Optakt: Ronde van Drenthe

Løbets rolle og historie

I de senere år er det blevet mere og mere almindeligt for herreløb at afvikle et løb for kvinder i samme forbindelse på en rute, der ofte har samme finale som mændenes. I de fleste tilfælde har det imidlertid været svært for kvinderne at tiltrække sig samme opmærksomhed som herrerne, og meget ofte bliver kvindeløbene i høj grad overset.

Et land skiller sig imidlertid ud fra mængden. I Holland får kvindecykling stor opmærksomhed, ikke mindst fordi Marianne Vos længe var lidt af en national superstjerne. Derfor er det ikke overraskende, at landet i mange år har været vært for det første løb i World Cuppen, Ronde van Drenthe, der nu er blevet en del af den nye WorldTour, som blev etableret i 2016.

Løbet er en del af meget større begivenhed i Drenthe-regionen, der er vært for en cykelfestival bestående af i alt fem løb. Hovedbegivenheden er kvindernes WorldTour-løb, men i løbet af de fire dage har der tidligere været hele tre løb for kvinder og to for mænd. I 2016 forsvandt der ganske vist et løb for hvert køn, men det ændrer ikke på, at det stadig er en meget travl weekend med hele to kvindeløb og et stort herreløb.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Mændenes løb kaldes også Ronde van Drenthe og afvikles som kvindernes hovedløb i år for første gang om søndagen. Det får imidlertid ikke samme opmærksomhed som den største begivenhed, og mens alle de store hold er til start i WorldTour-løbet, er Lotto Soudal det eneste WorldTour-hold på startstregen, når herrerne ruller afsted. Det skyldes naturligvis i høj grad, at løbet afvikles på et travlt tidspunkt, hvor der køres to store WorldTour-etapeløb, og end ikke det lokale LottoNL-Jumbo har i år kunnet finde ressourcer til at deltage.

Det har betydet, at løbet har udviklet sig til en chance for mindre hold og unge ryttere for at vinde et stort UCI-løb. Det finder sted i en fuldstændig flad del af Holland, og på papiret burde det altid ende i en massespurt. Kombinationen af de ofte blæsende forhold samt mangel på kontrol i et løb med få storhold betyder imidlertid, at det sjældent følger det oplagte manuskript, og meget ofte er løbet blev ganske selektivt og aggressivt. Faktisk skal vi helt tilbage til 2011, hvor løbet blev afviklet som et etapeløb, for at finde den seneste massespurt, og derudover er det kun løbene i 2000, 2002 og 2003, der i dette årtusinde har haft en sådan afslutning.

Løbet blev første gang afviklet i 1960 og var i mange år et af de største amatørløb i Holland. Med sine brostenspassager blev det kaldt hollændernes Helvede i Nord, og ofte blev det endda afviklet i samme weekend som det rigtige Paris-Roubaix. Siden 1965 har det kun været aflyst én gang, i 2001 i forbindelse med mund- og klovsygeepidemien. I 2010 blev der dagen efter arrangeret et tilsvarende løb, Dwars door Drenthe, og i de følgende seks år havde herrerne således to begivenheder i den store cykelweekend. Faktisk var der i 2011 endda tale om et to dage langt etapeløb, men som nævnt ovenfor er sidstnævnte løb nu forsvundet fra kalenderen. Ikke overraskende har løbet været domineret af hjemlige ryttere, og kun seks gange er det lykkedes ryttere fra andre lande at bryde den hollandske dominans.

Sidste år lykkedes det atter at snyde sprinterne på en hård dag i det hollandske, da Jan-Willem Van Schip og Twan Castelijns akkurat holdt et reduceret felt bag sig med bare 11 sekunder. Van Schip tog i en spurt karrierens klart største sejr foran Castelijns, mens Jasper De Buyst som hurtigste mand i feltet måtte tage til takke med 3. pladsen. Van Schip, der nu er blevet professionel hos Roompot, vender tilbage for at forsvare titlen, men han får nye rivaler, da hverken Castelijns, som ikke fik forlænget sin kontrakt med LottoNL og nu er stoppet, og De Buyst, der i øjeblikket kører Paris-Nice, er med denne gang.

Ruten

Ronde van Drenthe er et fuldstændig fladt løb, men det inkluderer den berømte Vamberg-stigning - en kunstig bakke i et område, der er blandt de fladeste i verden. På papiret er den lille stigning ikke nogen stor udfordring, men meget ofte har dårligt vejr og hård vind gjort det til et hårdt udskillelsesløb. Under sådanne forhold har selv Vamberg kunnet gøre store skade, og meget ofte er det afgørende udbrud blevet etableret netop her. Bortset fra Vamberg er det helt fladt, og udfordringerne er derfor den lille stigning, vinden samt de mange brostensstykker.

I år er ruten modificeret i forhold til de seneste udgaver, og hvor man tidligere både er startet og sluttet i Hoogeveen, går starten denne gang i Emmen, inden man slutter samme sted som tidligere. Efter en lille runde i startbyen indledes det 192,0 km lange løb med, at man kører gennem fladt terræn mod nord, og modsat tidligere år rammer man de mange brosten meget tidligt. De første stykker kommer efter hhv. 17,3 km, 18,8 km, 21,6 km, 26,4 km og 52,9 km, inden man vender rundt for at køre tilbage mod syd via de næste pavéer, der kommer efter hhv. 55,6 km, 64,7 km, 66,0 km, 68,3 km og 73,7 km. Herefter sætter man kursen mod vest via en lettere fase, hvor der kun kommer en enkelt pavé efter 83,4 km.

Kort før byen Bellen drejer man mod sydvest, hvor man kort efter rammer den lille rundstrækning med den omtalte Vamerg-stigning. Den er 6,8 km lang og skal tilbagelægges fire gange, hvorfor man skal op over stigningen efter hhv. 111,6 km, 118,4 km, 125,2 km og 132,0 km. Efter sidste passage resterer 60,1 km, som indledes med, at man kører mod syd og sydvest ned til målbyen Hoogeveen, hvor målstregen krydses første gang efter 147,7 km.

Herfra kører man ud på en lille rundstrækning i det flade terræn vest for byen, hvor der venter yderligere tre pavéer med hhv. 33,4 km, 23,3 km og 20,6 km igen. Efter 184,4 km krydser man atter målstregen, og løbet afsluttes nu med en omgang på en helt flad 7,6 km lang rundstrækning i Hoogeveen. Finalen er teknisk, idet der på den sidste kilometer er sving med 800 m, 500 m og 300 m til mål.

I forhold til sidste år er ruten forandret betragteligt. Her startede man i Hoogeveen, løbet var længere, og brostenene kom meget senere i løbet. Dengang kørte man direkte fra Vamberg-stigningen ned til den afsluttende lille rundstrækning i byen, og derfor kom stigningen tættere på mål. I år kommer den tidligere, men til gengæld betyder den nye rundstrækning med de tre pavéer, at der er brosten tættere på mål. Med andre ord vil brostenene være vigtigere og stigningen mindre betydende.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

Vejret

Som det fremgår af ovenstående, er vejret den helt afgørende faktor i et fladt løb som Ronde van Drenthe, og det ser ud til, at 2018-udgaven kan blive ganske hård. Der ventes regnbyger i første del af løbet, mens det skulle holde tørt i finalen, hvor temperaturen vil nå 14 grader. Afgørende er det, at der vil være en jævn til frisk vind fra syd og sydøst, hvilket giver medvind først på dagen, dernæst modvind og siden sidemed- og sidevind på stykket frem mod første passage af målstregen. På rundstrækningen med de sidste brostensstykker vil der først være sidemed- og siden sidemodvind.

Favoritterne

Ser man på profilen, burde Ronde van Drenthe hvert år ende i en massespurt. Det sker bare sjældent, og vi skal som sagt mange år tilbage for at finde den seneste. Det skyldes først og fremmest det forhold, at løbet næsten hvert år afvikles i dårligt vejr, men det er også et udslag af, at det begrænsede antal WorldTour-hold gør det mindre kontrolleret.

I år er vejret temmelig dårligt. Ganske vist bliver det ikke voldsomt blæsende, men der vil være tilstrækkeligt med vind til, at det sammen med regnen kan gøre en forskel i et ikke alt for stærkt felt. Dertil kommer, at det er svært at se, at der er nogle af de store hold, der for alvor har interesse i en spurt. Lotto Soudal er her med Moreno Hofland, men da han har været syg, vil man næppe satse alt på ham. Aqua Blue Sport har Adam Blythe, men også han har været syg, og holdet er næppe stærke nok til at kontrollere det hele alene. Lægger man dertil, at det stærke hollandske landshold i hvert fald ikke skal spurte, burde der være rigeligt med interesse i aggressiv kørsel.

Ruten er som sagt ændret betydeligt i forhold til tidligere, men det gør det næppe meget lettere. Faktisk kan det vise sig, at det er nemmere at gøre forskel på de sene brostensstykker end på Vamberg, og derfor kan vil det i virkeligheden måske blive endnu mere selektivt end tidligere. Som nævnt ovenfor hører det til sjældenhederne, at løbet slutter i en spurt, og da brostenene i år kommer stort set med det samme, tror vi ikke, at det kan lade sig gøre at holde samling på tropperne. Vi har allerede set udskilningsløb i regnen i Le Samyn og Vestflandern i de seneste dage, og det forventer vi igen denne gang.

Derfor skal vi se på formstærke klassikerryttere, der kan gøre sig gældende i dårligt vejr og er stærke i vind og på brosten, ligesom en god spurt ikke er at foragte. Det får os til at pege på Anthony Turgis som vores favorit. Cofidis kommer med et ganske stærkt hold, og Turgis ligner deres mest formstærke kandidat. Franskmanden viste med 5. pladsen i Vestflandern, at han efter en lidt rusten start langsomt har fundet formen. Han har i løb som Tour de Yorkshire og Tour de Luxembourg vist sin store styrke i denne type terræn, ligesom han med sin anden plads i juniorudgaven af Paris-Roubaix samt lovende præstationer i de flamske klassikere har vist sine evner på brostenene. Han er del af et stærkt Cofidis-hold, der måske kan fremkalde en overtalssituation til slut. Da han samtidig kan spurte i en lille gruppe og er stærk nok til at køre alene hjem i et hårdt løb, peger vi på franskmanden som favorit.

Den eneste rytter i løbet, der har kørt finale i Paris-Roubaix, er Bert De Backer. Belgieren er kendt som hjælperytter, men én gang om året viser han sig frem. Han har nemlig vist sig som decideret specialist i Helvedet i Nord, og derfor burde dette være et løb, der passer ham som fod i hose. Da han hidtil bare har været en del af Coquards tog, aner vi ikke, hvor han står formmæssigt, men er han på sit topniveau, er et hårdt udskilningsløb perfekt for ham. Og han kan endda gøre det færdigt på stregen. Vital Concept har også brølstærke Johan Le Bon, men han har desværre ikke vist sin bedste form hidtil i år. Endnu bedre chancer har stortalentet Patrick Müller, der har fået en meget lovende debut, og som elsker denne type løb. Modsat Le Bon kan han også gøre det færdigt i en spurt. Endelig har holdet Jeremy Lecroq, der er yderst lovende og netop har taget en stor sejr i GP Lillers. Her kørte han hjem efter et hårdt løb, men hans force er egentlig reducerede massespurter. I et sådant scenarium vil han have gode chancer for at gøre sig gældende.

Læs også

Lidl-Trek overlever utallige angreb og vinder bjergløb

Aqua Blue Sport stiller med en formstærk Lasse Norman, der tidligere har gjort sig gældende i denne type løb. Han lagde ud som lyn og torden i Australien, og selvom han måske skuffede en anelse, var han også en af de stærkeste i det hårde Le Samyn. Brosten og regn burde passe ham perfekt, og han er hurtig nok til vinde en spurt også. Holdet har også Adam Blythe, der fik en meget lovende start i de arabiske løb, hvor han spurtede bedre end længe. Han har dog været syg, og derfor er det uklart, om han vil være i stand til at blande sig fremme. Sidder han med hjem til en spurt, vil han imidlertid være den umiddelbare favroit.

Wanty har i Frederik Backaert en af løbets bedste brostensryttere. Han har været i top 20 i mange af de store klassikere og burde være en af de bedste, hvis løbet bliver en hård affære. Desværre skuffede han lidt i de seneste løb efter en ellers lovende sæsonstart. Samtidig er der flere folk, er er hurtigere end ham. I virkeligheden er Tom Devriendt, der bare bliver stærkere og stærkere nok på papiret et bedre bud for holdet, da han som sprinter kan slå de fleste på stregen og er meget holdbar. Han synes imidlertid ikke at være helt på toppen.

Roompot stiller med den forsvarende vinder Jan-Willem Van Schip, men deres bedste kort er nok Pim Ligthart . Hollænderen har ikke imponeret i sin tid hos holdet, men har vist stigende form i både Le Samyn og Vestflandern. Han er ikke decideret brostensspecialist, men han ligner en af de mest formstærke ryttere. Hans bedste våben er, at han kan slå de fleste, hvis en lille gruppe skal spurte til sidst. Floris Gerts er ligeledes god i dette terræn, men han synes ikke helt at have ramt topformen. Holdet har også Coen Vermeltfoort, der vil være en af favoritterne, hvis det ender i en reduceret massespurt, men han synes ikke at have formen til at køre med i et selektivt løb.

Amaury Capiot er endelig tilbage efter sin knæskade og har virket ganske overbevisende hidtil i år. Han kørte aggressivt i Le Samyn og viste, at han er langt mere end bare en sprinter. Han har måske ikke de store resultater på flade brosten, men han har vist lovende takter i de flamske klassikere. Han har en chance både i et hårdt løb og i en reduceret massespurt. Holdet har også Piet Allegaert, der sidste år imponerede i Roubaix, men ikke synes at have fundet formen endnu i år.

Cofidis har som sagt et superhold med flere gode kort. Ud over Turgis er det Dimitri Claeys, der i 2016 så ud til, at han havde et stort potentiale i disse løb. Desværre er han gået i stå efter skiftet til Cofidis, og efter en lovende start i år har han også skuffet i de seneste løb. I teorien burde han dog være en af de stærkeste i et hårdt udskilningsløb, og han er lynhurtig på stregen. Skulle det blive samlet til en reduceret massespurt, har holdet den ganske holdbare Hugo Hofstetter, der har kørt fremragende spurter hidtil i år, og som vil have en god chance i et sådant scenarium.

Det hollandske landshold stiller med et spændende hold med mange professionelle, men ikke mange specialister i denne type løb. Det skal imidlertid blive meget interessant at følge Jetse Bol, der virkelig har imponeret i 2017. Han burde i teorien kunne gøre det godt i denne type løb, hvor han også kan drage fordel af sine gode spurt, men hans form er lidt usikker.

Lotto Soudal er det eneste WorldTour-hold, men er her ikke i den stærkeste opstilling. Bedst chance har Lawrence Naesen , der som sin bror Oliver har stort potentiale i denne type løb. Desværre har han ikke ramt formen endnu i år, og han kan derfor få det svært. Frederik Frison imponerede med 3. pladsen i Vestflandern og synes at have formen til at være fremme, hvis løbet bliver hårdt. Hans største problem er, at han ikke kan spurte. Det kan til gengæld Moreno Hofland, der sammen med Blythe er bedste bud i en spurt, men han har været syg og synes at være et stykke fra formen. I den sammenhæng skal også nævnes den tidligere vinder Kenny Dehaes, der er feltets hurtigste mand. Løbet bliver dog nok en anelse for hårdt.

Vi vil også pege på Nikolay Trusov, Zakkari Dempster, Tanner Putt og Stijn Devolder. De tre førstnævnte er nogle hårdføre typer, der burde være fremme i et løb som dette. De har alle vist fornuftig form og er hurtige på stregen. Devolder har i den seneste tid vist, at der er liv i de gamle ben og kan stadig være med fremme i et hård løb, selvom han desværre skal alene hjem for at vinde. Endelig vil vi fremhæve Jasper De Laat og Jasper Bovenhuis som kontinentalryttere, der muligvis kan overraske.

***** Anthony Turgis

**** Bert De Backer, Lasse Norman Hansen

*** Frederik Backaert, Pim Ligthart, Amaury Capiot, Dimitri Claeys, Jetse Bol, Adam Blythe

** Lawrence Naesen, Hugo Hofstetter, Patrick Müller, Tom Devirendt, Frederik Frison, Jeremy Lecrocq, Moreno Hofland, Floris Gerts, Coen Vermeltfoort, Nikolay Trusov, Zakkari Dempster, Tanner Putt, Stijn Devolder, Johan Le Bon, Jasper De Laat, Jasper Bovenhuis

* Kenny Dehaes, Travis McCabe, Pascal Eenkhorn, Piet Allegaert, Wesley Kreder, Koen Bouwman, Shane Archbold, Jonas Koch, Kamil Gradek, Michel Goolaerts, Kenneth Vanbilsen, Daniel Turek, Bert-Jan Lindeman, Martijn Tusveld, Jan Willem Van Schip

Danskerne

Lasse Norman Hansen er som sagt en af vores favoritter I et løb, der burde passe ham. Også hans holdkammerat Casper Pedersen burde kunne vise sig frem på en rute som denne, selvom det nok stadig er for tidligt at håbe på et topresultat. Riwal stiller til start med et hold bestående af Jonas Aaen, Andreas Kron, Tobias Kongstad, Martin Mortensen, Søren Malling Siggård, Andreas Stokbro og Troels Vinther, men det er nok for tidligt på året til, at de kan blande sig i så stærkt et felt.

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Van Schips sejr fra 2017.