Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere

Optakt: GP Beghelli
01. oktober 2017 12:10 af Emil AxelgaardFoto: Sirotti

Den italienske klassikerscene er ikke længere, hvad den engang var, men der er én del af kalenderen, der stadig blomstrer. Den berømte serie af efterårsklassikere i Italien er stadig rig, og i tiden frem til 9. oktober afvikles ikke færre end 9 store endagsløb samt det to dage lange Giro della Toscana i landet. Efter den hektiske start, en uges pause på grund af VM, det toscanske etapeløb og mulighederne for hhv. puncheurs og klatrere i Coppa Sabatini og Giro dell’Emilia tidligere på ugen håber sprinterne nu at få deres chance i GP Beghelli, men som altid truer den lille Zappolino-stigning på løbets rundstrækning med at spolere festen for feltets hurtige folk.

Løbets rolle og historie

Som et cykelsportens historiske nøglelande havde Italien engang en helt fantastisk endagsscene. Både foråret og efteråret var spækket med store klassikere og semiklassikere i noget af det smukkeste og mest alsidige terræn, man finder i verden. Klassikerryttere med et god punch på stigninger og en god spurt nød godt af de mange kuperede ruter, og man kunne stort set køre en fuld sæson ved alene at være beskæftiget i støvelandet.

 

Uheldigvis har de økonomiske vanskeligheder i Italien har en voldsom skadevirkning på kalenderen, og nu er der stort set ingen endagsløb tilbage i foråret. De eneste løb i februar er GP Costa degli Etruschi og Trofeo Laigueglia, kun Strade Bianche, GP Industria og Milano-Sanremo har overlevet i marts, og i april er der kun Giro dell’Appennino tilbage. Trofeo Matteotti afvikles som et af de få løb under Touren i juli, og der er nu ikke længere ét eneste løb tilbage i august, hvor kalenderen tidligere var spækket til bristepunktet.

 

Efterårsklassikerne har imidlertid stort set alle overlevet. Faktisk er der intet andet land, der kan præsentere så mange endagsløb på denne tid af året, som Italien kan i september og oktober. Ikke færre end 9 endagsløb i kategorierne 1.1, 1.HC og Worldour udgør på mindre end en måned en fascinerende og attraktiv del af cykelsæsonen, der spiller en helt særlig rolle og står så nært på mange rytteres hjerter, at de gør dem til hovedmål for anden del af sæsonen. Højdepunktet er selvsagt monumentet Il Lombardia, der traditionelt er det sidste løb i series. I de senere år har en restrukturering af kalenderen rykket kløbet en anelse frem, således at weekenden med Giro dell’Emilia og GP Beghelli har rundet den italienske sæson af. Sidste år blev der imidlertid igen byttet rundt på tingene, og den model fastholdes i år, således at det er Il Lombardia, der lukker ballet den 7. oktober. Dermed afvikles der hele 9 endagsløb samt det to dage lange Giro della Toscana i perioden mellem d. 13. september og den 7. oktober i det, der er en af de travleste cykelperioder i et enkelt land på hele året.

 

De mange endagsløb spiller en særlig rolle for italienske ryttere. De første løb har traditionelt været helt afgørende for landstræneren, der har brugt dem til at fastlægge de sidste brikker i sin VM-trup, og meget ofte ser man derfor landsholdet stille op med et stærkt hold og bruge det som en slags generalprøve. Løbene efter VM udgør deres egen blok i en travl uge med meget kuperede løb, hvor Tre Valli Varesine, Milano-Torino og Gran Piemonte tjener som perfekt opvarmning til Il Lombardia. De to sidstnævnte - hvoraf Gran Piemonte i år kørtes som italiensk mesterskab i juni og derfor ikke afvikles i år - er endda arrangeret af Giro-arrangørerne RCS Sport og har derfor et mere internationalt præg end series øvrige løb, der i højere grad domineres af italienere.

 

For to uger siden blev serien indledt med Coppa Agostoni, Coppa Bernocchi og Mermorial Marco Pantani, og efter en VM-pause intensiveres det hele i denne uge, hvor der køres løb tirsdag, onsdag, torsdag, lørdag og søndag. Efter det to dage lange Giro della Toscana er det nu blevet tid til tre berømte og klassiske endagsløb. I de seneste år har Coppa Sabatini, Giro dell’Emilia og GP Beghelli været afviklet over fire dage helt til slut på sæsonen i ugen efter Il Lombardia, men fra og med sidste år er man blevet rykket frem til ugen inden det italienske monument.

 

Den ændring har haft en fantastisk effekt på løbene. Den forrige kalenderændring var en mindre katastrofe for de tre klassikere, der udviklede sig til nærmest rent italienske anliggender med meget lidt internationalt touch Sidste år viste langt flere store hold interesse i de tre begivenheder, der nu igen kan spille rollen som den ideelle forberedelse til Il Lombardia. Felterne blev langt stærkere, og løbene fik igen den prestige, de reelt fortjener og altid har haft. Trenden går igen i år, hvor startlisterne specielt i Emilia blot er blevet endnu stærkere.

 

Løbene har en flot balance, idet der er muligheder for snart sagt alle ryttertyper. Efter at de eksplosive puncheurs dystede om sejren i Coppa Sabatini, og klatrerne krydsede klinger i Giro dell’Emilia, håber sprinterne at komme i spil i GP Beghelli. Modsat ugens andre endagsløb er der tale om en relativt ny begivenhed, der blev skabt i 1996, hvor det fungerede som italiensk mesterskab og blev vundet af Mario Cippolini. Arrangørerne var begejstrede for deres løb og besluttede sig for at fortsætte med en årligt tilbagevendende begivenhed på UCI-kalenderen. Et år senere blev det afviklet for anden gang, hvor det overtog den ledige kalenderplacering efter det hedengangne Milano-Vignola. Siden da er det blevet afviklet hvert år og vundet af store ryttere som Michael Boogerd, Andrei Tchmil, Luca Paolini, Damiano Cunego, Alessandro Petacchi, Filippo Pozzato og Sonny Colbrelli.

 

GP Beghelli afvikles til minde om Bruno Beghelli og arrangeres af Gruppo Sportivo Emilia, der også stoår bag Giro dell’Emilia, hvilket skaber en del synergi med den gamle klassiker, der afvikles dagen inden. Ruterne er imidlertid vidt forskellige, og derfor er startlisterne typisk temmelig forskellige. I de senere år har det været det sidste store løb på den europæiske kalender sammen med Paris-Tours, men sidste år blev det sammen med Coppa Sabatini og Giro dell’Emilia flyttet en uge frem, således at de fire klassikere nu afvikles inden Il Lombardia og den franske klassiker. Som sagt har det givet løbet et betydeligt boost, og selvom arrangørerne slet ikke har kunnet tiltrække samme stjerneparade af ryttere og samme antal WorldTour-hold som til Giro dell’Emilia - sandsynligvis i kraft af Emilias meget lange historie, større prestige og rutemæssige slægtskab med Il Lombardia - er der tale om et langt stærkere felt end i 2014, hvor der blot var to WorldTour-hold til start i et hovedsageligt italiensk felt. I år kan man således præsentere hele 10 hold fra den fineste række - i øvrigt samme antal som sidste år - og selvom et ensomt sprinterløb i Italien naturligvis ikke kan tiltrække et felt af sprintere som Emilia kan af klatrere så tæt på Il Lombardia, er rytterlisten ikke dårlig. Således har navne som Elia Viviani, Sonny Colbrelli, Danny Van Poppel, Jasper Stuyven, Edward Theuns, Magnus Cort, Luka Mezgec og Jens Keukeleire alle valgt at stille til start på den relativt flade rute.

 

Modsat Giro dell’Emilia byder GP Beghelli ikke på store stigninger, og den væsentligste udfordring i løbet er den lille stigning Zappolino. Hvert år afvikles løbet på en ensartet rute, der mest af alt består af adskillige omgange på en rundstrækning, der inkluderer bakken. Historien viser, at løbet typisk afgøres i en reduceret massespurt, men sene angreb har af og til båret frugt, som det eksempelvis gjorde for Valerio Conti i 2014 og for danske Nicki Sørensen i 2012.

 

Sidste år var det imidlertid sprinterne, der fik det sidste ord, og her fortsatte Nicola Ruffoni en fantastisk sæsonfinale for Bardiani ved at sikre sig sejren foran Filippo Pozzato og Jens Keukeleire. I lyset af dopingaffæren forsvarer Ruffoni naturligvis ikke titlen, og en skadet Pozzato er heller ikke med. Keukeleire møder til gengæld op igen som en af flere muligheder på Orica-Scott.

 

Ruten

Den 22. udgave af GP Beghelli afvikles på helt samme rute, som også blev benyttet i 2012, 2013, 2015 og 2016. Den har en samlet distance på 196,3 og både starter og slutter i Monteveglio. Løbet indledes med en helt flad strækning, der fører feltet fra værtsbyen til den nærliggende by Vignola, hvor man tilbagelægger to omgange på en flad 15,9 km lang rundstrækning i den nordvestlige udkant af byen. Herfra følger man samme vej tilbage til Monteveglio igennem helt fladt terræn, inden man første gang krydser målstregen efter 63,3 km.

 

Den sidste del af løbet udgøres af 10 omgange på den velkendte 13,3 km lange rundstrækning i området syd for Monteveglio. Den er hovedsageligt flad, men inkluderer den lille Zappolino-stigning (1,5 km, 7%), der har top med 8,2 km til mål. Efter nedkørslen bliver terrænet igen helt fladt. Finalen byder på to sving umiddelbart efter hinanden med 800 m igen, inden man rammer den 600 m lange opløbsstrækning. Den sidste kilometer stiger ganske let med en gennemsnitlig stigningsprocent på 1%.

 

 

 

 

Vejret

Det fine vejr, der har præget de italienske efterårsklassikere i år, fortsætter også søndag. Ganske vist vil det denne gang være temmelig overskyet, men solen burde kigge frem om eftermiddagen, hvor temperaturen langsomt vil snige sig på ca. 21 grader. Der vil bare være en svag til let vind fra nordøst, hvilket giver en del sidevind i den flade indledende del. På rundstrækningen vil der være sidemedvind frem til toppen af stigningen og derefter sidemodvind, indtil man får sidemedvind med ca. 3 km igen. Tilslut vil der være sidevind på de sidste ca. 500 m.

 

Favoritterne

Som sagt viser historien klart, at GP Beghelli som regel ender i en reduceret massespurt, og som Nicola Ruffionis sejr sidste år afslører, kan også relativt tunge folk overleve de mange ture op over Zappolino-stigningen. Nicki Sørensen og Valerio Conti har dog i de senere år vist, at det kan lade sig gøre for stærke udbrydere at snyde feltet. Det skyldes ikke så meget stigningen, men snarer det faktum, at løbet afvikles i oktober. På denne tid af året er det simpelthen bare sværere at kontrollere løbene, og derfor ser man flere udbrudssejre sidst på året end på noget andet tidspunkt af sæsonen.

 

Det er dog ganske usandsynligt, at det er i 2017, at vi igen skal se sprinterne blive snydt. Overraskelserne kom på det tidspunkt, hvor løbet var det allersidste på sæsonen, hvor sprinterfeltet var svagt, alle ventede på ferie, og feltet manglede tyngde. I år har vi formentlig det stærkeste felt nogensinde i den italienske nyklassiker, og det betyder, at det for det første bliver langt sværere at gøre en forskel, og for det andet at løbet er langt mere kontrolleret. I år møder Sky, Bahrain, Orica og formentlig også Trek og Wanty op med den faste overbevisning, at der skal spurtes om sejren, og det betyder, at alt peger i retning af en spurt. Det bidrager vejrforholdene også til. Dels er der ikke meget vind, og dels vil der være modvind på det sidste stykke efter stigningen, hvilket klart favoriserer feltet.

 

Det er dog langt fra sikkert, at alle mand vil være med hjem. Det stærkere felt betyder nemlig også, at farten bliver højere, og løbet kunne derfor meget vel blive mere selektivt end tidligere. Det vil medvinden på stigningen også bidrage til, og dertil kommer, at Orica, Trek, Bahrain og Wanty alle har en interesse i at gøre løbet så hårdt som muligt. Specielt Orica og Trek har virkelig noget muskelkraft i den sammenhæng, og hvis de lægger pres på på Zappolini - og måske endda sender hurtige og stærke folk som Jasper Stuyven, Michael Albasini og Jens Keukeleire i angreb - kan der skabes nogen udskilning.

 

Vi forventer altså en reduceret massespurt, hvor vi formentlig ikke vil så noget til de mere rene sprintertyper som Jakub Bareczko og Paolo Simion, der vil få det svært på den hårde rute. De øvrige sprintere skal slås i en spurt, der ikke er specielt teknisk, men trods alt byder på et sving kun ca. 500 m fra stregen. Det betyder, at et godt lead-out ikke er at forklejne inden opløbet, der samtidig stiger ganske let.

 

På papiret er løbets hurtigste mand Elia Viviani, og han må være manden, der skal slås. Den italienske stjerne har været i sit livs form i dette efterår, hvor han ikke blot har spurtet fabelagtigt, men også vist en hidtil uhørt holdbarhed. Specielt sejren i Plouay var dybt imponerende, og det gav ham en kaptajnrolle til VM, hvor løbet dog alligevel blev lidt for langt og hårdt. Egentlig havde vi det indtryk, at Viviani var ved at være træt, men da han i torsdags blev nummer 6 i Coppa Sabatini, hvor finalen normalt ville være alt for hård til ham, blev vi overbevist om det modsatte. Det viser, at han stadig har så meget form, at han sagtens burde kunne sidde med hjem her, og i en spurt vil han normalt være bedste mand. Med Salvatore Puccio, Lukasz Wisniowski og Danny Van Poppel (vi tvivler på, at Jonathan Dibben er med hjem) har han samtidig et glimrende lead-out, der burde kunne sikre en god position forud for sidste sving. Det stigende opløb passer ham fint, og derfor er Viviani vores favorit til at vinde i det, der formentlig er sidste løb i Sky-trøjen.

 

Hans værste rival er formentlig den yderst formstærke Sonny Colbrelli. Kun det skuffende VM-løb, hvor han ikke kunne sidde med de bedste, har været en lille plet på de seneste par uger, hvor Colbrelli har været flyvende. Normalt er han egentlig ikke ren sprinter, men i både Coppa Bernocchi og Memorial Marco Pantani slog han faktisk Viviani, og meget peger på, at han i øjeblikket spurter bedre end tidligere. Et hårdt løb med et stigende opløb passer ham glimrende, og han bør ikke frygte Viviani, som han altså nu to gange har vist, at han sagtens kan slå. I Niccolo Bonifazio og Heinrich Haussler har han to glimrende lead-out men, og han er stadig i glimrende form. Således vandt han feltets spurt på 1. etape i Toscana, og han havde utvivlsomt sejret i Coppa Sabatini igen, hvis ikke han var blevet lukket af Pasqualon i spurten. Derfor kan Colbrelli sagtens ende med sin anden sejr i løbet.

 

Orica-Scott stiller med et fabelagtigt hold, hvor det største problem formentlig er at finde ud af, hvem der skal spurte. Løbet er formentlig for let for Michael Albasini og Jens Keukeleire, så det står sandsynligvis mellem Magnus Cort og Luka Mezgec, der begge er skabt til en reduceret massespurt efter et hårdt løb. Normalt vil Cort være øverst i hierarkiet, men hans holdskifte kan betyde, at man bytter rundt på rollerne. Omvendt viste Cort storform ved VM, hvor den ellers hidtil ekstremt formstærke Mezgec skuffede, og derfor forventer vi, at danskeren får chancen. Sker det, har han gode muligheder for at vinde. Formen er som sagt fremragende, og Orica har det bedste tog. Cort har før vist, at han kan slå sportens topnavne med et godt lead-out, og det kan han sagtens gøre igen her. Alternativt får Mezgec chancen, og han har generelt imponeret i de seneste måneder. Han er knap så hurtig som Cort, men sejrene i Slovenien og Veenendal-Veendendal viser, at man ikke kan afskrive ham, når han har et lead-out som dette.

 

Trek stiller med Edward Theuns og Jasper Stuyven. Formentlig vil Stuyven få frihed til at angribe på stigningen, mens Theuns gemmes til spurten. Den kan han sagtens vinde, ikke mindst fordi han har Stuyven og Boy Van Poppel som to fremragende lead-out men. Man skal ikke glemme, at han slog næsten alle verdens topsprintere i BinckBank Tour og generelt var i storform i Vueltaen, hvor der dog manglede støtte. Normalt er et hårdt løb med et stigende opløb skabt til ham, så det store spørgsmål er alene, hvilken form han har efter tre ugers løbspause. Stuyven kan måske også få chancen for at spurte, men han mangler formentlig topfarten til at vinde.

 

UAE stiller med Simone Consonni, som man i fremtiden har store forventninger til. Han har flere gange i år givet prøver på talentet, blandt andet på kongeetapen i De Panne, i Tour of California og senest i Bretagne Classic, GP Fourmies og Coppa Bernocchi. Også han har som speciale at spurte efter hårde løb, men han mangler nok den sidste topfart til at slå de bedste, og samtidig er toget med Federico Zurlo som eneste reelle lead-out man (Guardini kommer næppe med hjem) ikke det stærkeste.

 

Andrea Pasqualon vandt i torsdags sit favoritløb, Coppa Sabatini, og kronede dermed en fabelagtig periode, hvor han har fløjet, siden han i Tour of Britain trods manglende holdstøtte var i top 10 på næsten alle etaper. Inden sejren i Sabatini var det kun Colbrelli, der var hurtigere end ham på 1. etape af Giro della Toscana, og ingen kan derfor betvivle, at formen er helt i top. Et stigende opløb og et hårdt løb passer ham, og han har i Danilo Napolitano en fabelagtig lead-out man. Det store spørgsmål er blot, om løbet trods alt ikke er for let til, at han kan vinde, idet han ikke er helt så hurtig som løbets bedste sprintere.

 

En anden meget formstærk kandidat er Guillaume Boivin. Den første del af debutsæsonen for Israel Cycling Academy har ganske vist ikke været let, men i de seneste uger har han kørt fremragende. Han sad næsten med første gruppe hjem ved VM, blev nr. 2 bag Colbrelli i Bernocchi og var med helt fremme i spurten i Memorial Marco Pantani. Også i den svære finale i Coppa Sabatini overgik han forventningerne og bekræftede dermed formen. Dette løb med en relativt flad finale og et par stigninger forinden passer ham perfekt, og selvom han næppe er hurtig nok til at vinde, har han potentialet til at nå podiet.

 

Egentlig ville vi gerne placere Clement Venturini højere oppe på vores liste, men vi er lidt usikre på, hvor han står formmæssigt. Efter sit store gennembrud i foråret, hvor han højst overraskende vandt 4 Dage ved Dunkerque samlet, har han ikke helt nået samme højder. Han har imidlertid også kørt meget med Bouhanni og har derfor ikke haft mange chancer. Næste år skifter han til Ag2r og vil satse fuldt ud på landevejen, hvorfor han vil skære ned på crossaktiviteterne. Det er derfor uklart, hvor meget fokus han har på vintersæsonen, og om han stadig satser på at lave et sidste resultat på landevejen. Løbets profil passer ham som fod i hose, men alt afhænger af formen. Alternativt har man hos Cofidis Julien Simon, men han er ikke hurtig nok til at vinde.

 

En spændende kandidat er også Riccardo Minali. I starten af sin første professionelle sæson viste han sig mest som helt ren sprinter uden skyggen af holdbarhed, men i Bruxelles Cycling Classic og GP de Fourmies gjorde han den vurdering til skamme. Det er stadig ikke sikkert, at han kommer med hjem, men han har bestemt en reel chance. Han viste i de arabiske løb, at hans fart rækker langt, men det kniber med positioneringen. Samtidig er det ellers ganske stærke Astana-mandskab uden et reel tog, og spørgsmålet er, hvor meget fart han bevarer efter et hårdt løb.

 

Manuel Belletti bør normalt være med hjem i et løb som dette, men hans form har ikke været i top i år, hvor han har lidt en del af helbredsproblemer. Samtidig har han ikke spurtet så godt som tidligere, og derfor tvivler vi lidt på et topresultat. Måske har Wilier bedre chancer med meget formstærke Liam Bertazzo, der netop har imponeret i Kina, mens vi til gengæld forventer, at løbet er for hårdt for Jakub Mareczko, der ellers er en af løbets allerhurtigste. Det samme forventer vi vil være tilfældet for Paolo Simion, der slet ikke har samme form som sidste år.

 

Endelig vil vi pege på en række sprintere fra kontinentalholdene, som alle kan blande sig efter et hårdt løb. Det gælder specielt ekstremt formstærke Nicola Gaffurini, den hurtigere holdkammerat Paolo Toto, Marco Tizza samt Marco Zamparella og Mattia Viel. Endelig må man forvente, at også Marco Canola, Francesco Gavazzi, Vincenzo Albanese, Enrico Barbin, Eduard Prades, Alberto Bettiol, Antony Roux, Matthieu Ladagnous, Nikolay Trusov, Eduard Grosu og Nicolas Tivani alle kan finde på at blande sig i en spurt, men de mangler farten til at vinde.

 

Skulle et udbrud holde hjem, er det værd at holde øje med hurtige og formstærke folk som Jasper Stuyven, Jens Keukeleire, Michael Albasini, Michael Valgren, Alexis Vuillermoz, Sergei Chernetckii, Alberto Bettiol Julien Simon, Anthony Roux, Marco Canola, Matteo Busato og Valerio Conti.

 

***** Elia Viviani

**** Sonny Colbrelli, Magnus Cort

*** Edward Theuns, Luka Mezgec, Simone Consonni, Andrea Pasqualon

** Guillaume Boivin, Clement Venturini, Riccardo Minali, Manuel Belletti, Nicola Gaffurini, Paolo Toto, Marco Tizza,

* Jasper Stuyven, Jens Keukeleire, Michael Albasini, Marco Canola, Francesco Gavazzi, Marco Zamparella, Eduard Prades, Alberto Bettiol, Antony Roux, Michael Valgren, Julien Simon, Sergei Chernetckii, Alexis Vuillermoz, Liam Bertazzo, Matthieu Ladagnous, Eduard Grosu, Jakub Mareczko, Paolo Simion

 

Danskerne

Magnus Cort er en af løbets favoritter, men det er uklart, om Orica-Scott vil satse på danskeren, Luka Mezgec eller måske endda Jens Keukeleire i en spurt. Under alle omstændigheder vil Christopher Juul være klar til at give en hånd med. Michael Valgren burde have frihed til at udnytte VM-formen til at angribe i finalen og vil på Astana få støtte af Jesper Hansen, der ikke har meget at komme efter i det relativt flade løb. Endelig kører Sebastian Lander sit sidste løb for GM Europa.

 

Sidste års løb

Du kan gense Nicola Ruffonis spurtsejr fra 2016 her.

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Pro Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Merida

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

BMC Racing Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cannondale-Drapac Pro Cycling Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

ORICA-Scott

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Quick-Step Floors

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Dimension Data

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Katusha Alpecin

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Lotto NL - Jumbo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sky

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sunweb

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek - Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »