Optakt: Klasika Primavera

Løbets rolle og historie

I forrige århundrede var den spanske kalender fuldt med etapeløb i foråret, og man kunne faktisk tilbringe næsten hele perioden ved udelukkende at køre på Den Iberiske Halvø. Desværre har den økonomiske krise taget hårdt på landet, og nu om dage er der næsten intet tilbage af den engang så flotte kalender.

Ikke overraskende afvikles de fleste af de tilbageværende løb i det cykelgale Baskerlandet, der har en serie af endagesløb i sensommeren, hvor det hele kulminerer med Clasica San Sebastian. Dets største begivenhed er imidlertid Vuelta al Pais Vasco i april, og det regionale etapeløb er både et af forårets helt store etapeløb på WorldTouren samt den vigtigste begivenhed i den største løbsserie på den spanske kalender.

Etapeløbet kommer som det helt store højdepunkt midt i serien, der startede sidste weekend medGP Miguel Indurain og Vuelta a la Rioja. Løbsserien slutter med det vigtige baskiske endagesløb, Klasika Primavera, der er det mindste af de fire, men tilbyder rytterne fra Pais Vasco en ekstra chance for at blive i regionen og få endnu en løbsdag i kuperet terræn.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Klasika Primavera har en lang historie, da det første gang blev afviklet i 1946, hvorefter Miguel Poblet vandt den anden udgave og blev den første store vinder. Der fulgte dernæst en otte år lang pause, men siden da har det været afviklet hvert år. Som navnet indikerer, afvikles det i foråret, hvor det sammen med Vuelta al Pais Vasco giver en uges cykelløb i Baskerlandet. Det har imidlertid hovedsageligt været en spansk affære, og den første udenlandske vinder var såmænd danske Jørgen V. Pedersen i 1987. Laurent Jalabert og Mauro Gianetti vandt løbet i 90erne, og i de senere år er løbet blevet mere internationalt med folk som Rui Costa, Giovanni Visconti og Jonathan Hivert som triumfatorer. Alejandro Valverde, Roberto Heras, Samuel Sanchez, Joaquim Rodriguez og Carlos Sastre er alle blandt de nylige vindere, hvilket siger meget om dets prestige.

Desværre har løbet ikke længere samme status, og startfeltet er nu om dage langt svagere. Af en eller anden grund vælger mange ryttere nu at tage hjem lige efter Vuelta al Pais Vasco, og i de senere år har kun ganske få ryttere kørt alle ugens syv dage. I de seneste tre år har det primært været en duel mellem Movistar og Caja Rural, og i 2017 er Manzana Postobon det eneste andet professionelle hold på startstregen.

Som vinderlisten viser, er ruten så kuperet, at rene klatrere endda kan vinde. Den varierer dog lidt fra år til år, og nu om dage er den bedst for Ardennerryttere, der kan spurte efter et selektivt løb. Derfor er det et typisk baskisk løb, der kommer som perfekt afslutning på en uge med kvalitetsløb i regionen.

Efter Costa vandt en reduceret massespurt i 2013, ændrede arrangørerne ruten, der var uforandret fra 2014 til 2016. I 2014 vandt Pello Bilbao i tremandsspurt, mens Jose Herrada satte Evgeny Shalunov i finalen i 2015. Sidste år dominerede Movistar totalt, da Alejandro Valverde, Giovanni og Gorka Izagirre slæbte Sergio Pardilla med til stregen, og herefter havde Visconti ingen problemer med at vinde foran sin holdkammerat Izagirre og Pardilla. Bahrain-Merida er ikke til start, og derfor forsvarer Visconti ikke titlen, og heller ikke Valverde eller Pardilla er med denne gang. Det er til gengæld Izagirre som del af et stærkt Movistar-hold.

Ruten

Som sagt ændrede arrangørerne ruten forud for 2014-udgaven, og de er tilsyneladende glade for det nye format. For fjerde år i træk er det således den samme strækning, der vil blive benyttet, og rytterne skal således igen tilbagelægge 171,5 i området omkring Amorebieta for at krone den 63. vinder.

Løbet starter i Amorebieta, hvor rytterne først kører en omgang på en flad 18 km lang rundstrækning. Dernæst tager de hul på en anden rundstrækning, der er 32 km lang og primært flad, før de vender tilbage til Amorebieta efter 50 km. Den tredje rundstrækning er med sine 42 km lidt længere, men igen er den stort set flad. Derefter kører man endnu en omgang på den korte 18 km lange omgang, som man langde ud med, inden man efter 110 km er tilbage i værtsbyen.

De sidste 60 km er de hårdeste, da rytterne bevæger sig fra Amorebieta til Montecalvo-stigningen, som er løbets hovedudfordring. Først bestiger de den fra den stejle side, hvor den stiger med 7,16% over 3 km. Efter at have nået toppen kører de to omgange på en 16,6 km lang rundstrækning, der inkluderer stigningen fra den anden side, hvor den stiger med 5,35% over 5,1 km. Den gennemsnitlige stigningsprocent snyder dog, da den stiger med mere end 7% i de sidste 3 km.

Den sidste passage af stigningen kommer med 14,2 km til mål. Finalen består af en nedkørsel og et fladt stykke tilbage til Amorebieta. Der er en ganske lille bakke i de sidste 2 km, men der er ingen væsentlige udfordringer. Der er to skarpe sving hurtigt efter hinanden med omkring 500 m til mål, og derefter er den en flad, lige vej, der leder til stregen.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Vejret

Det flotte sommervejr, der prægede Vuelta al Pais Vasco fortsætter søndag, hvor rytterne kan se frem til det flotteste solskin og en temperatur på hele 27 grader. Der vil være en svag til let vind fra sydøst, hvilket giver vind fra alle tænkelige retninger på de mange rundstrækninger. I finalen vil der imidlertid være modvind på stigningen og på det sidste stykke hjem til målet i Amorebieta.

Favoritterne

I de seneste par år har løbet som sagt været en duel mellem Movistar og Caja Rural, men Movistar har som regel haft overhånden. I år kan løbet imidlertid udvikle sig til en meget ensidig affære, idet Caja Rural har ladet deres bedste klatrere blive hjemme, mens Movistar møder op med et virkeligt superhold. Faktisk synes de spanske favoritter at være i en position, hvor de næsten frit kan vælge, hvem der skal have sejren.

Denne gang er de værste rivaler ikke fra Caja Rural, men der er dog et par ganske stærke klatrere på de øvrige hold, og det bliver i høj grad op til dem at se, om de kan matche Movistar på de sidste stigninger. Det bliver imidlertid ikke nemt at slå storfavoritterne, der sandsynligvis vil kontrollere løbet, gøre det hårdt og derefter lade deres bedste klatrere angribe i finalen. Umiddelbart er det svært at forestille sig, at nogen kan følge dem, og den største udfordring er derfor at finde ud af, hvem spanierne kører for.

Det er imidlertid ingenlunde oplagt, men umiddelbart tror vi, at kaptajnerne er Gorka Izagirre, David de la Parte og Jesus Herrada. Af disse tror vi, at holdet foretrækker at se Izagirre vinder. Baskeren er på hjemmebane og har i år været bedre end nogensinde. Han kørte fremragende i Tour Down Under, hvor kun uheld forhindrede ham i at blande sig i kampen om sejren, og han blev en fantastisk nummer 4 i Paris-Nice. Han var ikke helt på samme niveau i Pais Vasco, men han er stadig en af løbets allerbedste klatrere. Holdet vil utvivlsomt gerne give ham en stor hjemmebanesejr, og derfor tror vi, at han er kaptajn, ikke mindst fordi han sidste år gav Visconti triumfen. Da han samtidig er hurtig på stregen, er han vores favorit.

Holdet kunne imidlertid også tænkes at ville belønne Victor de la Parte, der har arbejdet utrætteligt for holdet i de første løb. Han kørte fantastisk i Pais Vasco, specielt på enkeltstarten, og bør være i stand til at køre med de bedste på den sidste stigning. Han er imidlertid ikke så hurtig som sine holdkammerater, og derfor kan han kun få en chance, hvis Movistar kan sætte alle de øvrige rivaler til vægs på den sidste stigning. I modsat fald er man nødt til at satse på en hurtigere afslutter.

Holdets hurtigste mand er Jesus Herrada, der er som skabt til et løb som dette. Han har imidlertid ikke kørt løb siden Paris-Nice, hvor han var langt fra topformen. Derfor ved ingen, hvordan han er stillet, og om han har behov for mere løbsrytme, inden han kan være konkurrencedygtig. På den anden side arbejder han frem mod Ardennerne, og derfor kan han ikke være langt fra formen. Hvis han sidder med til stregen, og Movistar har behov for at spurte, vil han være manden, man satser på.

Umiddelbart er løbet for hårdt for Jose Joaquin Rojas, men man skal aldrig afskrive den spanske mester, der klatrer bedre og bedre. Senest blev han nummer 19 i et hårdt GP Miguel Indurain, og det vidner om, at formen er i top. Der er ingen tvivl om, at Movistar ville elske at give deres loyale hjælper en belønning ved at vinde her, men det bliver trods alt svært at følge de bedste klatrere. Da holdet ikke kan tage risici, skal Rojas nok overgå sig selv, hvis han vil vinde løbet.

Læs også

Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

Daniel Moreno er på papiret Movistars bedste mand, men han er tydeligvis langt fra formen. Det ændrer imidlertid ikke på, at han bør være i stand til at sidde med de bedste i et svært løb som dette. I kraft af sin hurtighed kan også han få chancen for at gå efter sejren.

Movistars største rival må formodes at være Garikoitz Bravo. Euskadi-rytteren har i mange år været en af de bedste klatrere i disse spanske løb, og han viste senest fornuftig form i GP Miguel Indurain. Hvis nogen kan følge det spanske storhold, er det sandsynligvis baskeren, der må være motiveret til sit hjemmebaneløb. Da han samtidig er hurtig på stregen, kan han måske snyde favoritterne.

Rinaldo Nocentini er en anden meget farlig rival for Movistar. Den italienske veteran kørte fremragende i Volta ao Algave og Volta ao Alentejo og viste, at han stadig kan blande sig med de allerbedste på stigninger som disse. Han har imidlertid ikke kørt løb i en måned, og hans form er derfor temmelig usikker. Hvad der gør ham ekstra farlig, er imidlertid, at han ikke bare klatrer godt, men også har en meget god spurt. Holdet har også Joni Brandao og Federico Figueiredo, men de synes ikke at have deres bedste form

Manzana Postobon stiller med Wilmar Paredes, der vandt ungdomstrøjen i Circuit Cycliste Sarthe. Her er stigningerne betydeligt sværere, men den talentfulde klatrer bør kunne gøre det godt. I hvert fald synes han at være i god form.

Caja Rural stiller ikke med deres bedste hold, men de har stadig et par interessante navne. Det gælder først og fremmest den talentfulde klatrer Nick Schultz, der viste god form i GP Miguel Indurain. Eduard Prades kan i kraft af sin spurtstyrke også begå sig, men han er desværre langt fra sin bedste form. Endelig har Fabricio Ferrari før vist, at han kan begå sig i løb som disse, da han både kan klatre og afslutte.

David Belda og Oscar Pujol hører til blandt de gode spanske klatrere, men specielt Belda har ikke været i topform på det seneste. Samtidig er de ikke specielt hurtige en spurt, og en sejr bliver derfor vanskelig at opnå. De kan imidlertid begge spille en rolle i finalen. Egoitz Garcia kan også komme i spil. Han klatrer fint og er farlig i en spurt, men ruten må formodes at være en anelse for vanskelig.

Endelig vil vi pege på Carlos Betancur og Dayer Quintana . Begge må formodes at skulle ofre sig for holdet på Movistar, men det kan ikke udelukkes, at de får lov at køre deres chance. Betancur viste faktisk stigende form i Sarthe, og sidste år vandt han to løb på denne tid af året. Er den tykke colombianer klar til at gentage det?

***** Gorka Izagirre

**** Victor de la Parte, Jesus Herrada

*** Jose Joaquin Rojas, Daniel Moreno, Garikoitz Bravo, Rinaldo Nocentini

** Wilmar Paredes, Oscar Pujol, David Belda, Egoitz Garcia, Carlos Betancur, Nick Schultz, Federico Figueiredo

* Joaquim Silva, Rui Vinhas, Antonio Carvalho, Gregori Brenes, Joni Brandao, Fabricio Ferrari, Dayer Quintana, Eduard Prades, Mikel Bizakrra, Benat Txoperena