Optakt: Ronde van Drenthe

Løbets rolle og historie

I de senere år er det blevet mere og mere almindeligt for herreløb at afvikle et løb for kvinder i samme forbindelse på en rute, der ofte har samme finale som mændenes. I de fleste tilfælde har det imidlertid været svært for kvinderne at tiltrække sig samme opmærksomhed som herrerne, og meget ofte bliver kvindeløbene i høj grad overset.

Et land skiller sig imidlertid ud fra mængden. I Holland får kvindecykling stor opmærksomhed, ikke mindst fordi Marianne Vos er lidt af en national superstjerne. Derfor er det ikke overraskende, at landet i mange år har været vært for det første løb i World Cuppen, Ronde van Drenthe, der nu er blevet en del af den nye WorldTour, der blev etableret i 2016.

Løbet er en del af meget større begivenhed i Drenthe-regionen, der er vært for en cykelfestival bestående af i alt fem løb. Hovedbegivenheden er kvindernes WorldTour-løb, men i løbet af de fire dage har der tidligere været hele tre løb for kvinder og to for mænd. Sidste år forsvandt der ganske vist et løb for hvert køn, men det ændrer ikke på, at det stadig er en meget travl weekend med hele to kvindeløb og et stort herreløb.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Mændenes løb kaldes også Ronde van Drenthe og afvikles som kvindernes hovedløb om lørdagen. Det får imidlertid ikke samme opmærksomhed som den største begivenhed, og mens alle de store hold er til start i WorldTour-løbet, er Lotto Soudal og LottoNL-Jumbo de eneste WorldTour-hold på startstregen, når herrerne ruller afsted. Det skyldes naturligvis i høj grad, at løbet afvikles på et travlt tidspunkt, hvor der køres to store WorldTour-etapeløb.

Det har betydet, at løbet har udviklet sig til en chance for mindre hold og unge ryttere for at vinde et stort UCI-løb. Det finder sted i en fuldstænsig flad del af Holland, og på papiret burde det altid ende i en massespurt. Kombinationen af de ofte blæsende forhold samt mangel på kontrol i et løb med få storhold betyder imidlertid, at det sjældent følger det oplagte manuskript, og meget ofte er løbet blev ganske selektivt og aggressivt. Faktisk skal vi helt tilbage til 2011, hvor løbet blev afviklet som et etapeløb, for at finde den seneste massespurt, og derudover er det kun løbene i 2000, 2002 og 2003, der i dette årtusinde har haft en sådan afslutning.

Løbet blev første gang afviklet i 1960 og var i mange år et af de største amatørløb i Holland. Med sine brostenspassager blev det kaldt hollændernes Helvede i Nord, og ofte blev det endda afviklet i samme weekend. Siden 1965 har det kun været aflyst én gang, i 2001 i forbindelse med mund- og klovsygeepidemien. I 2010 blev der dagen efter arrangeret et tilsvarende løb, Dwars door Drenthe, og i de følgende seks år havde herrerne således to begivenheder i den store cykelweekeend. Faktisk var der i 2011 endda tale om et to dage langt etapeløb, men som nævnt ovenfor er dette løb nu forsvundet fra kalenderen. Ikke overraskende har løbet været domineret af hjemlige ryttere, og kun seks gange er det lykkedes ryttere fra andre lande at bryde den hollandske dominans.

Sidste år blev det netop en selektiv udgave, hvor en mindre gruppe på 20 ryttere med blandt andre Dylan Groenewegen rev sig løs for at skulle afgøre løbet. Med et sent angreb lykkedes det Jesper Asselman og Mark McNally at snyde løbets store favorit, og efter at førstnævnte havde sikret sig karrierens første sejr, vandt Groenewegen spurten om tredjepladsen bare ét sekund senere. Asselman og McNally er igen i år til start, men Groenewegen vender ikke tilbage, da han er travlt optaget af Paris-Nice.

Ruten

Ronde van Drenthe er et fuldstændig fladt løb, men det inkluderer den berømte Vamberg-stigning - en kunstig bakke i et område, der er blandt de fladeste i verden. På papiret er den lille stigning ikke nogen stor udfordring, men meget ofte har dårligt vejr og hård vind gjort det til et hårdt udskillelsesløb. Under sådanne forhold har selv Vamberg kunnet gøre store skade, og meget ofte er det afgørende udbrud blevet etableret netop her.

Det 206,1 km lange løb både starter og slutter i byen Hoogeveen og afvikles i området nordøst for værtsbyen. Bortset fra Vamberg er det helt fladt, og udfordringerne er derfor den lille stigning, vinden samt de mange brostensstykker.

Allerede tidligt i løbet skal rytterne køre to omgange på den lille rundstrækning, der inkluderer Vamberg, og det betyder, at de skal over bakken efter henholdsvis 10,2 og 17,3 km. Derefter begiver man sig ud på en stor rundstrækning, der indeholder adskillige brostensstykker og smalle, snoede veje. Der er således pavéer efter henholdsvis 33,5, 55,8, 62,9, 70,7, 72,5, 79,9, 114,1, 115,4, 117,7, 123,2 og 133,1 km.

Mod slutningen vender man tilbage til den lille Vamberg-rundstrækning, og her kører man i finalen yderligere tre omgange. Det betyder, at man igen skal over bakken med henholdsvis 47,5, 40,4 og 33,3 km til mål. Herefter fortsætter man ad flade veje tilbage til Hoogeveen, hvor man krydser målstregen for første gang med 8 km til mål. Herefter afsluttes løbet med en omgang på en flad rundstrækning. Finalen er teknisk, idet der er sving med 1,1, 0,7 og 0,4 km til mål.

Sammenlignet med sidst år er den store rundstrækning forlænget, og løbet er i alt blevet knap 10 km længere. Samtidig er finalen ændret, så der kun er én omgang på rundstrækningen, men afstanden til sidste passage af Vamberg er uforandret. Dermed bibeholder man den ændring, der blev indført i 2016, og som betød, at man fik en ekstra passage af stigningen.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

Vejret

Som det fremgår af ovenstående, er vejret den helt afgørende faktor i et fladt løb som Ronde van Drenthe, og det ser ikke ud til, at 2017-udgaven bliver en af de hårdeste. Det vil ganske vist være overskyet, og der meldes regn i finalen, men med en temperatur på 12 grader vil det være ganske varmt. Endnu vigtigere er det, at der kun vil være en svag til let vind fra syd. Det giver hovedsageligt medvind i første halvdel og modvind mod slutningen. Der vil imidlertid være en del sidevindsstykker på den store rundstrækning med brostensstykkerne.

Favoritterne

Ser man på profilen, burde Ronde van Drenthe hvert år ende i en massespurt. Det sker bare sjældent, og vi skal som sagt mange år tilbage for at finde den seneste. Det skyldes først og fremmest det forhold, at løbet næsten hvert år afvikles i dårligt vejr, men det er også et udslag af, at det begrænsede antal WorldTour-hold gør det mindre kontrolleret.

I år er vejret bedre, og det betyder, at chancen for en massespurt er større. På den anden side er det overraskende få hold, der møder op med en sprinter, og derfor vil der være masser af interesse i at gøre løbet hårdt. Det er vanskeligt at se, hvilket hold der helhjertet vil køre for en spurt, og specielt de to WorldTour-hold Lotto Soudal og LottoNL-Jumbo vil køre aggressivt.

Vi tvivler derfor på, at bliver en spurt i et fuldt felt, men det bliver samtidig vanskeligt for en enkelt rytter at gøre en forskel. Vi forudser, at en mindre gruppe skal afgøre løbet i en reduceret massespurt, men det kan bestemt ikke udelukkes, at et lille udbrud af formstærke ryttere skal afgøre det mellem sig, som vi har set det i både Le Samyn og Vestflandern. Meget vil afhænge af, hvilke hold der får folk med i de grupper, der kommer fri i finalen.

Løbet er meget åbent, og det er ikke indlysende, hvem der vil vinde en spurt, men vi vælger at sætte pengene på en meget formstærk Jasper De Buyst. Belgieren har taget et kvantespring i år, hvor han for første gang har fuld fokus på landevejen, og han var med helt fremme i både Le Samyn og Vestflandern. Formen er helt i top, og han har alle forudsætninger for at være med i front i et hårdt selektivt løb. Derfor kan han både vinde fra et udbrud eller i en reduceret massespurt, hvor han vil have Kris Boeckmans og Marcel Sieberg til at køre lead-out. På papiret er der hurtigere folk til start, men vi tror, at hans gode form kan gøre forskellen efter et hårdt løb.

Roompot vandt sidste år løbet med Jesper Asselman, men deres største chance i år er at satse på en spurt. På papiret er Raymond Kreder klart en af feltets allerhurtigste, og han har som vanligt vist god form i starten af året. Han har endda i år Coen Vermeltfoort til at køre lead-out, og begge er stærke nok til at være med fremme i et løb som dette. Derfor bliver Kreder ikke nem at slå i tilfælde af en fuld eller en reduceret massespurt. Vermeltfoort er selv et fremragende vinderbud, idet han kan blande sig både i en spurt og køre offensivt, og dermed vil han fungere som plan B.

Et hold, der kunne tænkes at køre for en massespurt, er Aqua Blue Sport, der har både Adam Blythe og Leigh Howard. Det er usikkert, hvem der satses på, men umiddelbart har Blythe vist bedst form. Holdet ha et virkelig kraftfuldt lead-out, måske det stærkeste i løbet. Det er ganske vist sjældent, at Blythe og Howard vinder, men Blythe slog sidste år Cavendish i de britiske mesterskaber og er ganske hurtig i et løb som dette. Derfor er der gode chancer for, at han tager den første sejr for det irske hold.

Læs også

Lidl-Trek overlever utallige angreb og vinder bjergløb

LottoNL-Jumbo vil køre for Amund Grøndahl Jansen, der er blevet lovet sin chance i disse mindre løb. Nordmanden stillede sin fine form til skue i Vestflandern, og han er derfor klar til at være fremme i et hårdt løb som dette. Desværre stiller holdet op uden et stærkt tog, og han skal derfor nok have et mindre felt, hvis han skal have en chance. Får han det, er han imidlertid bestemt ikke chanceløs.

Lotto Soudal kan også satse på Kris Boeckmans i en spurt, men belgieren har fået en skidt sæsonstart. Derfor vil det være mere oplagte at køre for De Buyst, men da Boeckmans vanligvis er hurtigst, kan det ikke udelukkes, at man bytter rundt. I givet fald er det Boeckmans, der har et af de bedste tog, og selvom han stadig ikke er sit gamle jeg, bliver han langsomt bedre og bedre, og han bør være hurtig nok til blande sig i et løb som dette.

Wanty stiller til start med flere hurtige folk, men vi regner med, at de kører for Andrea Pasqualon. Kenny Dehaes er ganske vist holdets hurtigste mand, men han synes at være langt fra formen. Pasqualon har derimod været stærk, og han er hurtig nok til at vinde i dette felt, specielt fordi han har Dehaes, Napolitano, Stenuit og Smith til at køre lead-out. Dehaes er på papiret løbets hurtigste mand, og hvis han føler sig bedre, kan det ikke udelukkes, at han går efter sejren.

Verandas Willems stiller op uden Timothy Dupont, og det giver Aidis Kruopis chancen. Litaueren vandt sidste år løb på dette niveau og har vist, at han stadig er hurtig nok til at triumfere. Desværre er han dårlig til at positionere sig, men han har vist fornuftig form på det seneste.

Også Alexey Tsatevich, Boris Vallee, Fabio Jakobsen, Frantisek Sisr, Edward Planckaert, August Jensen, Nicolas Marini, Nicolai Brøchner, Patrick Clausen, Marco Zanotti, Johim Ariesen, Jeff Vermeulen, Chris Opie, Jason Lowndes og Guillaume Boivin kan ventes at blande sig i en spurt, men de er næppe stærke nok til at vinde.

Bliver det et hårdt løb, der skal afgøres af stærke folk fra et udbrud, vil vi specielt pege på De Buyst, Jansen, Lasse Norman, Pim Ligthart og Jesper Asselman, der alle har vist god form på det seneste. De fire førstnævnte har samtidig den fordel, at de er hurtige på stregen. Også Marcel Sieberg, Taco van der Hoorn, Frederik Frison, Twan Castelijns, Anthony Delaplace, Jan-willen van Schip og Krister Hagen har vist, at de er klar til at blande sig, hvis det bliver selektivt.

OBS! Timothy Dupont er i sidste øjeblik kommet på startlisten og fremstår naturligvis som en af de helt store favoritter

***** Jasper De Buyst

**** Timothy Dupont, Raymond Kreder, Adam Blythe

*** Amund Grøndahl Jansen, Leigh Howard, Kris Boeckmans, Andrea Pasqualon

** Coen Vermeltfoort, Kenny Dehaes, Aidis Kruopis, Lasse Norman, Pim Ligthart

* Jesper Asselman, Marcel Sieberg, Taco van der Hoorn, Anthony Delaplace, Boris Vallee, Fabio Jakobsen, August Jensen, Frederik Frison, Twan Castelijns, Johim Ariesen, Krister Hagen, Guillaume Boivin

Danskerne

Den meget formstærke Lasse Norman Hansen får chancen for at køre efter endnu et topresultat efter sidste uges tredjeplads, og han skal håbe på et hårdt udskilningsløb som i Dwars door West-Vlaanderen. Derudover er Riwal til start med en rent dansk hold bestående af Jonas Aaen, Nicolai Brøchner, Jesper Vinkel, Patrick Clausen, Andreas Kron, Tobias Kongstad, Jesper Mørkøv og Andreas Stokbro.