Optakt: EM enkeltstart

Løbets rolle og historie

I stort set alle sportsgrene afvikler det internationale forbund et VM, der udgør en af de absolut vigtigste begivenheder på kalenderen. Det forholder sig ikke anderledes i cykling, hvor den eftertragtede regnbuetrøje er en af sportens mest ikoniske symboler er blevet båret af verdensmesteren, siden den blev indført i 1927. Modsat mange andre sportsgrene kan cykelsporten dog ikke kalde VM for årets højdepunkt - Tour de France vil altid være det ubetinget største løb - men det ligger stadig i den absolutte elite over sæsonens begivenheder.

De fleste sportsgrene har også kontinentale mesterskaber, der i prestige rangerer umiddelbart under VM. På det område er cykelsporten imidlertid anderledes. Faktisk blev de første europamesterskaber først afviklet i 1995, og også de panamerikanske, oceaniske og afrikanske mesterskaber er relativt nye begivenheder. Kun de asiatiske mesterskaber har en længere historie, men ingen af løbene har nydt nær samme prestige som i andre sportsgrene.

Europamesterskaberne skiller sig endda ud fra listen. Mens de andre kontinentale mesterskaber længe har haft eliteløb, har sportens nøglekontinent kun haft løb for juniorer og U23-ryttere. På en kalender, der er nærmest overfyldt med historie løb, har der slet ikke været plads til endnu en prestigiøs begivenhed, og derfor har de professionelle hidtil ikke haft chancen for at bære stjernetrøjen. Ungdomsløbene har ganske vist været store begivenheder for de relevante ryttere, men for eliten har det været lukket land.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

I de senere år har Den Europæiske Cykelunion UEC imidlertid forsøgt at ændre tingenes tilstand. De introducerede de Europæiske Mountaibike Mesterskaber i 1989, i 2010 kom banecyklingen på programmet, og mod slutningen af 2015 kunne eliteherrerne for første gang slås om trøjen i cykelcross. Sidste år tog man så det helt store spring ved at arrangere de første landevejsløb for eliten.

Rytterne tog vel imod begivenheden, og derfor blev der tale om stor succes. Så snart planerne blev luftet og ruten i Nice blev præsenteret, var der mange, der nævnte løbet som et af efterårets store mål. Ruten i Nice var kuperet, og med et fladt VM i Qatar var det for klatrere og ardennerspecialister oplagt at gå efter EM-titlen i stedet.

Desværre kom begivenheden uheldigt fra start, da sidste sommers terrorangreb i Nice tvang byen til at trække sig som arrangører bare få måneder inden starten. Heldigvis var byer i Frankrig, England og Italien alle villige til at træde til, og i sidste ende valgte UEC at flytte arrangementet til Plumelec. Det havde en stor indvirkning på ruten, der ikke længere var så kuperet som planlagt, men med en afslutning på den berømte Cote de Cadoudal, der er kendt fra GP de Plumelec og Tour de France, var der fortsat tale om et perfekt løb for puncheurs, og de samledes i stort tal i den nordfranske by til et ganske stærkt besat løb.

Derfor kunne arrangørerne næppe have ønsket sig en meget bedre modtagelse. Naturligvis har løbet ikke nær samme prestige som VM, men det lykkedes alligevel at tiltrække store navne som Peter Sagan, Julian Alaphilippe Fabio Aru, Diego Ulissi, Rui Costa, Daniel Martin, Philippe Gilbert Daniel Moreno, Wout Poels, Sonny Colbrelli, Tiesj Benoot og Tony Gallopin. Placeringen på kalenderen var perfekt, idet det blev afviklet midt i september, hvor mange klassikerryttere var i topform efter WorldTour-klassikerne i Plouay og Canada.

I år skal der bygges videre på succesen, men det har ikke været nemt at finde en tilsvarende god placering på kalenderen. Sidste år blev VM pga. varmen i Qatar afviklet usædvanligt sent, og det skabte plads i september. I år har man fundet en position i august to uger efter Touren, men på denne tid af året er konkurrencen stor. Således afvikles der i samme periode WorldTour-løbet Tour de Pologne samt det traditionsrige Vuelta a Burgos og Tour of Utah på den anden side af Atlanten, og en stor del af feltet hviler fortsat ud efter Touren. Det har gjort det vanskeligere at tiltrække samme stjernebesatte felt som sidste år, og specielt er det påfaldende, at det har været meget svært at overtale Tour-ryttere til at stille til start.

Danmark er udset som landet, der skal forsøge at fastholde momentum, og det betyder samtidig, at EM helt i stil med VM vil være en begivenhed, der i forskellige år tiltrækker forskellige ryttertyper. Sidste år var der således tale om et løb for puncheurs, men i år vil den helt flade rute i Herning gøre det meget svært at undgå en massespurt. På samme måde er det tanken, at forskellige værtsbyer skal give alle feltets ryttere mulighed for at blive europamester på et tidspunkt i karrieren.

Inden det gælder linjeløbet, er det imidlertid enkeltstarten, der vil stjæle opmærksomheden på de Hernings landeveje, og som det var tilfældet sidste år, synes den ikke at nyde samme prestige som linjeløbet. Således vil der heller ikke i år være navne som Tom Dumoulin, Tony Martin eller Chris Froome på startstregen, men det betyder ikke, at der er tale om et svagt felt. Således vil store specialister som Tour-etapevinderen Maciej Bodnar, den forsvarende mester Jonathan Castroviejo, Victor Campenaerts, Stefan Küng, Giro-etapevinderen Jos van Emden, Jan Barta, Yves Lampaert, Tobias Ludvigsson, Ryean Mullen og Matthias Brändle sikre, at det bliver en på alle måder værdig mester, der vil kunne trække den eftertragtede trikot over hovedet torsdag eftermiddag.

Sidste år lykkedes det endelig Jonathan Castroviejo at bryde forbandelsen ved et stort mesterskab, efter at han havde taget fjerdepladser ved både OL og VM. Spanieren var ganske suveræn og slog Victor Campenaerts og Moreno Moser med hhv. 30 og 39 sekunder. Castroviejo vender grundet en nært forestående fødsel ikke tilbage for at forsvare sin titel, men Campenaerts er med igen. Heller ikke Moser vil være tilbage for at gå efter endnu en medalje, da han i stedet bruger Polen Rundt til at genfinde formen efter et sygdomsramt forår.

Ruten

Sidste år blev løbet som bekendt afviklet i Plumelec, og det betød, at enkeltstartsspecialisterne blev testet på en ganske kuperet rute, der blandt andet betød, at man skulle op over den berømte Cote de Cadoudal-stigning. Den slags bekymringer behøver de ikke gøre sig i år. Herning er flad som en pandekage, og arrangørerne har designet en rute, der ikke kunne været meget nemmere. Lange lige strækninger i fladt terræn præger ruten i det midtjyske højland, og der er dermed tale om guf for de sande specialister.

Læs også

Mads P er i verdenstoppen over flest indkørte præmiepenge i 2024

I alt skal der tilbagelægges 46 km, og de er stort set helt flade. Starten går ved Herning Messecenter i byens udkant, hvorfra man bevæger sig mod sydøst. Der er enkelte sving i den indledende fase, men efter knap 10 km, når man en lang vej, der fører mod syd og sydøst tæt forbi Arnborg. Den byder stort set ikke på sving og ender først efter 22 km, hvor en U-vending leder rytterne tilbage via nøjagtigt samme vej. Kort efter 35 km-mærket afviger man en anelse fra den rute, der blev benyttet på udturen, og der kommer igen lidt flere sving, men terrænet er fortsat næsten helt fladt. Til slut bevæger man sig uden om forstaden Lind for igen at komme tilbage til start- og målområdet ved Messecentret.

Vejret

Desværre skal et større regnvejr passere Danmark torsdag. Der ventes massiv regn ved starten af løbet, men der er en chance for, at det klarer op, at solen kigger frem sidst på eftermiddagen. Temperaturen vil være 20 grader, og det vil være ganske blæsende med en frisk vind fra syd, der ventes at tage til, således at der til sidst vil være en hård vind fra sydvest. Det giver primært modvind på første halvdel af ruten og medvind på turen hjem mod Herning.

Favoritterne

I Danmark vakte det naturligvis stor interesse, da det blev annonceret, at årets EM skulle afvikles i Herning. Det var imidlertid ikke kun det danske hjemmepublikum, der havde grund til at glæde sig. Også de store maskiner og de mest powerfulde enkeltstartsspecialister havde grund til at juble. Mange af de tunge drenge fandt sidste års rute i Plumelec en anelse for kuperet, men denne gang kunne de ikke have ønsket sig det bedre. Fladlandet i Vestjylland og en rute, der ikke er specielt teknisk lægger for alvor op til, at de store wattmonstre kan træde de største gear. Mange af dem vil også kunne glæde sig over de blæsende forhold, der normalt heller ikke er en ulempe for de store drenge.

Desværre er der udsigt til regnvejr, og som bekendt har det altid en stor indvirkning på udfaldet. Det kan klare op sidst på eftermiddagen, hvilket vil være en fordel for de sidst startende, der måske kan nyde godt af tørre veje. I skrivende stund er den endelige startliste ikke fastlagt, og det er derfor værd at tjekke, hvem der ender med at skulle starte først og sidst, og hvordan vejrudsigten udvikler sig. Vi formoder dog, at de store favoritter alle er blandt de sidst startende, og at optakten her baseres på den antagelse, at forholdene er nogenlunde ens.

Desværre mistede løbet i den forløbne uge en af sine store favoritter, da Jonathan Castroviejo foretrak at blive hos sin kone forud for en nært forestående fødsel fremfor at forsvare sin titel. Det betyder dog ikke, at det er et svagt felt, der vil være til start. Ganske vist mangler vi også Tony Martin og Tom Dumoulin, kontinents to mest etablerede enkeltstartseksperter, men hovedparten af næste geled vil være at finde i Herning torsdag.

I dette felt er der specielt to navne, der skiller sig ud som de store favoritter: Maciej Bodnar og Stefan Küng. Havde dette været juni måned, havde vi utvivlsomt peget på schweizeren som vores favorit, men efter Tour de France er balancen tippet over til fordel for polakken. Bodnar har i løbet af de seneste år stille og roligt udviklet sig til en af verdens førende specialister, og en stribe stabile topresultater blev sidste år kronet med en fjerdeplads til VM.

Af en eller anden grund gik det imidlertid helt galt i starten af året, hvor Bodnar nærmest ikke kunne træde en bule i en blød hat, og han kørte en stribe helt igennem elendige enkeltstarter. Det fortsatte i starten af Touren, hvor han skuffede stort i Düsseldorf, og derfor fløj han under radaren forud for den sidste enkeltstart i Marseille. Her tog han imidlertid sejren foran de meget formstærke Michal Kwiatkowski og Chris Froome, endda på en rute, der burde have favoriseret de to Sky-ryttere. Det vidner om, at Bodnar endelig er tilbage i storform og ved fordums styrke. Har han holdt formen, er han klart den rytter i det nuværende felt, der har det mest imponerende generalieblad på lange enkeltstarter. Han kan begå sig i både kuperet og fladt terræn og viste sidste år i Qatar, at han er en af verdens allerbedste på en powerrute. Derfor peger vi på Bodnar som favorit.

Det bliver imidlertid ikke let at slå Stefan Küng. Det er hævet over enhver tvivl, at schweizeren er et af de næste store enkeltstartsfænomener, og det synes næsten givet, at han må ende som europa- og verdensmester mindst én gang i karrieren. Hans karriere har været ramt af skader og sygdom, men i år har han endelig undgået uheld. Det har hævet ham op i den absolutte enkeltstartselite, ikke mindst efter de to andenpladser bag suveræne Rohan Dennis i Schweiz Rundt, og andenpladsen bag Geraint Thomas i hans Tour-debut for et par uger siden. Også han er et sandt wattmonster, der kan køre modbydeligt stærkt på en rute som denne, og han viste i søndagens RideLondon Classic, at han er kommet godt ud af Touren. Han blev slået af Bodnar i Marseille, men her passede ruten ham ikke. Terrænet i Herning er meget bedre, og det kan derfor meget vel ende med en stor sejr til Küng.

Læs også

Optakt: 5. etape af Presidential Tour of Türkiye

Den største trussel mod de to favoritter er utvivlsomt Jos Van Emden. Hollænderen har i flere år været en af verdens allerbedste på korte, flade enkeltstarter, hvilket han blandt andet har vist i Eneco Tour. Det har imidlertid knebet på de længere enkeltstarter, men sidste år fik han endelig hul på bylden med en top 10 til VM. I år tog han så den helt store skalp, da han vandt den sidste enkeltstart på en helt flad rute i Giroen, og det før ham naturligvis til en af de store favoritter på en rute, der trods distancen burde passe ham ideelt. Desværre har han ikke haft en ideel optakt. Han stillede til start i Touren, men måtte udgå grundet ekstrem træthed efter et hårdt løbsprogram. Derfor er hans form et åbent spørgsmål, og det har helt sikkert ikke været den ideelle optakt. Derfor er det et helt åbent spørgsmålsmål, om Van Emden kan leve op til de naturlige forventninger.

Belgien stiller med to solide vinderkandidater. Bedst chancer har nok Victor Campenaerts. Belgieren fik sig et stort gennembrud sidste efterår, da han fulgte en sejr ved de belgiske mesterskaber op med en EM-sølvmedalje samt en flot top 5 på den lange enkeltstart i Vueltaen. I år tog han en flot sejr foran en række meget stærke navne på en kuperet rute i Ruta del Sol, men desværre har han siden da ikke kørt fuld gas i mange enkeltstarter. Han blev slået af ærkerivalen Yves Lampert ved de belgiske mesterskaber og er generelt en anelse ustabil i disciplinen. Hans tidligere resultater viser imidlertid, at han er flyvende, når han rammer dagen, og modsat Lampaert, der giver større garanti for et topresultat, har han et stort vinderpotentiale. Efter en lang pause så han godt ud med offensiv kørsel i Tour de Wallonie, og han ser ud til at være klar til at give den en skalle på en rute, der passer ham fint.

Ruten passer måske endnu bedre til Ryan Mullen, der ligesom Küng må betragtes som en af fremtidens helt stor enkeltstartspecialister. Modsat Küng, der har meget alsidige talenter, er Mullen helt rendyrket temporytter, og han skal helst have en lang, helt flad rute for at yde sit bedste. Som U23-rytter viste han allerede formatet, men han havde det svært i sit sidste år som professionel. Ikke overraskende var det først, da han endelig fandt en lang, flad enkeltstart ved VM i Qatar, at han igen levede op til de store forventninger. En fornem femteplads på den flade rute i Qatar vidner om, at Mullen er en af verdens bedste på en rute som den, der venter i Herning. Efter sejren ved de irske mesterskaber har han forberedt sig specifikt. Rammer han en dag, som han gjorde i Qatar, kan han sagtens ende som europamester.

Belgiens andet bud er Yves Lampaert. Som sagt er han mere stabil end Campenaerts, og der er derfor stor sandsynlighed for, at han ender som bedste belgier, men vinderchancerne er mindre. Alligevel skal man bestemt ikke afskrive Lampaert. Han vandt årets belgiske mesterskaber på en tilsvarende rute, og sidste år blev han nummer 7 til VM, 6 til EM og 4 på den lange enkeltstart i Vueltaen. Det vidner om hans høje klasse i dette terræn, og da han brillerede med offensiv kørsel i RideLondon Classic synes han også at have timet formen.

Matthias Brändle minder på mange måder om Van Emden i den forstand, at hans speciale er de korte, flade enkeltstarter. Han har slet ikke de samme resultater på længere ruter, og derfor er det svært at have ham som en af de absolutte topfavoritter, selvom terrænet i Herning passer ham perfekt. Efter et års tid, hvor han syntes at have tabt fordums styrke, har han imidlertid i år været tilbage, først og fremmest med den imponerende etapesejr i Belgium Tour og en flot prolog i Tour de Suisse. Han var imidlertid meget skuffet over ikke at blive udtaget til Touren, og det er derfor usikkert, om han har kunnet vende nedturen til noget positivt og brugt den til at opbygge form frem mod dette løb.

Vi er lidt usikre på, hvad vi skal forvente af Tobias Ludvigsson. Efter et par år med stilstand tog han endelig et skridt frem sidste år, hvor han bl.a. blev nummer 3 på den lange enkeltstart i Vueltaen. Desværre har han ikke kunnet følge op på det i 2017, hvor han ikke har været på sit højeste niveau. Ruten er samtidig en anelse for flad til at passe ham ideelt, og han viste ikke storform i Tour de Wallonie. Potentialet er stort, men det er usikkert, om han har formen til at blande sig helt fremme.

Form har til gengæld Edvald Boasson Hagen, men han er ikke den enkeltstartsspecialist, han var i starten af sin karriere. Her var han blandt de førende i disciplinen, men i de seneste mange år er det stort set kun i de norske mesterskaber, han for alvor har været fremme. Han kørte imidlertid en god enkeltstart i Düsseldorf under Touren og kom flyvende ud af løbet. Hvis han har bibeholdt den form, kan der være et topresultat i vente for den stærke nordmand.

Et topresultat kunne der også være til Jan Barta, men det er svært at vide, hvad vi skal forvente af tjekken. Han foretrækker mere kuperede ruter, men den lange distance passer ham. Desværre har der været en tendens til, at han kører sine bedste enkeltstarter i grand tours, hvor han kan drage fordel af sin kolossale motor. Ved mesterskaberne har han haft det sværere, og han har heller ikke kørt sin bedste enkeltstarter i år. Man kan imidlertid ikke afskrive en mand, der tidligere har været i top 3 på en lang, flad enkeltstart i Touren.

OPDATERING: Den endelige startlist er frigivet og kan findes her. Stefan Küng deltager ikke.

***** Maciej Bodnar

**** Jos Van Emden, Victor Campenaerts

*** Ryan Mullen, Yves Lampaert, Matthias Brändle

** Tobias Ludvigsson, Edvald Boasson Hagen, Jan Barta, Johan Le Bon

* Marcin Bialoblocki, Martin Toft Madsen, Anton Vorobyev, Filippo Ganna, Steven Lammertink

Danskerne

Danmark stiller til start med Martin Toft Madsen og Mads Würtz Schmidt. Toft Madsen viste ved sidste års VM og Chrono des Nations, at han bestemt er i stand til at blande sig i kampen om top 10-placeringerne. Desværre har Würtz Schmidt i år ikke levet op til tidligere tiders standard i kampen mod uret.