Optakt: Kampioenschap van Vlaanderen

Løbets rolle og historie

Mens foråret tilbyder en blanding af etape- og endagsløb, og første del af sommeren udelukkende handler op etapeløb, er anden halvdel af sæsonen for endagsryttere. Efter Tour de France er Vuelta a Espana det eneste store løb for grand tour- og etapeløbsspecialister, mens sensommeren og efteråret omvendt er fyldt med endagsløb i mange dele af Europa. Højdepunktet er Il Lombardia, og RideLondon Classic, Clasica San Sebastian, EuroEyes Cyclassics, Bretagne Classic og de canadiske løb tilbyder også vigtige WorldTour-point. Listen inkluderer også historiske løb som Paris-Tours, Giro dell’Emilia, Tre Valli Varesine og Milano-Torino, og kalenderen byder på meget alsidigt terræn med muligheder for sprintere, klassikerspecialister og endda klatrere.

I tillæg til de større løb er der mange mindre begivenheder. De to store klassikernationer, Belgien og Italien, har traditionelt haft en ekstremt mangfoldig kalender af mindre semiklassikere, men i dag er mange af de italienske løb forsvundet. Det forholder sig anderledes i Belgien, hvor den økonomiske krise har været knap så hård, og det meste af det fascinerende belgiske efterårsprogram er intakt.

Serien af semiklassikere startede i begyndelsen af august med Dwars door Het Hageland og blev intensiveret med fire løb i den anden halvdel af august. Den kulminerede først i september med Brussels Cycling Classic, det klart største løb, og efter en lille pause fortsættes der nu med en travl uge, der byder på hele tre løb på bare fire dage. Først gjaldt det onsdagens GP de Wallonie, på fredag får sprinterne chancen i Kampioenschap van Vlaanderen, og det hele slutter lørdag i det småkuperede Primus Classic Impanis-Van Petegem.

Læs også

Tobias Lund vinder for anden dag i træk

Løbsblokken kommer på et helt perfekt tidspunkt for ryttere, der forbereder sig til VM. De har en placering mindre end to uger før linjeløbet i Bergen, og for ryttere, der kørte i Canada og England i den forgangne uge, er det den perfekte chance for at finpudse formen yderligere. Det afspejles i startlisten, der specielt til onsdagens løb tæller mange af outsiderne og favoritterne til kampen om regnbuetrøjen.

Ugens andet løb er Kampeioenschap van Vlaanderen, der i år har tiltrukket et langt stærkere felt end længe. Blandt de tre løb er det egentlig det mindste, men i år må arrangørerne knibe sig i armen over de mange sprintere, der vil være til start. Det er ikke mærkeligt, da løbet stort set altid ender i en massespurt, og derfor er som skabt til de hurtige afsluttere, og da overraskende mange af de hurtige folk skipper årets VM, ser de det som et vigtigt selvstændigt mål her i efteråret. Kun Fernando Gaviria vil bruge det som en trædesten på vejen frem mod VM, men for de tre andre topsprintere, Mark Cavendish, André Greipel og Dylan Groenwegen, er det sejren i det belgiske løb, der i sig selv er målet.

Kampioenschap van Vlaanderen blev første gang afviklet helt tilbage i 1908 og er derfor et af de ældste belgiske løb. Det afvikles altid i midten af september, og i 2015 fejrede man udgave nummer 100. Navnet antyder, at det er et regionalt mesterskab i Flandern, men det er ikke tilfældet. I stedet er det en international begivenhed på UCI-kalenderen, og det var været registreret som et 1.1-løb, siden det nuværende system blev indført i 2005.

Som navnet antyder, er det et stort løb i Flandern, og det er blevet vundet af mange af de største belgiske ryttere. Marcel Kint, Briek Schotte, Rik Van Steenbergen, Rik Van Looy, Eddy Merckx, Patrick Sercy, Freddy Maertens, Johan Museeuw og Peter Van Petegem har alle stået øverst på skamlen. I de senere år har det tabt lidt prestige blandt belgierne, og nu er det et en af de mindste af efterårets semiklassikere. Det er til gengæld blevet langt mere internationalt, og siden Paul Van Hyftes sejr i 2011 er kun to udgaver blevet vundet af hjemlige ryttere. I stedet er store udenlandske sprintere kommet på sejrslisten, der nu tæller navne som André Greipel, Marcel Kittel, Arnaud Demare, Baden Cooke og Jimmy Casper.

Som vinderlisten antyder er løbet en sag for sprinterne, og det er næsten umuligt at undgå en stor massespurt i Koolskamp. Det har gjort det til et vigtigt løb for de mange stærke belgiske sprintere, der sjældent finder en fladere rute nogetsteds i hjemlandet. Som et ægte flamsk løb er der naturligvis lidt brosten på rundstrækningen, men de skaber aldrig megen udskilning.

Sidste år blev løbet en del af den nye Napoleon Games Cycling Cup, der er en serie af 10 af disse typiske 1.1-løb i Belgien. De første fem løb blev afviklet i marts og juni, og Dwars door Het Hageland startede anden halvdel af sæsonen tidligt i august. Der er et samlet klassement, der skal krone den mest konsistente rytter i de ti begivenheder, og som i øjeblikket føres af Kenny Dehaes.

Sidste år endte det hele i den ventede massespurt, og her lykkedes det Timothy Dupont at fortsætte sin helt fantastiske sæson ved at spurtbesejre selveste Fernando Gaviria, mens Raymond Kreder tog den sidste podieplads. Dupont har i år slet ikke haft samme succes, men vender dog tilbage for at forsvare titlen. Også Gaviria er med igen, mens Kreder denne gang skipper løbet.

Ruten

Der er aldrig noget, der ændrer sig i Kampioenschap van Vlaanderen, som altid afvikles på den helt samme rute. Der er tale om et rundstrækningsløb på en velkendt rundstrækning i byen Koolskamp. Hver runde er 12,3 km lang, og i alt skal strækningen tilbagelægges 16 gange, hvilket giver en distance på 192,4 km (første del af første runde er neutraliseret). Rundstrækningen er felt flad og byder på et lille brostensstykke efter 3 km. Der er ikke mange tekniske udfordringer, og målstregen kommer for enden af en lang, lige vej på mere end 2 km.

Læs også

Lund blev overrasket i trumfens stund: Hvad laver du her?

Vejret

Belgien har i de seneste dage kæmpet med det samme rædselsfulde vejr, som vi har i Danmark, men der er bedring på vej. Faktisk bliver fredag en perfekt cykeldag med en temperatur på 16 grader, masser af solskin og kun enkelte skyer. Der vil kun være en let vind fra vest, hvilket giver medvind på første del af rundstrækningen, sidevind på den midterste strækning og modvind på ture tilbage til Koolskamo. Der vil være modvind på den meget lange opløbsstrækning.

Favoritterne

Der er ikke meget hokus pokus over Kampioenschap van Vlaanderen. Sjældent finder man et fladere løb, og selvom der er lidt brosten på menuen, har historien vist, at det er stort set umuligt at undgå en massespurt. Naturligvis er der altid en mulighed for, at det lunefulde belgiske vejr kan spille sprinterne et puds, specielt på en tid af året, hvor forholdene kan være uforudsigelige, som man har set det de seneste dage. Fredag bliver imidlertid den smukkeste efterårsdag, og da den smule vind, der kan bydes på, endda hovedsageligt kommer for- eller bagfra, er det utænkeligt, at vejret vil spille nogen rolle.

Samtidig er løbets ry som et sprinterløb i sig selv en selvopfyldende profet. Der findes ikke ét eneste af de store mandskaber, der ikke møder op med en sprinter og har som hovedfokus at sikre en massespurt. Det vil også være tilfældet denne gang, hvor man må formode, at specielt Quick-Step, Lotto Soudal, Dimension Data og LottoNL-Jumbo vil lægge løbet i et jerngreb og kontrollere de mange angreb fra de mindre mandskab stenhårdt. Det kan godt være, at et stort hold som BMC har planer om at skabe lidt ravage og tage chancer, men med så mange sprinterhold og gunstige vejrbetingelser vil det være en sensation, hvis det ikke ender i en massespurt.

Selve spurten er helt ukompliceret og en rigtig powerspurt, der er skabt til de helt rene sprintere. Det betyder, at lead-out og holdstøtte spiller en mindre rolle, og at det først og fremmest handler om topfart, ikke mindst efter det, der har udsigt til at blive en meget let dag. Det vigtigste er timing i modvinden på den lange, lige opløbsstrækning.

Som sagt har løbet tiltrukket et i mange år uset stærkt sprinterfelt, der føres an af de fire topnavne Dylan Groenewegen, Mark Cavendish, André Greipel og Fernando Gaviria, og det vil være en mindre sensation, hvis ikke vinderen er at finde i den kvartet. Ikke blot er de de fire hurtigste, de møder også alle op med fremragende lead-outs, der gør det vanskeligt at sige, hvem der har det stærkeste tog til sin rådighed. Umiddelbart har Cavendish og Gaviria måske en lille fordel, og det vil formentlig være enten LottoNL eller Quick-Step, der tager kontrol på den sidste kilometer, men i en spurt som denne er der rig mulighed for at gøre forskellen fra en position længere bagude.

Det får os til at pege på Dylan Groenewegen som vores favorit. Hollænderen havde en ekstremt succesfuld Tour, hvor han kronede et flot løb med at tage en suveræn sejr i Paris efter en af de mest imponerende spurter i den franske hovedstad i mange år. Det kom efter et løb, hvor han i langt de fleste spurter fik registreret den højeste topfart - også højere end ellers suveræne Marcel Kittels - og man kan således ikke betvivle, at Groenewegen er an af verdens førende sprintere. Efter Touren var han temmelig rusten i BinckBank Tour, og starten af Tour of Britain var heller ikke imponerende. Han fandt imidlertid formen undervejs og tog en yderst overraskende spurtsejr på løbets kongeetape. I det hele taget præsterede han fornemt i det britiske løb, hvor han trods et relativt svagt tog i de mange meget tekniske finaler alligevel var at finde i top 5 på stort set hver eneste etape.

I løbet her er han langt bedre støttet af et tog, der tæller den formstærke Amund Grøndahl Jansen, Timo Roosen, Gijs Van Hoecke, Maarten Wynants og ikke mindst Robert Wagner. De kan næppe kontrollere finalen, men de bør være stærke nok til at sikre, at Groenewegen er i en rimelig position. I øjeblikket synes han at være den måske mest formstærke af sprinterne, og hans fart i sig selv gør ham til en naturlig topfavorit i denne powerspurt. Derfor er han vores vinderbud.

Hans værste rival kunne meget vel være Mark Cavendish. Briten har ganske vist ikke deltaget i én eneste spurt siden sit fatale styrt på 4. etape af Tour de France, men han kørte overraskende godt i Tour of Britain, hvor han sad fint med på stigningerne og leverede et godt stykke arbejde for Edvald Boasson Hagen. Formen er med andre ord slet ikke dårlig, og i et let løb som dette bør han under alle omstændigheder være med fremme alene i kraft af sin topfart. Modvinden er en klar fordel for den meget aerodynamiske Cavendish, der samtidig kan drage fordel af at have det måske stærkeste tog til sin rådighed. Med Ryan Gibbons, Youcef Reguigui, Bernhard Eisel, Reinardt van Rensburg og Mark Renshaw har han stort set hele det tog, der totalt dominerede de fleste spurter i årets Tour - måske endda i en endnu stærkere opstilling her. Kan de time deres lead-out rigtigt, er der al mulig grund til at tro, at Cavendish trods den manglende topform kan gøre det færdigt.

Hvad skal man tro om André Greipel? Tyskeren har haft en rædselsfuld sæson og har ikke vundet siden Giroen, men formen har faktisk været ganske god. Han kørte imponerende stærkt på stigningerne i BinckBank Tour, og hans manglende resultater skyldes i højere grad tøven og mangel på tiltro til egne evner i spurterne. Senest kørte han imidlertid en ganske god spurt i Brussels Cycling Classic, hvor det kun var en dårlig position, der forhindrede ham i at opnå mere end en tredjeplads, og der er derfor ikke meget tvivl om, at farten er der. Denne helt regulære spurt kunne ikke passe ham meget bedre, og med Nikolas Maes, Jasper De Buyst, Moreno Hofland, Enzo Wouters og Jens Debusschere har han et langt bedre tog end længe. Det hele handler om positionering. Lykkes det, har Greipel alle chancer for at vinde.

Læs også

Lidl-Trek-udbryder trodser favoritterne på målbjerg

Fernando Gaviria cementerede under Giroen sin position som fremtidens supersprinter, men siden er der ikke meget, der er lykkedes for den talentfulde colombianer. En grim knæskade har lagt hans VM-forberedelser i ruiner, og det var først i det nyligt overståede Tour of Britain, at han for alvor kom i gang igen. Det lykkedes ham faktisk at vinde en etape i det ganske stærke felt, men løbet gjorde det tydeligt, at hans fart er langt fra Giro-niveauet. Hans gode placering skyldtes mere gode lead-outs fra Maximilano Richeze i de tekniske finaler end Gavirias egen topfart, og derfor er det tvivlsomt, om han har niveauet til at vinde en powerspurt som denne i så skrapt et selskab. Til gengæld kan han ikke klage over støtten. Med formstærke Matteo Trentin, Maximilano Richeze og Fabio Sabatini kommer Quick-Step med det tunge skyts, og han kunne næppe have ønsket sig et bedre tog. Med et perfekt lead-out kan det lade sig gøre for Gaviria at vinde.

BMC stiller til start med Jempy Drucker, der umiddelbart ikke helt har samme topfart som de fire største favoritter. Til gengæld har han en gudsbenådet positioneringsevne, der gør ham til en af de mest stabile sprintere på højeste niveau. Desværre synes han ikke helt i år at have den topfart, der sidste år gav ham en etapesejr i Vueltaen, men han har vist ganske glimrende form. Løbet her er nok for nemt til, at han kan slå de hurtigere folk, men hans positionering kan give ham en podieplads. Holdet kan også vælge at give chancen til sprintertalentet Bram Welten, som de gjorde det på 1. etape af Tour du Poitou-Charentes.

Kenny Dehaes har som sit helt store mål at vinde Napoleon Games Cycling Club, og det kræver, at han scorer mange point i dagens løb, der måske er det, der passer ham allerbedst. Den yderst ustabile belgier har haft en svær sæson, hvor det aldrig lykkedes ham at finde formen i foråret, men i de seneste måneder har der været hul igennem. Hans positionering har ikke fungeret optimalt, men farten har været imponerende, hvilket han senest viste i Brussels Cycling Classic. Et helt fladt løb som dette med en ren powerspurt til slut burde passe ham, og kan han positionere sig fint, er en podieplads inden for rækkevidde.

Den forsvarende vinder Timothy Dupont har haft en skidt sæson, hvor han har været milevidt fra sit fantastiske 2017-niveau. Der har imidlertid været tegn på fremgang på det seneste, og han har for nylig endelig sikret sig sin første sejr. Han har ikke helt kunnet følge op på det i de seneste løb, men han er helt klart bedre, end han har været tidligere. Det overraskende er, at han har tabt sin ellers normalt så gode positioneringsevne, men kan han genfinde den, burde han være en af de hurtigste.

Dan McLay er på papiret en af de hurtigste ryttere i feltet, men heller ikke han har kunnet levet op til sin flotte 2016-sæson. Hans Tour var en skuffelse, og han har spurtet skidt i de seneste løb. Specielt har hans positioneringsevne altid været skidt, men måske netop derfor er dette løb godt for ham, da den ukomplicerede finale gør det nemmere for ham at manøvrere i spurten. Farten har han i hvert fald.

Rudy Barbier fik slet ikke den ventede start på sin tid hos Ag2r, men på det seneste er der kommet gang i den spurtstærke franskmand. Blandt andre sikrede han sig en fin podieplads i det stærkt besatte BinckBank Tour. I det hele taget har han på det seneste været sit gamle stabile jeg, dvs. en rytter, der sjældent vinder, men som i kraft af sin gode positioneringsevne tit er langt fremme.

Endelig vil vi pege på to jokers i form af Joeri Stallaert og Jeremy Lecroq. Stallaert har i mange år været en relativt anonym sprinter på kontinentalniveau, men han har i år fået sit gennembrud. Således har han været med fremme i mange også ganske hårde endagsløb og sikrede sig bl.a. for nylig en podieplads i GP Stad Zottegem. Han er næppe hurtig nok til at vinde, men han kan med en god positionering sikre sig en top 5. Lecroq er en yderst lovende fransk sprinter, der både har vist god fart og placeringsevne, og efter en skadesramt sommer synes han at have genfundet formen i de seneste uger.

***** Dylan Groenewegen

**** Mark Cavendish, André Greipel

*** Fernando Gaviria, Jempy Drucker, Kenny Dehaes

** Timothy Dupont, Dan McLay, Bram Welten, Rudy Barbier, Joeri Stallaert, Jeremy Lecroq

* Coen Vermeltfoort, Roy Jans, Bert Van Lerberghe, Jan-Willem van Schip, Andre Looij, Aksel Nommela, Alexander Krieger, Jeremy Leveau, August Jensen, Edward Planckaert, Aidis Kruopis, Emiel Vermeulen

Danskerne

Der er desværre ikke dansk deltagelse i årets løb.