. TV2 News var vigtigere.

Men senere indså jeg, at det netop var den dovne, opgivende holdning. Optakten skulle skrives og udgives. Dwars Door Vlaanderen skal køres, ganske vist nu med tilpas sikkerhedsforanstaltninger og nødvendige hyldester til ofrene og det belgiske folk.

Løbet skal køres, fordi cykelsport mere end noget andet er en fælleseuropæisk besættelse. For at markere, at livet går videre. Fordi livet i Europa er mudret som et belgisk cykelløb. Belgierne skal nok komme over lidt modgang i form af brosten, regn eller bombeangreb. Det har de gjort før. Fordi det er vores ret at fordybe os i et semistort flamsk cykelløb en onsdag eftermiddag, om man så gør det fra sofaen med en udstoppet ilder ved sin side eller i smug bag arbejdscomputeren. Det synes på sin vis vigtigere end nogensinde.

Indledning #2: Den sportslige vinkel  

Med det sagt: Hvad er Dwars Door Vlaanderen egentlig for noget? Det er en af de mindre brostensklassikkere; et løb, der kun lige knap og nap gør sig fortjent til betegnelsen semiklassikker.

Dette afspejles i listen af vindere, hvor der er få legender. I de seneste 20 år er der kun to ryttere, der har formået at sejre i både Dwars door Vlaanderen og Ronde van Vlaanderen, nemlig Nick Nuyens (2011) og Johan Museeuw (1993). I 2014 vandt Niki Terpstra dog både Dwars Door Vlaanderen og Paris-Roubaix. Modsat E3 Prijs Vlaanderen er Dwars Door Vlaanderen altså ikke den bedste indikator på, hvem man skal holde øje med i de store brostensløb. Det er rettere et løb, hvor yngre ryttere, veteraner og i særdeleshed løjtnanter kan få lov at folde sig ud.

Læs også

Danskerduo udtaget til spansk etapeløb

Historisk set har vinderne vekslet mellem at være sprintere eller vindere efter mere selektiv kørsel. Arrangørerne har dog gjort ruten en anelse hårdere de seneste par år, hvilket har skabt en ny tendens. Nu skal vi helt tilbage til 2008 for at finde en massespurt. Med andre ord: Dwars Door Vlaanderen er hårdt nok til at producere drønspændende belgisk cykelløb, hvis ellers rytterne vil det sådan. Det minder meget om de andre brostensløb, lige bort set fra, at langt størstedelen af brostensprofilerne ofte springer løbet over.

Ruten  

Ruten indbyder til flere forskellige typer løb, og meget vil afhænge af, hvor megen tid det uundgåelige morgenudbrud får fra start; det er før blevet afgjort mellem rytterne fra ’morgenhugget’. Det vigtigste er dog vejret, som fx i 2015 var med til at gøre løbet endog rigtigt hårdt.

Løbet starter som altid i Roeselare og slutter i Waregem efter 200 kilometer, ja, tværs gennem Flandern. Derfra har ruten to dele: de første 92 kilometer er flade, mens de næste mere end 100 er temmelig kuperede, mens det igen er fladt de sidste 7-8 kilometer ind mod Waregem. Altså vil et udbrud unægtelig komme af sted på rutens første del, mens det så er spørgsmålet, hvordan den lange finale udfolder sig. På den måde minder Dwars Door Vlaanderen i sin struktur ganske meget om de andre brostensløb som Omloop Het Nieuwsblad, E3 Harelbeke og Flandern Rundt.   

I forhold til udfordringer så er der, som det typisk er tilfældet i Belgien, tale om tre forskellige typer: brostensstykker, bakker og bakker med brosten. Som de seneste par år er der 13 markerede udfordringer af denne slags, hvoraf størstedelen af de brostensbelagte stigninger er placeret i den absolutte finale, hvor rytterne skal forcere så klassiske stigninger som Oude-Kwaremont (1,5 km, 4 %) og Paterberg (365 m, 12.9%). Disse to kommer lige efter hinanden med omkring 35 kilometer til mål og er formentlig der, hvor den store udskilning vil finde sted.

Ind mod mål kommer der en række udfordringer, der vil være med til at afgøre løbet. Først kommer den 2 kilometer lange pavéstrækning Varentstraat med lige under 25 kilometer til mål. Kort efter kommer Vossenhol (1,4 km, 6,5 %), og siden Holstraat (1000 m, 5,2 %), mens den sidste udfordring er brostensstigningen Nokereberg (500 m, 5.7 %,). Derfra er der nogenlunde fladt ind mod målstregen i Waregem.

Favoritterne

Som sagt har ruteændringer grundlæggende gjort Dwars Door Vlaanderen mere selektivt: finalen er hårdere og udfordringerne placeret tættere på målstregen. Det er den store grund til, at sprinterne ikke er kommet til fadet i en årrække. En afgørelse blandt feltets hurtigste kan dog sagtens komme på tale - hårdere er ruten ikke - især i tilfælde af godt vejr. På nuværende tidspunkt siger vejrudsigten, at der kun er 20 % chance for nedbør, og med lune temperaturer omkring de 11-12 grader.

Alligevel forventer vi, at løbets vinder atter skal findes via selektiv kørsel rettere end en decimeret massespurt. Her er problemet som altid, at det kan være svært at vurdere, hvem der faktisk vil tage løbet seriøst.

På papiret er der to storfavoritter: Greg Van Avermaet (BMC) og Niki Terpstra (Etixx-QuickStep). Van Avermaet er en af årets foreløbige profiler, med sejre i Omloop Het Nieuwsblad og Tirreno - Adriatico samt adskillige andre topplaceringer. Belgieren er i storform, og spørgsmålet er egentlig bare om, ja, han foretrækker at spare kræfterne til fredagens mere prestigiøse E3 Harelbeke.

Det samme kan man nogenlunde sige om Niki Terpstra, der vandt Dwars Door Vlaanderen i både 2012 og 2014. Terpstra er uden tvivl en af de ryttere, som kan gøre forskellen i et løb som dette. Terpstra er den eneste af Etixx-QuickSteps store brostenspecialister til start, hvilket kan tolkes som om, at hollænderen skal gå efter sejren. Omvendt har Terpstra næsten vokset sig for stor til Dwars Door Vlaanderen og føler måske, at han burde spare sig til stjernedysten i E3 Harelbeke. I så fald kan Etixx-QuickStep se til Fernando Gaviria, hvilket vil kræve, at de forsøger at holde feltet samlet til en massespurt.

Herfra begynder det straks at se mere pauvert ud i forhold til stjerneglimmer. Blandt de lovende emner er Tiesj Benoot (Lotto Soudal), der har fine placeringer med sig fra Omloop Het Nieuwsblad og Strade Bianche. 2013-vinderen Oscar Gatto (Tinkoff) har på stille manér vist flot form i indeværende sæson og kan for engang skyld køre sin egen chance, så italieneren burde være motiveret. På baggrund af sin sejr i Kuurne-Bruxelles-Kuurne må også Jasper Stuyven (Trek - Segafredo) betragtes blandt de store outsidere.

Læs også

Hjemvendt dansk talent: Fandt i hvert fald ud af, hvor jeg ikke skal køre

I tilfælde af en spurt er der flere lovende bud, ikke mindst turboduoen fra Trek - Segafredo bestående af Niccolo Bonifazio og Giacomo Nizzolo. Andre hurtige og stærke bud tæller Bryan Coquard (Direct Energie) og Dylan Groenewegen (Lotto - Jumbo).

Der er hele syv danskere til start, nemlig Lars Bak (Lotto Soudal), Magnus Cort (Orica GreenEDGE) samt fem Stölting Service Group-ryttere i form af Rasmus Guldhammer, Mads Pedersen, Rasmus Quaade, Michael Reihs og Michael Carbel. Ingen af disse kan betragtes blandt favoritterne eller outsiderne, men i et så relativt svagt felt kan et topresultat sagtens komme på tale. I den forbindelse har undertegnede størst forhåbninger til Rasmus Guldhammer samt Magnus Cort. 

Favoritvurdering

*****: Greg Van Avermaet

****: Niki Terpstra

***: Oscar Gatto, Tiesj Benoot, Fernando Gaviria, Jasper Stuyven,

**: Dylan Groenewegen, Giacomo Nizzolo, Bryan Coquard, Niccolo Bonifazio

*: Jay McCarthy, Jelle Wallays, Jens Keukeleire, Filippo Pozzato, Jens Debusschere, Edward Theuns, Scott Thwaites