Optakt: Le Samyn

Løbets rolle og historie

Belgien er inddelt i to store regioner, der som bekendt har endog meget svært ved at enes. De har imidlertid kærligheden til cykelsporten til fælles, og begge områder er vært for nogle af de største cykelløb i verden, herunder to af sportens fem monumenter. Der er dog stor forskel på begivenheder i de to regioner: hvor den flamske cykelkalender domineres af brosten og korte, stejle hellingen, er de vallonske løb typisk karakteriseret af de længere stigninger i Ardennerne.

Den flamske cykelsæson startede på meget spektakulær vis med Omloop Het Nieuwsblad og Kuurne-Bruxelles-Kuurne i den berømte åbningsweekend, og for mange signalerer de to løb den reelle start på landevejssæsonen. Begge løb er helt typiske for Flandern og er store begivenheder på den internationale kalender.

De vallonske højdepunkter i Ardennerne er stadig meget langt væk, og derfor er det ikke overraskende, at starten på sæsonen i den sydlige region er mindre grandios. Den starter traditionelt onsdagen efter åbningsweekenden med den lille semiklassiker, Le Samyn, der dog i år er rykket til tirsdag,

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Løbet afholdes i Vallonen, men det har faktisk en helt perfekt kalenderplacering, idet det mindre langt mere om en flamsk klassiker. Det foregår ikke i Ardennerne, og hovedudfordringerne er vejret, brosten og hellingen, nøjagtigt som det var tilfældet i weekendens løb i Flandern.

Le Samyn blev første gang afviklet som professionelt løb i 1968 og har en lang historie. Det blev først vundet af franskmanden Jose Samyn, og da han døde året efter, fik løbet hans navn. Ikke overraskende har det som et mindre løb på den internationale kalender været domineret af hjemlige ryttere, men i dette årtusinde er det blevet mere internationalt. Frank Høj vandt således i 2000, og siden da har internationale stjerner som Magnus Backstedt, Robbie McEwen, Jimmy Casper, Arnaud Demare og Niki Terpstra været først over stregen.

Le Samyn mangler imidlertid den prestige, der er forbundet med de store løb, og de vigtigste stjerner rejser ofte hjem efter åbningsweekenden for at forberede sig til Paris-Nice og Tirreno-Adriatico. Det åbner vanligvis døren for nogle af hjælperytterne, der kan gå efter et personligt resultat på brostenene, og sammen med Tre Dage i VestFlandern, der traditionelt har været afviklet fra fredag til søndag, men siden sidste år har været reduceret til et endagesløb, har det været en alternativ vej for mange af de unge ryttere og loyale holdkammerater, der ikke er blevet udtaget til de to store etapeløb på WorldTouenr. Det er dog ikke altid tilfældet, og sejre til folk som McEwen, Philippe Gilbert, Demare og Terpstra viser, at nogle af de store navne af og til møder op. Det er i særlig grad tilfældet i år, hvor Quick-Step møder op med alle deres tre brostenskaptajner, Terpstra, Gilbert og Zdenek Stybar, ligesom Lotto Soudal kommer med et af deres topnavne, Jens Keukeleire.

I 2016 blev man en del af den nye Napolen Games Cycling Cup, der er en serie af belgiske 1.1-løb, som er gået sammen om at skabe et samlet klassement og en fælles platform for international og national tv-dækning. Igen i år er man den første begivenhed i denne løbsrække, der består af i alt 10 begivenheder. Samtidig har man imidlertid været i overlevelseskamp, da det sidste år viste sig, at kassereren havde taget af kassen, og det var kun ved hjælpe af de lokale myndigheder, at det lykkedes at afholde 2017-udgaven som planlagt. De problemer skulle nu høre fortiden til, og arrangørerne befinder sig atter i smult vande

Løbet har ofte været domineret af sprintere, men som ethvert løb i Flandern kan vejret ændre begivenhederne radikalt, og sammen med en ny, hårdere rute har det gjort de seneste to udgaver til brutale udskilningsløb. Det var særlig tilfældet i 2016, hvor rædselsfulde forhold gjort det til en overlevelse Dermed kom de stærke mænd frem, og af disse var Niki Terpstra ikke overraskende stærkest. Sidste år kørte Guillaume Van Keirsbulck og Alex Kirsch væk fra en ottemandsgruppe mod afslutningen af endnu en meget hård udgave, og af disse var belgierne hurtigst, inden Iljo Keisse 11 sekunder senere sikrede 3. pladsen i forfølgernes spurt. Van Keirsbulck vender i år tilbage for at forsvare titlen, og også Kirsch er med igen, men denne gang er der ikke blevet plads til Keisse på det superhold, Quick-Step stiller med.

Ruten

Le Samyn har traditionelt været en typisk belgisk klassiker med masser af vind, smalle veje, korte stigninger og lidt brosten. Det har vanligvis været et løb for stærke og kraftfulde sprintere, der har afgjort løbet i en hård spurt på den stigende opløbsstrækning. Derfor var løbet i mange år kendt som lidt af et sprinterløb.

I 2015 fik sprinterne det imidlertid meget vanskeligere end vanligt. Efter adskillige år med det samme format lavede arrangørerne en markant ændring af den afsluttende rundstrækning for herved at inkludere flere brosten, herunder en meget svær sektor på 700 m bare 2 km fra stregen. Det gjorde løbet langt mere selektivt, og Etixx-QuickStep skabte med en voldsom acceleration på dette vanskelige stykke en lille gruppe, der afgjorde løbet i en spurt.

I 2016 gjorde arrangørerne løbet endnu hårdere, da man fandt en ny pavé med en sværhedsgrad på 3 stjerner - den højest opnåelige - og lagde den ind på rundstrækningen. Den indledende del af løbet var uforandret, men man forsøgte igen at gøre løbet endnu mere selektivt. I lyset af Terpstras solosejr og det gradvise udskilningsløb, må det i den grad siges at være lykkedes, selvom hovedårsagen til det selektive udfald naturligvis var det elendige vejr. Sidste år brugte man præcis samme rute, og igen gav den anledning til et episk udskilningsløb.

Set i lyset af den store succes fra de seneste to år ville det næsten have været kriminelt at ændre for meget på ruten, og det er da heller ikke sket. Denne gang har man ganske vist modificeret den indledende del en anelse, men stigningerne er de samme og væsentligst af alt er den afsluttende rundstrækning den samme som i de to foregående udgaver. Distancen er reduceret fra 202,6 til 200,0 km, men helt overordnet er der tale om samme løb.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Begivenhederne i Quaregnon og slutter helt som sædvanligt i Dour. Det kan inddeles i to dele. De første 100,0 km består af en rundtur i området nord for Dour. Efter en flad indledning rammer rytterne mere kuperet terræn, når de udfordres af de korte stigninger Cote de Mainvalut, Cote de la Folie, Cote des Papins og Cote du Semenil, der kommer hurtigt efter hinanden efter hhv. 36,3, 42,8, 44,6 og 49,8 km. Derefter vender man rundt for at køre tilbage mod syd til Dour, der ligger ganske tæt på startbyen. Denne del af løbet er stort set helt flad.

Kort før første passage af målstregen rammer man efter 97,2 km den afsluttende rundstrækning, hvorfra man fortsætter man frem til stregen. Løbet afsluttes med fire omgange på den 25,0 km lange rundstrækning, der som sagt er blevet ændret to gange i 2015 og 2016, selvom den grundlæggende afvikles på de samme veje.

Rundstrækningen inkluderer de to flade brostensstykker og de to hellingen, der altid har været at finde i finalen af løbet, samt to nye pavéer. Den første udfordring er et let 1-stjernet brostensstykke i Erquennes, inden rytterne rammer den brostensbelagte Cote de la Roquette, der har fået to stjerner. Den kommer med 13,3 km til mål og leder frem den trestjernede pavé Chemin de Wiheries, der gjorde debut i 2016. Derefter vender man tilbage til den oprindelige rundstrækning, hvor stigningen Cote d’Audregnies venter med 6,9 km til stregen. Med 2,6 km igen rammer man den 700 m lange trestjernede brostensstrækning, der stiger svagt og spillede en helt afgørende rolle i at splitte løbet, da den første gang blev anvendt i 2015. Derfra stiger det svagt hele vejen til den velkendte afslutning i Dour. Finalen er ikke teknisk, og der er ingen sving i den sidste kilometer.

Vejret

Alle, der oplevede de seneste to episke udgaver af løbet, vil skæve nervøst til vejrudsigten, og de har ikke megen trøst at hente i meteorologernes forudsigelser. Enhver dansker, der har vovet sig udenfor de sidste par dage, har formentlig forbandet den sibiriske kulde og kraftige blæst, der har lagt landet i et jerngreb, og samme kuldestrømning fra nord har ramt Belgien. Det gjorde åbningsweekenden til en kold fornøjelse, og der venter mere af det samme i Le Samyn.

Igen bliver der ganske vist tale om den flotteste solskinsdag uden en sky på himlen, men temperaturen vil kun akkurat kravle op på frysepunktet allersidst på eftermiddagen. Vigtigst er det, at der som i Danmark vil være en frisk til hård vind fra nordøst, der bringer iskold luft fra Sibirien. Det giver sidemodvind i første del af løbet og sidemedvind i anden halvdel af den indledende fase. På rundstrækningen vil der først være sidemed- og medvindvind og derefter sidevind frem til den toppen af den første stigning. Der vil være modvind på den første trestjernede pavé, hvorefter et kort sidemedvindsstykke leder frem til en længere strækning med modvind, der varer ved helt frem til afslutningen på sidste pavé. Derefter drejer man ind i sidevind på opløbsstrækningen.

Favoritterne

Le Samyn var i mange år kendt som en sprinterløb, men arrangørernes ønske om at gøre løbet hårdere og mere selektivt synes at have båret frugt. Beslutningen om at lægge to svære brostensstykker ind på den afsluttende rundstrækning har betydet, at ingen af de tre seneste udgaver af løbet er end i den traditionelle massespurt. I 2015 lykkedes det Etixx-QuickStep at forhindre en spurtafgørelse ved at splitte feltet på den allersidste pavé, og i de to seneste år betød de episke vejrforhold, at løbet endte som et brutalt udskilningsløb.

De tre seneste udgaver af løbet viser klart, at de dage, hvor løbet med statsgaranti er for sprinterne, definitivt er ovre. De sidste to års meget specielle løb var naturligvis i høj grad bestemt af vejret, men allerede i 2015, hvor alt tydede på en spurt med bare få kilometer til mål, så vi, at det sene brostensstykke kan bruges til at skabe udskilning. Spurtstyrke er stadig en helt afgørende egenskab, hvis man vil høre til blandt favoritterne i dette løb - det var trods alt en mindre gruppe, der spurtede om sejren i 2015 - men en ren sprinter har ikke længere en chance i Le Samyn.

Det store spørgsmål er naturligvis, om 2018-udgaven kommer til at minde mest om den mindre selektive 2015-udgave, hvor den afgørende udskilning først blev etableret i allersidste øjeblik, eller om vi får et brutalt udskilningsløb, som vi så i 2016 og 2017. Det bliver naturligvis i høj grad bestemt af vejret, der modsat de to foregående udgaver ikke byder på regnvejr. Til gengæld vil det være meget koldt og endnu engang ganske blæsende, og dermed synes forudsætningerne for at skabe udskilning at være til stede, men betingelserne er også sådan, at løbet formentlig kan kontrolleres, hvis et stærkt hold har sådanne intentioner.

Læs også

Optakt: 5. etape af Tour of the Alps

Ikke desto mindre vil vi blive overraskede, hvis løbet bliver nemt. For andet år i træk er der kun tre WorldTour-hold til start, og det er tydeligt, at den mere tætpakkede WorldTour-kalender har kostet lidt på styrken af feltet til den belgiske semiklassiker. Hovedparten af feltet er klart svagere, end det var for få år siden, og det betyder vanligvis, at der er lettere at skabe udskilning. Vigtigst er det dog, at løbets stærkeste hold, Quick-Step, totalt har brudt trenden og stiller til start med et superhold, man sjældent har set i dette løb. Det har lidt karakter af at skyde gråspurve med kanoner, at man stiller med alle tre brostenskaptajner, Zdenek Stybar, Niki Terpstra og Philippe Gilbert, men det viser i hvert fald, at man tager løbet seriøst.

Med så stærke kaptajner og et fravær af en topsprinter har Quick-Step én interesse: at gøre løbet knaldhårdt. Heller ikke de øvrige WorldTour-hold, Lotto Soudal og Ag2r, har en topsprinter til start, og derfor vil de have samme interesse. Direct Energie med Thomas Boudat og Wanty med Timothy Dupont vil måske satse mere på en spurtafgørelse, men det er svært at pege på det eller de hold, der skal holde løbet samlet.

Derfor tror vi på et udskilningsløb, hvor feltet allerede splittes i den indledende fase, inden man når rundstrækningen. Herefter vil Quick-Step formentlig angribe igen og igen og gøre alt for, at de stærkeste kan gøre forskellen på bakkerne og pavéerne. Sammen med vinden vil ruten være svær nok til at gøre forskelle, og vi regner med, at der til slut vil blive etableret en lille gruppe, der skal afgøre det, ligesom det var tilfældet sidste år. Her skal man være stærk for at sidde med, men det kræver som regel også lidt held og timing at ramme det rette fremstød, specielt hvis man er på et hold med flere kort, hvor man let kan blive fanget bagude i et taktisk spil.

Med det hold, Quick-Step kommer med, vil det næsten være lidt halvpinligt, hvis de ikke vinder, og derfor er det nærliggende at pege på dem som de oplagte favoritter. Målet må være at skabe en overtalssituation for til sidst at kunne gøre angribe på skift, specielt på brostenene. I princippet kan det være, hvilken som helst af de tre kaptajner, der ender med til sidst at køre væk.

Det er dog efter åbningsweekenden klart, at den mest formstærke rytter er Zdenek Stybar. Tjekken er altid fremragende på denne tid af året, hvor han lader op til sit favoritløb, Strade Bianche. Det er dog ikke tidligere set, at han har været så stærk i åbningsweekenden, som det var tilfældet denne gang, hvor han i Omloop Het Nieuwsblad var eneste mand, der var tæt på at kunne matche Sep Vanmarcke på Muren. Allerede i Algarve var han brølstærk, da han var meget tæt på at vinde kongeetapen, og der er derfor ingen tvivl om, at han er klar. Som gammel crossrytter er han vant til kulden, og der er ikke mange, der er stærkere på pavéer end Stybar, der som bekendt så sent som sidste år blev nr. 2 i Paris-Roubaix. Der vil ikke være mange, der kan følge ham, hvis han går i offensiven i finalen. Samtidig er han ganske hurtig i en spurt, specielt på en bakke som denne, og han har et fremragende hold. Alle forudsætninger er gode, og derfor peger vi på Stybar som vinder.

Niki Terpstra skuffede stort i åbningsweekenden og indrømmede efterfølgende, at han slet ikke havde haft benene. Vi ved imidlertid, at formen er god, for hollænderen kørte helt fabelagtigt i Oman på etaper, der burde have været alt for svære. Det er heller ikke uset for Terpstra at være meget svingende i klassikersæsonen, hvor han den ene dag kan være helt væk for et par dage senere at køre med om sejren i de allerstørste løb. Så sent som for to år siden havde han en skidt åbningsweekend, men endte med at køre alle i sænk i dette løb. Det kan meget vel ske igen, hvis det hele udvikler sig som en hård, selektiv affære. Der er ikke mange, der er stærkere i sidevinden og på brostenene end Terpstra, der dog i forhold til Gilbert og Stybar har den ulempe, at han ikke er specielt hurtig i en spurt.

Holdets tredje kaptajn er Philippe Gilbert, men han er helt sikkert den mest formsvage af de tre. Det har han da også selv indrømmet, og det følger mønsteret fra sidste år, hvor han først forud for de store klassikere fandt sit højeste niveau. I åbningsweekenden var han aldrig i nærheden af de bedste på stigningerne, men endte dog alligevel med at spurte sig til en 5. plads i Omloop, da det blev samlet mod slutningen. Også hans præstation i Murcia vidner om, at formen ikke er helt væk, og i et løb som dette bør han sidde med i finalen. Han er måske ikke så stærk på flade pavéer som sine to holdkammerater, men han er til gengæld ikke bange for at angribe, og er det ham, der får hullet, kan han lige så godt vinde som de to andre. Dertil kommer, at han er den hurtigste i en spurt, og skulle en gruppe derfor komme samlet til mål, vil holdet utvivlsomt satse på ham.

Hvem kan true Quick-Step? Det er svært at pege på oplagte rivaler, men man må formode, at Lotto Soudal kan spille en rolle med Tosh van der Sande . Belgieren er ganske vist ikke skabt til flade brosten og har altid gjort det bedre i de lettere ardennerløb end i de flamske løb. Han er dog ikke dårlig i terræn som dette og har generelt imponeret med sin form i de spanske etapeløb, hvor han har klatret godt. Han har den fordel, at han kan slå de fleste i en spurt på en bakke som denne, og han skal derfor i princippet bare følge med. Det bliver ikke let, men kan han i finalen få hjælp af stærke folk som Lawrence Naesen, Victor Campenaerts og Thomas De Gendt vil de kunne hjælpe med at holde det samlet. Alle tre vil de helt sikkert også køre aggressivt, og specielt Naesen har vist, at han ligesom sin storebror har talent i disse løb. Desværre virker formen ikke til at være i top, og derfor er det måske Campenaerts, der var fremragende på enkeltstarten i Algarve, der med sin motor er holdets bedste joker.

Wanty stiller med stortalentet Tom Devriendt, der sidste efterår fik sit helt store gennembrud med flere flotte præstationer, specielt 3. pladsen bag Jasper De Buyst og ustoppelige Matteo Trentin i et knaldhårdt Binche-Chimay-Binche. I år har han vist god form med stærke angreb i Besseges, men han skuffede ganske meget i Omloop Het Nieuwsblad. I teorien burde et hårdt endagsløb som dette dog være ganske perfekt for ham, ikke mindst fordi han som sprinter kan slå de fleste på stregen.

Læs også

Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

Wanty har også Timothy Dupont, der har fået en drømmestart for sit nye hold. De spurter, han har kørt i Besseges og Algarve, vidner om, at han er på vej tilbage til sit 2016-niveau. I søndags var han også med hjem i Kuurne, men skuffede en anelse i spurten efter en dårlig positionering. Formen fejler imidlertid intet, og han er en stærk sprinterstyrke, der kan klare en del. Med Devriendt, Frederik Backaert og Gauillaume Van Keirsbulck ved sin side kan han have mange holdkammerater, der dybt inde i finalen kan hjælpe med at holde det samlet, hvorefter Dupont bliver svær at slå i en spurt, der passer ham perfekt. Formstærke Backaert bør også spille en rolle i et selektivt løb, men hans manglende spurtstyrke er et problem. Det er sværere at se en ikke specielt imponerende Van Keirsbulck gentage sejren, men sidste år kom hans form også ud af den blå luft.

Danskerne har en ganske god chance for at ride videre på succesbølgen med Lasse Norman Hansen , der burde være skabt til dette løb. Han har før vist sig frem i disse belgiske og hollandske 1.1-løb og er siden da kun blevet stærkere. Han vandt en etape i Herald Sun Tour efter en god gang sidevindskørsel, og han har motoren til at begå sig på pavéerne. Han klatrer fint på små bakker - når man kan hænge på Landa og Chernetckii på en svær stigning i Burgos, er man ikke helt tung - og han er som bekendt meget hurtig på stregen. Både i en spurt og i et hårdt løb bør Norman være med fremme. Holdet har også Adam Blythe, der har spurtet fremragende i år, men for hvem løbet formentlig vil blive en anelse for hårdt.

Direct Energie har i Adrien Petit en decideret Roubaix-specialist, og han plejer at være god i åbningsweekenden. Det var også tilfældet denne gang, hvor han angreb i finalen i Kuurne, mens hans hold ikke var inviteret til Omloop. Han er glimrende på pavéerne og som bekendt en ganske hurtig herre, der elsker at spurte op ad bakke. Hans problem er som for Norman, at han kan blive isoleret i finalen. Holdet har også Damien Gaudin , der i teorien er fremragende på pavéer, men som bestemt ikke synes at have fundet antydningen af form.

Veranda’s Willems stiller med Sean De Bie, der må være yderst motiveret. Han forlod Lotto for at kunne køre sin egen chance, og det vil han kunne i dette løb. Han har vist fremragende form i starten af året, ikke mindst med den imponerende spurtsejr på Mur de Laudun i Besseges. Han er en glimrende afslutter på en bakke som denne og er også ganske slidstærk. Spørgsmålet er, om han er stærk nok, når Quick-Step åbner for gassen.

Quick-Step har en stærk outsider i Florian Senechal, der er et stort brostenstalent og tidligere er blevet nr. 3 i dette løb. Han elsker et hårdt udskilningsløb som dette og er hurtigere på stregen end sine tre kaptajner, hvilket han senest viste med flotte resultater i Almeria og Algarve. Desværre var han syg i søndags, hvor han måtte droppe Kuurne, og han vil derfor formentlig være henvist til en hjælperrolle.

Ag2r stiller med et hold uden en oplagt kaptajn, men har flere stærke kort. Specielt glæder vi os til at se Quentin Jauregui, som imponerede med meget stærk og overbevisende kørsel i Trofeo Laigueglia og med stærkt arbejde for sine kaptajner i Haut-Var. Her burde han kunne søge sin egen chance, og han har i teorien det, der skal til i dette terræn. Holdet har også de stærke brostensspecialister Alexis Gougeard og Stijn Vandenbergh , men det er svært at se, hvordan de to relativt spurtsvage ryttere skal vinde et løb som dette. Så er Julien Duval måske et bedre bud, selvom han mangler at vise sig frem i et hårdt løb som dette.

Det ser ud til, at Dimitri Claeys måske kan genfinde sit fremragende niveau fra 2016-sæsonen, hvor han var brølstærk i disse løb. Han har i hvert fald været ganske overbevisende ved flere lejligheder, men det kneb lidt i åbningsweekenden. Han har før vundet løb som disse og sågar vundet en reduceret massespurt i Tour de Wallonie, hvilket vidner om hans spurtstyrke. Cofidis har også Hugo Hofstetter til en spurt, men løbet er formentlig en anelse for hårdt. Også det unge talent Dorian Godon kan måske spille en rolle.

Efter at have misset stort set hele 2017-sæsonen med en skade er Amaury Capiot tilbage. Han ligner igen den talentfulde sprinter, han var for to år siden, og han er generelt stærk i klassikerterræn. Han sad med de bedste hjem i Omloop og har dermed bekræftet den gode form, han har vist siden starten på sæsonen. Han er stærk i en spurt som denne, men også han skal stadig vise, at han er holdbar på flade pavéer.

Endelig må vi pege på Pim Ligthart , selvom det ikke er med den store overbevisning. Hollænderen var stærk på Mallorca, men blev siden ramt af sygdom. Derfor skuffede han i Oman og Omloop, men på underlig vis lykkedes det ham at spurte sig til en 4. plads i Kuurne. Han melder selv, at formen er i fremgang, og nærmer han sig sit topniveau, burde han kunne spille en rolle, hvis det ikke bliver alt for hårdt. Han er i hvert fald hurtig på stregen. Holdet har også Floris Gerts, der ligeledes er hurtig, men endnu ikke synes at have fundet sin allerbedste form.

Læs også

Optakt: Amstel Gold Race

OPDATERING: Lotto Soudal har mandag eftermiddag føjet Nikolas Maes til startlisten. Efter en solid præstation i Kuurne kunne han ligne deres bedste kort på denne rute.

***** Zdenek Stybar

**** Niki Terpstra, Philippe Gilbert

*** Tosh van der Sande, Tom Devriendt, Lasse Norman Hansen, Adrien Petit, Timothy Dupont

** Nikolas Maes, Sean De Bie, Frederik Backaert, Floriean Senechal, Quentin Jauregui, Dimitri Claeys, Amaury Capiot, Victor Campenaerts, Julein Duval, Lawrence Naesen, Pim Ligthart

* Alex Kirsch, Adam Blythe, Coen Vermeltfoort, Jonas Van Genechten, Stijn Vandenbergh, Hugo Hofstetter, Floris Gerts, Benjamin Declercq. Alexis Gougeard, Kevin Ista, Guillaume Van Keirsbulck, Thomas De Gendt, Dorian Godon, Damien Gaudin, Pierre Barbier, Travis McCabe, Robin Stenuit, Olivier Pardini

Danskerne

Aqua Blue Sport stiller med Lasse Norman Hansen og Casper Pedersen, og her er der særligt grund til at have høje forventninger til den stadigt stærkere Norman, der har fået en imponerende sæsonstart og er som skabt til et hårdt udskilningsløb som dette. Han bør være holdets kaptajn, mens Pedersen primært er med for at lære. Michael Carbel stiller til start for Fortuneo-Samsic, men hvis løbet bliver så hårdt som ventet, kan han næppe være med i finalen.

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Guillaume Van Keirsbulcks sejr fra 2017, Niki Terpstras sejr fra 2016 og Kris Boeckmans’ sejr fra 2015.