Optakt: Halle-Ingooigem

Løbets rolle og historie

De sidste to uger frem mod Tour de France er altid usædvanligt still. Kampen om den nationale mesterskabstrikoter får al opmærksomheden, mens de store favoritter til verdens største cykelløb har travlt med at færdiggøre forberedelserne på træningslejre i bjergene.

Der er dog et stort internationalt løb på kalenderen. Halle-Ingooigem er måske ikke det største endagsløb på en rig belgisk cykelkalender, men det spiller en vigtig rolle for de lokale ryttere. Løbet er sidste chance for at fintune løsformen inden kampen om den eftertragtede Drikleur, en af sportens mest prestigiøse trøjer. Samtidig er det en populær begivenhed for de bedst franske sprintere, der ofte har brugt det som opvarmning til deres egne nationale mesterskaber og en sidst mulighed for at køre en massespurt på topniveau inden de store slag i juli.

Løbet blev første gang afviklet i 1945 og var kendt som Brussel-Ingooigem indtil 2005. Det har været på UCI-kalenderen siden 2002, først som en mindre begivenhed, men siden 2005 har det haft 1.1-status og deltagelse af WorldTour-hold.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Løbet afvikles i Flandern og inkluderer derfor nogle af de berømte hellingen kendt fa de største belgiske klassikere. Stigninger som Kanarieberg, Kruisberg, Hotondberg, Knokteberg og Tiegemberg har alle været at finde på ruten. Sidstnævnte har været en del af den afsluttende rundstrækning i adskillige år, og siden 2015 har arrangørerne tillige benyttet Hellestraat i et forsøg på at gøre afslutningen hårdeere.

Der er ganske vist stigninger i løbet, men de har ofte ikke været svære nok til at udfordre sprinterne. Af og til er løbet blevet splittet op og har givet angribere mulighed for at køre om sejren - mest markant var det, at den evigt loyale hjælperyttere Jurgen Van De Walle helt mirakuløst vandt to år i træk i 2009 og 2010 - men som regel har det været en sag for sprinterne. Fire af de seneste fem udgaver er alle endt i massespurter med sejre til Nacer Bouhanni i 2012 og 2015, Arnaud Demare i 2014 og Kenny Dehaes i 2013.

Den franske dominans viser, at løbet ofte har været en foretrukken sidste test for de franske sprintere, der har brugt det til at finde formen forud for de nationale mesterskaber. Det gælder til dels også i år, hvor Demare igen vil bruge løbet som opvarmning for det meget sprintervenlige løb i Frankrig på søndag, og han vil også bruge det til at teste sit lead-out en sidste gang inden Touren.

Belgierne har i de senere år ikke haft samme succesrate, men det er stadig en vigtig begivenhed for deres kalender, da mange bruger det til at forberede sig til næste søndag. Dets vigtighed afspejles i, at der altid er en stærkt landshold med mange af de WorldTour-ryttere, hvis hold ikke er til start. Det er således også tilfældet i år, hvor Jens Keukeleire, Jasper Stuyven, Edward Theuns, Tom Van Asbroeck og Sep Vanmarcke alle er at finde på et hold, der klart er et af løbets stærkeste.

Sidste år lykkedes det overraskende at snyde sprinterne, da en lille gruppe kørte væk i finalen. Herfra udskilte Jens Keukeleire og Dries De Bondt sig, og det lykkedes helt sensationelt for sidstnævnte at slå sin berømte landsmand i spurten, inden Edward Theuns vandt spurten om tredjepladen blandt resterne af udbrydergruppen. De Bondt vender i år ikke tilbage for at forsvare titlen, men både Keukeleire og Theuns er igen med på det belgiske landshold

Ruten

Den 70. udgave af løbet afvikles på en rute, der er nært beslægtet med dem, der traditionelt har været benyttet. I alt skal der tilbagelægge 201 km mellem Halle og Ingooigem, og de kan inddeles i to dele.

Første del består af de 105,3 km mellem start- og målområde, hvor man bevæger sig mod vest fra fladlandet ind gennem De Flamske Ardenner. Her venter stigningerne Kanarieberg (60,5), Hotondberg (68,3 9km), Konkteberg (73,8 km), og Tiegemberg (86,6 km), inden målstregen krydses for første gang.

Anden del består af omgange på to forskelle rundstrækninger. Først køres en omgang á 25 km, hvor man undervejs skal over Hellestraat, Tiegemberg og Hoolstraat. Løbet afsluttes deres efter med fire omgange på den afgørende 17,7 lange rundstrækning, der byder på Hellestraat 15,2 km fra stregen samt Tiegemberg med blot 12,2 km igen. Derefter er resten af løbet imidlertid relativt fladt og uden væsentlige tekniske udfordringer. Det sidste sving kommer med 2700 m igen, hvor efter den næstsidste kilometer stiger let, inden det flader ud ved den røde flamme.

Ruten er praktisk talt den samme som den, der blev benyttet for 12 måneder siden.

Læs også

Dobbeltsejr i perfekt spurt - Asgreen misser podiet

Vejret

Som det ofte har været tilfældet vil løbet blive afviklet i meget varme forhold. Således byder onsdag på høj solskin, kun enkelte skyer og en temperatur på 33 grader. Der er dog en ganske beskeden risiko for en byge. Der vil kun være en let vind fra syd, hvilket giver sidevind i den indledende del. På den afsluttende rundstrækning vil der hovedsageligt være sidevind på sidste del, indtil man med 2800 m igen drejer ind i sidemodvind.

Favoritterne

Halle-Ingooigem har som sagt traditionelt været et sprinterløb, og det hører til undtagelsen, at en massespurt har kunnet forhindres. Det lykkedes imidlertid sidste år, hvor specielt det belgiske landshold kørte meget aggressivt, og det ser ud til, at tilføjelsen af Hellestraat har øget risikoen for udskilning betydeligt.

Bestemmende for udviklingen er dog først og fremmest strategien fra de forskellige hold, og den er i år ikke helt oplagt. De fleste har en relativt hurtig mand med en reel chance for at udfordre Arnaud Demare, der er feltet eneste topsprinter. Samtidig kommer Lotto Soudal, det belgiske landshold, Quick-Step og LottoNL-Jumbo, der udgør hovedparten af de stærkeste mandskaber, dog med hold, der vil have en klar interesse i at undgå en spurt mod Demare. Det giver anledning til at forvente en meget aggressiv finale, hvor det i altovervejende grad vil være op til FDJ at forsøge at holde samling på tropperne. I den forstand mindre situationen meget om det, vi så i søndagens løb i Brugge, hvor en mindre gruppe med blandt andre Wout Van Aert og Mathieu van der Poel kunne gøre forskellen i finalen og forhindre den ventede massespurt.

Den store forskel i forhold til i søndags er tilstedeværelsen af FDJ og Demare, der vil gøre alt for at holde det samlet. Også Veranda’ Willems vil sandsynligvis arbejde for en spurtafgørelse, men om det lykkes vil i høj grad afhænge af, om hold om Lotto Soudal og Veransclassic, der begge har topsprintere, har held til at ramme de udbrud, der utvivlsomt kører i finalen. Lykkes det ikke, vil interessen i en massespurt være overvældende, og så bliver det svært at forhindre de hurtige folk i at køre om sejren. Omvendt kan FDJ hurtigt ende temmelig isolerede, og selvom de stiller med et stærkt hold, er det bestemt ikke sikkert, at de kan holde tingene samlet.

Vejret er dog med franskmændene, idet de stille forhold vil gøre det vanskeligere at skabe splittelse, og umiddelbart bør FDJ være gode nok til med hjælp fra andre hold at sikre en spurtafgørelse. Derfor vil vi også pege på Arnaud Demare som vores bedste bud på en vinder. Franskmanden er ikke alene feltets hurtigste mand, han har også det i særklasse bedste tog. Faktisk møder han med det meste af det hold, der kørte så fornemt i årets Paris-Nice og Dauphiné, og som har betydet, at han har overvundet sine positioneringsvanskeligheder. Lorrenzo Manzin, Marc Sarreau, Mickael Delage og Jacopo Guarnieri udgør et af verdens bedste lead-outs, og i dette felt bør de være klart det bedste. Den lille bakke i finalen tiltaler også Demare, der i Dauphiné viste, at han kan vinde selv med langt hårdere modstand. Den store udfordring bliver at holde det samlet, men lykkes det, vil Demare være manden, der skal slås.

Hovedudfordreren er det stærke belgiske landshold, der helt sikkert vil gøre deres bedste for at splitte feltet til atomer, og samtidig har et stærkt hold til en spurt. Normalt vil Edward Theuns være deres hurtigste mand, men han er kommet tilbage efter en rygoperation og et styrt i Belgium Tour, hvilket efterlod ham i så svag en tilstand, at han faldt for tidsgrænsen i Dauphiné. Derfor har han skudt en hvid pind efter Tour-deltagelse, og derfor kan det meget vel ende med, at Jasper Stuyven får chancen. Belgieren er ikke ren sprinter, men kørte nogle gode spurter i Giroen, og med et godt lead-out kan han måske overraske i en spurt. Hans bedste chance er dog en offensiv tilgang, hvor han bidrager til at splitte feltet, og derefter udnytter sin gode spurt i en udbrudsgruppe. Det samme kan hans formstærke holdkammerat Jens Keukeleire gøre, og de to fremstår umiddelbart som de værste rivaler. Også Sep Vanmarcke er farlig, hvis løbet bliver hårdt, men han synes ikke at være helt på toppen og er samtidig ikke helt så hurtig som sine kolleger på landsholdet. Skulle det ende i en spurt, vil Theuns naturligvis have en chance, hvis lead-outet er godt, og hvis formen er bedre end i Dauphiné. Også Tom Van Asbroeck vil kunne blande sig i en spurt og er en mulig kaptajn, men hans topfart er ikke helt på højde med Theuns’.

En anden farlig kandidat til en massespurt er Jens Debusschere, der på det senest har genfundet sejrsrytmen. Det er således blevet til to spurtsejre siden begyndelsen af maj, men desværre er han siden blevet ramt af rygproblemer. Derfor er hans form temmelig usikker, og i dette løb har han ikke støtte fra så stærkt et tog som ved sine seneste sejre. Alligevel har Lotto Soudal utvivlsomt et af de bedste sprinterhold og vil være i stand til at udfordre både FDJ og landsholdet. Får Debusschere et godt lead-out, kan han sagtens vinde. Holdet vil dog næppe satse alt på en spurt og i stedet køre offensivt, hvor specielt de formstærke og hurtige Tosh van der Sande og Jasper De Buyst bør kunne spille en rolle i finalen.

Det samme kan Dan McLay, der måske er den eneste i feltet, der har topfarten til at matche Demare. Til gengæld er hans resultatliste i år temmelig pauver, først og fremmest fordi han stort set aldrig får positioneret sig ordentligt. Det gik ikke bedre i Route du Sud, hvor han fejlede i begge spurter. I dette løb har han dog støtte af et betydeligt bedre hold med flere hurtige folk, og kan han for en gangs skyld starte sin spurt helt fremme, er der i princippet ingen grund til, at han ikke kan vinde. Holdet kan også udnytte nogle af de hurtig folk til at angribe, og her er specielt en stærkt kørende Maxime Daniel et godt kort.

Læs også

Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

Timothy Dupont har i Luxembourg og senest i Ster ZLM Toer vist, at formen endelig er ved at væe der efter en forfærdelig sæson. Det betyder, at man måske endelig er klar til igen at køre med om sejren. I hvert fald synes han at have genfundet sin selvtillid, og han er nu stærk nok til igen at bede sit hold tage ansvar i finalen. Den hårde afslutning passer ham i hvert fald glimrende, hvis han igen kan finde de ben, han havde sidste år. Veranda’s Willems kan også køre offensivt med hurtige Tim Merlier, der tidligere har vundet løb på dette niveau.

Jonas Van Genechten har ikke haft mange personlige muligheder for at vise sit værd hos Cofidis, men her er han holdets kaptajn. Han viste i Californien, at han stadig kan begå sig, hvad han jo især understregede med sin sejr i sidste års Vuelta. Den lille bakke i finalen bør være til hans fordel, og Cofidis har et fint hold til at støtte ham. Dimitri Claeys er også skabt til at køre aggressivt i en finale som denne, men formen har i år ikke været i top.

Det har den heller ikke for Kenny Dehaes, der slet intet har fået ud af sæsonen. Dette er endnu en chance for belgieren, der dog har kørt en anelse bedre på det seneste. Farten har han, men formen er fortsat et spørgsmålstegn. Wanty vil dog helt sikkert køre offensivt med formstærke og hurtige folk som Pieter Vanspeybrouck, Jerome Baugnies og Dion Smith.

Coen Vermeltfoort har i denne sæson været en af de meste stabile sprintere, og han er stort set hver gang at finde i top 10, ofte også tæt på podiet. Derfor er der gode muligheder for, at hollænderen igen ender helt fremme i et hårdt løb, der passer ham. Desværre er han næppe hurtig nok til at vide.

Netop farten kan også blive det, der afholder Roy Jans fra at tage sejren. Belgieren er ganske vist en af de bedste belgiske sprintere, men selvom han har vundet på dette niveau tidligere, sker det sjældent. På den anden side har han kørt nogle gode spurter i maj, og i dette løb har han bedre støtte fra holdet end vanligt. Veranclassic kan også satse på offensiv kørsel fra Kevin Ista og Justin Jules.

Endelig vil vi pege på unge Amund Grøndahl Jansen, der her får chancen for at køre som LottoNLs sprinter. Han har en god del af Dylan Groenewegens tog til sin rådighed, og det kan bringe ham langt frem, også selvom farten næppe er til en sejr.

Søger man efter øvrige kandidater til aggressiv kørsel i finalen, Jack Bauer, Pieter Serry, Eliot Lietaer og David van der Poel også værd at fremhæve.

***** Arnaud Demare

**** Jasper Stuyven, Jens Keukeleire

*** Jens Debusschere, Edward Theuns, Daniel McLay, Tom Van Asbroeck, Timothy Dupont

** Jonas Van Genechten, Sep Vanmarcke, Tosh van der Sande, Kenny Dehaes, Roy Jans, Pieter Vanspeybrouck, Jasper De Buyst, Coen Vermeltfoort, Amund Grøndahl Jansen

* Bert Van Lerberghe, Joeri Stallaert, Justin Jules, Jerome Baugnies, David van der Poel, Jack Bauer, Kevin Ista, Dimitri Claeys, Tim Merlier, Maxime Daniel, Pieter Serry, Raymond Kreder, Eliot Lietaer, Marcel Meisen, Pim Ligthart, Dion Smith

Danskerne

Der er desværre ikke dansk deltagelse i årets løb.