Optakt: GP de Fourmies

Løbets rolle og historie

Løbsserien Coupe de France er yderst prestigiøs i Frankrig og et stort mål for alle de franske hold. Det meste af serien udgøres imidlertid af 1.1-løb, der ikke tiltrækker udenlandske WorldTour-hold. Enkelte af dem bryder dog trenden, mest markant GP de Denain og GP la Marseillaise, men der er næppe tvivl om, at det er søndagens Grand Prix de Fourmies, der er seriens største løb.

Det er svært at sige, hvorfor løbet har en højere status, men det afspejles fint i UCI-hierarkiet. Modsat de andre løb i den franske serie har det i mange år haft 1.HC-status, og selvom Tour de Vendee tidligere havde samme status og løbet i Denain nu også har det, skiller løbet i Fourmies sig ud. Hvad prestige angår, er det i Frankrig lige under de store WorldTour-klassikere og Paris-Tours, og det afspejles i en startlist, der er meget stærkere end det, man ser i øvrige franske endagsløb.

Løbet blev første gang afviklet den 10. juni 1928 og er kun blevet aflyst under Anden Verdenskrig og i 1966. Udenlandske ryttere spillede en markant rolle fra starten, og det blev hurtigt et vigtigt løb med kendte vindere som Barry Hoban, EddY Merckx og Didi Thurau. Det var kortvarigt et to dage langt etapeløb i 60erne og 70erne, men langt det meste af tiden har det været et professionelt endagsløb. I de senere år er det blevet mere og mere internationalt, og siden 1992 er kun fire udgaver blevet vundet af franskmænd. Det har været et 1.HC-løb, siden det nuværende system blev introduceret i 2005, og det har været på Coupe de France-kalenderen siden 2000. Det søgte om WorldTour-status forud for denne sæson, men man fik ikke en af de eftertragtede pladser.

Læs også

Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

GP de Fourmies afvikles i en kuperet del af Frankrig, og det gør det til en uforudsigelig affære. Som regel afgøres det i en massespurt og har haft nylige vindere som Baden Cooke, Robbie McEwen, Romain Feillu, Nacer Bouhanni, Jonas Van Genechten og senest Marcel Kittel. Terrænet er dog langt fra fladt, og det har givet mulighed for, at aggressive ryttere har kunnet snyde sprinterne. Den afsluttende rundstrækning er skabt til puncheurs, og det har gjort det muligt for folk som Philippe Gilbert, Peter Velits, Fabio Felline og Giovanni Visconti at køre væk til sejr. I 2012 lykkedes det endda danske Lars Bak at gøre dem kunsten efter og tage en af sine sjældne sejre.

Løbet afvikles i samme weekend som Brussels Cycling Classic, og de to løb udgør en solid blok for de stærke sprintere, der har så mange muligheder på denne tid af året. De følger naturligt efter de foregående weekenders EuroEyes Cyclassics og Bretagne Classic og de mange mindre endagsløb, der er blevet afviklet i Belgien i de seneste uger. Samtidig har det ofte spillet en vigtig rolle på vejen frem mod VM, og det er kun blevet endnu mere udtalt i de seneste år, hvor flere og flere vender ryggen til Vueltaen. Der er naturligvis et stort overlap mellem startlisterne for weekendens to løb, selvom der er inviteret forskellige hold til de to begivenheder. Ofte bliver løbet i Fouries betragtet som revanchedysten efter løbet i Bruxelles, men ruten er hårdere og mere egnet til angreb, end det er tilfældet i Belgien, hvor sprinterne næsten altid har det sidste ord.

Sidst år lykkedes det dog ikke at snyde de hurtige folk. Efter at Marcel Kittel havde kørt lead-out for Tom Boonen i Bruxelles, hvor belgieren havde vundet, var rollerne byttet rundt i Fourmies, og her anbefalede Kittel sig selv som tysk VM-kaptajn ved at tage sin første sejr siden Touren foran den tidligere vinder Nacer Bouhanni og Bryan Coquard. Kittel vender i år tilbage for at forsvare sin titel i et yderst stærkt felt, og han kan igen se frem til modstand fra Bouhanni, der er opsat på at tage sin anden sejr. Til gengæld er der ikke blevet plads til Coquard på Direct Energie-mandskabet, der er bygget op om Thomas Boudat.

Ruten

Den 85. udgave af løbet afvikles på den samme 205 km lange rute, der er blevet benyttet i adskillige år. Starten går som altid i byen Fourmies og består af flere forskellige rundstrækninger i området bårde nord og syd for byen.

Først kører man en omgang på en lille rundstrækning i området syd for Fourmies. Den er ikke specielt vanskelig og byder ikke på en eneste stigning. Efter 29,7 km krydser man for første gang stregen, og derefter begiver man sig ud i det langt vanskeligere terræn mod nord. Efter 43,1 km når man frem til byen Ramousies, og derefter skal der køres tre omgange på en 24,3 km lang rundstrækning, der inkluderer de to små stigninger Cote du Boquet umiddelbart efter starten og en unavngiven stigning ca. midtvejs. Man passerer den sidste stigning med 73,3 km igen og fortsætter derefter tilbage mod sydvest til Fourmies fremfor at køre den sidste flade del af rundstrækningen tredje gang.

Målstregen krydses for anden gang efter 150 km, og herefter afsluttes løbet med fem omgang på en 11 km lang rundstrækning. Den har en lille bakke med top 500 m efter målstregen samt endnu en mindre stigning, der passeres med 7 km igen. Herefter er det hovedsageligt faldende, indtil man når frem til de sidste kilometer, der er helt flad. Finalen er teknisk ukompliceret, idet der på de sidste 3 km kun er bæde sving. Det sidste med 700 m til stregen.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Vejret

Det har været et par regnfulde dage i Nordfrankrig, men søndag ser ud til at byde på solskin. Om eftermiddagen vil det dog sky til, og der er en 20% risiko for en byge. Temperaturen vil være 19 grader, og det vil næsten være helt vindstille ed kun en svag vind fra vest. Det giver sidevind i en stor dek af løbet. På den sidste rundstrækning vil der først være sidevind, siden medvind og til slut sidemodvind og modvind i spurten.

Favoritterne

GP de Fourmies er som sagt et løb, der er åbent for flere mulige udfald. Modsat lørdagens løb i Bruxelles, der næsten altid ender i en massespurt, har man overraskende ofte set, at udbrud har kunnet gøre en forskel i Fourmies. Alligevel viser historien, at det hovedsageligt har været et løb for sprintere, og det er trods alt en massespurt, der er det mest sandsynlige udkomme.

Meget bestemmes som altid af vejret, der denne gang går sprinternes vej. Det vil være stort set helt vindstille, og det vil gøre løbet meget lettere, end det før har været. Det betyder ikke, at der ikke vil komme angreb på de sidste stigninger - det gør der hvert år - og specielt hold som Ag2r, Wanty og Astana vil helt sikkert forsøge at gøre det svært for sprinterne. Alligevel bliver det svært at forhindre en massespurt. Quick-Step, Cofidis og Bora er her for at spurte, og det samme er Trek sandsynligvis også, selvom de formentlig vil spille flere kort med lidt mere aggressiv kørsel. I lyset af, at Quick-Step kommer med et næsten skræmmende stærkt mandskab, peger meget på, at det igen i år skal afgøres i en massespurt.

I forhold til lørdagens spurt i Bruxelles er der dog en forskel. Denne gang har løbet været hårdere, og der har været stigninger tættere på mål. Det betyder, at det som regel er et langt mere slidt og i øvrigt også mindre felt, der skal spurte om sejren. Derudover er finalen her faldende og ikke stigende, som det er tilfældet i Bruxelles. Der er dog ikke mange sving, og en det er derfor i højere grad evnen til at holde sig fremme på stigningen end klassisk positionering, der vil spille en rolle.

Med udsigt til en massespurt efter et relativt kontrolleret løb må vi naturligvis pege på Marcel Kittel som manden, der skal slås. De mange stigninger går, at løbet bestemt ikke er ideelt for den store tysker, men han viste sidste år, at han sagtens kan overleve bakkerne. Det er langt mere usikkert, hvilken form han har. Han har ofte haft motivationsproblemer i efteråret, og det synes igen at være tilfældet i år. I hvert fald var han skidt kørende i både Hamburg og BinckBank Tour, og han var endda en af de få sprintere, der blev regulært sat på Waseberg i den tyske klassiker. Han har imidlertid også givet udtryk for, at han gerne vil slutte godt af på Quick-Step, og det må give ham lidt motivation til at have forbedret formen i de sidste to uger. Han er som bekendt ikke god til at positionere sig, men den ikke-tekniske finale gør, at det ikke betyder det store. Den flade powerspurt er perfekt for ham, og selvom hans tog er svagt, har han stadig Fabio Sabatini til at køre sig frem. Finder han en åbning, er han klart den hurtigste og bør tage sin anden sejr i løbet.

Hans værste rival er i vores øjne Sam Bennett. Også ireren er meget langt fra formen, hvilket han senest viste i Plouay, men han bør trods alt sidde med efter et relativt let løb. I teorien klatrer han bedre end de fleste andre sprintere, og han viste i Giroen, at han har farten til at udfordre de allerbedste. Hans største fordel er imidlertid tilstedeværelsen af Rudiger Selig, der har været i stand til at give ham det perfekt lead-out i snart sagt ethvert løb i år. Der er gode chancer for, at det vil ske igen denne gang, og hvis han kan starte i den rigtige position, burde Bennett trods fraværet af topform være i stand til at gøre det færdigt i en finale som denne.

Den mest formstærke sprinter er Nacer Bouhanni, der modsat Kittel og Bennett endda skipper løbet i Bruxelles og er helt frisk her. Han har siden styrtet i Yorkshire kæmpet med sin hjernerystelse, men efter Touren er formen langsomt kommet. I Tour du Poitou-Charentes slog han ellers ekstremt formstærke Elia Viviani i en direkte duel, og det vidner om, at han nærmer sig fordums styrke. Den hårde rute er perfekt for Bouhanni, der klatrer godt og senest så ud til at have det let på stigningerne i Plouay. I Christophe Laporte har han en af feltet bedste lead-out men, og han er god til at positionere sig. Han vil formentlig komme bedre over stigningen end både Kittel og Bennett, og han trives i en hektisk finale, hvor det er svært at organisere sig. Det gør Bouhanni livsfarlig.

Trek stiller til start med John Degenkolb, der er frisk igen, efter at han forlod Vueltaen med bronkitis. Spørgsmålet er, hvor meget han er kommet sig, men han hævdede selv, at formen inden sygdommen var god. I teorien er et hårdt løb som dette helt perfekt, og selvom han mistede Boy Van Poppel på grund af sygdom, har han et godt hold. Han er ikke god til at positionere sig, men burde have fordel af en ikke-teknisk finale og en sen stigning. På papiret er han måske ikke helt så hurtig som vores tre favoritter, men han har bestemt farten til at tage sejren, hvis det flasker sig.

Bouhanni var ikke den eneste, der slog Viviani i Poitou-Charentes. Det samme gjorde unge Marc Sarreau, der dermed viste, at han er klar til at træde ud af Demares skygge, når han endelig får chancen. Det gør han i dette løb, og han vil være topmotiveret til at udnytte sin gode form. Han har hele Demares tog til sin rådighed og har dermed det på papiret bedste lead-out - i hvert fald hvis formsvage Guarnieri og Cimolai kan overleve stigningerne. Når han kan slå Viviani, kan han slå alle i dette løb, og det gør ham til en god kandidat.

Læs også

Dobbeltsejr i perfekt spurt - Asgreen misser podiet

UAE har adskillige hurtige folk, men mon ikke man satser på Marko Kump, der med sin fine indsats i Hamburg har vist, at han er i form. På papiret er han den hurtigste af holdets mange sprintere, og han er stærkt undervurderet trods flere gode præstationer i ellers stærke felter. I Roberto Ferrari og Simone Consonni har han to gode lead-out men, og han burde sagtens kunne overleve stigningerne, der endda kan være til hans fordel. Alternativt vil holdet satse på Consonni, der viste storform i Plouay, men måske ikke helt er hurtig nok til at vinde.

Også Timothy Dupont ser endelig ud til at have fundet benene efter en meget svær sæsonstart. For et par dage siden fik han endelig årets første sejr, og selvom han ikke er på samme høje niveau som sidste år, nærmer han sig. Et hårdt løb med stigninger burde passe ham, og han har i hvert fald tidligere været god til at positionere sig. Kan han tage det sidste skridt op til sit gamle niveau, bliver han en farlig herre. Holdet har også formstærke Tim Merlier som en plan B, og han har i BinckBank Tour vist, at han kan overraske.

Rudy Barbier har ikke haft en god start på tiden hos Ag2r, men nu er formen der. Han blev blandt andet nummer 3 på en etape i BinckBank Tour og har på det seneste været en stabil man i top 10. Hans positioneringsevne har altid været en af de bedste, og den hårde rute er med hans nuværende form kun til hans fordel. Spørgsmålet er, om han trods alt er hurtig nok til at vinde.

Direct Energie stiller uden Bryan Coquard, men har til gengæld hans arvtager Thomas Boudat. Han lider fortsat under at være dårlig til at positionere sig, men han har flere gange i år vist, at farten er god nok til, at han kan slå selv de allerbedste. I Poitou-Charentes så det ud til, at han er kommet godt ud af Touren, og bakkerne er til hans fordel. Alt afhænger af hans position forud for spurten

Veranclassic stiller med formstærke Justin Jules, der er tilbage ved fordums styrke. Han har adskillige topplaceringer i år og har samtidig klatret fremragende. Han har derfor glæde af den relativt kuperede rute, men han skal have et hårdt løb for at slå de bedste. Samtidig havde han håbet på en mere teknisk finale.

Et hårdt løb skal Dan McLay og Riccardo MInali til gengæld ikke have. De er helt rene sprintere, der formentlig synes, at denne rute er en anelse for svær. Med de gode vindforhold og et stærkt Quick-Step-mandskab til at kontrollere, kan det dog ikke udelukkes, at de kan komme med hjem. Er de ikke for trætte, kan de måske overrakse i kraft af deres høje topfart.

Endelig vil vi pege på veteranen Danilo Napolitano. Han er næppe hurtig nok til at vinde, men han har på det seneste viste fremragende form. Han har klatret bedre end længe og er god til at positionere sig. Der er gode chancer for, at han ender langt fremme, men det er nok tvivlsomt, om det kan række til sejren.

Andre sprintere er Benjamin Giraud, Manuel Belletti, Marco Canola, Edurard Grosu, Alexander Porsev, Ivan Savitskiy, Roman Maikin, Jeremy Lecrocq, Jeremy Leveau, Romain Feillu, Damien Touze, David Menut, Christophe Noppe, Jordan Levasseur, Bryan Alaphilippe og Tim Ariesen, men de er næppe hurtige nok til at vinde

***** Marcel Kittel

**** Sam Bennett, Nacer Bouhanni

*** John Degenkolb, Marc Sarreau, Marko Kump, Timothy Dupont

** Rudy Barbier, Simone Consonni, Thomas Boudat, Justin Jules, Dan McLay, Riccardo Minali, Danilo Napolitano

* Tim Merlier, Benjamin Giraud, Manuel Belletti, Marco Canola, Mads Pedersen, Alexis Vuillermoz, Jerome Baugnies, Pierre-Luc Perichon, Laurent Pichon, Benjamin Thomas, Matteo Busato, Eduard Grosu, Alexander Porsev, Jeremy Lecrocq, Jeremy Leveau, Damien Touze, Jordan Levasseur

Danskerne

Formstærke Mads Pedersen skal støtte John Degenkolb på Trek, mens Matti Breschel sandsynligvis kan køre sin egen chance på et Astana-hold, hvis sprinter Riccardo Minali nok vil finde løbet for hårdt. Asbjørn Kragh burde kunne få lov at køre offensivt for Delko