Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: Paris-Camembert

Optakt: Paris-Camembert

10. april 2017 19:00Foto: Sirotti

Efter flere uger på de flamske og franske brosten er det tid til at rette fokus mod stigningerne og de kuperede klassikere, der indledes med onsdagens Brabantse Pijl. Inden de store løb i Belgien og Holland varmer nogle af de bedste franske kandidater til sejren i de store endagesløb imidlertid op og tester formen, når de giver sig i kast med det traditionsrige løb Paris-Camembert, hvis kuperede rute gør det til den perfekte forberedelse til det, der venter i de kommende uger.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Løbets rolle og historie

April måned er kendt som årets vigtigste for de store endagesryttere. Først kæmper de tunge drenge om sejren i de store brostensløb, inden det lette kavaleri bringes ind forud for Ardennerklassikerne. Sideløbende med de store internationale begivenheder er samme periode imidlertid også den vigtigste for de franske ryttere, der i disse uger oplever den klart travleste periode i deres meget prestigefulde Coupe de France-løbsserie.

 

Coupe de France-løbene er i sig selv store mål for alle de franske hold, men de fungerer samtidig som perfekt forberedelse for de af franskmændene, der også har ambitioner i de større løb på den internationale kalender. Det er måske allermest tydeligt i et af de ældste løb på den franske kalender, Paris-Camembert, der denne tirsdag genoptager den travle kalender efter forrige uges Route Adelié Vitré og La Roue Tourangelle, og som er det første af fire løb, der afvikles på mindre end en uge. Således vil rytterne være tilbage i sadlen allerede i torsdagens sprinterklassiker GP de Denain, mens klassikerspecialisterne igen kommer i spil i lørdagens Tour du Finistere, inden det hele afrundes mandag, hvor Tro-Bro Leon afvikles på de berømte grusveje i Bretagne.

 

Mange af løbene i Coupe de France er relativt nye, men det gælder ikke Paris-Camembert. Det blev afviklet første gang helt tilbage i 1934 under navnet Paris-Vimoutiers og fik sit nuværende navn i 1943. Som mange andre løb med en lang historie forbinder det ikke længere de to byer, der udgør dets navn, og det har i et par faktisk slutter i Vimoutiers, der var en del af det oprindelige navn. I år forbinder det imidlertid Pont-Audemer og Livarot, og navnet er således meget misvisende.

 

Læs også
Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

 

Trods dets flotte historie har løbet altid været domineret af franskmænd. I 1990erne syntes det kortvarigt at etablere sig som et stort international løb, og der var adskillige udenlandske vinder i det årti. Siden da har det imidlertid tabt lidt af sin prestige, og som de fleste andre Coupe de France-løb tiltrækker det ikke længere udenlandske WorldTour-hold.

 

I de senere år har Paris-Camembert været afviklet tirsdagen inden Amstel Gold Race, og dets kuperede terræn har gjort det til det perfekte forberedelsesløb til Ardennerne. Det var eksempelvis det, Alejandro Valverde brugte det til, da han vandt det i 2008. I 2014 og 2015 blev det imidlertid afviklet samme søndag som Flandern Rundt for at skabe mere synergi med Route Adelié Vitré. De to løb gav sammen to kuperede udfordringer på tre dage, men det mistede sin rolle som klassikerforberelse. I år er det derfor tilbage på sin oprindelige plads som et 1.1-løb på den franske kalender, mens sprinterløbet La Roue Tourangelle har overtaget den tidligere dato. Det har dog ikke længere samme internationale appel som tidligere, og faktisk har der ikke været en udlænding på podiet siden 2009.

 

Løbet afvikles på en kuperet rute, der giver mulighed for adskillige mulige udfald, og som gør det til perfekt opvarmning til Amstel Gold Race. For det meste er det blevet vundet fra udbrud, men det er også blevet afgjort i reducerede massespurter, eksempelvis i 2014, hvor Bryan Coquard vandt. Sidste år lykkedes det akkurat Cyril Gautier og Anthony Delaplace at holde feltet bag sig, og det blev førstnævnte, der i en spurt sikrede sig sin første sejr for Ag2r, inden Romain Feillu vandt spurten om tredjepladsen. Gautier vender tilbage for at forsvare sin sejr, og er igen oppe imod en formstærk Delaplace, mens også Feillu håber igen at køre på podiet trods en svær start på sæsonen. Hvis du ikke kan få spænding nok, så prøv at sætte picks på Fanpicks.dk eller sæt penge på Allslotcasino.com.

 

Ruten

Som sagt forbinder løbet ikke længere Paris og Camembert, og i stedet har det i de senere år sluttet i Vimoutiers, der var målby for det første løb i 1934. I år har man imidlertid valgt at ændre løbets format ved at flytte målet til Livarot, mens starten bibeholdes i Pont-Audemer. Det giver anledning til en helt ny rute og dermed større usikkerhed om, hvad vi kan forvente.

 

Den nye rute er i alt 200 km lang og indledes med en omgang på en flad 22,5 km lang rundstrækning i området sydvest startbyen. Herefter sætter man kursen mod sydøst og siden sydvest for ad flade veje at bevæge sig til det kuperede terræn, der har udgjort finalen i de senere år. Her passerer man efter 95 km dagens første stigning, kategori 3-stigningen Cot Canapville, inden man passerer igennem den gamle målby Vimoutiers, og i den næste fase af løbet krøller man sig rundt på de mange stigninger i området.

 

Først kører man en omgang på en rundstrækning omkring Vimoutiers, der inkludererkategori 2-stigningen, med 90,5 km igen, inden man via kategori 1-stigningen Cote du Moulin Neuf (75 km til mål) når frem til Camembert. Herfra kører man videre mod vest for via kategori 1-stigningen Mur des Champeaux (71 km) at nå frem til byen Crouttes. Her kører man en omgang på en rundstrækning, der inkluderer kategori 1-stigningen Cavee de Croutees (61,5 km til mål), inden man via endnu en passage af samme stigning med 50,5 km igen kører mod nord. Her bliver det imidlertid betydeligt fladere, og den følgende del er ganske nem, indtil man første gang krydser målstregen efter 174,5 km.

 

Løbet afslutter nu med omgange på to forskellige rundstrækninger, der begge inkluderer den ikke-kategoriserede stigning Cote del’Angleterre (2,5 km, 4%). Den første af disse er 17,5 km, og stigningen passeres første gang med 23 km igen, inden det igen flader ud. Den sidste rundstrækning er kun 8 km lang, og her nås toppen af stigning med bare 5,5 km tilbage. Her efterfølges af en 1 km lang nedkørsel, mens de sidste 4 km er stort set flade. Finalen er uden tekniske udfordringer.

 

 

 

Læs også
Kron reagerer på vildt Fléche Wallonne og ser frem mod Liége

 

 

Vejret

Det flotte vejr, der har præget de sidste mange løb, fortsætter ikke helt frem til tirsdag, der bliver ganske overskyet. Det holder imidlertid tørt med en temperatur på 15 grader, og der vil kun være en let vind fra nord. Det giver sidemedvind på det indledende flade stykke, primært sidevind i den kuperede zone og modvind på vejen til Livarot. På de to rundstrækninger vil der primært være medvind på første del og modvind på det flade stykke frem mod mål.

 

Favoritterne

Rutens karakter og den aggression og mangel på kontrol, der altid præger Coupe de France-løbene, har gjort Paris-Camembert til en meget uforudsigelig affære. Oftest er det et stærkt udbrud, der har afgjort løbet, og selvom ruten er hård, kræver det altid en vis portion held at vinde i et sådant scenarium. Selv de største favoritter kan mistime deres angreb, og det er meget let at blive låst i en taktisk situation. På den anden side er løbet også blevet afgjort i en reduceret massespurt, og det har givet muligheder for de mest klatrestærke af de hurtige folk.

 

I år har løbet fået et helt nyt lag af uforudsigelighed i kraft af den nye rute, der skaber en usikkerhed om, hvad vi kan forvente. Det er dog klart, at stigningerne nu kommer betydeligt længere fra mål, og den kuperede zone vil næppe gøre nogen større forskel. Det vil vejret heller ikke, og det vil derfor være rundstrækningen, der skal afgøre løbet. Overordnet set betyder det, at løbet er nemmere end tidligere, og sprinterne har umiddelbart bedre muligheder for at hænge på.

 

Det betyder imidlertid ikke, at løbet ender i en reduceret massespurt. Cote de l’Angleterre er ganske vist i sig selv ikke nogen svær stigning, men den kommer så tæt på mål, at det er muligt for de bedste puncheurs at køre væk og herefter afgøre løbet, enten i en mindre gruppe eller ved at en rytter kommer alene til mål. Der kan imidlertid også sagtens ske samling, hvormed løbet skal afgøres i en reduceret massespurt.

 

I år er Bryan Coquard ikke til start, men det er til gengæld Nacer Bouhanni. Cofidis vil gøre alt for at få samlet det til en spurt, men tilstedeværelsen af sprinterstjernen betyder også, at stort set alle øvrige hold il forsøge at gøre det hårdt. Det gælder specielt FDJ med Arthur Vichot, Direct Energie med Lilian Calmejane og det meget brede Fortuneo-mandskab, der har adskillige gode vinderbud. Samtidig har Cofidis ikke det bedste hold til at kontrollere løbet, og det bliver ikke nemt at holde det samlet.

 

Bouhanni viste storform på stigningerne i Catalonien, og vi er ikke i tvivl om, at han kan følge med feltet i finalen. Der er imidlertid garanti for angreb på den sidste stigning, hvor specielt Vichot og Calmejane må formodes at gøre et forsøg. Meget vil afhænge af, om de får hjælperyttere med, der kan holde den gående frem til en spurt, specielt fordi forskellene vil være små. Vi er imidlertid ikke imponerende over det Cofidis-hold, der er til start, og da vi samtidig tror, at Vichot i finalen vil have unge David Gaudu hos sig, hvis en lille gruppe kører væk, tror vi på, at en lille gruppe af puncheurs kan forhindre en massespurt og skal spurte om sejren.

 

Der er ingen tvivl om, at Vichot og Calmejane er de bedste klatrere, men vi tror, at de bliver snydt af Samuel Dumoulin . Franskmanden satser i år alt på at genvinde Coupe de France, men han har fået en katastrofal start. Formen har slet ikke været i top, men han har ikke været dårligt kørende. Normalt er han meget stærk på en stigning som den, der venter her, og vi vil blive overraskede, hvis de bedre klatrere kan sætte en mand, der sidste år kørte i top 5 på den meget svære stigning ved EM. Han har ikke noget hold til at støtte sig, men hvis Gaudu holder den gørende for Vichot, burde han have gode muligheder for at spurte med om sejren. Han er hurtigere end alle øvrige puncheurs i dette løb og bør kunne vinde i en lille gruppe. Samtidig har han gode chancer i en reduceret massespurt, hvis Bouhanni falder fra, og derfor tror vi på sejr til Dumoulin.

 

Et andet godt vinderbud er den genfødte Arthur Vichot, der har været ustoppelig siden februar. Den franske mester holdt en kort pause i marts, men viste allerede god form igen i Catalonien, hvor han to gange var tæt på en etapesejr. Senest blev han nummer to samlet i Circuit Cycliste Sarthe, og han er derfor i fremragende kondition. Han vil være en af de allerbedste på den sidste stigning og vil helt sikker være med, hvis en lille gruppe skal spurte om det. Kan han komme af med Dumoulin, vil han med stor sandsynlighed være hurtigste mand.

 

Læs også
Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

 

Bliver det afgjort i en reduceret massespurt, er det vanskeligt ikke at pege på Nacer Bouhanni som den store favorit. Den franske sprinter overlevede en meget hårdere stigning, da han vandt en etape i Catalonien, og han burde derfor ikke have problemer med at sidde med i finalen. Straks sværere bliver det at holde det samlet til en spurt, men skulle det lykkes, bør der ikke være nogen, der kommer bare tæt på at slå Cofidis-stjernen.

 

Laurent Pichon har haft en helt fantastisk sæson, hvor han på ganske få uger i marts tog de tre største sejre i karrieren i marts. Desværre blev han syg i Sarthe, og det er derfor usikkert, hvor meget det har kostet på hans form. På papiret er dette imidlertid et helt perfekt løb for ham, da han bør være en af de bedste klatrere, og samtidig har en reel chance for at slå en mand som Vichot i en spurt.

 

Løbets bedste klatrer er formentlig Lilian Calmejane, der med hele tre etapeløbssejre på to måneder har haft et helt fantastisk niveau i år. Der er ingen tvivl om, at den formstærke franskmand vil gøre alt for at gøre løbet så hårdt som muligt, og han vil helt sikkert angribe på de sidste rundstrækninger. Desværre tror vi ikke på, at den er hård nok til, at han kan komme af med Vichot, der normalt er hurtigere på stregen. Calmejane viste dog i Coppi e Bartali, at han kan vinde en spurt i en mindre gruppe, og han er derfor ikke uden chancer. Samtidig er det ham, der har de bedste muligheder for at køre alene hjem.

 

På papiret er løbet skræddersyet til Romain Hardy, der er en af de bedste på korte stigninger og samtidig er meget hurtig i en spurt. Faktisk kan han begå sig i både en reduceret massespurt og i en spurt i en mindre gruppe, hvor han sagtens kan udfordre en mand som Vichot. Desværre viste han ikke storform i Sarthe, og vi er i tvivl, om han er stærk nok til at sidde med de bedste klatrere.

 

Auber stiller til start med Romain Feillu, der sidste år kørte på podiet, men den franske sprinter har haft en rædselssæson. Ganske vist var der fremgang i La Roue Tourangelle, men vi tror ikke, at formen er god nok til at vinde på så hård en rute. Til gengæld har holdet Anthony Maldonado og Damien Touze, der i Drome Classic viste, at kan overleve endog endnu hårdere stigninger. Det er ikke umuligt, at de kan køre med i en lille gruppe, hvilket vil gøre dem til meget vanskelige folk at slå på stregen.

 

Den sidste stigning vil formentlig være for hård for Andrea Palini og Matteo Malucelli, og derfor er manden med de største chancer for at slå Bouhanni i en reduceret massespurt Yannis Yssaad. Franskmanden har vist en imponerende holdbarhed, specielt i Route Adelié Vitré. Samtidig har han dokumenteret, at han er en af de bedste franske sprintere, og han blev således nummer 2 i feltet spurt i det hårde franske løb. Derfor vil han være et godt bud på en vinder af en spurt, hvis Bouhanni af forskellige årsager er væk. Det samme vil Clement Venturini, der som udgangspunkt skal være lead-out man for Bouhanni, men kan få chancen, hvis det bliver for hårdt for kaptajnen.

 

Androni har det unge talent Andrea Vendrame, der har gjort det godt i sine første løb. Han klatrer fint og er hurtig på stregen. Vi vil ikke udelukke, at han kan følge de bedste klatrere på en relativt let stigning som denne, og så er han bestemt ikke uden chancer i en spurt. Bliver det en reduceret massespurt, vil holdet satse på Marco Benfatto, der er mere holdbar end Malucelli og Palini.

 

Endelig vil vi pege på det stærke Fortuneo-mandskab, der har så mange kort, at de vil køre aggressivt i finalen. Det kan give formstærke folk som Florian Vachon, Arnold Jeannesson og Anthony Delaplace mulighed for at løbe med sejren.

 

***** Samuel Dumoulin

**** Arthur Vichot, Nacer Bouhanni

*** Laurent Pichon, Lilian Calmejane, Romain Hardy

** Yannis Yssaad, Anthony Maldonado, Damien Touze, Yannis Yssaad, Andrea Vendrame, Florian Vachon, Arnold Jeannesson

* Anthony Delaplace, Nicolas Edet, Quentin Pacher, Julien Loubet, Garikoitz Bravo, Thomas Voeckler, Romain Combaud, Krister Hagen, Lorenzo Manzin, Kevin Reza, Romain Feillu, Clement Venturini, David Gaudu, Marco Benfatto, Julien El Fares, Guillaume Martin, Axel Domont, Matteo Malucelli

 

Danskerne

Der er desværre ikke dansk deltagelse i årets løb.

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?