Feltet.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart.
ACCEPTÈR COOKIES » LÆS MERE »

Foto: IAM Cycling

Optakt: Etape 3a og 3b i 3 Dage ved Panne

Del på Twitter
Del på Facebook
Udskriv artikel

30.03.2017 kl. 10:25 af Emil Axelgaard.

Ruten

Etape 3a

Rytterne starter altid den afgørende dag med en kort etape, der både starter og slutter i De Panne, og sammenlignet med tidligere er der igen tale om en næsten uforandret rute. Med sine 118,5 km er distancen begrænset, og selvom der er nogle meget små stigninger undervejs, er det hovedsageligt fladt.

 

Rytterne starter i kystbyen De Panne og følger herfra kysten til onsdagens målby Koksijde. Efter at være nået frem til Oostduinkerke tager man hul på en stor rundstrækning, der først fører dem ad den flade kystvej til Middelkerke efter ca. 20 km. Her kører man til højre og væk fra vandet for at fortsætte i en hovedsageligt sydøstlig retning frem til byen Ichtegem, hvor man rammer den lille stigning Ruidenberg, der kendes fra 3 Dage ved Vestflandern. Herfra går det igennem fladt terræn mod sydvest, inden man drejer mod vest og nordvest for ad en flad, men ganske snoet vej af nå tilbage til Oostduinkerke, hvor rundstrækningen afsluttes.

 

I Oostduinkerke sætter man igen kursen mod sydvest og følger den flade kystvej tilbage til De Panne, mens man undervejs dyster om dagens indlagte spurt i Koksijde med 21,9 km til mål. Efter 102,3 km krydses målstregen for første gang, og etapen afsluttes nu med to omgange på en 8,1 km lang rundstrækning. Den er i alt væsentligt uden tekniske udfordringer og rektangulær med tre rundkørsler og kun to skarpe sving. Det sidste af disse er imidlertid et af cykelsportens mest berømte og kommer efter en lang, lige vej bare 300 m fra stregen, hvorefter man rammer den brostensbelagte opløbsstrækning. Historien viser, at det giver anledning til en meget nervøs finale, hvor den reelle sprint finder sted inden sidste sving, og etapevinderen er altid en af de tre første igennem denne kurve. Derfor har spurten ofte været plaget af mange styrt.

 

Sammenlignet med sidste år har man ændret lidt på den store rundstrækning for derved at inkludere Ruidenberg, men der er tale om mindre ændringer. Den væsentligste ændring er, at man i år kører to omgange i finalen mod tidligere én. Samtidig er rundstrækningen forlænget marginalt.

 

Vinden kan spille en rolle på denne etape, men det har meget sjældent været tilfældet. Normalt er der tale om en helt simpel sprinteretape, der giver klassementsrytterne mulighed for at spare kræfter til enkeltstarten. Alexander Kristoff har været den dominerende skikkelse, idet han vandt to år i træk i 2013 og 2012, mens Jacopo Guarnieri og Tyler Farrar vandt i henholdsvis 2011 og 2010. I 2014 blev Kristoffs dominans brudt, da Sacha Modolo slog Andrea Guardini og Kenny van Hummel, mens nordmanden kun blev nummer 8. I 2015 vandt Kristoff igen på målfoto foran André Greipel, mens han sidste år blev nummer 3 på en etape vundet af Marcel Kittel.

 

 

 

 

Etape 3b

Stigningerne og vinden har skabt nogle forskelle, men den vigtigste etape er som regel den sidste enkeltstart. Ingen vinder dette løb uden at kunne køre stærkt i kampen mod uret, når man skal navigere sig igennem de sidste 14,2 km i De Panne. Ruten er kendt af de fleste, da den har været stort set uforandret siden 2010. I 2014 modificerede man afslutningen en anelse, men siden da har der ingen ændringer været.

 

Ruten er helt flad og passer de store specialister, der kan bruge deres mange kræfter på de lange, flade strækninger, der kendetegner den. Der er imidlertid en ganske teknisk sektion midtvejs, og det komplicerer tingene og stiller krav til accelerationsevnerne. Samtidig har man ofte skullet kæmpe med stærk vind.

 

Fra starten udfordres rytterne af et par tidlige sving, indtil de når kystvejen, som de følger i et par kilometer. Denne del passer specialisterne, men de udfordres mere i den næste del. Efter 3 km drejer man til venstre og kører herfra ligeud, indtil man når første U-vending 1 km senere. Med 5,4 km til mål drejer man til højre for derefter at foretage endnu en U-vending. Herfra kører man ad samme vej tilbage og drejer dernæst til højre. Lidt senere kommer samme manøvre med et højresving og en efterfølgende U-vending. Herefter rammer man igen kystvejen, og derfor går det ad en lige vej tilbage til målområdet. Når man drejer til venstre med 1200 m til mål bliver det en anelse mere teknisk, da der er adskillige sving i finalen.

 

Det siger meget om enkeltstartens betydning, at vinderen af den sidste etape og det samlede klassement var identisk fra 2009 til 2013. Sylvain Chavanel lavede denne double to gange i træk, efter at det først var lykkedes for Sebastien Rosseler og David Millar. I 2009 blev trenden brudt, da Frederik Willems vandt, selvom han kun blev nummer 30 på enkeltstarten, der blev vundet af Bradley Wiiggins. Han havde vundet nok tid på 1. etape til at slå den forsvarende mester Joost Posthuma med 19 sekunder. I 2014 var det igen atypisk, da Maciej Bodnar vandt enkeltstarten, mens Guillaume Van Keirsbulck tog den samlede sejr via en femteplads og tid vundet på de første to etaper. Det samme var tilfældet i 2015, hvor Bradley Wiggins vandt enkeltstarten, mens en tredjeplads var nok til, at Alexander Kristoff, der havde vundet alle de foregående etaper, kunne vinde samlet. Sidste år slog Maciej Bodnar Tony Martin og Tom Bohli med mindre end et sekund, mens en fjerdeplads med et tidstab på tre sekunder sikrede Lieuwe Westra den samlede sejr. Vinderlisten viser imidlertid tydeligt, hvem der kan begå sig på denne rute: dette er en etape for de store specialister.

 

 

 

 

Vejret

Vejret spillede en afgørende rolle på dagens etape, og det kan det muligvis gøre igen på morgenetapen. Torsdag bliver ellers en flot solskinsdag uden en sky på himlen og temperatur på imponerende 21 grader. Det bliver imidlertid relativt blæsende med en jævn til frisk vind fra syd. Det betyder, at der vil være sidevind på det meste af morgenetapen, også på det sidste stykke frem til rundstrækningen. Her vil der også hovedsageligt være sidevind, men man drejer ind i medvind på den korte opløbsstrækning. På enkeltstarten vil der også hovedsageligt være sidevind.

 

Analyse af 2. etape

I de senere år har det hørt til sjældenhederne, at man har kunnet skabe splittelse på 2. etape i 3 Dage ved Panne, og heller ikke i år så det ud til at kunne lade sig gøre. Længe pegede alt på en helt klassisk massespurt, men Trek ville det anderledes. Det amerikanske mandskab tog to gange tyren ved hornene, og efter et lidt kikset første forsøg fik man feltet til at eksplodere til atomer.

 

Hvis man havde håbet på at fange Philippe Gilbert i et uopmærksomt øjeblik, måtte man hurtigt indse, at det var en umulighed. Quick-Step viste igen, at de er i en klasse for sig, når det gælder sidevindskørsel, og man havde således hele fem mand med, da det hele eksploderede. Det gjorde imidlertid mindre for Trek, der vel næppe havde regnet med, at Quick-Step kunne snydes. Der var snarere tale om en angreb på Luke Durbridges andenplads, og det forehavende lykkedes til perfektion. Holdet havde helt sikkert luret, at australieren med kun fire holdkammerater hos sig var påfaldende fraværende i den hektiske positionskamp, der gik forud for deres angreb, og derfor var det helt oplagt, at han ville være en sandsynlig taber, hvis man kunne splitte feltet. Det viste sig at være korrekt vurderet, og Durbridge, der kun i den indledende fase havde en enkelt holdkammerat til at hjælpe i jagten, måtte efter en ellers brav indsats konstatere, at det hele var tabt i et øjebliks uopmærksomhed.

 

Nedturen er den første i et ellers perfekt forår for Durbridge, der har været allestedsnærværende. Han viste første klassen i Omloop og Strade Bianche, inden han i den forgangne uge kørte sig til fjerdepladser i både Dwars door Vlaanderen og E3 Harelbeke. De præstationer har dokumenteret, at Durbridge er en af tidens allerstærkeste ryttere, og derfor kan det komme som lidt af en overraskelse, at han lod sig fange i dag. Det viser imidlertid, at selv den stærkeste rytter i løb som disse har det svært, hvis ikke holdet kan yde den nødvendige støtte, og i dag var det tydeligt, at Orica-Scott var påfaldende usynlige i den fase, der ledte op til Treks angreb. Det kostede i sidste ende Durbridge en podieplads.

 

Gilbert var naturligvis dagens helt store vinder. Ganske vist var det meget usandsynligt, at han ville kunne sætte føringen over styr på enkeltstarten, men der var trods alt mere end en teoretisk risiko. Hvis han kan komme sikkert gennem torsdagens morgenetape, er den risiko nu effektivt elimineret, og det er derfor reelt kun uheld, der kan forhindre Gilbert i at tage sin første etapeløbssejr siden Tour of Beijing i 2014.

 

Den anden vinder er Matthias Brändle, der ikke blot er favorit til at vinde torsdagens enkeltstart, men nu også kan krone en eventuel etapesejr med en sandsynlig samlet andenplads. Det er en stor forløsning for østrigeren, der længe har været betragtet som en potentiel vinder af ugelange etapeløb, hvor enkeltstarten er helt afgørende. For to år siden kostede sygdom ham måske en sejr i Belgien Rundt, og siden da har han ikke været i spil til et topresultat i et etapeløb. Derfor må andenpladsen her komme som en vigtig styrkelse af selvtilliden.

 

Selvtillid var også, hvad Alexander Kristoff kunne bruge. Foråret har været en mindre katastrofe for nordmanden, der ganske vist har været fint kørende, men har været forfulgt af uheld og helt klart ikke har været på sit fantastiske 2015-niveau. Det synes stadig at være usandsynligt, at han kan blande sig i det, der tegner til at blive et meget hårdt Flandern Rundt, men om ikke andet fik han i dag understreget, at han evne til at spurte efter et hårdt løb er i særklasse. Selv ikke Marcel Kittel, der tydeligvis var træt efter en hård dag i sidevinden, kunne komme forbi nordmanden, selvom denne åbnede en utrolig lang modvindsspurt, og det siger meget om den klasse, Kristoff besidder i spurterne i de hårdeste løb.

 

Hvor Kristoff fik styrket selvtilliden, må det modsatte være tilfældet for Lotto Soudal. Foråret er nærmest blevet en skandale for hjemmebaneholdet, der slet ikke har fået et eneste topresultat på brostenene. At man i et løb som dette kan ende i en situation med 0 mand i første gruppe, 2 i anden gruppe og resten af holdet længere bagude er en gåde for en hold, der normalt hører til blandt de bedste i dette løb. Deres kaptajner er stort set alle langt fra formen, og som vi skrev i går, må man nu bare krydse fingre for, at Tiesj Benoot på søndag kan undgå det uheld, der har ødelagt hans sæson, eller at André Greipels nye tilgang til klassikerne bærer frugt.

 

Favoritterne

Etape 3a

Inden søndagens Flandern Rundt skal vi imidlertid have afsluttet 3 Dage ved Panne, der som altid rundes af med en ganske travl dag. Først gælder det den klassiske morgenetape, der traditionelt har været en relativt forudsigelig og rolig affære. Jeg kan således ikke i mine mange år som aktiv cykeliagttager erindre, at den ikke er endt i en stor massespurt. Den korte distance, det forhold, at mange gerne vil spare sig til enkeltstarten, samt den afsluttende rundstrækning har gjort det svært at splitte feltet, og løbet har typisk været mindre aggressivt end de foregående etaper. Derfor har det næsten altid været et sprinterparadis.

 

Måske bliver 2017 alligevel året, hvor traditionen skal brydes. Torsdag bliver en ganske blæsende dag, og der vil være sidevind stort set hele dagen. Specielt vil det være tilfældet i det meget åbne stykke mod slutningen af den store rundstrækning, og i år kan således være året, hvor betingelserne er de rette til at splitte feltet.

 

Det store spørgsmål er, om nogen har interesse i at forsøge det, eller om vi får den lidt passive kørsel, vi tit gør på denne etape. Det er svært at se, at Quick-Step har en interesse i at køre aggressivt. Belgierne vil helst have en simpel sprinteretape, hvor man kan gå efter sejren med Marcel Kittel. I teorien kunne Trek forsøge at angribe Philippe Gilbert, men mon ikke Matthias Brändle hellere vil spare kræfter til at gå efter sejren på enkeltstarten end at gå efter en næsten umulig mission mod Quick-Step i sidevinden.

 

Hvis der skal tages initiativ, må det komme fra Katusha eller Lotto Soudal. Det er bestemt ikke umuligt, at de vil forsøge at skabe ravage, og sker det, kan det faktisk blive ganske underholdende. Betingelserne for at splitte feltet er til stede, men om det kan holde hele vejen til mål, afhænger af, hvem der kommer med i første gruppe. Da vi har svært ved at se Kittel, Gilbert, Brändle, Kristoff eller et andet af topnavnene blive fanget, tror vi, at der sker en regruppering, og at det hele skal afgøres i en massespurt. Det er imidlertid sandsynligt, at folk vil være mere trætte, end de ofte har været på morgenetapen.

 

Spurten i De Panne er berygtet for det sene sving, der altid har gjort det til en yderst farlig affære. Ofte har der været styrt i sidste sving, fordi det er positionen her, der afgør det endelige resultat. Sidder man for langt tilbage, er alt håb ude, og derfor er risikovilligheden altid enormt.

 

Det betyder også, at det er en meget særpræget spurt, hvor det ofte er rytteren med det bedste lead-out og mest mod, der vinder. Alexander Kristoff har domineret i de senere år, men denne gang kommer han til at savne Jacopo Guarnieri, der er en af verdens bedste lead-out men.

 

I stedet er det hævet over enhver tvivl, at Marcel Kittel har det bedste tog. Jack Bauer, Davide Martinelli, Maximilano Richeze og Fabio Sabatini udgør en skræmmende opstilling, der burde kunne dominere denne finale. Det afgørende for Kittel bliver at holde trit med holdkammeraterne, hvilket ofte har været et problem, men kan han holde sig til toget burde han let vinde denne etape.

 

I dag blev Kittel ganske vist slået, men der var tale om en helt særlig spurt efter en lang, hård dag. Torsdag kan der ganske vist være sidevind igen, men Kittel burde ikke få problemer med at overleve, selv hvis der sker splittelser. Derudover er etapen meget kortere, og Kittel vil derfor være mere frisk. Med det tog, han har til rådighed, tvivler vi på, at han kan besejres.

 

Hans værste rival på være Alexander Kristoff, der som sagt har vundet denne spurt flere gange. Han mangler Guarnieri, men han har stadig et godt tog bestående af Rick Zabel, Baptiste Planckaert og ikke mindst Marco Haller. Når han har haft stor succes på denne etape, skyldes det imidlertid specielt hans fantastiske positioneringsevne, der gør, at han altid er langt fremme i sidste sving. Han er bedre i positionskampen end Kittel, så hvis ikke tyskeren kan holde sig til sine holdkammerater i den hektiske finale, er det Kristoff, der er manden, der skal slås.

 

En anden tidligere vinder af denne etape er Sacha Modolo. Italieneren er ingenlunde så hurtig som tidligere, men han elsker en teknisk finale som denne. Samtidig stiller UAE med en stærk gruppe af hurtige folk, og med et tog bestående af Marco Marcato, Andrea Guardini, Marko Kump og Simone Consonni har han materialet til at tage kampen op med Quick-Step. Hvis UAE kan lave et perfekt lead-out, har Modolo med imponerende præstationer i klassikerne vist, at han har formen til at gøre arbejdet færdigt.

 

Bora-Argon 18 mistede i dag Sam Bennett, og det betyder, at man i stedet satser på Matteo Pelucchi. Italieneren er en helt ren sprintertype, der har en imponerende topform, men har brug for en meget nem dag. I dag klarede han sig imidlertid fornemt i sidevinden, og det indikerer, at formen er fremragende. Samtidig burde den korte etape passe ham, og han kan endda drage fordel af, at han med Erik Baska, Pascal Ackermann og Rudiger Selig har det nødvendige tog til at vinde i en teknisk finale som denne.

 

Løbet har udviklet sig til lidt af en katastrofe for Lotto Soudal, der er på desperat jagt efter revanche. Måske har de mulighederne for at få det på denne etape, hvor de satser på Jens Debusschere i spurten. Lead-outs er som sagt helt afgørende i denne finale, og her er belgieren godt stillet, idet han har Jasper De Buyst, Moreno Hofland og specielt den yderst erfarne Marcel Sieberg til rådighed. Holdet vil være topmotiveret til at vise, at ikke alt er helt elendigt, og de vil være klar til at tage de risici, der er nødvendige i denne finale.

 

Onsdag blev en forfærdelig nedtur for Orica-Scott, som nu går efter at vinde morgenetapen med Luka Mezgec. Sloveneren er ikke ren sprinter, men i denne finale gør manglen på topfart ikke det store. Her er det vigtigere at have et stærkt tog, og det har Mezgec, der kan regne med støtte fra Alexander Edmondson og specielt Roger Kluge. Hvis den store tysker kan levere et af sine bedste lead-outs, kan Mezgec være første sprinter igennem sidste sving og dermed tage sejren.

 

Edward Theuns var tæt på den store triumf i dag, men han løb akkurat tør for asfalt i duellen med Kristoff. Nu er han opsat på revanche, en det bliver ikke helt nemt på denne etape. Theuns har således mistet Mads Pedersen og Greg Daniel, og med kun Kiel Reijnen og Boy Van Poppel til at køre lead-out, ser det svært ud for belgieren. På den anden side skal man aldrig afskrive Theuns, der helt sikkert vil være med, hvis det splitter i sidevinden, og ofte har vist, at han er god til at positionere sig på egen hånd.

 

Det samme er Kenny Dehaes, der i dette løb er særdeles godt stillet. Han har i Danilo Napolitano en af feltet bedste lead-out, og også Andrea Pasqualon og Robin Stenuit er gode folk i finalen. Det betyder, at Dehaes er en af de bedre stillede sprintere, og han viste i Handzame Classic, at formen er god. Han er en af de hurtigste i dette felt, og derfor god nok til at gøre arbejdet færdigt.

 

Da positionering er ås vigtig, må man også pege på Alexander Porsev. Russeren er ganske vist ikke feltets hurtigste, men han er en af de mest stabile, fordi han er så god til at holde sig fremme. Gazprom-Rusvelo har endda et ganske godt hold til at støtte ham. Det er næppe nok til at vinde, men Porsev kan sagtens ende på podiet i en spurt som denne.

 

Endelig vil vi pege på Dan McLay. Denne spurt er ganske vist alt andet end ideel for briten, der normalt har det svært i positionskampen. Han har imidlertid så ofte vist, at hans topfart er imponerende, og han er en af de få, der kan overvinde en ikke alt for god position i sidste sving til alligevel at vinde. I denne finale er en placering uden for top 10 det mest sandsynlige, men McLay er en af de ryttere, der har en reel mulighed for at vinde.

 

Feltet.dks vinderbud: Marcel Kittel

Øvrige vinderkandidater: Alexander Kristoff, Sacha Modolo

Outsidere: Matteo Pelucchi, Jens Debusschere, Luka Mezgec

Jokers: Edward Theuns, Kenny Dehaes, Alexander Porsev, Daniel McLay

 

Etape 3b

Efter morgenetapen skal det hele afgøres på enkeltstarten, der ikke byder på mange overraskelser. Der er som sagt tale om den samme rute, der har været benyttet i adskillige år, og vi ved derfor alt om, hvem der kan gøre det godt i De Panne. Samtidig er vejret ideelt, og alle ryttere vil have ens vilkår, og der bliver derfor tale om en helt fair dyst i den belgiske kystby.

 

Historien viser klart, at det er de store specialister, der trives på den flade rute i De Panne. Det handler hovedsageligt om power, og det gør det nemmere at udpege favoritterne. Accelerationsstyrke og tekniske egenskaber kommer imidlertid også i spil på en rute, der har relativt mange sving. Endelig ser man tit nogle af de formstærke klassikerspecialister overraske positivt, fordi de kan drage fordel af, at de på dette tidspunkt er i absolut topform.

 

Løbet har traditionelt tiltrukket en del virkelige specialister, men i år er feltet overraskende tyndt. Der er ingen Bradley Wiggins, Tony Martin, Maciej Bodnar, Stefan Küng eller Tom Bohli, der tidligere har gjort det godt på en rute, der er skræddersyet til deres power. I år er der et ret smalt felt af specialister til start, og det gør det til en anderledes forestilling end vanligt.

 

Der er imidlertid én virkelig specialist til start, og han er endda i fremragende form. Matthias Brändle har i de seneste år udviklet sig til en af verdens allerbedste på korte, flade enkeltstarter. Specielt i 2015 var han helt fantastisk og vandt blandt andet prologen i Belgien Rundt samt kørte i top 10 på 1. etape af Touren. I 2016 fik han det imidlertid ikke til at fungere, og desværre synes han stadig ikke at være tilbage ved fordums styrke. Han vandt ikke i San Juan, hvor han var den store favorit, og det blev til en skuffende 11. plads i Tirreno-Adriatico.

 

Brändle er imidlertid den eneste specialist, og en flad, kort rute som denne er hans absolutte specialitet. Samtidig har han vist storform i de seneste dage, og han indrømmede selv efter 1. etape, at han måtte være favorit til kampen mod uret, hvis han har de samme ben i morgen. Dagens indsats tyder ikke på, atdet går nedad bakke, og derfor må vi erklære os enige med østrigeren: Brändle er den klare favorit til denne etape.

 

Hans største konkurrent er i vores øjne en mand, der normalt begår sig i en helt anden disciplin. Marcel Kittel er verdens bedste sprinter, men han startede faktisk sin karriere som enkeltstartsspecialist. Han er ikke længere konkurrencedygtig i lange enkeltstarter, men på korte ruter fornægter hans fortid sig ikke. Sidste år blev han eksempelvis nummer 9 på den ganske kuperede enkeltstart i Eneco Tour, og han blev nummer 5 på prologen i Giroen. Denne rute er ovenikøbet helt ideel for ham, fordi de mange sving stiller krav til acceleration, hvor han som sprinter har naturlige fordele. Distancen måtte gerne have været lidt kortere, men Kittel kan sagtens håndtere 14 km. Hvis man dertil lægger, at han kørte imponerende flot på stigningerne på kongeetapen og derfor helt klart er i forrygende form, må han kunne køre med om sejren, specielt fordi han i år har planer om at tage den gule trøje i Tour de France og derfor kan tænkes at have arbejdet ekstra på sine enkeltstartsevner.

 

Sylvain Chavanel er tidligere dobbelt vinder af denne etape, og det er ingenlunde nogen tilfældighed. I sine velmagtsdage var franskmanden en af verdens absolut bedste på enkeltstarter på 10-20 km. Den relativt tekniske karakter af denne etape har også altid passet ham fint, og derfor er han altid konkurrencedygtig her. Desværre er Chavanel ikke længere den enkeltstartsrytter, han tidligere var, men vi skal trods alt ikke længere tilbage end til august for at finde en imponerende præstation. I Tour du Potou-Charentes slog han adskillige store specialister i kampen mod uret, og det vidner om hans høje klasse. Han har været velkørende de første dage og synes at være i form til at køre efter et topresultat.

 

Luke Durbridge er opsat på revanche efter dagens fiasko. Desværre har han tabt sine evner i den disciplin, der tidligere var hans store styrke. Engang var australieren således en af verdens bedste enkeltstartsryttere, men det er ikke længere tilfældet. Nu om dage sker det yderst sjældent, at han overhovedet kommer i top 10, og han har ikke lagt skjul på, at det har været en kilde til stor frustration. Havde dette været 2013, ville Durbridge have været den store favorit til sejren, men nu bliver det svært. Han sluttede dog som nummer 3 på prologen i Schweiz Rundt sidste år, og det viser, at han fortsat kan, når han rammer dagen. Durbridge er helt klart i sit livs form, så måske er det torsdag, at han endelig vender tilbage til eliten i denne disciplin.

 

I sit jubelår i 2011 var Philippe Gilbert også en ganske stærk enkeltstartsrytter, og det er ikke tilfældet, at han er tidligere belgisk mester. Ikke overraskende var det imidlertid på dette område, at han først mistede styrke, da det begyndte at gå tilbage. Nu er han imidlertid stærkere, end han har været i adskillige år, og han vil være topmotiveret af at bære førertrøjen. Svingene giver en ikke-specialist som Gilbert ganske gode muligheder for at gøre det godt, og selvom det kan blive svært at vinde, vil vi ikke bliver overraskede, hvis han er tæt på.

 

Mads Würtz Schmidt er ikke til at blive klog. Danskeren lagde ud som lyn og torden i Besseges, men kørte skidt i Algarve. Pludselig viste han tegn på form i Handzame Classic, og i tirsdags sad han med helt fremme på kongeetapen, indtil han pludselig kollapsede spektakulært - i øvrigt til stor undren for holdkammeraten Marco Haller, som han netop havde fortalt, at han følte sig godt kørende. Derfor kan det blive til hvad dom helst for Würtz på denne etape. Den minder meget om de enkeltstarter, han har vundet i Danmark Rundt og passer ham derfor ganske godt. Formen kan heller ikke være helt elendig, så i teorien burde han køre med om sejren.

 

Guillaume Van Keirsbulck er tidligere vinder af dette løb, og han har før gjort det godt på enkeltstarten. Han er ingenlunde specialist, men han er en stor, stærk fyr, der i år synes at være bedre, end han har været i adskillige år. Normalt kan han ikke blande sig med de allerbedste, men i dette relativt svage felt burde ha være langt fremme.

 

Det samme bør Katusha-duoen Reto Hollenstein og Nils Politt. Hollenstein viste sidste år et ekstremt højt niveau på korte enkeltstarter, og han sluttede året med en top 10-placering til VM. Desværre har han ikke været på samme niveau i år, og vi er bekymrede for, at han ikke har formen til at leve op til sit vanlige niveau. Politt er til gengæld brølstærk, men ikke decideret specialist. Han vil være langt fremme, men vinder næppe.

 

I lyset af de fantastiske enkeltstarter, han i år har kørt i Paris-Nice, Besseges og Algarve - sidstnævnte endda på en flad rute som denne - bør Tony Gallopin være at regne som en af de store favoritter. Desværre har han været en stor skuffelse i dette løb, sandsynligvis fordi han ikke er kommet sig over sit styrt i E3. Vi tvivler på, at han kan finde motivationen til at gå efter et topresultat, og han vil sandsynligvis have øjnene rettet mod søndag. Alligevel er han en af de få, der har potentialet til at køre med om sejren. Lotto Soudal kan også have forventninger til en formstærk Jasper De Buyst. Med sin banebaggrund bør han gøre det godt, men han har haft problemer med at imponere i landevejsenkeltstarter.

 

Endelig vil vi pege på David Boucher og Olivier Pardini. Begge kører ganske gode enkeltstarter, og specielt Boucher synes at være i fornuftig form. Faktisk har Boucher tradition for altid at gøre det godt på denne etape, og selvom han ikke er ved tidligere tiders styrke, burde han kunne levere et fint resultat. Pardini er en meget talentfuld rytter, der senest gjorde det godt på enkeltstarten i Besseges. Desværre synes formen ikke at være helt i top.

 

Feltet.dks vinderbud: Matthias Brändle

Øvrige vinderkandidater: Marcel Kittel, Sylvain Chavanel

Outsidere: Luke Durbridge, Philippe Gilbert, Mads Würtz Schmidt, Guillaume Van Keirsbulck

Jokers: Reto Hollenstein, Nils Politt, Tony Gallopin, Jasper De Buyst, David Boucher, Olivier Pardini 

SENESTE

Vis valgte

TIRSDAG

Vis valgte

MANDAG

Vis valgte

SENESTE: OPTAKTER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: GIRO D'ITALIA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FELTET.DK HOLDNINGER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: TOUR DE FRANCE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: VUELTA A ESPAÑA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE KONTI-HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM WORLD TOUR HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: MATERIALE OG UDSTYR

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE PROFFER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FORÅRSKLASSIKERNE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet




 

Der er pt. ingen aktive salgsannoncer i vores brugtmarked.

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 5155 8966

info@feltet.dk