Optakt: Prolog til Criterium du Dauphiné

SÆT DIT MANAGERHOLD TIL CRITERIUM DU DAUPHINÉ
 

Ruten

Da det fortsat blev arrangeret af avisen Dauphiné Libéré, startede løbet altid med en prolog i en af de store alpebyer, ganske ofte med en lille stigning undervejs. Siden ASOs indtog er rammerne blevet meget friere, og generelt er antallet af enkeltstartskilometer blevet kraftigt reduceret. Det førte i 2013 til, at man indledte løbet med en linjeløbsetape, og i 2015 og 2017 skippede man prologen til fordel for kuperede rundstrækningsløb, der blev vundet af hhv. Peter Kennaugh og Thomas De Gendt via udbrud. I år er den lange enkeltstart imidlertid taget af programmet til fordel for et holdløb, der skal tjene som forberedelse til Touren, og for ikke helt at tage enkeltstartsdisciplinen helt ud af ligningen vender prologen derfor tilbage. Modsat i 2016, hvor man lagde ud med en meget usædvanlig og spektakulær bjergprolog, der blev vundet af Alberto Contador foran Richie Porte og Chris Froome, er man denne gang tilbage i et mere klassisk format, når der venter en helt traditionel, flad rute i Valence, hvor de ægte prologspecialister ventes at skulle slås om sejren.

I alt skal der tilbagelægges 6,6 km i centrum af Valence, der ligger i den flade region umiddelbart vest for Alperne. Fra start bevæger man mod sydøst ned forbi mål, inden man kører mod vest for efter endnu et sving at følge en lang, lige og flad vej mod sydvest ned mod etapens sydligste punkt. Her venter fire skarpe sving, inden man atter sætter kurs mod nordøst ved at følge en flad, let bugtende vej, der løber langs Rhone-floden. Mellemtiden tages efter 3,5 km lige efter vendepunktet, og derefter fortsætter man op mod målområdet, hvor man drejer mod øst. Her venter tre skarpe sving lige efter den røde flamme, inden et sidste sving leder ind på den 6 m brede, 100 m lange opløbsstrækning, der er ganske let stigende.

Etapen byder på i alt 30 højdemeter

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Valence blev senest besøgt i 2009, hvor Bert Grabsch akkurat slog Cadel Evans på løbets 42,4 km lange flade enkeltstart, der sendte australieren i førertrøjen. Byen blev også besøgt af Touren i 2015, hvor André Greipel besejrede John Degenkolb og Alexander Kristoff i en massespurt.

Vejret

Er der noget værre end en enkeltstart, der ødelægges af våde veje? Desværre er det, hvad vi måske kan blive vidner til igen denne gang. I hvert fald meldes der om høj solskin om formiddagen, hvor temperaturen langsomt vil snige sig op på 20 grader, men fra 14-tiden vil der være en 50-70% risiko for en tordenbyge, som vi kender dem fra Giroen. Der vil være en let vind fra øst, hvilket giver sidevind på det meste af ruten.

SÆT DIT MANAGERHOLD TIL CRITERIUM DU DAUPHINÉ
 

Favoritterne

Indledningen på årets løb markerer som sagt i en vis forstand en tilbagevenden til fortiden. Vi skal helt tilbage til Luke Durbridges sejr på den flade prolog i 2012 for at finde seneste start af denne karakter. Enten har man haft en linjeløbsetape på programmet, eller også har den indledende tidskørsel været for kuperet til, at specialisterne har været i spil.

Det ændres der på i år, hvor ruten ikke kunne være meget mere klassisk. Denne gang er der virkelig tale om en ”rigtig” prolog uden de store terrænmæssige udfordringer. Vejene er stort set helt fladt, og det eneste, der gør etapen en anelse anderledes end mange andre prologer, er de relativt få tekniske udfordringer. Ofte ser man ellers, at sprintere kan være med fremme på etaper som disse, men kombinationen af den relativt lange distance og de lange, lige veje betyder, at de får det svært. Det ligner en rigtig specialistetape for de store maskiner, der kan træde de fleste watt.

Desværre meldes der om en risiko for en tordenbyge, og den vil for alvor være mærkbar fra 14-tiden. Sidste mand starter kl. 14.42, og det synes dermed indlysende, at en tidlig starttid er at foretrække. I skrivende stund (torsdag eftermiddag) er startrækkefølgen ikke kendt, men man må formode, at klassementsryttere og etapefavoritter vil være kloge nok til at vælge en tidlig starttid, med mindre vejrudsigten ændres i de kommende dage. Det betyder dog ikke, at der er garanti for tørre veje, og vi kan sagtens opleve, at der vil være forskellige forhold. Selvom ruten ikke er voldsomt teknisk, er der tilstrækkeligt med sving til, at man vil være reelt chanceløs, hvis man har våde betingelser. Vi baserer denne analyse på en antagelse om, at alle har ens vilkår.

Der er et ganske fornuftigt specialistfelt, der er samlet i Valence, og i fravær af Rohan Dennis, der ville have været næsten umulig at slå på en rute som denne, er der lagt op til en ret jævnbyrdig kamp mellem en håndfuld ryttere. Efter nogen overvejelse vil vi pege på Geraint Thomas som vores favorit. I sine unge år var waliseren prologspecialist og vandt blandt andet prologen i Romandiet samt blev nr. 2 på Giro-prologen i Herning, men siden da har han ændret fokus. Nu om dage har han blikket stift rettet mod klatreevnerne, som han arbejder målrettet på at forbedre, men sjovt nok ser det ud til, at vægttab og klatring kun har gjort ham til en endnu bedre temporytter.

I hvert fald vandt han sidste år ganske overraskende den korte, flade enkeltstart i Touren bare et par uger efter en andenplads bag Tom Dumoulin på den lange enkeltstart i Giroen, og i år er han kun fortsat. Han knuste rivalerne på den relativt flade rute i Algarve, og efter en Tirreno-enkeltstart, der blev ødelagt af regnvejr, var han også ganske tæt på sejren på Romandiet-prologen, hvor det ellers var tydeligt, at formen lod noget tilbage at ønske.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

Ingen kan derfor benægte, at Thomas i de seneste to sæsoner har været blandt verdens allerbedste i kampen mod uret, både på lange og korte ruter og særligt i helt fladt terræn. Denne rute burde derfor passe ham ganske fint, idet den på mange måder minder om Tour-enkeltstarten i Düsseldorf. Den er dog betydeligt kortere, hvilket ikke umiddelbart taler til fordel for Thomas, der trods alt ikke længere har helt samme power som i sin banetid. Der kan samtidig herske lidt usikkerhed om formen for en rytter, der har som mål at toppe om mere end en måned i sidste del af Touren, men som skrevet i vores overordnede optakt er der god grund til at antage, at Thomas vil komme til løbet i fremragende kondition. Er han blot i nærheden af sit niveau fra Tour-enkeltstarten sidste år, bliver han ikke let at besejre på denne rute - trods distancen - og derfor er han vores favorit.

Vi var meget fristede til at pege på Jos Van Emden som vores favorit, for der er ikke mange i denne verden, der kan matche hollænderen på korte flade enkeltstarter. Faktisk kan man med nogen ret hævde, at det kun er Dennis, idet Van Emdens generalieblad havde været langt flottere, hvis man kunne omregne hans andenpladser bag Dennis til sejre. Blandt andet er han i de seneste to år blevet nummer 2 bag netop Dennis på den flade enkeltstart i Tirreno, der på mange måder minder om den udfordring, der venter i Valence, og sammen med sejre på enkeltstarter i BinckBank Tour samt en topplacering på Tour-enkeltstarten i Utrecht og et hav af andre gode resultater vidner det om Van Emdens evner på en rute som denne.

Spørgsmålet er, hvor han står efter en hård Giro. Hans flotte enkeltstart på den egentlig lidt for lange rute på 16. etape vidner om, at han fortsat er stærk, men efterfølgende kæmpede han sig gennem nogle voldsomme bjergetaper. En opslidende Giro er næppe den allerbedste forberedelse til en kort, eksplosiv indsats som denne, og meget vil derfor afhænge af, hvordan Van Emden er kommet sig. I teorien er han imidlertid meget svær at have med at gøre på en etape som denne.

Det er svært at vide, hvad man skal mene om Victor Campenaerts . Belgieren er bedst på lange distancer og har aldrig for alvor været specialist på kortere ruter. Det forhindrede ham dog ikke i at blive nr. 3 på 1. etape af Giroen, som var sæsonens helt store mål for europamesteren, ligesom han sidste år blev nr. 2 på en relativt kort enkeltstart i Tour of Britain. Sammenlignet med Jerusalem-enkeltstarten er denne betydeligt fladere og langt mindre teknisk, og selvom det i teorien burde tiltale Campernaets mere end den kuperede rute i Israel, er han sammenlignet med en rytter som Van Emden utvivlsomt dårligere stillet på en rute som denne. Hans form er samtidig temmelig usikkerhed efter det, der bedst kan betegnes som en stor nedtur på 16. etape i Giroen, hvor han forinden var kommet med nogle temmelig overmodige kommentarer, som ramte ham som en voldsom boomerang. Han tog efterfølgende hjem for at forberede sig til dette løb og burde derfor have større friskhed end Van Emden. Til gengæld så hollænderen jo betydeligt stærkere ud på Giro-enkeltstarten, og Campenaerts skal i hvert fald have fundet nogle helt andre ben denne gang.

I 2015 og 2016 etablerede Jonathan Castroviejo sig som en af verdens bedste med en bronzemedalje på den helt flade rute ved VM, en fjerdeplads ved OL og et europamesterskab. Sidste år gik det imidlertid helt galt for spanieren, der slet ikke fandt sit høje niveau. Som regel forbedrer man imidlertid sine tempoevner, når man kommer til Sky, og noget kunne tyde på, at det samme er sket for Castroviejo. I hvert fald blev han nr. 2 bag Dennis på den tilsvarende rute i Abu Dhabi, hvor han slog blandt andre Van Emden. Det vidner om, at han er på vej tilbage. Etapen er en anelse for flad og kort til hans smag, men han har vist, at han kan begå sig på denne type ruter også, blandt andet i Tirreno, hvor han blev nr. 3 bag Dennis og Van Emden. Han skuffede måske en anelse i Baskerlandet og Romandiet, men kender vi Sky ret, kommer de flyvende ind til dette løb. Det kan gøre Castroviejo livsfarlig.

Tom Bohli har i sin korte tid som professionel allerede vist sig frem som specialist på korte enkeltstarter, og blev i sit første år som professionel særligt bemærket med sin sejr på prologen i 3 Dage ved Vestflandern og tredjepladsen i det skrappe selskab i De Panne. I 2017gik han desværre lidt i stå, selvom han blev nr. 8 på prologen i Romandiet, indtil han for et par måneder siden bragede tilbage på scenen med sin andenplads på årets prolog i Romandiet, hvor han blandt andre slog en vis Dennis. Ruten her er væsensforskellig fra den meget tekniske og kuperede rute i Schweiz, men i teorien burde det kun være til Bohlis fordel. Efter styrtet i Yorkshire så han stærk ud i Hammer Stavanger i sidste weekend, og han syne sat være klar til at jagte et topresultat.

Bohli er bestemt ikke den eneste BMC-rytter, der kan blande sig. Patrick Bevin skiftede til BMC med det formål at forbedre sig på tempocyklen, men han havde næppe drømt om, at det ville give sådanne resultater. I Baskerlandet var det kun den umenneskeligt stærke Primoz Roglic, der forhindrede ham i at tage en stor sejr på en pandekageflad tonserrute, og senest var han meget tæt på at vinde i Californien, hvor meget kunne tyde på, at det var ændrede vindforhold, der i sidste ende gav hans holdkammerat Tejay van Garderen sejren i stedet. Det kan imidlertid ikke længere diskuteres, at Bevin er en fremragende temporytter, og selvom han primært har gjort sig over længere distancer, skal vi ikke glemme, at det var 3. pladsen på Paris-Nice-prologen i 2016, der pludselig afslørede det uopdagede tempotalent. Derfor burde han også kunne være med helt fremme på en rute som denne.

Ruten er ikke umiddelbart til fordle for Michal Kwiatkowski, der normalt foretrækker både længere og mere kuperede enkeltstarter. Man skal dog ikke undervurdere den lille polak, der i forbindelse med sin genopståen har kørt nogle fabelagtige enkeltstarter. Han vandt som bekendt den sidste enkeltstart i Touren samt knuste Maciej Bodnar ved de nationale mesterskaber sidste år, ligesom han i år blev nr. 4 i Algarve og kørte langt bedre end alle andre med våde veje i Tirreno. Ruten her kræver nok trods alt for meget power, men Kwiatkowski kunne sagtens lægge grunden til et godt samlet resultat med en god præstation her.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Hvad skal man mene om Matthias Brändle? Ruten er guf for østrigeren, der i perioder har været en af verdens allerbedste på præcis denne type enkeltstarter. Det har han blandt andet vist med sidste års sejr i Belgium Tour, men siden da er det faktisk kun sejren i Danmark Rundt, der har været bare nogenlunde tilfredsstillende. Brändle har kørt den ene katastrofeenkeltstart efter den anden og har været langt fra fordums styrke. Bedre er det ikke blevet af styrtet forud for prologen i Romandiet, der som bekendt kostede ham Giro-deltagelsen, og da han ikke har kørt løb siden da, aner ingen, hvor han står. Som specialist på en rute som denne kan han dog sagtens overraske.

Stephen Cummings har altid væfet specialist i denne type enkeltstarter, men desværre har han haft en meget svær sæsonstart-.Nu meldes han at være tilbage på sporet, men desværre er det et stykke tid siden, at han sidst for alvor har leveret i kampen mod uret. Nu om dage synes han at foretrække længere distancer, men han kan aldrig afskrives på en flad prolog som denne.

Det er bestemt heller let at blive klog på Johan Le Bon, der er yderst svingende i kampen mod uret. På sine gode dage har han leveret absolutte toppræstationer på korte flade ruter i De Panne og Tirreno, men alt for ofte har han også skuffet. Ruten her burde dog tiltale ham, selvom han normalt foretrækker flere tekniske udfordringer som på prologerne i Ain og Mayenne sidste år, som han begge vandt. Han har ikke just sat verden i brand siden skiftet til Vital Concept, men han kan ikke afskrives på denne rute.

Jasha Sütterlin var et stort talent som U23-rytter, forsvandt fra scenen, da han blev professionel, og dukkede så igen op med et brag med sin 3. plads på en lignende rute i Eneco Tour i 2016. En 6. plads i Dauphiné sidste år skabte store forventninger inden Tourne, men siden da har han kun ved de tyske mesterskaber kørt en enkeltstart på det ventede niveau. 2018 har budt på en hel serie af skuffelser, og der er derfor ikke megen grund til optimisme. På den anden side kom sidste års Dauphiné-resultat også ud af det blå, og efter en lang forberedelse frem mod Touren kan han pludselig have fundet benene til en toppræstation, selvom han foretrækker længere ruter.

Tobias Ludvigsson missede den første del af sæsonen pga. en hjerteoperation, men var allerede overraskende funktionsdygtig i Tour of the Alps. Siden da har han kun optrådt sparsomt, men han må formodes at nærme sig sit topniveau efter en lang træningsperiode. Han har efter en periode med begrænsede resultater i sin favoritdisciplin virkelig gjort store fremskridt på det seneste, særligt i 2016. Desværre foretrækker han længere distancer, og denne etape er nok for kort for ham.

Blandt klassementsrytterne er Bob Jungels en af de få tempospecialister, men denne korte prolog er ikke just hans kop te. Han har generelt haft det svært på korte enkeltstarter som professionel, og det er vel faktisk kun den flotte prolog i dette løb i 2014, hvor ruten med en bakke var af en helt anden støbning, at han for alvor har imponeret over en lignende distance. Luxembourgerens motor når knap at blive varm, men det ændrer dog ikke på, at han stadig er en af feltets førende specialister og bør gøre det ganske fornuftigt.

Kan Gianni Moscon begå sig? På papiret er ruten for kort og for flad til den italienske mester, men man skal altid passe på med sportens supertalenter. De kan hive de vildeste resultater op af hatten, når de rammer formen, og det burde Moscon være på vej til frem mod sin ventede Tour-debut. Han så i hvert fald fin ud i Hammer Stavanger, og derfor kan han sagtens vise sig konkurrencedygtig på denne etape, hvis han har de ben, der gav ham et absolut topresultat ved VM i enkeltstart.

Meget af det samme kan siges om Julian Alaphilippe. Den fænomenale franskmand er ingenlunde enkeltstartsspecialist, men han har med sit punch alligevel kørt godt på korte ruter, bl.a. i Californien og Paris-Nice. Hans største styrke er dog hans acceleration og tekniske egenskaber, og derfor er denne rute nok for enkel til, at vi vil se ham helt fremme.

Som banespecialist har Cameron Meyer altid været spået til store ting som prologrytter, men det er vel kun sejren i Schweiz Rundt helt tilbage i 2013, hvor vinden endda var den afgørende faktor i triumfen, at han for alvor har vist sig på højeste niveau. Siden har han endda været helt væk fra sporten og har siden sit comeback primært kørt på banen. Han har ikke vist meget på landevejen siden sit comeback, men han spillede en afgørende rolle i forbindelse med Mitchelons sejr i Hammer Stavanger. Efter at have kørt på banen ved Commonwealth Games i april burde han være velforberedt.

Læs også

Formand for DCU trækker sig

Så er der Lars Boom. Den uberegnelige hollænder gennemgik som bekendt en hjerteoperation i februar og har siden slet ikke været på sit gamle niveau. Han imponerede bestemt heller ikke i de norske løb for nyligt, hvor han først og fremmest fik opmærksomhed i kraft af en diskvalifikation. Boom er imidlertid en højst uberegnelig rytter, der efter en svær tid sidste år atter begyndte at køre gode enkeltstarter, ikke mindst med sejren i Tour of Britain, hvor han på en lignende rute satte en stor del af verdenseliten til vægs. Intet tyder på, at han er ved samme styrke nu, men med Boom ved man aldrig.

Alexis Gougeard vandt prologen i Franco-Belge for et par år siden, men siden da har der godt nok været langt mellem enkeltstartsresultaterne. En 4. plads i Ruta del Sol kunne imidlertid indikere en eller anden form for renæssance, selvom vi ikke har set meget til det siden da. Formen er imidlertid storartet, og der er ingen tvivl om, at alle, der har set løbene i Romandiet og Dunkerque, vil have noteret sig, at vi ikke har set en stærkere Gougeard i lang tid.

Endelig er der Corentin Ermenault. Det unge talent, der sidste år blev nr. 3 ved U23-VM, burde som en af verdens bedste forfølgelsesløbsryttere være skabt til en rute som denne. Han har som professionel kun kørt én enkeltstart i sidste uges Belgium Tour, og den blev desværre ødelagt af et styrt dagen forinden. Derfor ved vi ikke, hvor han står i så skrapt et selskab, mens hans offensive kørsel i flere af de franske løb har i hvert fald ikke givet grund til at dæmpe forventningerne.

Andre ryttere med potentiale til et resultat er Fabio Felline, der dog næppe er konkurrencedygtig i sit førsyt løb efter sin sygdomspause, Edvald Boasson Hagen, Daryl Impey, Pierre Latour, Tony Gallopin, Ramunas Navardauskas, Hugo Houle, Brent Bookwalter, Joey Rosskopf, Bruno Armirail, Jesus Herrada, Marc Soler, Neilson Powless, Dylan Van Baarle og Tao Geoghegan Hart.

OPDATERING: Mitchelton-Scott har udskiftet Cameron Meyer med Alexander Edmondson, men det gør det bestemt ikke mindre interessant. Den tidligere banerytter viste i Romandiet sidste år, at han er specialist i prologer som disse.

Feltet.dks vinderbud: Geraint Thomas

Øvrige vinderkandidater: Jos Van Emden, Victor Campenaerts

Outsidere: Jonathan Castroviejo, Tom Bohli, Patrick Bevin, Michal Kwiatkowski, Matthias Brändle

Jokers: Alexander Edmondson, Stephen Cummings, Johan Le Bon, Jasha Sütterlin, Tobias Ludvigsson, Bob Jungels, Gianni Moscon, Julian Alaphilippe, Lars Boom, Alexis Gougeard, Corentin Ermenault

SÆT DIT MANAGERHOLD TIL CRITERIUM DU DAUPHINÉ