Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere

Optakt: Primus Classic
16. september 2017 16:42 af Emil AxelgaardFoto: Sirotti

August og september er fyldt med belgiske endagsløb, der er skabt til en blanding af sprintere og klassikerryttere, og efter en kort pause siden Brussels Cycling Classic, det største løb i serien, intensiveres aktiviteten i denne uge, hvor der er store løb onsdag, fredag og lørdag. Efter at de eksplosive puncheurs og klatrerne dystede om sejren i onsdagens GP de Wallonie, og sprinterne havde chancen i fredagens Kampioenschap van Vlaanderen, afslutter den relativt nye Primus Classic ugen med en typisk belgisk rute, der er skabt til en blanding af brostensspecialister og stærke sprintere.

Løbets rolle og historie

Mens foråret tilbyder en blanding af etape- og endagsløb, og første del af sommeren udelukkende handler op etapeløb, er anden halvdel af sæsonen for endagsryttere. Efter Tour de France er Vuelta a Espana det eneste store løb for grand tour- og etapeløbsspecialister, mens sensommeren og efteråret omvendt er fyldt med endagsløb i mange dele af Europa. Højdepunktet er Il Lombardia, og RideLondon Classic, Clasica San Sebastian, EuroEyes Cyclassics, Bretagne Classic og de canadiske løb tilbyder også vigtige WorldTour-point. Listen inkluderer også historiske løb som Paris-Tours, Giro dell’Emilia, Tre Valli Varesine og Milano-Torino, og kalenderen byder på meget alsidigt terræn med muligheder for sprintere, klassikerspecialister og endda klatrere.

 

I tillæg til de større løb er der mange mindre begivenheder. De to store klassikernationer, Belgien og Italien, har traditionelt haft en ekstremt mangfoldig kalender af mindre semiklassikere, men i dag er mange af de italienske løb forsvundet. Det forholder sig anderledes i Belgien, hvor den økonomiske krise har været knap så hård, og det meste af det fascinerende belgiske efterårsprogram er intakt.

 

Serien af semiklassikere startede i begyndelsen af august med Dwars door Het Hageland og blev intensiveret med fire løb i den anden halvdel af august. Den kulminerede først i september med Brussels Cycling Classic, det klart største løb, og efter en lille pause fortsættes der nu med en travl uge, der byder på hele tre løb på bare fire dage. Først gjaldt det onsdagens GP de Wallonie, på fredag får sprinterne chancen i Kampioenschap van Vlaanderen, og det hele slutter lørdag i det småkuperede Primus Classic Impanis-Van Petegem.

 

Løbsblokken kommer på et helt perfekt tidspunkt for ryttere, der forbereder sig til VM. De har en placering mindre end to uger før linjeløbet i Bergen, og for ryttere, der kørte i Canada og England i den forgangne uge, er det den perfekte chance for at finpudse formen yderligere. Det afspejles i startlisten, der specielt til onsdagens løb tæller mange af outsiderne og favoritterne til kampen om regnbuetrøjen.

 

Ugens sidste løb er Primus Classic. Modsat de to foregående begivenheder, der begge har en lang og glorværdig historie, er der tale om en relativt ny opfindelse. Ikke desto mindre har det i UCI-hierarkiet størst prestige, da de ambitiøse arrangører har fået det til at vokse hurtigt, og det er nu det sidste 1.HC-løb på den belgiske kalender. Det betyder også, at det ofte har haft et stærkere felt end mange af de andre belgiske efterårsløb, og man har altid flere WorldTour-hold til start.

 

Primus Classic blev første gang afviklet i 1982 som en hyldest til Raymond Impanis og blev afviklet nær hans fødeby Berg. Efter et første år i byen Haacht blev det flyttet til en rute mellem Kampenhout og Sint-Niklaas, og senere ændredes målbyen til Belsele. Uheldigvis forsvandt det fra kalenderen i 1994, men i 2005 genskabte en ambitiøs arrangørgruppe løbet, først som et juniorløb og et år senere som et løb for eliteryttere uden kontrakt. I 2011 blev det igen et professionelt løb og blev nu også associeret med en anden belgisk stjerne, Peter Van Petegem, hvorfor man igen ændrede navnet. I det første år var det et 1.2-løb, men i 2012 fik det 1.1-status, og nu er det endda et 1.HC-løb. Det starter nu i Brakel, Van Petegems fødeby, og slutter i Haak. I 2013 fik det sit nuværende navn, da Primus trådte ind som sponsor.

 

I de tidlige år havde det mange berømte vindere som Jelle Nijdam, Allan Peiper, Eric Vanderaerden og Phil Anderson, og efter dets tilbagevenden til den professionelle kalender har det hurtigt genvundet sin prestige. Allerede i 2012 sejrede André Greipel, og siden er det blevet vundet af Sep Vanmarcke, Greg Van Avermaet, Sean De Bie og Fernando Gaviria, hvilket understreger dets status som et af de største efterårsløb i Belgien.

 

Vinderlisten afspejler tydeligt, at det er en typisk flamsk klassiker. Der er brosten og hellingen - korte, stejle stigninger - på programmet, og de bidrager til at gøre løbet selektivt og giver klassikerstjerner som Vanmarcke og Vanmarcke en mulighed for at gøre en forskel. Finalen er imidlertid flad, og derfor har stærke sprintere også en chance, som Greipels og Gavirias sejre vidner om.

 

Sidste år så det ud til, at en stærk gruppe havde gjort en forskel i finalen, men enkelte hold havde misset fremstødet, og det lykkedes dem akkurat at skabe samling til en reduceret massespurt. Selvom han havde været med i angrebet, havde Gaviria stadig kræfter til overs til at få revanche over Timothy Dupont i spurten, efter at Dupont netop have besejret Gaviria dagen inden i Kampioenschap van Vlaanderen. Quick-Steps dominans var så stor, at Gavirias lead-out man Maximilano Richeze tog den sidste plads på podiet. Gaviria og Richeze er med igen denne gang i spidsen for et stærkt Quick-Step-hold, men også Dupont er med igen i et håb om at gøre det endnu bedre end i 2016.

 

Ruten

Den 20. udgave af Primus Classic afvikles på en rute, der er stort set identisk med den, der er blevet benyttet i de to seneste udgaver. I år skal der tilbagelægges 199,6 km mellem Brakel og Haacht, og der er tale om en typisk flamsk afføre med hele 12 små hellingen, der er spredt ud over ruten, mens man skærer igennem De Flamske Ardenner. Den første udfordring er Zonnebloemstraat allerede efter 6,8 km, og derefter venter i den første halvdel af løbet Rue de St.-Marcoult (26,3 km), Rue Arthur Brancart (59,6 km), Rue de Nivelles (81,2 km) og Rue de Haut-Ittre (88,3 km), mens man bevæger sig mod sydøst og øst.

 

Finalen og anden halvdel af løbet indledes efter en lidt fladere sektion, når man sætter kursen mod nord og bevæger sig op mod Haacht. Først gælder det Rue de l’Arbre de la Justice, når der resterer 80,4 km, og derefter følger Rue de Corbais (med 73,2 km igen), den brostensbelagte Chemin du Relais (med 65,2 km igen) og Rue des Quatre Carrés (med 62,1 km igen), inden det igen flader lidt ud. Derefter går det løs med de sidste tre stigninger, Chaussée d’Ottenbourg med 48,0 km igen, Holstheide med 350 km igen og til slut Hulstbergstraat, når der resterer bare 20,9 km. Derfra går det fladt ind til mål, hvor der venter en teknisk finale. I stedet for at fortsætte frem til mål sender arrangørerne på næstsidste kilometer feltet igennem hele fire skarpe sving og flere bløde kurver, inden man rammer den ca. 800 m lange opløbsstrækning.

 

Sammenlignet med sidste år er der foretaget enkelte mindre modifikationer, men store dele af ruten er uforandret. Bl.a. er den sidste stigning en anden end sidste år, men afstanden til mål er i alt væsentligt den samme. Derudover er antallet af stigninger reduceret fra 15 til 12, og finalen er gjort mere teknisk med tilføjelsen af flere sving.

 

 

 

Vejret

I et klassisk flamsk løb som dette er et studium af vejrudsigten næsten lige så vigtig som rutekendskab, og det ser ud til, at lørdag byder på rigtigt belgiervejr. Efter en solrig morgen ventes der nemlig skyer og byger hele eftermiddagen, hvor temperaturen vil være beskedne 14 grader. Det vil imidlertid ikke være blæsende, da der kun vil være en let vind fra sydvest, hvilket giver sidevind på første del af ruten og dernæst sidemedvind i de sidste to tredjedele. I finalen vil der være sidevind frem til et sving med 2 km og derefter medvind.

 

Favoritterne

Historien viser tydeligt, at Primus Classic ikke nødvendigvis er det klassiske sprinterløb, man ofte ser i tilsvarende belgiske semiklassikere. I de senere år har det faktisk været undtagelsen, at sprinterne er kommet til fadet - faktisk er det siden den reelle genfødsel af løbet i 2012 kun sket to gange - og også sidste år var det meget tæt på, at en stærk gruppe kørte hjem. Der er med andre ord langt fra nogen garanti for, at det er de hurtige folk, der får det sidste ord lørdag.

 

Bestemmende for løbets udfald er først og fremmest to forhold: vejret og feltets sammensætning. I år taler begge dele imidlertid ganske kraftigt for, at det hele vil ende i en spurt. Først og fremmest er vejrbetingelserne ganske gunstige. Ganske vist vil der være byger undervejs, men det er først og fremmest vinden, der kan gøre forskellen. Den vil imidlertid være helt ubetydeligt, og hvis vejret skal gøre en forskel, vil det derfor være de våde veje og ikke blæsten.

 

Dermed er det feltet, der skal gøre løbet hårdt. I de seneste år er det sket i kraft af ikke mindst Greg Van Avermaet og BMC, der har gjort alt for at undgå en massespurt. Den olympiske mester skipper imidlertid løbet i år, og selvom det amerikanske mandskab stadig har al mulig interesse i at køre aggressivt, vil de denne gang være oppe mod hårde odds. Det skyldes det ekstremt stærke sprinterfelt, der denne gang er samlet. Dimension Data med Mark Cavendish, LottoNL-Jumbo med Dylan Groenewegen og Lotto Soudal med André Greipel kommer formentlig med den klare hensigt, at det hele skal slutte i en spurt, og dermed vil langt hovedparten af WorldTour-holdene formentlig køre 100% for at holde det samlet.

 

Quick-Step vil heller ikke være kede af at skulle spurte med Fernnado Gaviria, men de vil formentlig have en mere alsidig taktik. For Matteo Trentin og Gaviria er det nemlig sidste chance for at teste VM-formen, og de vil formentlig ikke være tilfredse med at gemme sig i feltet hele dagen. De vil med stor sandsynlighed tage del i de uundgåelige angreb i finalen, og sammen med BMC og Katusha samt mange af de mindre hold vil de derfor forsøge at skabe kaos. Det er heller ikke utænkeligt, at Lotto Soudal vil sende Tiesj Benoot, Jens Debusschere eller Jasper De Buyst med i fremstød, men der vil formentlig være så stor interesse i en spurt, at det kan holdes samlet. I forhold til fredagens løb i Koelskamp vil det dog helt sikkert være et betydeligt mere udmattet felt, der vil nå frem til stregen i Haacht.

 

Selve spurten er også mere kompliceret, end vi så det fredag, og det betyder, at lead-outs og positionering denne gang betyder mere, ikke mindst på de våde veje. Derfor vil det ikke nødvendigvis være samme udfald som fredag, selvom de to startfelter er stort set identiske.

 

Alligevel vil vi pege på samme favorit. Dylan Groenewegen er sammen med Greipel, Cavendish og Gaviria klart den hurtigste i feltet, og ender det i en spurt, vil det være en overraskelse, hvis ikke vinderen er en af disse fire. Hollænderen synes imidlertid at have et overtag. Han viste i Touren, hvor han knuste al modstand i Paris og i de fleste spurter fik registreret den højeste topfart, at han måske er den allerhurtigste af de fire. Samtidig er hans form ganske god, hvilket han specielt viste ved at tage en yderst overraskende sejr på kongeetapen i Tour of Britain, som mange ellers ville have vurderet til at være for hård. Faktisk var det på den etape, at han kørte sin bedste spurt i hele løbet, og det vidner om, at han også er i stand til at afslutte efter en hård dag. Det har han gjort mange gange tidligere, og selvom han er tungere end mange andre sprintere, har han før vist sig at være holdbar i terræn som dette. Hans tog kan ganske vist ikke helt matche rivalernes, men lead-outet med Maarten Wynants, Tom Leezer, Amund Grøndahl og Robert Wagner har forbedret sig betragteligt. Groenewegen er også selv god i positionskampen, og den tekniske finale er derfor ikke nødvendigvis nogen stor ulempe. Med den form, han viste i England, er Groenewegen derfor vores vinderbud, også selvom han i dag blev slået af Gaviria.

 

Blandt sprinterne vil også André Greipel drage fordel af løbets hårdhed. Den tyske stjerne har måske ikke haft en god sæson, men formen fejler bestemt intet. Han kørte imponerende stærkt på stigningerne i BinckBank Tour, og hans manglende resultater skyldes i højere grad tøven og mangel på tiltro til egne evner i spurterne. Senest kørte han imidlertid en ganske god spurt i Brussels Cycling Classic, hvor det kun var en dårlig position, der forhindrede ham i at opnå mere end en tredjeplads, og der er derfor ikke meget tvivl om, at farten er der. Med Tiesj Benoot, Nikolas Maes, Jasper De Buyst, Enzo Wouters, Marcel Sieberg og Jens Debusschere har han samtidig et fabelagtigt tog, og han kunne meget vel vise sig at være den mest friske af sprinterne til sidst. Det hele handler om positionering. Placerer han sig godt, har Greipel alle chancer for at vinde. Det var det, der gik galt i dag, men det gør det ikke nødvendigvis i morgen.

 

Fernando Gaviria stiller til start som den forsvarende mester, men han er desværre ikke i sin bedste form. En grim knæskade har lagt hans VM-forberedelser i ruiner, og det var først i det nyligt overståede Tour of Britain, at han for alvor kom i gang igen. Det lykkedes ham faktisk at vinde en etape i det ganske stærke felt, men løbet gjorde det tydeligt, at hans fart er langt fra Giro-niveauet. Hans gode placering skyldtes mere gode lead-outs fra Maximilano Richeze i de tekniske finaler end Gavirias egen topfart, og derfor er det tvivlsomt, om han har kan vinde i så skrapt et selskab. På den anden side virkede han imponerende skarp i dag, hvor han akkurat satte Groenewegen til vægs, og han kan ikke klage over støtten. Med formstærke Matteo Trentin, Maximilano Richeze og Fabio Sabatini kommer Quick-Step med det tunge skyts, og han kunne næppe have ønsket sig et bedre tog. Derudover bør Gaviria i teorien være mere frisk end mange af rivalerne, men det er i lyset af hans formniveau ikke givet. Det største problem er, at det er tvivlsomt, om han vil spare alt til spurten eller teste VM-formen med lidt offensiv kørsel, og det kan koste friskhed i afslutningen.

 

Efter fredagens løb er dette den anden chance for Marc Cavendish til at spurte, men dette løb bliver en hårdere nød at knække. Havde han været i topform, havde han ikke haft problemer i dette terræn, men da han netop er kommet tilbage efter styrtet på 4. etape af Tour de France, er han langt fra sit bedste niveau. I dag følte han sig ikke god og valgte tidligt at udgå. Derfor er det højst usandsynligt, at han vil kunne blande sig fremme. Heldigvis er dette løb ikke voldsomt svært, og var der blot tale om en dårlig dag i dag, må man formode, at briten i hvert fald kan sidde med hjem. Spørgsmålet er mere, hvor frisk han vil være. Den tekniske finale passer ham dog, og han har Ryan Gibbons, Youcef Reguigui, Bernhard Eisel, Reinardt van Rensburg og Mark Renshaw stort set hele det tog, der totalt dominerede de fleste spurter i årets Tour - måske endda i en endnu stærkere opstilling her. Lykkes det dem at holde det hele samlet, er det bestemt ikke utænkeligt, at et godt lead-out i en svær finale kan bringe Cavendish til sejr.

 

En sprinter, der skal håbe på et knaldhårdt løb, er Jempy Drucker. Han har slet ikke samme fart som de fire hurtigste, men efter et hårdt løb er han ganske hurtig. Specielt drager han fordel af en ret teknisk finale, fordi han i høj grad lukrerer på sin gode positioneringsevne. Desværre har han ikke spurtet helt så godt som sidste år, men han har faktisk flere muligheder. Drucker er nemlig så stærk, at han også kan gå med i angrebene og dermed åbne nye muligheder for sig selv.

 

Som sagt vil Quick-Step formentlig spille på flere heste, og det vil være tåbeligt ikke at udnytte superformen hos Matteo Trentin. Italieneren blev måske en anelse mere træt mod slutningen af Vueltaen, men han imponerede stadig helt frem til den sidste spurtsejr i Madrid. Nu har han rettet blikket mod VM, og dette er hans sidste test. Derfor må man formode, at han vil have en offensiv tilgang. Kommer han med i et fremstød, bliver han meget svær at slå i en spurt.

 

Det er ikke utænkeligt, at Lotto Soudal vil have samme planer. Deres bedste kort i et offensivt løb er Jens Debusschere, der kan angribe, mens Greipel venter på en spurt. Belgieren er langt stærkere end den gennemsnitlige sprinter og er stærk i dette terræn. Er han med i en gruppe i finalen, er han med nogen sandsynlighed den hurtigste. Det store spørgsmål er, hvordan han er kommet sig efter styrtet, der endte hans Vuelta alt for tidligt.

 

Også Dimension Data har flere kort at spille. Skulle Cavendish være ude af stand til at spille en rolle på den hårde rute, har man Ryan Gibbons og Reinardt van Rensburg, der i den rækkefølge vil være klar til at tage over. Begge vil de kunne lukrere på det gode tog, men det er Gibbons, der med sin topfart har den største chance i en spurt. Til gengæld er van Rensburg så hårdfør, at han vil kunne køre med i angreb. Gibbons styrtede i dag, men heldigvis skulle han ikke have lidt større skade.

 

Er løbet for hårdt for Kenny Dehaes? Det bør det ikke være. Ganske vist er belgieren en mere ren sprintertype end de øvrige favoritter, men han har gør vist en fornuftig holdbarhed. Det kræver dog, at han er i god form, men det er heldigvis tilfældet i øjeblikket. Efter et rædselsfuldt forår har han fundet benene mod slutningen af sæsonen, og når det ikke er blevet til bedre resultater skyldes det mere dårlig positionering end mangel på fart. Løbet her er ikke optimalt for ham, men i teorien er han en af de hurtigste i dette felt. Wanty har også Andrea Pasqualon, der kørte ekstremt godt i Tour of Britain. Han er stærk i et hårdt løb, men han er næppe hurtig nok til at vinde.

 

Timothy Dupont har haft en skidt sæson, hvor han har været milevidt fra sit fantastiske 2017-niveau. Der har imidlertid været tegn på fremgang på det seneste, og han har for nylig endelig sikret sig sin første sejr. Han har ikke helt kunnet følge op på det i de seneste løb, men han er helt klart bedre, end han har været tidligere. Det overraskende er, at han har tabt sin ellers normalt så gode positioneringsevne, men kan han genfinde den, burde han være en af de hurtigste. I gamle dage ville han i hvert fald have nydt et relativt hårdt løb som dette.

 

Katusha er ikke til start med deres bedste hold, men har Rick Zabel og Baptiste Planckaert til en spurt. Efter den lange skadesperiode ser det ud til, at Planckaert er blevet passeret af en stadigt stærkere Zabel i det interne sprinterhierarki, og derfor er det nærliggende at tro, at tyskeren skal forsøge sig. Han er dog næppe hurtig nok til at vinde, hvis ikke han kører offensivt. Det samme kan siges om Planckaert, der normalt er god i dette terræn, men stadig er på vej tilbage efter en skade.

 

En spædende joker er Joeri Stallaert. Han har i mange år været en relativt anonym sprinter på kontinentalniveau, men han har i år fået sit gennembrud. Således har han været med fremme i mange også ganske hårde endagsløb og sikrede sig bl.a. for nylig en podieplads i GP Stad Zottegem. Han er næppe hurtig nok til at vinde, men han er så stærk, at han vil kunne køre med i sine udbrud.

 

I tillæg til de allerede nævnte er der flere gode bud på et sent fremstød. Det gælder specielt Taco van der Hoorn, Tiesj Benoot, Jasper De Buyst, Loic Vliegen, Martin Elmiger, Lilian Calmejane, Viacheslav Kuznetsov, Franck Bonnamour, Jonas Rickaert, Huub Duijn, Olivier Pardini og Rob Ruijgh.

 

***** Dylan Groenewegen

**** André Greipel, Fernando Gaviria

*** Mark Cavendish, Jempy Drucker, Matteo Trentin, Jens Debusschere,  Ryan Gibbons

** Reinardt van Rensburg, Kenny Dehaes, Andrea Pasqualon, Timothy Dupont, Jasper De Buyst, Rick Zabel, Joeri Stallaert

* Dan McLay, Roy Jans, Coen Vermeltfoort, Baptiste Planckaert, Bert Van Lerberghe, Taco van der Hoorn, Tiesj Benoot, Bram Welten, Maxime Daniel, Loic Vliegen, Martin Elmiger, Lilian Calmejane, Viacheslav Kuznetsov, Franck Bonnamour, Olivier Pardini, Jonas Rickaert, Huub Duijn, Rob Ruijgh

 

Danskerne

Der er desværre ikke dansk deltagelse i årets løb.

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Pro Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Merida

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

BMC Racing Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cannondale-Drapac Pro Cycling Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

ORICA-Scott

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Quick-Step Floors

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Dimension Data

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Katusha Alpecin

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Lotto NL - Jumbo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sky

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sunweb

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek - Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »