Optakt: Rad am Ring

Løbets rolle og historie

Dopingdebatten har redet cykelsporten som en mare overalt, men i de fleste lande har man kunnet bevare fascinationen og en solid fanbase. Det forholder sig imidlertid helt anderledes i Tyskland, hvor diskussionen om forbudte stoffer nærmest har udryddet en sport, der engang var ekstremt populær, ikke mindst i årene, hvor Jan Ullrich og Erik Zabel dominerede i Touren. Offentligheden og medierne har i høj grad vendt ryggen til sporten, og mens landet engang havde tre WorldTour-hold, var man for få år siden nede på ikke at have ét eneste.

Tyskland havde engang en meget flot cykelkalender med adskillige ugelange etapeløb og et par endagsløb på højeste niveau. Bayern Rundfahrt, Hessen Rundfahrt, Sachsen Tour, Niedersachsen Rundfahrt og Rheinland-Pfalz Rundfahrt var bare nogle af de mange løb, der sammen med det nationale Deutschland Tour, HEW Cyclassics (nu EuroEyes Cyclassics), Rund um den Henninger Turm (nu Rund um den Finanzplatz), Rund um Köln og Rund um die Braunkohle udgjorde en fantastisk cykelscene.

Intet andet land er imidlertid blevet ramt så hård af den massive dopingmistanke som Tyskland, der nu kun har meget få store løb, hvor de kan fremvise deres mange topnavne for hjemmepublikummet. Da løbet i Bayern forsvandt sidste år, var det det sidste af de mange etapeløb, der måtte opgive kampen, og endagsløbene i Köln og Frankfurt har kæmpet en konstant dødskamp. Et nyt løb blev etableret i Berlin, men det er igen forsvundet i et land, hvor der næsten intet er tilbage.

Læs også

Van Aert tilbage på cyklen - Visma teaser for flere nyheder

Fremkomsten af navne som Tony Martin, André Greipel, Marcel Kittel og John Degenkolb har langsomt vakt interessen til live igen. Sunweb og Bora-hansgrohe er nu tyske WorldTour-hold, og der er igen live-dækning af Tour de France på de nationale kanaler. Landet tiltrak sig endda Tour-starten i år, og som erstatning for det forsvundne løb i Bayern er der planer om fra næste år at genetablere Deutschland Tour i samarbejde med ASO, der ser Tyskland som et vigtigt marked.

Deutschland Tour er imidlertid ikke det eneste nye løb på kalenderen. I mange år har der hver sommer været afviklet et stort 24-timesløb for motionister på den berømte motorsportsbane Nürburgring, hvor man også har haft motionsløb på 25, 75 og 150 km samt et 24-timersløb for mountainbikeryttere. Alt sammen er det foregået på en 7 km lang rundstrækning mellem Grand Prix-området og Nürburg, hvor Rudi Altig tog en meget populær hjemmebanesejr ved VM i 1966.

I forbindelse med 50-årsjubilæet for Altigs triumf valgte man sidste år at udvide det store arrangement med et professionelt UCI-løb, der med det samme sikrede sig en fornem 1.1-status i det internationale UCI-hierarki. På en rute i de mange bakker omkring motorsportsbanen blev man vidne til et flot og selektivt cykelløb, der totalt blev domineret af det lokale Bora-mandskab, og der var tale om en så stor succes, at løbet i år gentages. Planen er, at det skal etablere sig som en fast del af det store arrangement, hvor man samtidig kan lukrere på den hype, der følger i kølvandet på Touren.

Løbet er derfor tilbage til sin anden udgave i 2017, men desværre kommer det i en weekend, hvor der i forvejen er hele tre WorldTour-løb på programmet. Det har betyder, at det ikke er lykkedes at tiltrække et eneste mandskab fra det fineste selskab, og i stedet må man nøjes med deltagelse af tre prokontinentalhold i tillæg til de mange hovedsageligt tyske kontinentalhold, for hvem løbet er et af årets højdepunkter. Man har dog været i stand til at tiltrække cykelcrossstjernen Wout Van Aert, der i den seneste tid er gået fra succes til succes også på landevejen, og senest vandt GP Cerami for bare en uges tid siden.

Sidst år dominerede Bora-Argon 18 suverænt den første udgave, idet man satte sig på hele seks pladser i top 10. Paul Voss sejrede efter et fantastisk soloridt med 1.21 ned til holdkammeraten Gregor Mühlberger, inden det lykkedes Jan Tratnik ved at spurtbesejre Emanuel Buchmann at forhindre det tyske hold i at rydde podiet. Voss har indstillet karrieren, og hverken Mühlbergers eller Tratniks hold vil i år være til start, og det betyder, at der i år skal findes et helt nyt podium i den tyske nyklassiker.

Ruten

Sidste års løb udviklede sig til et flot, selektivt cykelløb, hvor bakkerne omkring Nürnberg trods en beskeden distance skabte ganske stor udskilning. Det har givet anledning til, at man i år vil benytte en rute, der stort set er en tro kopi af den, der blev benyttet til debutudgaven.

I alt skal der tilbagelægges bare 141,2 km med både start og mål på Nürburgring. Fra starten ved pit 33 køres to omgange på den 5,2 km lange motorsportsbane, der byder på i alt 125 højdemeter og er alt andet end flad, inden man begiver sig ud på en rundstrækning, der går under navnet Nordsløjfen og har 560 højdemeter. Den inkluderer den 5,5 km lange stigning Hohe Acht, der undervejs når stigningsprocenter på hele 17. Toppen rundes med 8,5 km til stregen, der krydses første gang efter 36 km.

Efter første målpassage køres yderligere fire omgange på Nordsløjfen, og dermed skal Hohe Acht forceres hele fem gange, sidste gange efter 117,1 km. Efter 125,6 km afsluttes sidste omgang, og løbet afsluttes nu med yderligere tre omgange på den 5,2 km lange motorsportsbane.

I alt byder løbet på hele 3500 højdemeter.

Læs også

Optakt: 1. etape af Tour de Romandie

Vejret

Der venter en flot, men meget blæsende dag i det tyske. Således vil der være let skyet med en temperatur på 24 grader samt en frisk vind fra sydvest. Det giver medvind på den første del af den store rundstrækning, dernæst et stykke med sidevind og til slut modvind på turen tilbage til Nürburgring.

Favoritterne

Rad am Ring er som sagt et helt nyt løb, der kun har været afviklet én gang tidligere. Derfor er erfaringsgrundlaget meget smalt, når vi skal vurdere, hvad vi kan forvente i søndagens løb. Hvis vi skal bruge debutudgaven som erfaringsgrundlag, vil der imidlertid blive tale om knaldhårdt udskilningsløb allerede fra første omgang. Det var, hvad det udviklede sig til i 2016, hvor Bora-mandskabet viste sig at være så markant stærkere end resten, at de nærmest kunne gøre rent bord.

I år er feltet svagere, og der vil næppe være ét hold, der på samme måde vil sætte sig på løbet. Til gengæld betyder det svagere felt også, at det vil være lettere at gøre en forskel, og der er derfor udsigt til, at vi vil se endnu større selektion end sidste år. Den hårde vind vil kun bidrage til vanskelighederne, ikke mindst fordi der vil være medvind på stigningen. Derfor forventer vi endnu et brutalt udskilningsløb, hvor kun de stærkeste står tilbage til sidst.

Løbet byder på ganske mange højdemeter, og derfor skal man være en ret god klatrer for at tage sejren. Spurtstyrke er ikke en ulempe, men som vi så sidste år, er ruten så vanskelig, at en solosejr er et meget realistisk scenarium. Med andre ord vil der med stor sandsynlighed blive tale om et løb, hvor stærkeste mand vinder.

Der er al mulig grund til at antage, at det er Wout Van Aert. Cykelcrossverdensmesteren kører sin sidste ”halve” landevejssæson, inden han næste år giver klassikerne et seriøst forsøg, og det er gået bedre, end man kunne have ventet. Således har han med en dag i førertrøjen ved Belgium Tour og de to store sejre i 1.1-løbene Rude Bruge, Tonde van Limburg og senest i GP Cerami for bare lidt over en uge siden vist, at han kan begå sig på allerhøjeste niveau. Specielt viste han høj klasse i Cerami, hvor han sammen med tre andre ryttere sled sig fri langt fra mål, holdt feltet bag sig og til sidst tog en suveræn spurtsejr.

Ganske vist har vi set, at terrænet sagtens kan blive for hårdt for Van Aert, men i dette felt ligner han den bedste på relativt moderate stigninger som disse. Formen kan der ikke stilles spørgsmålstegn ved, og han har samtidig den fordel, at han kan slå de fleste i en spurt. Derfor er Van Aert vores favorit til at løbe med sejren.

Der er stor chance for, at Van Aerts værste rival vil være en holdkammerat. Huub Duijn er på papiret løbets måske bedste klatrer, specielt i relativt moderat terræn som dette. Ganske vist har han slet ikke haft sin bedste sæson og ikke været på samme niveau som sidste år, men han er trods alt blevet nummer 5 i Luxembourg og senest nummer 26 i det hårde Tour de Wallonie. Det viser, at formen ikke er helt dårlig, og sammen med Van Aert vil han udgøre en farlig duo. Duijn er heller ikke langsom i en spurt og giver derfor Veranda’s Willems en god plan B.

Veranclassic ligner den værste rival til Veranda’s Willems, idet belgierne har et ganske bredt hold med flere kandidater. Mest formstærk synes Alex Kirsch at være. Den unge luxembourger viste sit format tidligere på året med en andenplads i Le Samyn, og selvom han ikke siden har nået samme niveau, har han i glimt vist formatet, ikke mindst med 9. pladsen i Ster ZLM Toer. Senest skuffede han i Tour de Wallonie, men med en sjetteplads og aggressiv kørsel på den svære sidste etape viste han, at formen er på vej. Løbet her kan være lidt for svært for ham, men med sin gode spurt har han visse muligheder.

Endnu mere formstærk er måske hans holdkammerat Dimitri Peyskens. I hvert fald viste den talentfulde belgier stor styrke med en samlet 14. plads i Vallonien, hvor han sluttede som nummer 18 på den svære kongeetape. Det viser, at han efter en lidt svær start på året endelig er ved at nærme sig det niveau, han tidligere har vist. Hvis han har ramt topformen, burde han være langt fremme i dette løb.

Læs også

Verdensmesteren dropper Tour de France

Holdet har også veteranen Sebastien Delfosse, der for få år siden måske havde været manden, der skulle slås i et løb som dette. Desværre ser det ud til, at alderen efterhånden har indhentet den ellers så stærke belgier, og der er efterhånden langt mellem topresultaterne. Med sin erfaring kan han dog stadig komme langt. Bedre chancer har måske den stærke Olivier Pardini, der blev nummer 15 i Belgium Tour, men hans form er en anelse tvivlsom, da han har været relativt anonym siden da.

Gazprom-Rusvelo stiller ikke med det bedste hold til et løb som dette, men de har dog ét godt kort. Artem Nych er en talentfuld klatrer, der i år er blevet nummer 12 i Tour of Croatia og nummer 20 i Tour of Austria. Han måtte udgå af Giro Valle d’Aosta, og hans form er derfor en anelse usikker, og han er heller ikke traditionel endagsrytter. Hvis han har fundet formen, burde han med sine klatreben imidlertid kunne gøre en forskel i et løb som dette.

Vorarlberg stiller med den tidligere IAM-rytter Patrick Schelling, der sidste år blev nummer 3 i Østrig Rundt. I år har han i adskillige hårde løb også været langt fremme, og han blev eksempelvis nummer 11 på kongeetapen i Østrig. Han er ganske stærk i terræn som dette, og da han heller ikke er en dårlig afslutter, har han gode kort på hånden.

Blandt øvrige kontinentalryttere kan nævnes hollænderen Peter Schulting, men terrænet kan vise sig at være en anelse for hårdt for ham. Bedre mulighed har Cristian Raileanu, der i år har været i top 10 i næsten alle de etapeløb, han har kørt. Også Sebastian Baldauf har vist lovende takter i relativt hårdt terræn, mens Christian Mager stadig med jævne mellemrum viser, at han både kan spurte og klatre

***** Wout Van Aert

**** Huub Duijn, Alex Kirsch

*** Dimitri Peyskens, Olivier Pardini, Artem Nych, Patrick Schelling, Sebastien Delfosse

** Cristian Raileanu, Gaetan Bille, Sebastian Baldauf, Christian Mager, Peter Schulting

* Maxim Rusnac, Nicola Toffali, Robert Kessler, Dries De Bondt, Patrick Bosman

Danskerne

ColoQuick stiller til start med Rune Almindsø, Magnus Bak Klaris, Louis Bendixen, Anders Hardahl, Mathias Kriegbaum, Daniel Lyhne, Martin Mortensen og Jesper Schulz.