Feltet.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart.
ACCEPTÈR COOKIES » LÆS MERE »

Foto: Photo Gomez Sport

Optakt: GP Miguel Indurain

Del på Twitter
Del på Facebook
Udskriv artikel

01.04.2017 kl. 15:09 af Emil Axelgaard.

Den spanske kalender er ikke, hvad den engang var men der findes stadig en ganske imponerende løbsblok i begyndelsen af april. Med Vuelta al Pais Vasco som det store højdepunkt er der i løbet af de næste ti dage løb i landet hver eneste dag. Før WorldTour-løbet starter på mandag, får rytterne chancen for at varme benene op i to endagesløb, hvoraf lørdagens GP Miguel Indurain er den helt perfekte test forud for næste uges helt store begivenhed i Baskerlandet.

Løbets rolle og historie

I forrige århundrede var den spanske kalender fuldt med etapeløb i foråret, og man kunne faktisk tilbringe næsten hele perioden ved udelukkende at køre på Den Iberiske Halvø. Desværre har den økonomiske krise taget hårdt på landet, og nu om dage er der næsten intet tilbage af den engang så flotte kalender.

 

Ikke overraskende afvikles de fleste af de tilbageværende løb i det cykelgale Baskerlandet, der har en serie af endagesløb i sensommeren, hvor det hele kulminerer med Clasica San Sebastian. Dets største begivenhed er imidlertid Vuelta al Pais Vasco i april, og det regionale etapeløb er både et af forårets helt store etapeløb på WorldTouren samt den vigtigste begivenhed i den største løbsserie på den spanske kalender.

 

Etapeløbet kommer som det helt store højdepunkt midt i serien, inden det hele afsluttes med det lille endagesløb Klasika Amorebieta næste søndag. Denne weekend byder på to endagesløb, der både giver muligheder for de hurtige folk og klatrerne til at teste formen før næste uges store løb. Mens sprinterne kan gå efter guldet i søndagens Vuelta a la Rioja, er det klatrerne og de eksplosive puncheurs, der vil jagte sejren i lørdagens GP Miguel Indurain, der traditionelt er en nøgleindikator på, hvad vi kan forvente i næste uges Baskerlandet Rundt.

 

GP Miguel Indurain blev første gang afviklet i 1951, en dengang var det kun et lokalt løb. I 1998 fik det sit nye brand, da det blev navngivet efter den femdobbelt Tour de France-vinder, og i 2005 blev det et 1.1-løb på UCI Europe Tour. Tidligere har det endda nydt status som 1.HC-lø, men siden 2013 har det været at finde med den lidt lavere status. Ikke desto mindre er det et meget prestigiøst løb med en vinderliste, der må gøre de fleste arrangører misundelige.

 

Løbet afvikles ikke i Baskerlandet, men i den nærliggende by Estella i Navarra-regionen. Det slutter på stigningen op til det ikoniske Basilica de Puy, og det gør det til en perfekt test for puncheurs og Ardennerspecialister, der er som skabt til denne finale og det kuperede terræn. Det afspejles i listen af vindere, der inkluderer navne som Alejandro Valverde, Joaquim Rodriguez, Samuel Sanchez, Daniel Moreno, Rinaldo Nocentini og Fabian Wegmann, der alle er specialister i kuperede endagesløb. Meget ofte fortsætter hovedaktørerne fra dette løb videre til Baskerlandet, hvor de ofte spiller en nøglerolle i Vuelta al Pais Vasco, og det gør netop dette løb til den helt perfekte indikation på, hvem der er i form til det store WorldTour-løb. Samtidig har GP Miguel Indurain nydt godt af dets storebror, der har betydet, at mange af sportens stjerner er i landet, og derfor har man kunnet tiltrække et meget stærkere felt end mange andre spanske endagesløb.

 

Sidste års løb endte som en fantastisk dyst mellem Movistar og Sky, der begge fik to mand med, da en lille gruppe på 8 mand blev etableret på næstsidste stigning. Sebastian Henao ofrede sig for sin fætter Sergio, der imidlertid på den sidste stigning måtte se sig slået af Ion Izagirre. Moreno Moser tog sig af tredjepladsen. Izagirre vender ikke tilbage for at forsvare titlen, og heller ikke Moser er til start denne gang, men en formstærk Henao er med igen og håber at få revanche for sidste års skuffelse.

 

Ruten

Ruten til GP Miguel Indurain har varieret lidt fra år til år, men det er primært den første flade del, der ændres. Finalen med de vigtigste stigninger, herunder den flotte afslutning på stigningen til Basilica de Puy, er den samme hver gang, og det er også tilfældet i 2017, hvor den væsentligste ændring er, at en tidlig passage af Alto Eraul udgår.

 

Som altid starter og slutter også den 17. udgave af løbet i Estella, og i år skal de i alt tilbagelægge 186 km. Den første del er de nemmeste og består af en relativt flad 96,3 km lang rundstrækning i området syd for byen, og selvom det ofte går op og ned i det småkuperede terræn, er der ingen væsentlige stigninger. Det kommer der først i løbets anden halvdel, hvor man begiver sig mod nord, hvor det betydeligt mere bjergrigt. Her venter først de ikke-kategoriserede stigninger Alto Presa Pantano og Alto De Arradia, der har top med henholdsvis 74,9 km og 69.7 km til mål. Derefter rammer man dagens sværeste udfordring, kateori 1-bjerget Alto Guirguillano (10,6 km, 2,8%), hvis top rundes, når der resterer 65,4 km. Herefter venter kategori 2-stigningen Alto de Lezaun (3,9 km, 5,5%), hvorefter der resterer bare 46,9 km.

 

Med 27,7 km er man tilbage i Estella, men det betyder ikke, at løbet er ovre. I stedet vender man rundt og begiver sig tilbage til bjergene, hvor man denne gang skal op over Alto Eraul (3,94 km, 4%), hvis top passeres med bare 9,4 km til mål. Herefter venter en lille kontrabakke, inden en længere nedkørsel fører ned til den afsluttende rampe, der leder op til målet ved Basilica de Puy. Det er en 700 m lang stigning, der stiger med 8,41% i gennemsnit og har en meget stejl sektion midtvejs, inden den flader ud nær toppen. Finalen er relativt teknisk, da der venter et hårnålesving og efterfølgende to skarpe sving på den stejle rampe.

 

 

Vejret

Helt usædvanligt ventes der godt vejr til Baskerlandet Rundt, men til gengæld får rytterne regn i GP Miguel Indurain. Lørdag byder på en solrig morgen, men om eftermiddagen er der 25-50% risiko for nedbør. Temperaturen vil være bare 13 grader, og det vil være meget blæsende med en jævn til frisk vind fra nordvest. Det giver masser af sidevind på alle tre rundstrækninger. På den sidste af disse vil der være sidemodvind frem til bunden af Alto Eraun og derefter sidevind og sidemedvind. I finalen vil der være sidemedvind, både på nedkørslen og den sidste rampe.

 

Favoritterne

For nogle år siden blev GP Miguel Indurain næsten altid afgjort i en spurt op ad den sidste rampe, hvor de bedste puncheurs har kunnet gøre en forskel. I de senere år har løbet imidlertid været mere selektivt, og vi har generelt set to scenarier. Simon Spilak og Alejandro Valverde har begge haft held og styrke til at iværksætte succesrige solooffensiver langt ude fra, mens det i de seneste to år er en ganske lille gruppe, der er kørt fri på de sværeste stigninger, hvorefter de har afgjort det imellem sig på de sidste to stigninger.

 

Årets løb er karakteriseret ved, at der er to mandskaber, der i særklasse er stærkere end de andre. Det gælder Movistar, der stiller til start med de formstærke Alejandro Valverde, Marc Soler og Gorka Izagirre, samt Sky, der føres an af Sergio Henao og Michal Kwiatkowski. De to hold vil med stor sandsynlighed diktere slagets gang og bidrage til, at det bliver et hårdt løb. Specielt Sky ved, at Valverde er meget svær at slå på den sidste bakke, og derfor vil de forsøge at etablere en tidlig udskilning, hvor man muligvis kan etablere en overtalssituation og derefter angribe spanieren på skift. De vanskelige vejrforhold med den stærke vind vil bidrage til at gøre løbet hårdt.

 

Movistar har før brugt disse spanske endagesløb til at lade hjælperytterne få en chance, men skal man slå Sky, er man nok denne gang nødt til at satse på kaptajnen. Det bliver ikke nemt, fordi alle vil være interesserede i at komme væk fra den spanske stjerne, og derfor er det helt afgørende, at han har et par holdkammerater hos sig, når den stor udskilning er sket. Sidste år blev der relativt tidligt etableret en gruppe på ca. 10 mand, og vi kunne meget vel se et lignende scenarium denne gang. Valverde kan glæde sig over, at Movistar møder op med et fremragende mandskab, hvor i hvert fald den ekstremt formstærke Marc Soler må formodes at være der til allersidst. Hvis Gorka Izagirre har formen fra Paris-Nice, bør også han komme langt, og det samme skulle være tilfældet for Ruben Fernandez, Daniel Moreno og muligvis David De La Parte, selvom deres form er betydeligt mere usikre.

 

Det burde efterlade Movistar med så stor styrke, at de er i stand til at kontrollere finalen og sikre, at det skal afgøres i en spurt i en eksklusiv gruppe. Det er Movistars hjemmebaneløb, og de tør næppe tage alt for mange chancer og dermed risikere sejren. Her bør der ikke være nogen, der kan matche Alejandro Valverde. Selv hvis spanieren var i moderat god form, ville han være svær at slå i en finale som denne, men med det helt forrygende niveau, han viste i Volta a Catalunya, er der næppe nogen, der kan slå ham i en spurt på en rampe som denne. Valverdes største trussel er, at det taktiske spil kan gøre det umuligt for ham at vinde. Hvis Movistar er stærke nok til at kontrollere løbet, er Valverde storfavorit til at vinde.

 

Valverdes største rival i en spurtafgørelse må være Michal Kwiatkowski. Polakken er efter nogle svære år tilbage på sit topniveau og har haft en mindeværdig start på sæsonen. Det mest fantastiske er, at sejrene i Strade Bianche og Milano-Sanremo blev opnået på et tidspunkt, hvor han slet ikke regnede med at være i form, og derfor er der al mulig grund til at tro, at han er på et endnu højere niveau nu, hvor hans store mål i Ardennerne nærmer sig. Kwiatkowski er ikke ren klatrer, men bør ikke komme i vanskeligheder i dette terræn, hvor stigningerne ikke er voldsomt lange. Samtidig har han den rette aggressive tilgang til at forsøge at snyde Movistar, og får han først et hul i finalen, er han meget svær at fange. Dertil kommer, at han er ganske stærk i en spurt op ad bakke - husk på, at han har været på podiet i Fleche Wallonne, hvor finalen er meget vanskeligere - og det er derfor klart den tidligere verdensmester, der har de bedste muligheder for at slå Valverde i en spurt.

 

Kwiatkowskis holdkammerat Sergio Henao har endelig haft en længere periode uden helbredsproblemer eller midlertidige suspensioner, og det har givet ham mulighed for endelig at realisere sit fulde potentiale. Sejren i Paris-Nice var karrierens højdepunkt, og nu har han rettet blikket mod sit favoritløb, Vuelta al Pais Vasco. Der er derfor næppe tvivl om, at Henao er meget tæt på topformen, og han er på papiret en bedre klatrer end Kwiatkowski. Samtidig har han et fremragende punch på korte stigninger, og han er en mester u at spurte op ad bakke. Hans store styrke er imidlertid de helt stejle stigninger, hvor han er en af de allerbedste i verden. Den sidste stigning i dette løb er nok for nem til, at han kan matche Valverde. Til gengæld kan han sammen med Kwiatkowski udgøre en farlig duo, der kan angribe spanieren og Movistar på skift, og Henao er utvivlsomt stærk nok til at gøre en sådan offensiv færdig.

 

Også Simon Yates har det rette punch til at begår sig i en spurt på bakken, men selvom briten er hurtig og eksplosiv får også han det svært i kampen mod Valverde og Kwiatkowski. Til gengæld kan han lukrere på kampen mellem Sky og Movistar til at snige sig væk i finalen. I Paris-Nice og Vueltaen har han vist, at han er en mester i at udse sig sin chance, og at han er meget svær at fange, når først han har slået hullet. Hans sygdom efter Paris-Nice har muligvis sat ham lidt tilbage, men da han var i fremragende form i starten af løbet, burde det ikke spille den store rolle. Derfor er en snu Yates den største rival for de to dominerende mandskaber. Holdet har også Roman Kreuziger, Damien Howson, Carlos Verona og Jack Haig, der alle er stærke nok til at spille en rolle i finalen og måske kan have succes med et sent fremstød.

 

En anden rytter, der vil være klar til at udnytte giganternes kamp er Simon Spilak. Sloveneren har allrede én gang vundet dette løb ved at angribe fra distancen, og han vil helt sikkert lure på muligheder i det taktiske spil. Efter et sygdomsplaget 2016 viste han i Tirreno, at han er tilbage på sit topniveau, og han har traditionelt været en af de allerstærkeste på denne tid af året. Han har slet ikke et punch, der kan matche de hurtige folk, men han er en af løbets stærkeste ryttere, både på stigningerne og flad vej. Mens de stor hold lurer på hinanden, kan Spilak sagtens snige sig væk. Maurits Lammertink er holdets alternativ til n spurt, men dette løb er nok for hårdt for den stærke hollænder. Matvey Mamykin burde normalt også kunne sidde med i finalen, men hans form har været meget skidt i de første måneder af sæsonen.

 

Som sagt tror vi, at Movistar satser 100% på Valverde, men vi vil ikke udelukke, at man i det taktisk spil kan spille andre kort. Det kan åbne døren for den formstærke Marc Soler, der imponerede stort i Volta a Catalunya, hvor han sluttede på tredjepladsen og blandede sig med Valverde, Contador og Froome på kongeetapen. Soler er ikke hurtig i en spurt, men holdet kan forsøge at undgå at være i defensiven ved at sende deres supertalent i offensiven. Soler er helt oplagt stærk nok til at gøre et færdigt. Også Gorka Izagirre, der har mere punch på en stigning som denne og sluttede som en meget imponerende nummer 4 i Paris-Nice, kan komme i spil i disse taktiske overvejelser, og det samme kan Daniel Moreno, selvom sidstnævntes form er usikker.

 

Stortalentet Jaime Roson er Caja Rurals kaptajn, og han synes at være i storform. I Coppi e Bartali var han muligvis bedste mand på stigningerne, og han bør uden problemer kunne sidde med i finalen. Desværre mangler han eksplosiviteten til at kunne begå sig i finalen, og han skal derfor snyde favoritterne med et sent angreb, hvis han skal vinde.

 

Det samme gælder hans tidligere holdkammerat Hugh Carthy, der synes at være bedste bud på Cannondale-succes. Supertalentet viste stigende form i Catalonien, men dette løb er ikke ideelt for briten, der ikke har meget punch. Også han skal derfor angribe, hvis han skal have succes. Til gengæld har holdet Simon Clarke og Tom-Jelte Slagter til en spurt, men løbet er nok for hårdt for dem begge.

 

Endelig er der et par ryttere fra kontinentalholdene, der kan gøre det godt. Her er det især værd at holde øje med Rinaldo Nocentini, Garikoitz Bravo, David Belda, Egor Silin, Davide Rebellin, Federico Figueiredo, Mikel Bizarra, Joni Brandao og Joaquim Silva.

 

Opdatering: Hugh Carthy stiller ikke til start, men det gør hans holdkammerat Michael Woods, der har meget gode chancer på denne rute.

 

***** Alejandro Valverde

**** Michal Kwiatkowski, Sergio Henao

*** Simon Yates, Michael Woods, Simon Spilak, Marc Soler

** Gorka Izagirre, Roman Kreuziger, Jaime Roson, Jack Haig, Rinaldo Nocentini

* Toms Skujins, Daniel Moreno, Sebastian Henao, Mikel Nieve, Damien Howson, Garikoitz Bravo, David Belda, Egor Silin, Matvey Mamykin, Carlos Verona, Tom-Jelte Slagter, Maurits Lammertink, Simon Clarke, Joni Brandao

 

Danskerne

Der er desværre ikke dansk deltagelse årets løb.

SENESTE

Vis valgte

MANDAG

Vis valgte

SØNDAG

Vis valgte

SENESTE: OPTAKTER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: GIRO D'ITALIA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FELTET.DK HOLDNINGER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: TOUR DE FRANCE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: VUELTA A ESPAÑA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE KONTI-HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM WORLD TOUR HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: MATERIALE OG UDSTYR

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE PROFFER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FORÅRSKLASSIKERNE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet




 

Der er pt. ingen aktive salgsannoncer i vores brugtmarked.

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 5155 8966

info@feltet.dk