Optakt: Scheldeprijs

Løbets rolle og historie

Serien af brostensløb i Flandern afsluttes med en begivenhed, der afviger en anelse fra dem, der har domineret i de foregående uger. Scheldeprijs er ganske vist et flamsk løb, indeholder brosten og afvikles i udkanten af Den Flamske Cyckeluge, men det finder sted i en anden del af regionen, langt fra de hellingen, der karakteriserer de øvrige flamske klassikere, og derfor giver det anledning til en helt anden slags cykelløb.

Med dets flade rute markerer Scheldeprijs på perfekt vis overgangen fra de kuperede flamske løb til de flade pavéer i Paris-Roubaix. Som den franske klassiker er løbet helt fladt, og de værste udfordringer er de få lader pavéer, men bortset fra de fællestræk er der tale om vidt forskellige løb. Mens Paris-Roubaix er et af de mest selektive løb på sæsonen, er Scheldeprijs i den helt modsatte ende af skalaen. Broeckstraat-pavéen - løbets hovedudfordring - er slet ikke hård nok til at gøre en nævneværdig forskel, og derfor er løbet et af de mest eftertragtede for sprinterne.

Kalenderen er fyldt med flade endagsløb, specielt i Belgien, men Scheldeprijs er i sin egen liga. Ingen stor sprinter kan være fuldt tilfreds med karrieren, hvis ikke han har sikret sig en sejr i løbet, der er kendt som sprinternes verdensmesterskab. Hvad der får det til at skille sig ud fra de øvrige fladbaneløb, er dets lange historie. Scheldeprijs blev afviklet første gang i 1907 og er dermed et af sportens historiske løb, endda det ældste i hele Flandern. Sejrsliste indeholder navnene på mange af sporyens allerhurtigste folk, og med folk som Mark Cavendish, Marcel Kittel, Alexander Kristoff, Tyler Farrar, Alessandro Petacchi og Tom Boonen som tidligere vindere har mange af den nuværende generation af topsprintere allerede sat deres aftryk på den traditionelle afslutning i Schoten lige uden for Antwerpen. Som mange andre belgiske løb er det blevet domineret af værtsnationen i de tidlige år, men efterhånden som sporten blev internationaliseret, og løbet vandt prestige, blev vinderlisten mere varieret, og nu skal man helt tilbage til Boonens sejr i 2006 for at finde den seneste belgiske vinder.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

I mange år blev Scheldeprijs afviklet onsdagen efter Paris-Roubaix og var det sidste løb i brostenssæsonen. Med få kilometer på brosten havde de store klassikerspecialister begrænsede muligheder for at gøre en forskel, og de store stjerner fra Flandern Rundt og Paris-Roubaix valgte derfor ofte at afslutte deres forårssæson på velodromen i Paris-Roubaix tre dage før Scheldeprijs. I stedet blev det lidt af et vedhæng til en af de mest spændende dele af sæsonen, afviklet på et tidspunkt, hvor mange af dets mulige profiler var trætte.

I en generel omstrukturering af forårskalenderen i 2010 overtog Scheldeprijs Gent-Wevelgems plads i kalenderen om onsdagen mellem Flandern Rundt og Paris-Roubaix, og det viste sig at være et klogt valg. I stedet for at være et overflødigt tillæg til en allerede lang forårssæson tilbyder løbet nu klassikerspecialisterne en mulighed for at holde kroppen i gang og få en sidste test på brosten i løbstempo inden deres store mål næste søndag. Brabantse Pijl har overtaget den gamle dato, og det giver samtidig en langt mere naturlig overgang fra brosten til de mere kuperede løb i Ardennerne.

Som en konsekvens har løbet været i stand til at tiltrække et meget stærkere felt, der ikke bare består af sprintere. Nu om dage blander de hurtige folk sig med favoritterne til Paris-Roubaix, men de to ryttertyper har helt forskellige ambitioner. Mens folk som Zdenek Stybar og Edcald Boasson Hagen bare skal teste benene på brostenene, inden de falder tilbage eller helt udgår, har sprintere som Marcel Kittel, Dylan Groenewegen, Pascal Ackermann, Alvaro Hodeg, Fabio Jakobsen, Kristoffer Halvorsen og Phil Bauhaus løbet som et af de vigtigste mål i foråret, og de vil gøre alt for at vinde. Det gør løbet til en sjov blanding af forberedelse og højdepunkt. Uheldigvis har det været skæmmet af mange styrt, og det er derfor altid en vanskelig balance for Roubaix-rytterne at vurdere, om det overhovedet er risikoen værd at stille til start. For et par år siden var stort set alle Roubaix-favoritter til start, men i de seneste to år har tendensen ændret sig, og det er igen primært sprinterne, der nøder op.

Arrangørerne er opmærksomme på deres ry som lidt af en styrtfestival, og specielt i de senere år har vi set nogle grimme styrt i finalerne. Forud for 2016-udgaven tog man derfor en række forholdsregler for at forbedre sikkerheden. Først og fremmest forkortede man opløbsstrækningen, hvilket gør det vanskeligere at ændre position i finalen, og når der kommer færre ryttere bagfra, burde det blive mindre farligt. Derudover har man reduceret størrelsen på feltet i det håb, at færre ryttere på de smalle veje vil gøre en forskel.

I de seneste år har løbet været domineret af to sprintere, der begge har været blandt de hurtigste i de seneste årti. Marcel Kittel og Mark Cavendish har vundet løbet henholdsvis fem og tre gange, og efter at de begge måtte droppe løbet i 2015, var det Kittel, der i 2016 skrev historie ved at blive den første rytter med fire sejre, en rekord, han udbyggede med sin femte sejr sidste år. I år betyder et hav af skader til topsprinterne desværre, at mange er fraværende, herunder specielt Cavendish, Fernando Gaviria og André Greipel. Trek, Mitchelton og UAE er slet ikke til start, Elia Viviani er lidt overraskende allerede rejst hjem for at forberede sig til Giroen, og sygdom har betyder, at både Nacer Bouhanni og Bryan Coquard dropper løbet. Derfor er Kittel, Groenewegen og Arnaud Demare i år de eneste etablerede topsprintere, men til gengæld er stort set alle sportens største sprintertalenter til start, og det gør bestemt ikke årets udgave mindre interessant.

Løbet er altid fundet sted i området omkring byen Antwerpen og floden Schelde, der har givet det dets navn. Sidste år flyttede man imidlertid starten til Tom Boonens fødeby Mol for at markere hans sidste løb på belgisk grund. I år har man forsøgt at give det lidt forudsigelige sprinterløb et nyt twist ved at flytte starten til Holland og den vindblæste Zeeland-provins i håb om, at det kan skabe ny dynamik og mere bevægelse i løbet.

Sidste år skrev Kittel som sagt endnu engang historie ved efter fremragende holdarbejde at tage sin femte sejr foran Viviani og Bouhanni. Efter en længere løbspause går Kittel i år efter sejr nr. 6, men han skal have nye udfordrere, da Viviani forbereder sig til Giroen, og Bouhanni leder efter formen i Sarthe efter sin sygdom.

Ruten

Ruten i Scheldeprijs følger altid et meget traditionelt format, og selvom der som regel er enkelte modifikationer fra år til år, er der aldrig store overraskelser for løbets favoritter. Nøglepunkterne er således altid de samme. Efter en stor indledende rundstrækning afsluttes der med tre omgange på en rundstrækning, der inkluderer den lille pavé Broeckstraat, der er løbets højdepunkt, og denne del af ruten er uforandret år efter år.

Som sagt lavede arrangørerne i 2016 et par små justeringer for at forbedre sikkerheden. Den velkendte 16,8 km lange rundstrækning blev kun ændret svagt, men målstregen blev flyttet, hvorved opløbsstrækningen blev kortere. Derudover havde løbet det velkendte format, dog i en lidt forlænget udgave.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

I 2017 ærede Tom Boonen i hans allersidste løb på belgisk grund, og det gjorde man ved at flytte starten fra Antwerpen nogle få kilometer fra målet i Schoten til Boonens fødeby Mol, der er lokaliseret ganske langt øst for området omkring den store havneby. Det betød, at første del af løbet var ændret fuldstændigt, og i stedet for en stor rundstrækning tilbragte man nu tiden med at køre mellem start- og målbyerne igennem fladt terræn. Det hele afsluttedes dog med den klassiske rundstrækningsfinale, der var helt uforandret, og derfor havde ændringerne ikke den store effekt.

Det kan måske være tilfældet, at de nye initiativer, der er taget i år, vil have en helt anden indvirkning. I vinter blev det nemlig annonceret, at man havde indgået en aftale med den hollandske by Terneuzen i den vindblæste Zeeland-provins om i de kommende år at arrangere starten. Håbet er, at en god gang sidevind i den indledende del vil skabe mere action og større udskilning og dermed ændre det lidt begivensfattige format, der som regel kulminerer i en stor spurt. Finalen med omgangene på rundstrækningen med Broeckstraat er dog fortsat helt uændret.

I 2018 skal der tilbagelægges i alt 200,4 km mellem Terneuzen og Schoten. Byen ligger ved den hollandske kyst i det allermest forblæste område af det flade land, og den første del består af, at man krydser en bro, så man fra yd kører ud på en af de mange tanger, der præger den hollandske vestkyst. Her slår man en sløjfe mod nordvest og passerer undervejs gennem Middelburg, hvor Alexandre Vinokourov i 2010 tog den lyserøde førertrøje fra Cadel Evans på en dramatisk og vindblæst sidevindsetape i Giroen. Herfra fortsætter man mod nord frem til det nordligste punkt, hvor man drejer mod øst for at passere yderligere to broer i kystregionen. Herefter får det mod sydøst langs kysten med direkte retning mod Antwerpen og dens forstad Schoten. Det er hele tiden helt fladt.

Med ca. 75 km igen passerer man ind i Belgien, og herfra fortsætter man videre mod sydøst gennem fladt terræn frem til den afsluttende rundstrækning. Modsat tidligere år rammer man først runden efter Broekstraat, der derfor ikke skal passeres en første gang, inden man efter præcis 150,0 km krydser målstregen i Schoten for først gang.

Dagen afsluttes nu med tre omgange på den 16,8 km lange, helt flade rundstrækning. Den er næsten rektangulær, og for det meste kører rytterne enten mod øst eller vest. Der er ikke mange tekniske udfordringer, og den eneste reelle udfordring er den 1700 m lange Brockstraat, der kommer inden for de sidste 10 km. Derfra følger man en hovedsageligt lige vej, og målstregen er placeret på den lange Churchilllaan i Schoten. Der er et skarpt sving lige efter 3 km-mærket, hvorefter der følger to sving lige efter hinanden kort efter den røde flamme. Herefter går det ligeud frem til stregen på den flade og brede opløbsstrækning.

Løbet udvikler sig traditionelt som en klassisk sprinteretape i en grand tour, og det vil den nye rute kun ændre på, hvis det er blæsende da de sidste mere end 50 km er helt uforandrede. Et tidligt udbrud vil tage plads i rampelyset i den tidlige del, mens sprinterholdene organiserer en jagt, og herefter bliver positionskampen gradvist mere intens, efterhånden som man nærmer sig Schoten for første gang.

Det er vigtigt at være i en god position på Broeckstraat. Selvom det ru underlag sjældent skaber stor udskilning, ser man ofte, at ryttere med ambitioner i Paris-Roubaix ser det som en mulighed for at teste benene på en af de fire passager af pavéen. De bevæger sig frem og accelererer på brostenene, mens ryttere bagfra ofte mister kontakten.

Når man igen er tilbage på asfalt, falder løbet imidlertid ofte til ro, og det giver som regel anledning til en regruppering, mens sprinterholdene kan forsætte temposætningen for at hente eventuelle udbrud. Løbet er som regel lidt mere aggressivt end en flad grand tour-etape, og der er flere sene angreb. Succesfulde udbrud er imidlertid meget sjældne, og det vil være en overraskelse, hvis de store hold ikke sikrer samling forud for en stor massespurt i Schoten.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Vejret

Tidligere har Scheldeprijs være skæmmet af dårligt vejr, der har gjort brostenene våde og spurten ekstremt farlig og styrtplaget, og målet med den nye ruteændring er, at vejret fremover skal spille en endnu større rolle. Noget kunne tyde på, at arrangørerne får drømmen opfyldt. I hvert fald vil onsdag byde på forfærdeligt vejr med regn og stærk blæst, og der er derfor udsigt til mere drama end vanligt.

Det ventes at regne hele dagen, og om eftermiddagen er der endda risiko for torden. Temperaturen vil være 14 grader, og der vil være en hård vind til kuling fra syd. Det giver medvind på første del og dernæst sidemodvind på det lange stykke fra Zeeland til Schoten. På den sidste rundstrækning vil der være sidevind stort set hele vejen, herunder på de sidste 2800 m.

Mere afgørende er det imidlertid, at det vil være relativt blæsende med en jævn til frisk vind fra nodvest. Det giver sidemodvind stort set hele dagen, indtil man når til rundstrækningen. Her vil der være sidemedvind på første del, siden sidemodvind, inden man får sidemedvind på de sidste 2800 m.

Favoritterne

Så snart et løb får ry som et sprinterløb, bliver det ofte en selvopfyldende profeti. Der er ganske vist enkelte hold, der alene stiller til start i Mol for at forberede sig til Paris-Roubaix, men ethvert hold med ambitioner i onsdagens løb møder op med en hurtig afslutter og et stærkt mandskab til at støtte ham. Som et af de får store endagsløb, sprinterne faktisk kan vinde, er det udpeget som et stort mål for mange af dem, der har forberedt sig helt specifikt. De vil ikke lade denne mulighed gå til spilde, og de fleste hold går ind til løbet med den plan, at det hele skal slutte i en massespurt.

Når de fleste hold har den ambition, er det eneste, der kan skabe udskilning, styrt eller vind. Broeckstraat vil naturligvis tære på kræfterne og måske betyde, at sprinterne mister position, mens andre ryttere vil blive sat. Historien viser imidlertid med al tydelighed, at selv ikke de hårdeste accelerationer på pavéen har kunnet skabe store huller, og derfor er det primært en chance for Paris-Roubaix-rytterne til at teste benene. Det har sjældent nogen stor indvirkning på løbet.

Med den nye rute og det elendige og meget blæsende vejr kan 2018 imidlertid blive året, hvor der bliver betydeligt mere udskilning end vanligt. Onsdag bliver voldsomt blæsende, og vejrforholdene er så slemme, at det synes meget usandsynligt, at det ikke vil spille en rolle. Fra starten vil der være medvind, men når man efter Middelburg drejer ind i side- og sidemodvind vil nervøsiteten tage til. Det vil helt sikkert betyde konstant positionskamp og bidrage til at gøre løbet meget hårdere end vanligt.

Det store spørgsmål er, om det blæser nok til at skabe splittelse. Vinden er helt sikkert rigeligt stærk, men der vil hovedsageligt være sidemodvind, og det kan måske lægge lidt dæmper på udskilningen. Der vil dog være så megen fare undervejs, at der næppe vil være mange rolige øjeblikke, og der bliver ikke brug for megen jagt af det tidlige udbrud, da alene positionskampen vil presse farten i vejret.

Hvis ikke feltet er splittet forinden, er der store chancer for, at det vil ske på rundstrækningen, der ellers plejer at være ganske fredsommelig. Her vil der nemlig være sidevind stort set hele tiden, og med så kraftig en vind bør det betyde splittelse. Derfor vil det med statsgaranti ikke være et fuldt felt, der kommer til mål, men der er stor usikkerhed om, hvor stor gruppen vil være. I sidste ende vil det formentlig ende i en eller anden form for spurt i en gruppe af relativt lille størrelse, men bliver løbet meget hårdt kan man denne gang ikke helt udelukke, at en formstærk klassikerrytter faktisk kan udnytte vinden og brostenene til at angribe i finalen, hvor der næppe vil være mange friske folk til at jagte.

Læs også

Optakt: 6. etape af Presidential Tour of Türkiye

Mest sandsynligt er det dog, at der skal spurtes om sejren i et lille felt, men det vil helt sikkert være et meget træt felt, der ankommer til mål. Således vil der ikke være tale om en ren massespurt med friske folk som tidligere, og det vil være et løb for mere holdbare typer, der både har styrken og holdet til at klare sig i sidevinden og derefter gøre det færdigt efter et hårdt løb i en teknisk finale på regnvåde veje, hvor et godt hold altid er en fordel.

Løbet har i år kun tiltrukket to af verdens absolutte topsprintere. Marcel Kittel har været den dominerende skikkelse i løbet, og da han har det bedste tog af de to store navne, ville han i en klassisk massespurter være den naturlige favorit. I lyset af vejret vil vi dog sætte pengene på Dylan Groenewegen, der ligesom Kittel har løbets som et af forårets store klassikermål. Kittel har altid været den hurtigste af de to, men det er tydeligt, at Groenewegen i år er kommet et skridt tættere på tyskeren og har i det hele taget i år taget et kæmpeskridt fremad. Allerede i Touren sidste år fik han flere gange registreret højere topfart end Kittel, men han kunne ikke holde farten så længe som tyskeren. I år er afstanden formindsket, og de må formodes i en ren spurt at være ganske tæt på hinanden.

Når vi peger på Groenewegen, skyldes det imidlertid primært sidevinden. Selvom Groenewegen ikke er den mest holdbare sprinter, er han slet ikke dårlig i klassikerne. Han vandt tidligere i år Kuurne-Bruxelles-Kuurne, og når han kom til kort i Dwars door Vlaanderen og Gent-Wevelgem skyldes det første og fremmest stigningerne. I fladt terræn og sidevind er Groenewegen stærkere end Kittel, og han vil derfor formentlig være mere frisk efter et hårdt løb. Hans tog er ikke så stærkt som Kittels, men med holdbare folk som Amund Jansen og Timo Roosen, der helt sikkert vil være der i finalen, har han gode folk til at køre sig frem. Groenewegen viste ved at slå Demare i Kuurne, at han kan afslutte efter en hård dag. Derfor tror vi, at han onsdag tager sin anden klassikersejr.

Marcel Kittel drømmer om at vinde for anden gang, men han bliver om nogen hæmmet af den svære rute og det dårlige vejr. Med specielt Niels Politt og Tony Martin har han masser af stærke folk til at holde sig fremme, og han har i Marco Haller og Rick Zabel formentlig et tog, der kun kan matches af Quick-Step og FDJ. Kittel selv er heller ikke dårlig i sidevind, og vi er derfor ikke så meget i tvivl om, at han nok skal komme med de bedste hjem til stregen. Det store spørgsmål er, om han har den nødvendige friskhed til slut. Kittel er bestemt ikke nogen holdbar type, og selvom han blev bedre i Tirreno, har han ikke just været i storform. Han måtte endda skippe løbene i De Panne og Wevelgem, da han ikke var kommet sig tilstrækkeligt efter sin debut i Sanremo. Han er helt sikkert velforberedt til et af årets største mål, men vi har ofte i De Panne set, at han efter et hårdt sidevindsløb slet ikke er så hurtig som vanligt. Naturligvis er Kittel altid livsfarlig i en powerspurt som denne, men i dette vejr tror vi, at han må se sig slået af Groenewegen.

Quick-Step møder som altid op med et af de stærkeste hold, men denne gang er det af klassikerstjernerne kun Zdenek Stybar, der er til start. I stedet stiller man med en stribe unge talenter og har endda ikke taget Elia Viviani med til et løb, der passer italieneren perfekt. Derfor skal man forsøge at vinde med et af de to supertalenter Fabio Jakobsen og Alvaro Hodeg, der allerede har taget deres første professionelle sejre for holdet, Hodeg endda to af slagsen.

Det er imidlertid uklart, hvem af de to der er beskyttet, men vi gætter på, at det er Jakobsen. Hodeg har nemlig fået flere chancer på det seneste, mens Jakobsen kun har været beskyttet i Nokere, hvor han til gengæld leverede varen med en sejr. Han er også den mest holdbare af de to og derfor bedre i et hårdt sidevindsløb som dette. Hollænderen har store ambitioner i klassikerne, mens Hodeg er en mere klassisk sprintertype. Samtidig har Jakobsen i U23-årene været den mest succesfulde af de to, og han vil derfor være det naturlige valg. I finalen vil han med Iljo Keisse, Davide Martinelli, Hodeg og ikke mindst Michal Mørkøv have et fremragende tog, det måske bedste sammen med Katusha og FDJ, og det kan efter et hårdt løb måske give ham muligheden for at tage sin anden sejr i år.

Kører holdet for Hodeg, har de også en god chance. Den unge colombianer har kørt to spurter i de seneste uger, og han har vundet dem begge med skræmmende autoritet. I en ren spurt er han måske hurtigere end Jakobsen, men han er ikke så holdbar, og det er derfor usikkert, om han kan bevare friskheden i og overleve så hårdt et løb. Kører han en spurt som i Handzame og Catalonien, vil han dog være en trussel mod de største navne her.

Sidste år tog Phil Bauhaus et kvantespring frem efter Giroen, og det gav to store sejre. Først vandt han en etape i Dauphiné og siden slog han stort set alle topnavnene i Münsterland. I år gjorde han det så igen, da han slog hele stjerneparaden af hurtige folk i Abu Dhabi, og han har dermed allerede nu etableret sig som en af verdens allerhurtigste rene sprintere. Desværre er han ikke den mest holdbare type, og det er usikkert, hvor stærk han er efter et hårdt løb. Han har dog i Søren Kragh og Mike Teunissen to fremragende folk til at hjælpe sig i sidevinden og køre lead-out, og kan han efter 200 km i sidevind spurte som i Abu Dhabi, er han en trussel mod topfavoritterne. Holdet har også Max Walscheid ¸ men han er knap så holdbar og formentlig under Bauhaus i hierarkiet.

FDJ møder med Arnaud Demare, men franskmanden vil formentlig bruge løbet som træning frem mod Roubaix og undgå at tage risici. I stedet er det oplagt at give chancen til unge Marc Sarreau, der traditionelt har været holdets sprinter i netop dette løb. Han har siden sidste efterår, hvor han fik ram på selveste Viviani i Poitou-Charentes taget et kvantespring frem og har i år allerede taget tre sejre. Den seneste af disse kom i søndags, hvor han sejrede i La Roue Tourangelle, endda efter en atypisk finale, hvor han var med i en lille gruppe, de kørte væk på sidste stigning. Det vidner om topform, og det gør ham til en farlig mand her. Han har det meste af Demares forrygende tog med Ramon Sinkeldam og specielt uhyre stærke Jacopo Gaurnieri til at køre lead-out og hele holdets klassikertrup til at hjælpe ham i sidevinden. Specielt Guarnieri kan gøre en kæmpe forskel, og når han har slået Viviani, kan Sarreau også true de bedste her. Bliver løbet knaldhårdt og ender det hele i en meget lille gruppe uden Sarreau, kan det ikke udelukkes, at Demare vælger at køre spurten alligevel. Det kræver formentlig, at han kan gøre det uden at tage de store risici og derfor kun, hvis der bliver stor udskilning. I det tilfælde vil han være den måske allerstørste favorit, da han er langt den mest holdbare sprinter i dette løb og er en god afslutter efter en hård affære.

Læs også

Evenepoel tilbage på landevejen

Unge Pascal Ackermann har efter en solid første sæson som professionel gjort store fremskridt i år. Han blev to gange nr. 3 i Abu Dhabi, hvor verdens bedste sprintere var samlet og har senest med en 3. plads i Handzame og en 2. plads i De Panne vist sine evner som afslutter. I Nokere var han endda en af de bedste på brostenene, og det vidner om, at han er ved at udvikle sig til en mere hårdfør type. Derfor er det godt for ham, at løbet her kan blive knaldhårdt, og samtidig har han et af de bedste tog, ikke mindts med fabelagtige Rudiger Selig, til at køre lead-out. Han er formentlig ikke lige så hurtig som de hidtil nævnte, men efter et hårdt løb og en god præstation af Selig kan han måske alligevel vinde. Holdet har også Matteo Pelucchi, der er på vej tilbage efter en svær tid og i de seneste løb har fået lov at køre sin egen spurt. Specielt i Handzame så han lynhurtig ud, men det bliver svært at vinde, hvis han atter må klare sig uden støtte. Havde det været et nemt løb, havde det passet ham perfekt, men nu bliver det formentlig en anelse for hårdt for ham.

Det norske supertalent Kristoffer Halvorsen har i de seneste to år været den bedste U23-sprinter. Drfor var forventningerne forud for denne sæson også store, men han har ikke helt fået den ønskede start. Et styrt i Australien satte ham tilbage, og det kneb i både Abu Dhabi og Nokere. Til gengæld kørte han sig til en fin andenplads bag Hodeg og foran Ackermann i Handzame, og nu får han en stor chance i et løb, der burde passe ham. Desværre viste løbet i Nokere også, at han fortsat mangler lidt holdbarhed i dette terræn, og det er derfor uklart, om et sidevindsløb som dette kan blive for hårdt for den lynhurtige nordmand. Han har dog med Ian Stannard og Luke Rowe nogle brølstærke folk til at holde sig fremme, og er han frisk til slut, har han som U23-rytter vist, at han også kan slå de professionelle ryttere.

Riccardo Minali er en af de helt rene sprintere, der er til start, og har løbet som et stort mål, efter at han med to sejre i Langkawi fik sat sine første gevinster ind på kontoen. Sejrene her vidnede om, at han har taget yderligere et skridt, men det kniber fortsat med positioneringen for den ellers lynhurtige italiener, der i Dubai fik sig en 3. plads i meget skrapt selskab. Her han dog i Oscar Gatto og Magnus Cort et fornuftigt tog, men det hele kan være lige meget, hvis han falder fra i sidevinden. Vejret kan meget vel betyde, at den ikke specielt holdbare italiener slet ikke kommer med til mål. Cort er her formentlig bare for at forberede sig til Roubaix og vil derfor sikkert køre for Minali. Skulle italieneren falde fra, kan danskeren imidlertid vælge at tage sin chance. Selvom der er hurtigere folk på papiret, vil han have muligheder i en spurt efter et hårdt sidevindsløb.

Det dårlige vejr er til gengæld meget godt nyt for Jens Debusschere . Lotto-sprinteren har i de senere år spurtet langt under niveau, men med et par femtepladser i De Panne og Wevelgem har han vist, at der stadig er skud i stængerne. Specielt i Wevelgem så han stærk ud på Kemmelberg, og der er derfor ikke tvivl om, at han er en af de mest formstærke sprintere i løbet. Han vinder helt sikkert ikke en klassisk massespurt, men bliver det knaldhårdt, burde han være en af de mest slidstærke. Det kan give ham en chance.

I starten af året så det ud til, at Timothy Dupont efter den svære 2017-sæson var tilbage på sit topniveau. Han kørte flere gode spurter i Besseges og Algarve, men siden er det atter gået ned ad bakke. Han har nemlig været syg, og det har været forklaringen på et par lidt skuffende præstationer. Nu er han imidlertid langsomt på vej tilbage og viste fornuftige ben i søndags i La ROue Tourangelle, hvor kun Nacer Bouhanni var hurtigere i feltets spurt. Han er i teorien en af de mere hårdføre sprintere, og Wanty har nogle stærke folk til at hjælpe ham både i sidevinden og finalen. Spørgsmålet er, om formen atter er god nok til at blande sig fremme.

Også Coen Vermeltfoort er en af de mere holdbare sprintere, der derfor burde være glad for udsigten til sidevind. 6. pladsen og 12. pladsen i sidevindsløbene i Denain og De Panne vidner om ganske fin form. Desværre er Roompot ikke de bedste til at støtte ham, men han burde være stærk nok til selv at komme langt. Han er næppe hurtig nok til at vinde, men hans gode positioneringsevne vil bringe ham langt.

Endelig vil vi pege på Kenny Dehaes. Belgieren er egentlig kendt som ren sprinter, men i fladt terræn med sidevind har han vist sig holdbar. Det gjorde han særligt med den dybt imponerende sejr i udskilningsløbet i Denain, hvor han netop gjorde brug af evnerne i grimt vejr. Han er helt sikkert ikke så stærk som tidligere, men har han samme ben som i Denain, har han en chance for at gøre sig gældende. Det store problem er, at hans hold er relativt svagt.

Som sagt er der en lille chance for, at sidevinden kan gøre det så hårdt, at man til slut kan angribe på brostenene. I det tilfælde kan det måske blive til en overraskende sejr til formstærke typer som Zdenek Stybar, Edavld Boasson Hagen, Søren Kragh, Mike Teunissen, Ian Stannard eller Luke Rowe.

Andre kandidater til en spurt er Tom Van Asbroeck, Adam Blythe, Ryan Gibbons, Bert Van Lerberghe, Bra Welten, Sondre Holst Enger, Amaury Capiot, Aidis Kruopis, Sean De Bie, Zico Waeytens, Jonas Van Genechten og Travis McCabe, men de vil næppe kunne vinde.

Læs også

Lund blev overrasket i trumfens stund: Hvad laver du her?

OPDATERING: Sunweb har meldt ud, at de kører for Walscheid og ikke Bauhaus.

OPDATERING 2: FDJ har i sidste øjeblik udskiftet Marc Sarreau med Davide Cimolai. Det mest sandsynlige er stadig, at Arnaud Demare ikke kører spurten - det plejer han ikke - og at Cimolai får chancen. Det øger dog sandsynligheden for, at franskmanden vil blande sig, og i så fald har han det klart bedste tog. Derudover har CCC føjet Marko Kump til som en outsider i tilfælde af en ren massespurt, og da Kristoffer Halvorsen er ude, vil Sky formentlig køre for Chris Lawless. Endelig skipper Cort alligevel løbet, og Astana kører derfor med sikkerhed for Minali.

***** Dylan Groenewegen

**** Marcel Kittel, Fabio Jakobsen

*** Alvaro Hodeg, Max Walscheid, Pascal Ackermann, Arnaud Demare

** Davide Cimolai, Phil Bauhaus, Riccardo Minali, Jens Debusschere, Timothy Dupont, Chris Lawless, Matteo Pelucchi, Coen Vermeltfoort, Kenny Dehaes, Marko Kump

* Tom Van Asbroeck, Amaury Capiot, Edvald Boasson Hagen, Jonas Van Genechten, Mike Teunissen, Søren Kragh, Zdenek Stybar, Ian Stannard, Chris Lawless, Bram Welten, Adam Blythe, Bert Van Lerberge, Ryan Gibbons, Aidis Kruopis, Sean De Bie, Tom Devriendt

Danskerne

Michael Mørkøv bliver en afgørende del af toget for Fabio Jakobsen eller Alvaro Hodeg på Quick-Step, der også har Kasper Asgreen med som arbejdsmand i dennes debut for holdet. Mads Würtz skal støtte Marcel Kittel i et af årets vigtigste løb for sprinterkongen, mens Lars Bak skal hjælpe Jens Debusschere på Lotto Soudal. Søren Kragh skal være en del af toget for Phil Bauhaus på Sunweb, ligesom Matti Breschel formentlig skal køre spurt for Tom Van Asbroeck. Michael Carbel vil formentlig skulle være en af de sidste for Bram Welten 

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Marcel Kittels sejre fra 2017, 2016, 2014 og 2013 samt Alexander Kristoffs sejr fra 2015.