Optakt: Paris-Bourges

Løbets rolle og historie

Siden UCI omstrukturerede kalenderen og byttede rundt på rækkefølgen af Il Lombardia og Paris-Tours, har det franske løb været det sidste store løb i Europa. Senere har nogle af de belgiske ryttere som regel været i aktion i Nationale Suitijsprijs, og et par temporyttere har holdt formen oppe frem til Chrono des Nations, men den franske klassiker har været sæsonens sidste store løb. Det har givet løbet en speciel position, og den sene placering på kalenderen har givet mere underholdende cykelløb og flere overraskelser, end man ville se på en tilsvarende flad rute tidligere på året.

Sidste år var forholdene lidt specielle, fordi VM lå som årets allersidste begivenhed, og derfor tjente Paris-Tours snarere som opvarmning til kampen om regnbuetrøjen. I år er det tilbage i sin vante position som det allersidste mål for de topsprintere, der stadig har lidt at skyde med her næsten 9 måneder efter sæsonstarten i Australien. I år afvikles den endda i samme weekend som Il Lombardia, der er skubbet en uge tilbage i kalenderen, og derfor er der lagt op til en forrygende finale, hvor klatrerne udkæmper det sidste slag i Italien om lørdagen, inden sprintere som Nacer Bouhanni, Dylan Groenewegen, Mark Cavendish, André Greipel og Fernando Gaviria brænder det sidste krudt af på Avenue de Grammont i Tours dagen efter.

I gamle dage, hvor Paris-Tours lå søndagen efter VM, var det let at holde gang i benene frem til den franske klassiker. Efter kalenderændringen har det imidlertid i stigende grad været nødvendigt at finde begivenheder til at holde løbsrytmen i gang, og for ryttere, der slet ikke kørte VM, er det naturligvis endnu vigtigere. Betydningen af dette har været endnu større i år, hvor VM-ruterne har været kuperede, og hvor Paris-Tours derfor har været efterårets hovedmål. I år har mange af sprinterne været i Bergen for at slås om regnbuetrøjen, men for folk som Greipel, Bouhanni, Groenewegen og Cavendish har det været løbet i Tours, der har været motivationen.

Læs også

Bora nærmer sig Visma-profil

Til at holde benene i gang har man ofte brugt de mange belgiske endagsløb i september, etapeløbet Circuit Franco-Belge, der nu er reduceret til to endagsløb og tirsdagens Binche-Chimay-Binche. Det er imidlertid torsdagens Paris-Bourges, der af mange betragtes som den virkelige generalprøve forud for søndagens finale. Med en rute, der minder meget om weekendens, og med en placering bare tre dage tidligere, har løbet i Bourges traditionelt været en nøgleindikator for, hvem der er i form forud for den store klassiker. Som et mindre løb er det klart, at man i torsdagens løb aldrig har samme formidable felt, men især for de franske sprintere har det ofte været stedet, hvor man kan pudse selvtilliden af inden efterårets sidste store løb.

Paris-Bourges er måske at betragte som lillebror, men akkurat som storebroren i Tours er det et meget gammelt løb. Det blev første gang afviklet som et amatørløb helt tilbage i 1913, men det fik en omtumlet start. Sandsynligvis som følge af krigen blev anden og tredje udgave først afviklet i henholdsvis 1917 og 1922, og efter fire udgave i træk mellem 1922 og 1926 forsvandt det igen i kalenderen. Det vendte imidlertid tilbage efter Anden Verdenskrig i 1947, og to år senere blev det et professionelt løb. Uheldigvis forsvandt det igen efter 1957-udgaven, men siden 1971 har det med en enkelt undtagelse i 1989 været afviklet hvert eneste år. Det etablerede sig endda som et stort efterårsløb, og Bernard Hinaylt, Joop Zoetemelk, Gilbert Duclos-Lassalle og Phil Anderson var alle på podiet i løbet af 70erne og 80erne. Vinderlisten i 80erne og 90erne inkluderer Stephen Roche, Sean Kelly, Laurent Jalabert og Andrei Tchmil, men som det er tilfældet for Paris-Tours, har det i de senere år tabt lidt af sine status. Ikke desto mindre er det stadig en af mulighederne for sprinterne til at teste formen forud for storebroren i Tours, og topsprintere som André Greipel, Nacer Bouhanni, Arnaud, Demare, John Degenkolb, Giacomo Nizzolo og Sam Bennett har alle været på podiet i de senere år. Fra 1993 til 2008 var løbet også en del af Coupe de France-kalenderen, men det er ikke længere tilfældet.

Sidste år betød den sene placering af VM, at løbet fik et gevaldigt boost, og det tiltrak igen adskillige topnavne efter en lidt svær periode. Uheldigvis har løbet med vores tilbagevenden til normaltilstanden tabt det hele igen, og modsat Paris-Tours, der fortsat tiltrækker et fremragende felt, er løbet desværre denne gang et meget fransk foretagende, også i højere grad end tidligere. Katusha er således det eneste udenlandske WorldTour-hold, der har set løbet som en god test forud for weekenden, og da resten af feltet udgøres af de franske hold, de belgiske prokontinentalhold og en stribe kontinentalhold er der desværre denne gang mere tale om noget, der minder om et middelmådigt Coupe de France-løb end en af sportens ældste klassikere. Blandt favoritterne til søndagens løb er det således kun Nacer Bouhanni, der vil være at finde i feltet torsdag.

Som Paris-Tours afvikles Paris-Bourges i en flad del af Frankrig, og derfor er det en sag for sprinterne. Som i den større klassiker er der imidlertid også i Bourges en overraskende stor tendens til uventede udfald. På denne tid af året er rytterne trætte og løbene derfor mindre kontrollerede. De har gjort det muligt for aggressive ryttere at snyde sprinterne, som Florian Vachon gjorde det i 2012 og Mathew Hayman i 2011. Samtidig kan vinden ofte spille en afgørende rolle, og selvom det er endt i en spurt, har løbet ofte været ganske selektivt.

Sidste år endte den meget stærkt besatte 66. udgave imidlertid i en helt klassisk massespurt, hvor Sam Bennett tog sin anden sejr i træk ved at besejre Alexander Porsev og Rudy Barbier som sine nærmeste konkurrenter. Der bliver imidlertid ikke tale om et hattrick, idet Bennett og Bora-hansgrohe i år skipper løbet. Heller ikke Porsev og Gazprom-Rusvelo er med, og dermed er Barbier, der fører Ag2r an, eneste genganger fra sidste års podium.

Ruten

Som mange andre gamle løb forbinder Paris-Bourges ikke længere de to byer, der udgør dens navn. Nu om dage er distancerne i cykelsport meget kortere end tidligere, og det gør det ofte umuligt at fastholde en rute, der lever op til løbets navn. Derfor er det længe siden, at Paris-Bourges faktisk er startet i Paris, og i dag tager man i stedet udgangspunkt i Gien, hvorfor løbets officielle navn nu er Paris-Gien-Bourges.

Den 67. udgave af løbet vil benytte den nøjagtigt samme 193,7 km lange rute, der også blev benyttet sidste år, og som altså forbinder byerne Gien og Bourges. Fra starten bevæger man sig mod sydøst igennem fladt terræn, inden man slår en lille sløjfe mod vest for at komme frem til byen Vailly-sur-Sauldre. Her kører man en omgang på 33 km lang rundstrækning i området vest for byen, inden man fortsætter rejsen mod Bourges ved at køre mod sydøst frem mod den større by Sancerne. Undervejs skal man over dagens første to mindre stigninger Cote du Jars og Graveron efter hhv. 101,8 og 127,5 km.

Fra Sancerne fortsætter man igen mod vest op over dagens sidste stigning, Dote de la Chapelotte, der kommer med 40,5 km igen. Herefter går det mod sydvest igennem helt fladt terræn frem til Bourges, som rammes med 4 km igen. En lang, lige boulevard leder frem til byens centrum, hvor er venter et par bløde kurver lige inden den røde flamme. Derefter følger et skarpt venstresving og derefter igen to bløde kurver, inden man rammer den 350 m lange opløbsstrækning i den flade finale.

Læs også

Stjerner hylder danskere og nordmænd

Vejret

Som sagt har vinden ofte spillet en helt afgørende rolle i både Paris-Bourges og Paris-Tours. Det bliver imidlertid næppe tilfældet i årets Paris-Bourges, der afvikles på det, der minder om en sommerdag. Torsdag vil byde på en skyfri himmel og temperaturer på behagelige 20 grader, og den lovede regn vil først sætte ind om aftenen. Der vil være en let til jævn vind fra vest, hvilket giver vind fra alle mulige retninger, men primært fra siden på den lange rejse mod Bourges. Specielt vil der være sidemodvind på den sidste strækning frem mod målbyen. Det vil også være tilfældet i finalen, hvor der på de sidste 3 km kun vil være et kort modvindsstykke, inden man drejer ind i sidemedvind på opløbsstrækningen.

Favoritterne

Paris-Bourges har ry for at være et typisk sprinterløb, men som sagt er det ikke altid, at det er helt så enkelt, som ruten antyder. Som i Paris-Tours kan kombinationen af vind, stigninger og træthed gøre løbet meget hårdere end ventet. Finalen er dog fladere end i Tours, og derfor er det stadig vanskeligere at snyde sprinterne, men ikke sjældent har det været et ganske lille felt, der har spurtet om sejren i Bourges.

Den bestemmende faktor er som regel vinden, men det ser ud til at 2017-udgaven bliver en af de lettere. Vejret torsdag bliver fremragende, og selvom det ikke bliver helt stille, vil det næppe være nok til at splitte feltet afgørende. Man skal dog stadig være varsom. Som sagte har udbrydere altid en meget bedre chance sidst på sæsonen, og det har vi set meget ofte i de seneste uger. Mange havde ventet massespurter i GP Beghelli, Tour de Vendee, Binche-Chimay-Binche, Tour de l’Eurometropole, Primus Classic og ikke mindst i GP d’Isbergues, der både hvad felt og rute angår, er det løb, der kommer Paris-Bourges nærmest. I ingen af tilfældene lykkedes det imidlertid at skabe samling.

I de to franske løb er forklaringen, at alle kiggede på Nacer Bouhannis Cofidis-mandskab, der var ude af stand til at kontrollere løbene. I år har felterne i de to franske begivenheder været alt andet end skræmmende, og det har betydet, at Bouhanni har været storfavorit. Dermed har der pludselig været meget stor interesse i at snyde den store stjerne, og det er alts mange gange lykkedes.

Trods det gode vejr kan man ikke helt udelukke, at vi vil se en gentagelse i torsdagens løb. Der er dog ting, der har forandret sig, og som gør, at vi tror mest på en massespurt. Først og fremmest har Dan McLay netop fået en stor sejr i Tour de l’Eurometropole, og det vil formentlig anspore Fortuneo til at have en anderledes strategi end tidligere. Samtidig er Marc Sarreau tilbage for FDJ efter det uventede fravær i søndagens løb i Vendee, og efter det fremragende efterår må man formode, at holdet tror meget på sprintertalentet. Det er her værd at bemærke, at sportsdirektør Yvon Madiot efter fiaskoen i Isbergues indrømmede, at han havde gamblet alt for meget ved at vente med at sende holdet frem for at føre i et håb om at kunne trætte Bouhannis tog inden finalen. Han lagde ikke skjul på sin frustration over fejlen, og den vil helt sikkert sidde i hans baghoved søndag. Derfor forventer vi, at FDJ denne gang vil tage langt større ansvar. Det samme vil måske også Direct Energie med en velkørende Thomas Boudat samt Veranda’s Willems med Timothy Dupont, og derfor burde der være rigelig muskelkraft til at samle feltet til den klassiske spurt i målbyen. Vi er dog forsigtige. På denne tid af året vil vi ikke udelukke endnu en overraskelse.

Selve spurten er ganske enkel. Der er for det meste kun bløde kurver, og den eneste reelle udfordring er det sidste skarpe sving på den sidste kilometer. Her vil det være vigtigt at være langt fremme, og det er derfor af væsentlig betydning at være bakket op af et stærkt tog.

Alt dette peger på, at Nacer Bouhanni er manden, der skal slås. Uventede udviklinger har betydet, at den franske stjerne missede sejrene i både Vendee og Isbergues, men formen kan der ikke stilles spørgsmålstegn ved. Det var svært at komme sig over det grimme styrt i Yorkshire, men efter Touren har Bouhanni nærmet sig fordums styrke. Han kørte lige op med meget formstærke Viviani i Tour du Poitou-Charentes, vandt suverænt det hårde GP de Fourmies og var klart den stærkeste i den eneste spurt, han nåede at køre i Danmark. Senest bekræftede han formen ved i Vendee helt uventet at gå i angreb, og han var meget tæt på at tage karrierens første solosejr.

En sådan strategi vil han ikke forfølge her, hvor det hele handler om spurten. Her er han på papiret den klart hurtigste og samtidig bakket op af et fremragende tog, der sammen med FDJ er det bedste i løbet. Han har begge sine to lead-out men Geoffrey Soupe og formstærke Christophe Laporte til sin rådighed. Selvom de skulle blive overrumplet af FDJ i finalen, vil de være i stand til at positionere Bouhanni fint. Herfra vil farten og accelerationen afgøre resten, og da han burde være den i særklasse hurtigste, er Bouhanni vores favorit til sejren.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Hans værste rival må være Marc Sarreau. Det unge franske talent har virkelig grebet den chance, der opstod som følge af Arnaud Demares tidlige ferie, og han har endelig etableret sig som den klare nummer 2 i FDJs sprinterhierarki. Det store gennembrud kom i Poitou-Charentes, hvor han slog den ellers i det løb dominerende Elia Viviani på den hårde sidste etape, der sluttede på en stigning. I Fourmies viste han, at han også kan tage kampen op mod Bouhanni, da han spurtede sig til andenpladsen bag den franske stjerne. Vigtigst er det, at han som den eneste har et tog, der kan matche Bouhanni. Kevin Reza, Daniel Hoelgaard, Lorrenzo Manzin og ikke mindst Jacopo Guarnieri er så gode, at de måske endda kan overgå Cofidis. Lykkes det, er der ingen grund til, at Sarreau ikke kan sejre.

Ag2r er ikke kendt som et sprinterhold, men man har med erhvervelsen af Rudy Barbier forsøgt at styrke sig på denne front. Det er ikke gået specielt godt for den ellers hurtige franskmand i den første del af sæsonen, men nu har han endelig fundet benene. Tredjepladsen i det ekstremt stærkt besatte BinckBank Tour var første varsel, og siden da har han igen været sit vanlige konsistente selv. For et par uger siden var han uheldig at være involveret i et par styrt, men nu er han kommet sig, hvilket han specielt viste i GP d’Isbergues, hvor han slog selveste Cavendish og Bouhanni i feltets spurt. Senest blev han nummer 4 i Omloop Eurometropole. Han er god til at positionerne sig, er i god form og har et godt hold, og derfor burde Barbier være med helt fremme.

Det har været en temmelig blandet sæson for Thomas Boudat, der både har haft perioder med god form og perioder med store skuffelser. Touren blev ikke til det store, men nu synes han at være måske bedre end tidligere. Med to top 5-placeringer så han godt ud i Danmark, og for nylig vandt han det franske endagsløb Paris-Chauny - endda ved at køre offensivt og ikke vente på en spurt. Han viste også aggressiv kørsel i Vendee og havde trods den store kraftudladning stadig overskud til at sikre sig en plads i top 5. Han har vist, at hans topfart rækker langt i dette selskab, mens problem er hans dårlige positioneringsevne. Kan han overkomme den udfordring, er han en af de få, der kan true Bouhanni.

Efter sin mareridtssæson forlader Timothy Dupont Veranda’s Willems til fordel for Wanty, men han håber at slutte godt af for det hold, der gav ham gennembruddet. Der var i juli og august tegn på, at han endelig var tilbage i form, men desværre har han ikke kunnet følge op på de gode tendenser. Tværtimod har han i september igen kørt relativt dårlige spurter, hvor han slet ikke har kunnet positionere sig på samme fabelagtige måde som sidste år. Tidligere viste han dog, at farten stadig gemmer sig et sted, og derfor er han en af de ryttere, der har potentiale til et absolut topresultat.

Løbets mest formstærke rytter må være Andrea Pasqualon, der er et slående eksempel på, hvor meget stærkere man bliver af at gennemføre en grand tour. Efter Touren har han været helt forrygende, først i Tour of Britain, hvor han i meget stærkt selskab sluttede i top 10 på næsten alle etaper, og siden i de italienske efterårsløb. Højdepunktet kom, da han besejrede selveste Colbrelli og tog sin første sejr for Wanty i Coppa Sabatini. Siden har han fortsat den gode form, senest ved offensiv kørsel i går i Binche-Chimay-Binche. Desværre er dette løb formentlig for let for italieneren, der ikke er ren sprinter. Holdet kan også give en chance til Tom Devriendt, der efter tredjepladser i både Omloop Eurometropole og Binche står på tærsklen til et stort gennembrud.

Veranclassic er til start med to kandidater i Justin Jules og Roy Jans. Normalt er Jans øverst i hierarkiet, men intet har fungeret for belgieren i år, selvom han plejer at være stærk mod slutningen af sæsonen. Selvom han som Pasqualon er en mere alsidig type, er det derfor nok den formstærke Jules, der er bedste kort, ikke mindst fordi han er glad for sene sving og viste god form med andenpladsen i Vendee, hvor han vandt feltets spurt.

Katusha har sendt Alexander Kristoff på ferie, og det betyder, at man møder op med tre sprintere, der alle håber at få deres chance. Normalt vil man satse på Baptiste Planckaert, der blev købt ind som holdets andensprinter, men han har haft en svær sæson og har trods god form på det seneste slet ikke haft fordums hurtighed. Derfor er bedste kort måske Rick Zabel, der i år har været stærkere end tidligere og er ivrig efter at få sin egen chance. Det kan heller ikke udelukkes, at man satser på Michael Mørkøv , der i Vallonien viste, at han også selv kan spurte, men danskeren er som regel bedst i en rolle som lead-out man.

Blandt sprinterne fra kontinentalholdene er der specielt grund til at fremhæve Jeremy Lecroq, der flere gange har vist potentialet i spurter på dette niveau, senest med tiendepladsen i Omloop Eurometropole. Også David Menut og Damien Touze har stabilt været i top 10 i de sprintervenlige franske løb, men specielt Touze skal nok bruge et hårdere løb. Endelig bliver det også spændende at se, hvad unge Emils Liepins kan i en spurt som denne.

Derudover kan man vente sig, at Maxime Daniel, Armindo Fonseca, Bryan Alaphilippe, Romain Feillu, Jeremy Leveau, Fabian Lienhard og Nocola Toffali vil forsøge, men de vinder næppe.

Læs også

Evenepoel har Tour-forberedelsen på plads

Skal man pege på ryttere, der måske kan følge op på trenden med at snyde sprinterne, er det værd især at fremhæve Oliver Naesen, Benoit Cosnefroy, Viacheslav Kuznetsov, Romain Combaud, Romain Cardis, Flrian Vachon, Anthony Delaplace, Laurent Pichon, Guillaume Van Keirsbulck, Frederik Backaert, Benjamin Thomas, Fabian Lienhard og Maxime Vantomme.

***** Nacer Bouhanni

**** Marc Sarreau, Rudy Barbier

*** Thomas Boudat, Timothy Dupont, Andrea Pasqualon, Justin Jules

** Tom Devriendt, Rick Zabel, Baptiste Planckaert, Roy Jans, Jeremy Lecroq, David Menut

* Damien Touze, Michael Mørkøv, Emils Liepins, Maxime Daniel, Oliver Naesen, Benoit Cosnefroy, Viacheslav Kuznetsov, Anthony Delaplace, Laurent Pichon, Frederik Backaert, Benjamin Thomas

Danskerne

Michael Mørkøv skal sammen med Baptiste Planckaert og Rick Zabel finde ud af, hvordan de fordeler sprinterrollerne på Katusha. Asbjørn Kragh Andersen er til start for Delko, hvor han formentlig arbejder for Emils Liepins eller Yannick Martinez i en spurt.

Sidste års løb

Du kan gense Bennetts knebne spurtsejr over Porsev her.