Optakt: GP Pino Cerami

Løbets rolle og historie

Der er kun ét cykelløb, der har en rækkevidde udover cykelsportens sædvanlige fans og får opmærksomhed i hele verden. Tour de France har en helt speciel status ikke bare inden for cykling. Som den største årligt tilbagevendende sportsbegivenhed har løbet en helt speciel plads i sportsverdenen.

Det gør det naturligvis svært for andre at konkurrere med den franske grand tour og tiltrække sig opmærksomhed fra cykelfans, og derfor er det ikke noget under, at der stort set ikke afvikles ét andet stort løb i løbet af de tre uger. Der har været nogle mindre endagsløb i Spanien og Italien, det tyske Sachsen Tour fandt engang sted på samme tid, og Vuelta a la Comunidad de Madrid var også engang et juli-løb. De fleste har dog for længst indset, at man ikke kan matche Touren, og derfor er disse løb næsten alle enten forsvundet eller flyttet til andre datoer. Østrig Rundt, der altid afvikles i Tourens første uge, er således i dag det eneste større løb, der tør tage kampen op mod cykelsportens gigant.

Det har dog også efterladt rytterne med meget få muligheder for at holde løbsformen i løbet af sommeren, og derfor har der altid været stor interesse i at deltage i det belgiske Tour de Wallonie, der indledes i Tourens sidste weekend og køres frem til den følgende onsdag, hvorfor det traditionelt i dagene efter La Grande Boucle har haft cykelsportens fulde fokus. Med sine korte stigninger har det belgiske løb typisk været en afgørende opvarmning til det første store endagsløb, Clasica San Sebastian.

Læs også

To danskere indgår: Se Uno-X’s Tour de France-bruttotrup

Siden 2016 er der imidlertid et historisk løb, der har brudt trenden, og vovet at kaste sig ud i konkurrence med Touren. I mange år levede det lille GP Pino Cerami en lidt hensygnende tilværelse som et midtugeløb torsdagen mellem Flandern Rundt og Paris-Roubaix. Her skulle det imidlertid ikke blot konkurrere med de store monumenter, det var også i skarp konkurrence med først Gent-Wevelgem og siden Scheldeprijs, der afvikledes bare et døgn tidligere. Det gjorde det næsten umuligt for arrangørerne at tiltrække de store stjerner, som man gjorde 70erne, 80erne og 90erne, og i dette årtusinde har løbet været en parentes på forårets travle kalender.

Det fik forud for 2016-sæsonen arrangørerne til at flytte løbet fra marts/april til den næsten helt blanke plads i juli, hvor det med en placering torsdagen inden starten på Tour de Wallonie nu fungerer som et opvarmningsløb til etapeløbet. Ganske vist har det ikke betydet, at løbet har nået fordums storhed, men det har dog givet større interesse fra flere af de store hold og navne. Som sagt leder folk på denne tid med lys og lygte efter løbskilometer, og selvom løbet under Touren fortsat stort set intet plads i rampelyset får, har det i det mindste fået et betydeligt bedre felt.

Løbets historie rækker tilbage til 1964, og det voksede hurtigt i status. Fra sidst i 70erne blev det en ganske stor begivenhed, hvis vinderliste tæller store navne som Joop Zoetemelk, Bernard Hinault, Rolf Sørensen, Max Schiandri, Andrej Tchmil, Laurent Dufaux og Michele Bartoli, men fra slutningen af 90erne gik det ned ad bakke. Stjernerne udeblev, vinderlisten mistede sin glans, og løbet blev endda helt aflyst i 2009. I dag har det som sagt med kalenderændringen rejst sig en anelse, men som et 1.1-løb er det fortsat langt fra fordums storhed. Med deltagelse af WorldTour-holdene Katusha, Lotto Soudal, Bora-hansgrohe, Ag2r, Trek-Segafredo, BMC og Dimension Data er årets felt dog det klart stærkeste i mange, mange år, og udviklingen går således i den rigtige retning.

Løbet afvikles i den belgiske by Hainaut, der ligger i en relativt flad del af Belgien. Derfor har det med sin ikoniske stigende opløbsstrækning ofte været domineret af sprinterne, og derfor passede det fint ind i kalenderen i foråret, hvor det lignede mange af de andre mindre belgiske semiklassikere. Den stjernespækkede vinderliste vidner dog om, at terrænet ikke er helt fladt, og man kan sagtens udnytte de små bakker til at snyde de hurtige folk.

Det skete seneste sidste år, hvor en brølstærk gruppe med Wout Van Aert, Jempy Drucker, Dries Devenyns og Benjamin Thomas med et imponerende ridt over det meste af løbet holdt det sultne felt bag sig. Til slut spurtsejrede Van Aert foran Drucker og Devenyns, inden Timothy Dupont 25 sekunder senere vandt feltets spurt om 5. pladsen. Lidt overraskende har Van Aert valgt ikke at bruge løbet som forberedelse til EM, det sidste store landevejsmål, og han forsvarer derfor ikke titlen. Devenyns og hans Quick-Step-hold har også fravalgt løbet, men Drucker vender tilbage i håb om at forbedre sidste års 2. plads.

Ruten

Løbet afvikles som sagt i en relativt flad del af Belgien midt imellem De Flamske Ardenner med sine brostensstigninger samt de længere stigninger i Ardennerne. Da løbet består af en tur op til de ikoniske brostenshellingen og tilbage til målområdet, hvor man slutter på en hovedsageligt flad rundstrækning, er der derfor tale om en typisk flamsk semiklassiker i stil med mindre løb som Nokere Koerse og Le Samyn og mange af efterårets 1.1-løb, der har en meget lignende ruteføring. Selvom der er langt fra de kendte stigninger til mål, er løbet dog kendt for sine stigende opløbsstrækning.

I år skal der i alt tilbagelægges 203 km mellem Saint-Ghislain og Frameries, der ligger ganske tæt på hinanden bare få kilometer nord for grænsen til Frankrig. Den første del består af en omgang på en 122 km lang rundstrækning, der fører feltet mod nord op til De Flamske Ardenner. Her skal man over La Houppe (1,3 km, 5,5%) efter 44,5 km og Les Plachettes (1 km, 5,2%), inden det gælder en tur op ad den frygtede brostensbelagte Muur van Geraardsbergen (1,2 km, 6,6%) efter 60,5 km. Kort efter venter den mindre, ligeledes brostensbelagte Denderoordberg (0,7 km, 6,0%) med top efter 67,5 km, inden man atter sætter kursen mod syd for at køre tilbage til Saint-Ghislain. Her afsluttes rundstrækningen med den brostensbelagte stigning Bois d’Erbisoeul (1,2 km, 4,3%), hvis top nås efter 112,5 km, inden man kører det sidste stykke tilbage til startbyen.

Efter en passage af startområdet kører man gennem relativt fladt terræn mod vest, syd og til slut øst frem mod den afsluttende rundstrækning. Her kører man knap en halv omgang, inden man efter 161,5 km krydser stregen for første gang. Løbet afsluttes nu med 3 omgange på den 14 km lange runde, der er placeret syd for Frameries og er stort set helt flad. Med 5 km igen begynder det dog at falde, inden det over de sidste 1500 m stiger let op mod mål. Finalen er teknisk helt ukompliceret med et sidste sving flere kilometer fra stregen.

Løbet byder i alt på 1443 højdemeter.

Læs også

Starttider: Prolog til Romandiet Rundt 2024

Vejret

Også Belgien smelter i den europæiske hede, og onsdag bliver en glohed dag. Der vil kun være enkeltet skyer, og temperaturen vil nå hele 34 grader. Der vil kun være en svag til let vind fra sydøst og syd. Det giver medvind på turen ud til stigningerne og modvind på hjemturen. På rundstrækningen vil der være modvind på første halvdel og medvind på anden halvdel samt i spurten.

Favoritterne

Egentlig burde GP Pinot Cermai med sine begrænsede stigninger næsten altid ende i en massespurt. Alligevel er det nu to år i træk lykkedes at snyde sprinterne, og det siger meget om, at intet er givet i det belgiske endagsløb. De overraskende resultater skyldes imidlertid i vidt omfang et ret svagt felt, og sidste å var det kun med ganske lille margin, at det lykkedes kongeudbruddet med Wout Van Aert, Jempy Drucker, Dries Devenyns og Benjamin Thomas at holde feltet stangen.

At selv så stærk en kvartet havde så store problemer med at snyde sprinterne, siger meget om, at der skal en del til for at forhindre en spurt. I år er feltet som nævnt ovenfor langt stærkere end tidligere, og det betyder som regel, at det kræver endnu mere at splitte feltet. I år vil den ekstreme varme naturligvis bidrage til at gøre løbet ganske hårdt, men den vind, der for alvor kunne skabe kaos, er helt fraværende. Tværtimod er der endda modvind på turen hjem fra stigningerne, og det gør det bestemt ikke lettere at forhindre en spurt.

Vigtigst er det dog, at der er nogle ret stærke hold, der vil køre 100% for en spurt. Det gælder først og fremmest Bora med Sam Bennett og Cofidis med Nacer Bouhanni og formentlig også Trek med Giacomo NIzzolo. De andre WOrldTour-hold vil nok have en mere åben strategi, men da de alle har en hurtig afslutter, vil de være klar til at jagte, hvis det brænder på. Derfor tror vi, at det ender i en spurt.

Selve spurten er stigende og skal bestemt ikke undervurderes. I 2016 var Philippe Gilbert sågar hurtigst, hvilket siger en del om, at det ikke er en helt klassisk massespurt. Ryttere som Alessandro Petacchi og Jonas Vangenechten har dog også sejret, så det er overordnet set en ganske fin afslutning for de holdbare sprintertyper, der specialiserer sig i stigende afslutninger. Finalen er samtidig teknisk ukompliceret, så det vil ofte være stærkeste og hurtigste mand, der vinder.

Det får os til at pege på Sam Bennett som vores favorit. Ireren var næsten skræmmende stærk i Giroen, hvor han var den i særklasse hurtigste og utvivlsomt havde vundet flere end de tre etaper, hvis ikke Viviani havde haft et bedre tog. Bennetts form er usikker efter en lang pause, og han kan desværre være temmelig svingende i sine præstationer, ligesom han ofte har lidt i den varme, han vil møde torsdag. Det er derfor langt fra sikkert, at han har sine Giro-ben, men er han i rimelig form, står han godt. Han er en lille fyr med gode evner i en stigende afslutning - hans første store sejr kom på en langt sværere etape i Tour of Britain - og han har det måske allerbedste tog med Aleksejs Saramotins, Jay McCarthy, Christoph Pfingsten ogh ikke mindst Rudiger Selig, der er en af verdens bedste lead-out men. Lider han ikke alt for meget i varmen, bliver Bennett svær at slå.

Løbets store spørgsmål er Nacer Bouhanni. Enten har han slet ikke trænet i løbet af sommeren i skuffelse over ikke at køre Tour, eller også er han fyr og flamme efter at bevise sig selv. Han har vist god moral ved at rejse sig fra det dybe hul i løbet af foråret, og i maj og juni vandt han et hav af løb. Derfor er der grund til at antage, at han er topmotiveret, og han er ganske stærk i en stigende spurt som denne. Den måtte gerne have været mere teknisk, men som han senest viste på 1. etape i Route l’Occitanie kan han sagtens vinde stigende powerspurter også. Hans tog med især Bert Van Lerberghe og Geoffrey Soupe er ikke meget dårligere end Boras, og derfor kan Bouhanni sagtens sende et signal til Cofidis-ledelsen ved at vinde dette løb.

Er Giacomo Nizzolo endelig på vej tilbage? Efter en knæskade og overtræning ødelagde 2017 for ham, havde han atter kurs mod topformen i april, indtil en knæskade atter satte ham ud af spillet. Hans comeback i Adratica Ionica Race i juni gik imidlertid langt bedre end ventet, for han spurtede sig blandt andet til en andenplads bag Elia Viviani og sad med hjem i en knaldhård finale på 2. etape. Nu er han formentlig endnu bedre, og han vil være virkelig motiveret til at vise sig frem. En stigende spurt passer ham godt, selvom også han havde foretrukket, at den var mere teknisk, og han er bakket op af et af de tre bedste tog med særligt Alex Frame og Boy Van Poppel som sidste folk. Han er i skrapt selskab, men med den støtte og på en bakke som denne er det ikke umuligt, at Nizzolo tager sæsonens anden sejr.

Der har været langt mellem snapsene for Jens Debusschere , der slet ikke spurter så godt som tidligere. Giroen blev heller ikke den store succes, men skal han rejse sig, er en stigende powerspurt som denne bestemt ikke nogen dårlig lejlighed. Han har før haft problemer med positioneringen, men det burde ikke give voldsomme problemer her, hvor der ikke er mange tekniske udfordringer. Han er bakket godt op af Nikolas Maes og Tosh van der Sande , der må være holdets plan B. Flasker det sig, er det en spurt som denne, Debusschere kan vinde.

Læs også

Optakt: Tour de Romandie

BMC stiller med en stærk duo i Jurgen Roelandts og Jempy Drucker, men som det var tilfældet i Giroen, er det uklart, hvem de vil spurte for. Normalt er Drucker den hurtigste af de to, men Roelandts har i år gjort det ganske pænt, mens hans luxembourgske holdkammerat har skuffet. Derfor vil de formentlig først aftale rollerne på dagen. Normalt er de ikke hurtige nok til at slå de ovennævnte, men med et godt samarbejde og et stigende opløb er de ikke helt uden chance. Skal de vinde, er det dog nok Drucker, der har den bedste chance.

Ag2r kommer med to stærke kort i Rudy Barbier og Samuel Dumoulin. Normalt vil de køre 100% for Barbier, der er den hurtigste af de to, men det stigende opløb kan få dem til at skifte til Dumoulin, der elsker bakker som disse. Den er dog næppe hård nok til, at Dumoulin ligefrem kan vinde, og derfor vil det nok være klogest at satse alt på Barbier, der ofte finder ret gode ben på denne tid af sæsonen.

Altid stabile Coen Vermeltfoort var tæt på en stor sejr, da han spurtede sig til en 2. plads i Elfstedenronde. I år har det knebet med mulighederne i skyggen af Wouter Wippert, men her burde han få sin chance. Han mangler måske den sidste topfart til at true de bedste, men han er en stærk type, der burde drage fordel af det stigende opløb. Samtidig er han god til at positionere sig.

En spændende outsider er Justin Jules. Franskmanden har i både 2016 og 2017 vist, at han kan vinde massespurter på dette niveau, men det har altid været i voldsomt tekniske finaler. Det er bestemt ikke, hvad der venter her, men til gengæld bydes der på et stigende opløb. Det burde være perfekt for en klatrestærk fyr som ham, og derfor kan han måske endnu engang overraske i dette løb.

Katusha stiller med Baptiste Planckaert, der burde være begejstret for et opløb af denne type. Han har imidlertid siden skiftet til schweizerne slet ikke spurtet så godt som tidligere, og det virker usandsynligt, at han kan vinde i dette selskab. Til gengæld har han i Rick Zabel en mand, der i dette løb burde kunne levere et hæderligt lead-out, så i en hård afslutning kan han måske overraske.

Alexander Krieger chokerede en hel cykelverden, da han i Tour de Luxembourg klatrede med de bedste. Indtil da havde han mest været kendt som sprinter, men her viste han, at han er meget mere end det. Derfor burde en hård afslutning som denne være ganske interessant for en fyr som ham, og kan han positionere sig ordentlig, skulle han være i stand til at gøre det ganske godt her.

Dimension Data er til start med Ryan Gibbons, der sidste år fik en lovende start på karrieren med mange gode præstationer i Giroen. Siden da er han gået i stå, men Giroen var måske et tegn på oprejsning. Selvom han ikke var så god som sidste år, rejste han sig flot, og dette løb er en chance for at fortsætte fremgangen. Det stigende opløb burde ikke være helt dumt for ham, mens hans hold er desværre temmelig svagt. Heldigvis positionerer han sig godt.

Der er også grund til at pege på talentfulde Pierre Barbier, der i de franske løb har vist stort sprinterpotentiale. Efter en svær tid spurtede han sig til en andenplads i GP Jean-Pierre Monsere for et par uger siden og synes at være tilbage i form. Desværre kan det stigende opløb være for hårdt for ham. Det samme kan være tilfældet for den anden sprinter på Roubaix, Emiel Vermeulen, der med en 2. plads i weekenden viste fin form

Roy Jans har i denne sæson rejst sig flot efter en svær tid og været med fremme i spurterne i både store og små løb. Nu er han imidlertid tilbage efter en pause pga. en brækket ankel, og hans form er derfor næppe i top. Det kan gøre det svært at blande sig, især fordi finalen nok er til den hårde side for en fyr som ham.

Læs også

Optakt: Prolog til Tour de Romandie

Endelig er der Wanty-mandskabet. De har tre kandidater, men ingen af dem ligner vindere. Det stigende opløb burde være godt for Pieter Vanspeybrouck og Tom Devriendt, men de mangler nok farten til at vinde. Boris Vallee er en mere ren sprintertype, men han får det til gengæld nok svært på en bakke som denne.

Skal man pege på ryttere, der kan snyde feltet, vil vi fremhæve folk som Alberto Bettiol, Jerome Baugnies, Nico Denz, Michel Kreder, Dylan Teuns, Loic Vliegen, Nathan Van Hooydonck, Jonathan Hivert, Aime De Gendt, Alex Kirsch, Eddie Dunbat og Viacheslav Kuznetsov.

OPDATERING: Wanty har taget Vanspeybrouck og Devriendt af startlisten. Dermed er Vallee deres eneste sprinter, men måske de vil køre for Baugnies i den stigende finale.

***** Sam Bennett

**** Nacer Bouhanni, Giacomo Nizzolo

*** Jens Debusschere, Jempy Drucker, Jurgen Roelandts, Rudy Barbier, Coen Vermeltfoort

** Justin Jules, Baptieste Planckaert, Samuel Dumoulin, Alexander Krieger, Ryan Gibbons, Pierre Barbier, Emiel Vermeulen, Roy Jans

* Michel Kreder, Jonathan Hivert, Tosh van der Sande, Boris Vallee, Rick Zabel, Joshua Huppertz, Robin Stenuit, Romain Cardis, Arvid De Kleijk, Jasper De Laat, Alberto Bettiol, Jerome Baugnies, Nico Denz, Michel Kreder, Dylan Teuns, Xandro Meurisse, Loic Vliegen, Nathan Van Hooydonck, Eddie Dnvar

Danskerne

Der er desværre ikke dansk deltagelse i årets løb.