Optakt: Paris-Chauny

Løbets rolle og historie

Tiden mellem afslutningen på Tour de Suisse og starten på Tour de France har som regel stort set udelukkende været helliget de nationale mesterskaber, og derfor er der i slutningen af juni meget få løb på programmet. I år betyder den usædvanligt sene Tour-start imidlertid, at der er en ekstra uge mellem de to begivenheder, og derfor er kampen om de nationale trikoter spredt ud over to uger.

Det har givet lidt ekstra plads i kalenderen, og det er blevet udnyttet af arrangørerne bag det lille franske endagsløb, Paris-Chauny. Hidtil har det levet en ret anonym tilværelse som et 1.2-løb med deltagelse af de mindre franske hold, men fra i år har det fået opgraderet sin status, så det nu rangerer som 1.1-løb i det internationale hierarki. Det betyder, at man for første gang kan invitere WorldTour-hold, og den satsning har givet pote med det samme.

Franskmændene er nemlig blandt de lande, der først holder deres nationale mesterskaber i den sidste weekend inden Tour-starten, og det betyder, at Paris-Chauny med en kalenderplacering alle denne søndag nu fungerer som den perfekt generalprøve til kampen om en af sportens mest eftertragtede trøjer. Da den relativt flade rute samtidig giver mindelser om det, der venter næste søndag, er det helt oplagt for mange af rytterne at afbryde en ellers to uger lang pause med en god sidste test inden det helt store slag.

Læs også

Verdensmesteren dropper Tour de France

Derfor har den opgraderede version af løbet fået en positiv modtagelse, og begge de to franske WorldTour-hold vil sammen med en stribe prokontinentalhold være at finde i feltet, når det går løs denne søndag. Samtidig har man kunnet tiltrække flere af landets bedste sprintere, og selvom man helt sikkert havde håbet også at kunne præsentere Arnaud Demare og Bryan Coquard i feltet, kan man ikke være utilfredse med at have en formstærk Nacer Bouhanni til start som løbets helt store trækplaster.

Der er dermed tale om en form for genfødsel af et ældgammelt løb. Løbet blev nemlig første gang afviklet helt tilbage i 1922, men det var først i 2015, at det blev en del af UCI-kalenderen. Siden er det blevet til sejre til Maxime Vantomme, Dieter Bouvry og Thomas Boudat, og nu står man altså foran endnu en opgradering, der er kulminationen på udviklingen i en snart 100 år lang historie.

Som mange andre gamle løb med en historisk start i Paris indledes Paris-Chauny ikke længere i hovedstaden. I stedet finder det sted i det relativt flade område nordøst for millionbyen, og derfor har det altid været en lækkerbisken for sprinterne. Ganske vist er der et par mindre bakker i den indledende fase, men historien viser, at Paris-Chauny er et løb for de hurtige folk.

Det var også tilfældet sidste år, hvor Thomas Boudat sejrede i en reduceret massespurt foran Gregory Habeaux og Anthony Turgis efter et overraskende hårdt løb. Direct Energie-sprinteren vender tilbage for at forsvare titlen, men er denne gang ikke oppe imod Habeaux, der har indstillet karrieren, mens Turgis må ventes at skulle arbejde for Bouhanni.

Ruten

Som sagt finder løbet sted i det flade område nordøst for Paris, hvilket også er tilfældet i år. Den historiske start i Paris er for længst droppet, og i stedet for at rejse gennem fladt terræn fra hovedstaden består første del af løbet af, at man krøller sig rundt for at ramme alle de bakker, området kan frembringe. Den sidste del af løbet er imidlertid stort set helt flad, og derfor er løbet delt i to meget forskellige dele.

I alt skal der tilbaglægges 196,65 km mellem Margny-Les-Compiegne og Chauny. Fra starten kører man mod øst og nordøst op over de små stigninger Cote de Berneuil (1,7 km, 4,4%) og Cote de Nampcel (1 km, 1,65), der kommer efter hhv. km og km. Det bringer feltet frem til det kuperede område sydøst for Chauny, og i den følgende del af løbet krøller man sig rundt i terrænet og skal derfor op over et hav af stigninger. Det gælder Cote de la Montagne de Buin (1,4 km, 4,6%) efter 57,2 km, Cote de Barisis-Martinal Gayant (2,1 km, 4,0%) efter 63,7 km, Cote de Fresnes-sous-Coucy (1 km, 4,0%) efter 67,7 km, Cote de Coucy-le-Chateau (1 km, 4,3%) efter 76,7 km, Cote de Premontre (1 km, 5,6%) efter 90,7 km, Cote du Carrefour du Poteau de Septvaux (1,8 km, 3,6%) efter 95,1 km og til slut Cote de Saint-Gobair (1,2 km, 5,8%) efter 110,1 km.

Fra toppen af den sidste stigning resterer stadig 88,55 km. Herfra kører man gennem fladt terræn mod vest og nordvest frem til Chauny. Herefter venter en omgang på en rundstrækning i området nord for byen, hvor den lille Cote de Guivry (1,3 km, 5,8%) venter med 41,85 km igen. Efter første passage af målstregen efter i alt 170,0 km afsluttes løbet med tre omgange på en helt flad 9,55 km lang rundstrækning. Der er tale om en teknisk sag med et hav af sving, det sidste bare 400 m fra stregen.

Løbet byder på i alt 1747 højdemeter.

Læs også

Optakt: 1. etape af Tour de Romandie

Vejret

Søndag bliver en flot sommerdag med kun ganske få skyer og en temperatur på 22 grader. Der vil være en let til jævn vind fra nord, hvilket primært giver mod- og sidemodvind i den indledende del, hvis man ser bort fra den fase, hvor man krøller sig rundt på stigningerne. På den meget tekniske rundstrækning vil vinden komme fra et hav af forskelle retninger ind mellem de mange sving.

Favoritterne

Paris-Chauny er bestemt ikke et fladt løb, og den første del indeholder ganske mange højdemeter. Sidste år var det da også en ganske lille gruppe, der endte med at spurte om sejren, og det viser, at det ikke er en given ting, at sprinterne kommer til fadet.

I år peger meget imidlertid på en massespurt. Vejret vil være godt, og det stærkere felt betyder, at der skal mere til for at skabe splittelse. Samtidig kommer de fleste hold med en sprinter, der er ivrig efter at etste benene frem mod de franske mesterskaber. Særligt må det forventes, at Cofidis med Nacer Bouhanni, FDJ med Marc Sarreau og Direct Energie med Thomas Boudat vil forsøge at kontrollere løbet.

Det betyder ikke, at der ikke vil blive kørt aggressivt. Særligt Wanty med den meget holdbare sprintere Andrea Pasqualon vil have en interesse i at lægge pres på undervejs. Det vil kunne trætte feltet ganske betydeligt, men stigningerne kommer alt for tidligt til at kunne bruges til angreb. Derfor tyder alt på, at løbet skal afgøres i en massespurt. Her er det værd at notere sig, at finalen er ekstremt teknisk, og at positionering derfor er altafgørende.

Det får os til at pege på Nacer Bouhanni som vores favorit. Den franske stjerne er tilbage i form, hvilket han viste med sejren på 1. etape i Route l’Occitanie, hvor han trods intern modvind på holdet slog til en ganske hård spurt på en bakke efter egentlig at skulle have kørt for Christophe Laporte. Senere imponerede han stort med fantastisk arbejde for Navarro på kongeetapen, og han synes at nærme sig sit gamle niveau. Et kuperet løb som dette passer ham perfekt, og han er på papiret feltets hurtigste mand. Han elsker tekniske finaler og har med Hugo Hofstetter, Julien Simon og Geoffrey Soupe det bedste tog. Alt peger derfor på endnu en sejr til Bouhanni, der derfor er vores klare favorit.

Marc Sarreau har ved flere lejligheder udfordret Bouhanni. Han blev nr. 2 bag Cofidis-stjernen i GP Fourmies sidste efterår og slog ham i Dunkerque tidligere i år. Han har vist, at han har farten til at true de bedste franskmænd, men det kniber til gengæld lidt med positioneringen. Her har han imidlertid et meget stærkt tog med Benjamin Thomas, Mickael Delage og Ramon Sinkeldam, og det giver ham en chance, selvom den tekniske finale ikke passer ham. Lykkes det ham at finde en god position, og er han kommeyt sig over den sygdom, der tvang ham ud af Route l’Occitanie, har han farten til at slå Bouhanni.

Ag2r stiller med flere gode kandidater og skal finde ud af, om de kører for Clement Venturini eller Rudy Barbier. Barbier er måske den hurtigste i en klassisk spurt og har vist god form med en 3. plads på sidste etape i Mayenne, hvor Bouhanni sejrede. Til gengæld slog Venturini Bouhanni på 2. etape i Route l’Occintanie, men her drog han fordel af en knaldhård finale med en sen bakke. Barbier er den hurtigste, men Venturini er bedst til positionering i en teknisk finale, og beslutningen om, hvem der køres for tages formentlig først under løbet. Den udvalgte vil have et godt lead-out, der også tæller erfarne Samuel Dumoulin , men er ikke helt så hurtig som de to ovennævnte. Pilen peger formentlig mest på Venturini efter dennes nylige sejr.

Læs også

Van Aert tilbage på cyklen - Visma teaser for flere nyheder

Thomas Boudat stiller til start som forsvarende mester og har flere gang vist, at han er hurtig nok til at slå de bedste franskmænd. Det gjorde han blandt andet i Besseges tidligere i år, men alt for ofte bliver det ikke til noget, simpelthen fordi han positionerer sig så dårligt. Derfor bliver det svært at slå til i en teknisk finale, men lykkes det erfarne Adrien Petit at give ham det rette hjul, har han farten til at gentage sidste års sejr.

Roompot stiller med Coen Vermeltfoort, der med en nylig andenplads i Elfstedenronde har vist god form. Ha har i år ikke fået mange personlige chancer for at spurte, men her er det ham, der satses på. Han er glad for en halvhård rute, men hans største styrke er hans sublime positionering. Til gengæld mangler han måske den sidste topfart til at vinde.

Vital Concept er uden Bryan Coquard og giver i stedet chancen til Lorrenzo Manzin . Den unge franskmand har ikke været god til at gribe sine muligheder i år, men sidste efterår viste han, særligt i Vueltaen, at han er en ganske hurtig herre. Det har knebet lidt med positioneringen, men med Erwann Corbel og Kevin Reza ved sin side er han ikke dårligt stillet denne gang.

Med adskillige sejre, herunder samlet gevinst i Tour de Luxembourg, er Andrea Pasqualon måske i sit livs form. Italieneren er brølstærk, men dette løb er nok en anelse for let for ham. Hans styrke er at spurte op ad bakke, men han mangler topfarten til at slå de mere rene sprintere. Han har fin støtte fra Dion Smith og Yoann Offredo og skal håbe på et hårdt løb, men meget skal falske sig, hvis han trods sin gode form skal krydse stregen først.

Roubaix stiller med Pierre Barbier, der i år glere gange har vist, at han kan blande sig i massespurterne med de bedste franske sprintere. Særligt har han imponeret med sin positionering, hvilket er en stor fordel i en teknisk finale som denne. Desværre har han ikke vist storform siden april, og derfor kan man frygte, at løbet bliver en anelse for hårdt.

En yderst spændende deltager er unge Alexander Krieger, der hidtil har været kendt som sprinter, men overraskede stort på stigningerne i Luxembourg. Her blev han også nr. 5 på løbets eneste sprinteretape og er siden blevet nr. 9 i Rund um Köln og 6 i Elfstedenronde. Den tekniske finale kan dog blive et problem for tyskeren, der på Leopard ikke har det bedste hold til at støtte sig.

Endelig er der Auber-mandskabet med de altid stabile Anthony Maldonado og Damien Touze, der er med fremme i langt de fleste franske endagsløb. Begge er de dog mere holdbare typer, der formentlig finder denne afslutning en anelse for let. Det kan dog sagtens ende med de vanlige topplaceringer til dem begge.

Man kan også forvente, at Jeremy Leaveau, Yannick Martinez, Maxime Daniel og Armindo Fonseca vil blande sig i spurten, men de burde ikke være hurtige nok til at vinde.

OPDATERING: Fortuneo stiller med deres unge sprinter Bram Welten, der bør kunne gøre sig gældende. Damien Touze stiller til gengæld ikke til start.

***** Nacer Bouhanni

**** Marc Sarreau, Clement Venturini

*** Rudy Barbier, Thomas Boudat, Coen Vermeltfoort, Lorrenzo Manzin, Andrea Pasqualon

** Bram Welten, Pierre Barbier, Alexander Krieger, Anthony Maldonada, Hugo Hofstetter, Ramon Sinkeldam

* Maxime Daniel, Jeremy Leveau, Armindo Fonseca. Sylvain Chavanel, Adrien Petit, Samuel Dumoulin, Valentin Madouas, Benjamin Thomas, Romain Hardy, Piette-Luc Perichon, Kevin Reza, Mauro Finetto, Dion Smith, Yoann Offredo, Kevin Le Cunff

Danskerne

Der er desværre ikke dansk deltagelse i årets løb.