Optakt: Paris – Roubaix

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Som altid findes der ingen bedre måde at slutte denne helt unikke del af sæsonen end med dette helt unikke løb, der er helt sit eget i cykelsporten. Mens Ronde van Vlaanderen kører på stigninger som rytterne flere gange stifter bekendtskab med i løbet af året, så møder de kun brostenene i Roubaix én gang.

I Vlaanderen var det de lette, eksplosive brostensryttere, der havde deres chance, i Paris – Roubaix er det de tungere ryttere, der vil sidde fremme. Der er tale om nuanceforskelle, men hurtige accelerationer er ikke noget, der umiddelbart er anvendeligt i kampen om sejren i Paris – Roubaix, selvfølgelig med undtagelse af den situation at der kommer en mindre gruppe samlet til mål.

Det sidste sker nu ikke særligt tit. Paris – Roubaix er om noget kendt som løbet, hvor de fleste vindere er kommet ind alene i Roubaix og de fleste har endda haft tid til at nyde triumfen på den halvanden omgang, der køres på banen. Udskilningen er simpelthen så stor, at det minder om en bjergetape i et af de store etapeløb, måske endda i endnu højere grad, da der i Paris – Roubaix ofte er op til fem minutters forskel mellem nummer et og ti.

Sidste vandt Johan Vansummeren noget overraskende løbet foran storfavoritten Fabian Cancellara. Sjældent har man set et så stort taktisk drama udspille sig, hvor favoritterne alle vogtede på Cancellara, der prøvede at gribe kontrollen med løbet, men han kunne ikke ryste Vansummerens holdkammerat Thor Hushovd af sig, og så endte det med at belgieren tog karrierens klart største sejr.

Ruten

Ikke meget har ændret sig siden sidste år, selvom det en overgang så ud til at man måske skulle køre uden om Arenbergskoven, rutens helt mytologiske punkt. De minimale ændringer betyder, at rytterne som sædvanlig ikke starter i Paris, men i stedet i den lille by Compiègne lidt nord for den franske hovedstad. De første 100 kilometer af løbet bruges til at finde dagens udbrud og der er blodig kamp om at være med i netop dette udbrud for det har tit vist sig, at tidligere morgenudbrud også får en rolle i finalen af Paris – Roubaix.

Efter 100 kilometer kommer de første brosten, men feltet vil første begynde at røre på sig omkring Haveluy og den efterfølgende tur gennem Arenbergskoven, der ligger med 85 kilometer til mål. I Arenberg viser favoritterne ansigt for første gang og der er stor positionskamp inden strækningen begynder, for overhalinger inde i skoven af besværlige og koster kræfter. Skoven er dog ikke så betydningsfuld i forhold til løbets endelige resultat, og de efterfølgende pavéer tjener det noble formål af gøre rytterne møre inden finalen indledes med cirka 50 kilometer til mål.

Her starter stykker Mons-en-Pévèle, en tre kilometer lang strækning, hvor der typisk vil blive spillet ud af de store og hvor der efter stykket er ovre kun vil sidde 8-15 ryttere tilbage i frontgruppen. Efter Mons-en-Pévèle kommer der nogle enkelte mindre udfordrende stykker brosten, men i stedet foregår der ofte et flot forfølgelsesløb mellem grupper af nogenlunde samme størrelse, der desperat kæmper for at komme helt frem.

Langt inde i finalen kommer to brostensstykker, der normalt endeligt afgør løbet. Camphin-en-Pévèle og Carrefour de l’Arbre ligger som et dobbelt stykke brosten på i alt fire kilometer og er samtidig af en kvalitet, der hiver de sidste kræfter ud af rytterne. Fra der af er der 15 kilometer til mål med nogle mindre stykker, der kun får betydning, hvis en rytter skulle være så uheldig af køre ind i en punktering. Lige uden for cykelbanen kommer det sidste og meget lette stykke brosten og så er det ellers bare at nyde turen rundt på cykelbanen, hvis der ellers er tid til det.

Favoritterne

Modsat de fleste andre løb indeholder Paris – Roubaix kun få egentlige favoritter. Løbets natur gør at der måske kun er 8-10 ryttere med en reel vinderchance, medmindre noget uventet som sidste år sker igen. Samtidig er flere af de potentielle sejrskandidater ude, hvilket snævrer favoritfeltet yderligere ind.

Læs også

Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

Forårets helt store vinder har været Tom Boonen, der kan tage den helt store triumf, hvis han udover sejrene i E3 Prijs Harelbeke, Gent-Wevelgem og Ronde van Vlaanderen også kan vinde i Roubaix. Boonen har i den grad genfundet sin ungdom og bakkes op af et meget skarpt OmegaPharma-Quickstep mandskab, der vil køre offensivt og bringe navne som Niki terpstra og Sylvain Chavanel i spil, måske endda tidligere end forventet. Bag rattet har holdet Patrick Lefevre, der om nogen er kongen af brostenene i Roubaix, og en af feltets største strateger har skabt nogle af sportens største momenter i dette løb.

BMC viste tegn på liv efter et skuffende forår, da Alessandro Ballan kom på podiet i Vlaanderen. Ballan har ellers haft det svært siden sit verdensmesterskab i 2008, men nu kan han være på vej tilbage til tidligere tiders storform, hvor han altid var blandt kandidaterne til sejren i brostensløbene. Det på papiret frygtindgydende BMC-hold har også veteranerne Thor Hushovd og George Hincapie med, men begge har været fuldkommen usynlige i år og skal have taget noget af et spring fremad den sidste uges tid for at kunne gøre sig gældende.

Filippo Pozzato (Farnese-Vini) viste også tegn på genkomst med sin andenplads i Ronde van Vlaanderen, der endda blev skabt ved at Pozzato for en gang skyld selv tog initiativ og viste offensiv kørsel. Farnese-Vini vil køre offensivt og bringe blandt andet Oscar Gatto i spil, men i finalen er det Pozzato, der vil tage over og jagte den brostenstriumf som det ellers flotte CV mangler.

Sidste års vinder Johan Vansummeren skal også nævnes, men det er nu den unge holdkammerat Sep Vanmarcke, der tiltrækker sig størst opmærksomhed efter et strålende forår. Knapt så fornemt har det set ud for Team Skys Juan Antonio Flecha, men den aldrende spanier ved at han snart ikke har mange chancer tilbage, hvis han vil tage den sejr han mest af alle ønsker sig. Stijn Devolder (Vacansoleil) kan også komme til at spille en rolle, men han har det svært med timingen af sine angreb og er et stykke fra dengang han blot kunne køre tingene hjem fra front.

Team SaxoBank kan ikke rigtigt få tingene til at køre på trods af mange ihærdige forsøg. I Paris – Roubaix vil det igen være op til holdets to danskere Anders Lund og Michael Mørkøv at sidde med i de første udbrud og se hvor langt det holder ind i finalen. Blandt favoritterne kan kun Matteo Tosatto tilskrives en chance for at sidde med, når der for alvor bliver lukket op, og dagene, hvor Riis’ mandskab altid var holdet der skulle slås i dette løb er ovre. Kasper Klostergaard runder holdets danske repræsentation af, mens Garmin-Barracudas Alex Rasmussen er løbets eneste andet danske islæt.

Feltet.dks favoritvurdering:

*****: Tom Boonen

****: Sylvain Chavanel

***: Filippo Pozzato, Alessandro Ballan

**: Niki Terpstra, Stijn Devolder, Sep Vanmarcke

*: Juan Antonio Flecha, Thor Hushovd, Johan Vansummeren