Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Log ind Følg os Nyhedsbrev VELOMIO

Optakt: Route Adélie de Vitré
29. marts 2018 21:55 af Emil AxelgaardFoto: A.S.O. / Alex Broadway

Mens det meste af cykelverdenen har øjnene rettet mod Belgien, fortsætter Coupe de France-løbsserien fredag med Route Adelié Vitré, hvor mange af de bedste franske ryttere vil slås om vigtige point i deres jagt på den samlede sejr. Det aggressive løb, der afvikles på en kuperet rute, er blevet vundet af både stærke sprintere og puncheurs, og det er igen disse ryttertyper, der ventes at dominere i 2018-udgaven.

Løbets rolle og historie

På denne tid af året handler det næsten udelukkende om brosten og belgiske hellingen, men mens de belgiske ryttere og verdensstjernerne har fokus på Flandern Rundt, er denne tid lige så vigtig for mange af de franske ryttere af helt andre årsager. Løbsserien Coupe de France får måske ikke så meget opmærksomhed uden for hjemlandet, men for de lokale ryttere er det et stor mål at gøre det godt i de løb, der er en del af den prestigiøse kalender.

 

Efter den tidlige start i januar ved GP Marseillaise og derefter GP de Denain og Classic Loire Atlantique i de seneste to weekender, fortsætter serien med et travlt program, der involverer to løb på bare tre dage. Fredag gælder det Route Adelié Vitré, inden rytterne allerede søndag er i sadlen igen i La Roue Tourangelle.

 

Route Adelié Vitré er et relativt nyt løb, der første gang blev afviklet som Tour l’Armorique i 1996. Siden det nuværende UCI-system blev indført i 2005, har det været et 1.1-løb på kalenderen, og det bliver altid holdt først i april eller sidst i marts. I 2008 besluttede arrangørerne at trække løbet ud af Coupe de France-serien, men siden 2012 har det haft sin faste plads på den fine kalender.

 

Route Adelié Vitré afvikles altid fredagen før Flandern Rundt, men var tidligere ret isoleret som endagsløb på den franske kalender. I 2016 flyttede man imidlertid Paris-Camembert til samme dag som De Ronde, og sidste år fik La Roue Tourangelle denne plads, hvormed de to løb nu udgør et solid alternativ til brostensløbene for de franske ryttere. Med deres let kuperede ruter, der tiltaler stærke sprintere, er der en god synergi mellem de to begivenheder, der kan bruges som forberedelse til Paris-Roubaix eller ardennerklassikerne.

 

Route Adelié Vtrré er typisk blevet afgjort i reducerede massespurter på den stigende opløbsstrækning eller ved et angreb. Siden 2010 har Cyril Gautier taget en solosejr, Renaud Dion vundet i en spurt i et lille udbrud, Roberto Ferrari og Alessandro Malaguti har haft succes ved at angribe fra små grupper tæt på mål, og Bryan Coquard og Romain Feillu har vundet reducerede massespurter. I 2015 og 2016 kontrollerede Direct Energie løbene benhårdt, og derfor har usædvanligt store felter spurtet om sejren, begge gange med Bryan Coquard som sejrherre.

 

Sidste år lykkedes det imidlertid at snyde sprinterne, da den ekstremt formstærke Laurent Pichon lagde grunden til sin samlede Coupe de France-sejr ved at tage sine tredje sejr i løbet af bare to uger. Sammen med Gautier, Julien Simon, David Gaudu og Alo Jakin lykkedes det akkurat at holde feltet bag sig og derefter vinde spurten foran sine rivaler, der krydsede stregen i nævnte rækkefølge. Efter en stille sæsonstart forsøger Pichon at forsvare sin titel i år, og han får atter selskab af Gautier, Simon og Jakin, der alle er med igen. Til gengæld skipper Gaudu i år løbet efter et hårdt Volta a Catalunya.

 

Ruten

Som de fleste Coupe de France-løb er Route Adelié Vitré et rundstrækningsløb, der benytter to forskellige rundstrækninger og en rute, der er præcise den samme, som er blevet benyttet de seneste år. Efter starten i Vitré tilbagelægger rytterne først seks omgange på en 21,1 km lang rundstrækning i området nord for byen. Den indeholder tidligt stigningen Cote de la Cheneliere, mens Cote de Perouse kommer bare 3,7 km fra mål, hvor opløbsstrækningen er stigende. Der er imidlertid stort set intet fladt i det konstant rullende terræn, men ruten er ikke teknisk kompliceret før i finalen.

 

Den sidste del af løbet består af otte omgange på en mindre 8,9 km lang rundstrækning, der igen inkluderer Cote de la Chesneliere efter 3,8 km. Herfra er terrænet igen småkuperet, indtil rytterne rammer bunden af den 300 m lange opløbsstrækning, der stiger. Det er en teknisk finale med 3 sving mellem 3 og 2 km-mærkerne, og derefter er der yderligere tre sving på den sidste kilometer, inden man når frem til det korte opløb.

 

Den samlede distance er 197,8 km.

 

 

 

 

 

 

 

Vejret

Det kolde forårsvejr, der har præget Europa, fortsætter endnu en dag. Fredag kan rytterne nemlig se frem til en våd dag med masser af regn, men det klarer dog op mod slutningen af eftermiddagen, hvor temperaturen kan nå 10 grader. Fra start vil der blot være en svag til let vind fra sydvest, men det vil blæse markant op i løbet af dagen, således at der til slut vil være en frisk vind fra sydvest. På den store rundstrækning vil der derfor først være sidemedvind, så sidevind og til slut sidemodvind. På den lille rundstrækning vil der først være medvind, og dernæst mod og sidemodvind, indtil man til allersidst drejer ind i sidemedvind på opløbsstrækningen.

 

Favoritterne

Som sagt har Route Adelié Vitré været vundet af både sprintere og aggressive ryttere, der har kunnet gøre en forskel på den kuperede rute. Rundstrækningerne er bestemt ikke nemme at kontrollere, og der er ikke meget fladt terræn. Løbet er dog ikke specielt vanskeligt, og det er som regel ikke umuligt for et stærkt hold at kontrollere tingene og samle det til en spurt.

 

Inden sidste års løv blev de tre foregående udgaver alle afgjort i reducerede massespurter, og det er tydeligt, at sprinterne synes at have fået overtaget. Meget afhænger af vejret, der kan bidrage til at gøre løbet hårdt. Fredagens regn og kulde vil helt klart gøre det mere selektivt, men det er værd at notere sig, at det ikke bliver specielt blæsende før mod slutningen, hvor der på den lille rundstrækning vil være mindre eksponering på vinden.

 

Det afgørende er imidlertid at se på, hvem der har interesse i en spurt. I år er der ikke ét stort sprinternavn, der markant skiller sig ud, og det betyder, at mange hold tror på deres sprinter. Det gælder specielt FDJ med Marc Sarreau, Direct Energie med Thomas Boudat, Cofidis med Hugo Hofstetter og måske også Androni med Manuel Belletti. Det betyder, at der burde være masser interesse i at kontrollere løbet, og derfor tror vi på en spurtafgørelse.

 

Selve finalen er karakteriseret ved de tekniske udfordringer og det stigende opløb. Det betyder, at det er en god finale for ryttere, der excellerer i stigende spurter, og som har et godt hold til at holde sig fremme i den vanskelige afslutning.

 

Det får os til at pege på Marc Sarreau som vores favorit. På papiret er den talentfulde FDJ-sprinter løbets hurtigste rytter, efter at han i det seneste halve års tid har fået sit store gennembrud. Sidste år blev han kun akkurat slået af Nacer Bouhanni i GP de Fourmies, men endnu mere imponerende var hans sejr foran den på det tidspunkt ustoppelige Elia Viviani i Poitou-Charentes. I år har han allerede slået de fleste af sine rivaler i dette løb to gange i Etoile de Besseges, og nu ser han efter et styrtplaget Tirreno og en stærk præstation i det hårde GP de Denain frem til atter at skulle spurte. Sejren over Viviani viser, at han elsker stigende opløb, og han har med formstærke Daniel Hoelgaard, der netop er blevet nr. 2 i Loire Atlantique, Matthieu Ladagnous og Benjamin Thomas et ganske fint tog. Han synes at være blevet ganske god til positionering, og dermed burde finalen passe ham. Eneste lille men er hans styrt i E3, men han skulle være sluppet nådigt fra mødet med asfalten. Skulle han ikke være klar, vil holdet køre for formstærke Hoelgaard, men der er ingen tvivl om, at Sarreau er plan A.

 

En teknisk finale og et stigende opløb… Det er præcis beskrivelsen på en spurt, som Clement Venturini elsker dem. Crossstjernen satser nu fuldt på landevejen, efter at han sidste år fik sit store gennembrud, ikke mindst med den samlede sejr i Dunkerque. Han er meget mere end en klassisk sprinter, men han har vist, at han kan begå sig i massespurterne i Frankrig, specielt hvis finalen er teknisk. I både Valencia og Ruta del Sol har han med 3. pladser vist sine evner i disse tekniske finaler, og det kunne måske endda være blevet til sejr i førstnævnte løb, hvis ikke Oliver Naesen, hans lead-out man, var styrtet. Han har ganske vist haft en lille pause, men har generelt været i fremragende form trods styrt i Tirreno. I Silvan Dillier og Samuel Dumoulin har han stærke lead-out men, og det gør ham til en god kandidat til sejren.

 

Denne sæson har været det helt store gennembrud for Hugo Hofstetter. En tredjeplads i den stigende spurt i Nokere, sejr i spurten om andenpladsen i Denain, en 8. plads i spurten i De Panne, en femteplads i feltets spurt i Loire Atlantique og senest endnu en andenplads i Cholet vidner om, at Hofstetter har været ufatteligt tæt på sejren hele fem gange på kun to uger. Hans stabilitet vidner om en helt ufatteligt god positioneringsevne, og specielt spurten i Nokere viser, at han også er stærk i et stigende opløb. Han er måske ikke helt så hurtig som nogle af rivalerne, men med sin positioneringsevne har han alle muligheder for endelig at tage den forløsende sejr i denne tekniske finale.

 

Manden, der slog Hofstetter i Cholet, var Thomas Boudat, der som bekendt også tog en stor sejr i Ruta del Sol. Boudat er formentlig den eneste, der kan matche Sarreau i ren topfart, hvilket de to sejre vidner om. Til gengæld er han altid lidt af en joker, som man aldrig ved, hvad man får fra, fordi hans positionering er så skidt. Han elsker et stigende opløb som dette, men den tekniske finale er en kæmpe ulempe. Det kan derfor godt blive til endnu en sejr til Boudat, men det kan også sagtens ende med det rene ingenting.

 

Androni stiller til start med alle deres sprintere Manuel Belletti, Marco Benfatto og Matteo Malucelli. Efter netop at have taget en udbrudssejr samt en andenplads i den sidste massespurt i Langkawi er Belletti dog den helt oplagte kaptajn. Efter styrtet i San Juan er veteranen tilbage i form, og han elsker stigende spurter som disse. Med sine unge holdkammerater ved sin side har han samtidig et fremragende tog. Spurterne i Langkawi viste ganske vist, at han måske mangler den sidste topfart, men det kan god positionering i den tekniske finale gøre det ud for. Holdet kan også køre for Malucelli, der spurtede sig til en andenplads i Langkawi og har været flyvende i starten af sæsonen, specielt i Colombia Oro y Paz. I øjeblikket synes han dog at være under Belletti i hierarki. Benfatto har ikke kørt længe og ligner kun plan C.

 

De seneste år har ikke været lette for Roy Jans, men efter skiftet til det lille Cibel-hold synes han at være på vej tilbage. I hvert fald har han været flyvende på det seneste med en 4. plads i Nokere, 7. pladser i De Panne og Loire Atlantique og senest en 3. plads i Cholet. Det viser, at han er fuldt ud konkurrencedygtig i dette felt og positionerer sig bedre end længe. Det er klart, at hans hold ikke har den store styrke, men det han hidtil kunnet overvinde.

 

Vital Concept er til start uden Bryan Coquard, og det åbner atter døren for Lorrenzo Manzin. En andenplads i Pairs-Troyes vidner om god form, men desværre er fik forrige weekends løb ikke helt som håbet. Sidste år viste han ellers med en topplacering på sidste etape i Vueltaen sit store sprinterpotentiale, men i år har det knebet mere, specielt med positioneringen. Desværre har han ikke det bedste tog, og derfor er han ikke optimalt stillet. Vi ved dog, at han har farten til at gøre sig gældende, så finder han den rette position har han muligheder.

 

Den unge Pierre Barbier har med en anden- og en tredjeplads i de to spurter i Provence virkelig vist, at han har et stort potentiale. Specielt er det interessant, at resultaterne er opnået i tekniske finaler som denne, og han synes derfor at have både fart og positioneringsevne. En 12. plads i U23-udgaven af Gent-Wevelgem vidner om form, og det før ham til en farlig dark horse her.

 

Sondre Holst Enger leder stadig desperat efter topformen efter sin mareridtsagtige 2017-sæson. Senest sled han sig igennem Coppi e Bartali uden at vise sig meget frem, men han kom dog igennem det ganske kuperede løb. Man kan håbe, at det har forbedret formen så meget, at han endelig er klar til at bygge videre på den flotte 2. plads fra det første løb på Mallorca i januar. En teknisk finale med et stigende opløb passer ham i hvert fald på papiret perfekt.

 

Jon Aberasturi, der i flere år har været en af de bedste sprintere i Asien, fik ikke den start hos Euskadi, han havde håbet. I Volta ao Alentejo viste kredsede han dog flere gange om sejren, og derfor synes formen nu endelig at være her. Han har helt sikkert farten til at vinde, men vi har lidt tvivl om positioneringsevnerne i så svær en finale.

 

Danske Nicolai Brøchner kredsede flere gange om den første sejr for Holowesko i Tour de Normandie, hvor han viste både god fart, form og positioneringsevne. Det er klart, at niveauet her er langt højere, men det skal blive interessant at se ham teste sig selv i dette felt, ikke mindst fordi han i John Murphy, Fabien Lienhard og Miguel Bryon har to glimrende lead-out men, der selv kan tage over om nødvendigt.

 

Endelig vil vi pege på talentfulde Damien Touze, der bare bliver bedre og bedre. Senest er det blevet til en 3. plads i Paris-Troyes og en 4. plads i Loire Atlantique. Også han er bedst til at spurte op ad bakke og god til at positionere sig. Desværre mangler han nok den sidste topfart til at kunne vinde. Hans hold har også Romain Feillu, men han har intet vist i de seneste to års tid, eller Anthony Maldonado, der dog nok mangler den sidste topfart

 

Også Maxime Daniel, Armindo Fonseca, Jordan Parra, Travis McCabe, Romain Maikin, Sergey Shilov, Jeremy Leveau, Yannick Martinez, Edwin Avila, Joshua Huppertz og Joeri Stallaert kan tænkes at blande sig i spurten, men de vil næppe være i stand til at vinde.

 

Skal det lykkes ligesom tidligere at snyde sprinterne, vil vi pege på Benjamin Thomas, Julien Simon, Romain Hardy, Laurent Pichon, Anthony Delaplace, Benoit Cosnefroy, Cyril Gautier, Matthieu Ladagnous, Quentin Jauregui, Edwin Avila, Fabien Lienhard og Andrea Vendrame som de bedste kandidater.

 

***** Marc Sarreau

**** Clement Venturini, Hugo Hofstetter

*** Thomas Boudat, Manuel Belletti, Roy Jans, Lorrenzo Manzin

** Pierre Barbier, Sondre Holst Enger, Jon Aberasturi, Nicolai Brøchner, Damien Touze, Daniel Hoelgaard, Matteo Malucelli

* Maxime Daniel, Armindo Fonseca, Jordan Parra, Travis McCabe, Sergey Shilov, Jeremy Leveau, Yannick Martinez, Edwin Avila, Joeri Stallaert, Benjamin Thomas, Julien Simon, Romain Hardy, Laurent Pichon, Anthony Delaplace, Andrea Vendrame, Benoit Cosnefroy, Matthieu Ladagnous, Quentin Jauregui, Fabien Lienhard

 

Danskerne

Efter sin lovende start i Normandiet får Nicolai Brøchner som nævnt ovenfor formentlig en god chance for at teste sig selv i en spurt på et endnu højere niveau.

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:
/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Tour of Chongming Island(2.WWT) 26/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 27/04-29/04

Tour of Chongming Island(2.WWT) 26/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 27/04-29/04

Belgrade Banjaluka II(2.1) 28/04-29/04

La Coupe du President de ...(2.1) 28/04-01/05

Tour des Portes du Pays d...(2.1) 28/04-29/04

G.P. Sportivi Sovilla-La ...(1.1) 29/04

Rund um den Finanzplatz E...(1.UWT) 01/05

Tour de Yorkshire(2.1) 03/05-06/05

Course de la Paix Juniors(2.NCUP) 03/05-06/05

Campeonato Panamericano d...(CC) 03/05

Vuelta Ciclista Comunidad...(2.1) 04/05-06/05

Giro d'Italia(2.UWT) 05/05-27/05

AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Pro Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain-Merida

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

BMC Racing Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Mitchelton-Scott

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Quick-Step Floors

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Dimension Data

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team EF Education First-Drapac

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Katusha Alpecin

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team LottoNL-Jumbo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sky

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sunweb

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek-Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »