Feltet.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart.
ACCEPTÈR COOKIES » LÆS MERE »

Optakt: Ster ZLM Toer
14. June 2017 af Emil AxelgaardFoto: ANSA - PERI / DI MEO / ZENNARO

Mens klatrerne og klassikerrytterne forbereder sig til Tour de France ved Criterium du Dauphine og Tour de Suisse, foretrækker de rene sprintere ofte at drage til Holland for at fintune formen forud for La Grande Boucle. Det hollandske etapeløb Ster ZLM Tor har udviklet sig til at være den store generalprøve forud for massespurterne i Touren, og det vil igen være tilfældet i 2017, når André Greipel, Marcel Kittel og Dylan Groenwegen står ansigt til ansigt i de hurtige finaler i det relativt flade løb.

Løbets rolle og historie

Traditionelt har Criterium du Dauphiné og Tour de Suisse været kendt som de store forberedelsesløb til Tour de France. Begge løb er imidlertid meget bjergrige og har kun ganske få - hvis nogen overhovedet - muligheder for de rene sprintere. Der er typisk adskillige chancer for klassikerrytterne og de stærkeste af de hurtige folk, men for de helt tunge drenge er der ikke megen grund til at rejse til Frankrig eller Schweiz. Nogle af dem har af og til været til start i løbene, men det har primært været for at arbejde på klatreformen.

 

I de seneste år har der været en alternativ vej til Touren for sprinterne. Det lille hollandske etapeløb Ster ZLM Toer har fundet sin rolle som det perfekte forberedelsesløb for de store lead-out tog. Efter at have været afviklet i september blev det i 2004 flyttet til juni, og siden da er dets status gradvist vokset, således at det i de seneste par år har været den store generalprøve til de store massespurter, der vil finde sted i Frankrig i næste måned.

 

Løbet blev første gang afviklet som et endagsløb for amatører fra 1971 til 1986 og blev fra 1987 et tredagesløb. I 1990 blev det udvidet til fire dage og fik navne Teleflex Tour. Et år senere tilføjede man en kuperet etape i Limburg-provinsen, men måtte i 1998 igen nedskalere det til fire dage, da Teleflex trak sig som sponsor, hvorfor man skiftede navn til Ster delBeloften.

 

En tiårig kontrakt med Van Heeswijk Electronics i 2001 skabte gennembruddet for løbet, der nu var kendt som Ster Elektrotoer og vendte til bage til sit femdagesformat, samtidig med at det voksede i status og blev et af de bedste professionelle etapeløb i Holland. I 2004 fik det sin nuværende placering i juni, og siden da har det fundet dels sin rolle og et helt fast format. I 2011 skiftede det navn til Ster ZLM Toer, efter at man underskrev en ny sponsorkontrakt.

 

Dets popularitet blandt sprinterne afspejles i dets evne til at tiltrække de største navne. I 2013 havde vi det første store sammenstød mellem Mark Cavendish, André Greipel og Marcel Kittel i det hollandske løb, og i de sidste tre år har Kittel og Greipel været oppe mod hinanden i Holland. Det vil igen være tilfældet i år, idet de to tyskere vil være tilbage og vil få hård modstand af et stærkt sprinterfelt, der tæller folk som den fremadstormende Dylan Groenewegen, Max Walscheid, Keny Dehaes, Raymond Kreder, Timothy Dupont og Roy Jans.

 

Løbet har fundet et fast format med en teknisk prolog, to flade etaper, en kuperet etape i Limburg, der ofte ender i en tredje spurt samt kongeetapen med den hårde finale i La Gileppe. Kongeetapen, prologen og bonussekunder har typisk været afgørende, og løbet har været domineret af ardennerspecialister som den dobbelte vinder Philippe Gilbert og Enrico Gasparotto, der er skabt til den vanskelige afslutning i La Gileppe og kan begå sig i en eksplosiv prolog. Sprinterne kan imidlertid også være i spil, idet de som regel kan køre en fremragende prolog og kan score mange bonussekunder i spurterne. Hvis de kan begrænse tabet på kongeetapen, kan de tage sejren, som Greipel gjorde det i 2015. Overordnet set er det perfekt forberedelse til Touren for lead-out tog, der kan indstudere deres automatik, mens kongeetapen giver mulighed for lidt klatring og dermed opbygge styrke forud for løbet i Frankrig.

 

Sidste år tog Sep Vanmarcke den samlede sejr for efter at have kørt en fin prolog og vundet kongeetapen. Han sluttede bare 6 sekunder foran Sean De Bie, der tabte førertrøjen på kongeetapen, og prologvinder Jos van Emden. Vanmarcke kører Schweiz Rundt og forsvarer ikke titlen, og heller ikke De Bie og Van Emden er med denne gang.

 

Ruten

Som sagt har ruten ikke været ændret meget i de senere år, og arrangørerne har ikke set nogen grund til at ændre på en formel, der har givet stor succes. 2017-ruten følger det helt klassiske mønster med en indledende prolog, flade etaper om torsdagen og søndagen, fredagens kuperede Limburg-etape i Buchten samt lørdagens kongeetape til La Gileppe. Ganske vist er prologen ny, torsdagsetapen er flyttet til søndag, og der er skabt en ny flad torsdagsetape i stedet, men helt overordnet er der tale om et helt klassisk format.

 

1. etape (prolog)

Med 2011-udgaven som den markante undtagelse er løbet startet med en prolog hvert eneste år siden 2007, og det vil igen være tilfældet i 2016. Ruten har været ændret lidt fra år til år, og efter et par år i byen Goes flytter man i år til en helt ny ruet i Westkapelle. Med en distance på 7,5 km er den en anelse længere end vanligt, men naturen er der ikke ændret på, idet der er tale om en helt flad, ganske teknisk rute.

 

Starten går i centrum af byen, hvorfra man bevæger sig mod nordøst gennem en serie af sving. Faktisk er der hele 8 sving inden man efter 3,6 km drejer til venstre ud på kystvejen. Herefter følger man den let bugtende vej mod sydvest og syd hele vejen tilbage til målet i Westkapelle.

 

Ruten kan deles i to dele. Første del er ekstremt teknisk med utallige sving, hvor sprinterne og de accelerationsstærke typer har en fordel. Mod slutningen handler det hele imidlertid om power på kyststrækningen, og det gør det til en alsidig test, hvor både sprintere og enkelstartsspecialister har en chance - helt i den klassiske Ster ZLM Toer-ånd. Sidste år vandt Jos van Emden foran Taylor Phinney, Stefan Küng og Roger Kluge, mens Kluge vandt i 2015, og det afspejler fint hvilke typer der kan begå sig her.

 

Westkapelle har ikke været vært for et stort cykelløb i dette årtusinde.

 

 

2. etape

Den første linjeløbsetape har næste altid været helt flad, og selvom man i år har fundet sig en helt ny rute, ændres der ikke på det forhold i år. Etapen har imidlertid ofte været truet af sidevind, og da den i år foregår helt ude ved den frygtede hollandske kyst, er det naturligvis igen en risiko.

 

I alt skal der tilbagelægges 186,8 km mellem Tholen og Hoogerheide, og etapen er helt flad som en pandekage. Først kører man en lille omgang på den ø, hvor startbyen er placeret, inden man via en meget lang bro efter 64 km kører tilbage til fastlandet. Her kører man mod vest frem mod Hoogerheide, men i stedet for at køre direkte til mål slår man en stor sløjfe i området nord for byen. Efter 138,3 km krydser man målstregen for første gang - og kører i den forbindelse om point i den første pointspurt - og hrefter afsluttes etapen md tre omgange på en 16,7 km lang rundstrækning, der har en del sving midtvejs. Det sidste kommer imidlertid med 3 km og derefter er det helt lige og fladt frem til stregen. Den anden pointspurt kommer med 15,8 km til mål.

 

Med så mange sprintere til start er der ikke tvivl om, at der er lagt op en stor massespurt i Hoogerheide. Sidevinden har dog før skabt kaos, og den nye rute foregår i et område, hvor det sagtens kan ske igen. Derfor er der to scenarier: klassisk sprinteretape eller sidevindkaos.

 

Hoogerheide lagde sidst asfalt til et stort cykelløb i 2015, hvor Jos Van Emden slog Wilco Kelderman og Adriano Malori på enkeltstarten i Eneco Tour.

 

 

3. etape

Siden 2013 har tredje etape været afviklet på en kuperet rute omkring byen Buchten i Limburg-provinsen. Det ændres der ikke på i 2017, hvor man i alt væsentligt vil gøre brug af samme rute som i de seneste år. Det betyder, at man skal igennem helt klassisk Amstel Gold Race-terræn, men trods de mange stigninger undervejs kommer de imidlertid så langt fra mål, at etapen typisk er blevet afgjort i en massespurt.

 

I år skal der tilbagelægges 209,2 km med både start og mål i Buchten, lidt mere end i de seneste år. Som vanligt bevæger man sig fra starten mod syd igennem relativt fladt terræn ned mod stigningerne kendt fra Amstel Gold Race. Her kører man en stor sløjfe i det vanskelige område øst for Maastricht, hvor man skal op over nogle af de mest kendte stigninger. Først gælder det Cauberg efter 34,7 km, og dernæst kommer Bemelerberg efter 47,1 km, Loorberg efter 70,0 km, Groeneweg eft 76,9 km, Krekelbergweg efter 98,3 km og Panoramaweg efter 110,2 km.

 

Dernæst venter flere ikke-kategoriserede bakker, inden man kører ned til den første spurt med 76 km igen. Her ramme man samme vej, som blev benyttet i starten af etapen, og det falder herfra hovedsageligt, mens man kører tilbage til Buchten. Efter 193,4 km krydses stregen for første gang i forbindelse med den anden pointspurt, og etapen afsluttes nu med to omgange på en flad 7,9 km lang rundstrækning. Finalen er flad, men teknisk med to skarpe sving mellem 3 km-mærket og den røde flamme, hvorefter yderligere to sving leder frem til en bugtende 500 m lang opløbsstrækning.

 

Denne etape er som sagt lidt af en klassiker, og hvert år har den samme udfald. Som regel køres der meget aggressivt først på etapen, men der er god tid til at skabe samling i den relativt flade sidste halvdel. Derfor ender etapen altid i en massespurt, og det vil sikkert være tilfældet igen. 209 km i kuperet terræn betyder dog, at det altid er nogle trætte ben, der skal spurte om sejren.

 

I 2013 vandt Marcel Kittel spurten, mens André Greipel lod lead-out man Greg Henderson stikke af i de sidste sving i 2014. Greipel tog selv sejren i 2015, mens Dylan Groenewegen var hurtigst sidste år.

 

 

 

4. etape

Hvert år siden 2005 har løbet haft præcis den samme 186,7 km lange kongeetape fra Verviers til La Gileppe i Belgien om lørdagen, og den tradition skal der ikke ændres på i år. Det betyder, at feltet igen skal forcere klassiske stigninger fra Liege-Bastogne-Liege som La Roser og La Redoute, inden de mod slutningen udfordres af en svær rundstrækning med en rigtig puncheur-finish, hvor ardennerspecialister kan brillere.

 

Som sagt skal der tilbagelægges 186,7 km mellem Vervier og La Gileppe, der ligger ganske tæt på hinanden i hjertet af Ardennerne. Starten er hårdt, idet man allerede efter 18 km kommer til dagens første bjergspurt, Baronheid, efter at være kørt opad nærmest uafbrudt siden begyndelsen. Det fortsætter med at stige frem til første pointspurt efter 34,0 km, inden en længere nedkørsel leder ned til La Gileppe. Her rammer man for første gang målbakken, på hvis top der er bjergpoint på spil ved første passage af stegen efter 54,4 km.

 

Næste del af etapen består nu af en omgang på en 99,9 km lang rundstrækning i det mest klassiske terræn, Ardennerne kan byde på. Her er der ikke meget fladt, og man skal undervejs over La Rosier efter 87,7 km, La Redouet efter 110,5 km og Cote d’Annette et Lubin efter 133,8 km samt flere mindre bakker. Der er også en sidste pointspurt efter 131, 8 km. Dernæst krydser man stregen igen efter 154,3 km, hvor der igen er bjergpoint på spil. Etapen afsluttes med to omgange på den 16,4 km lange finalerundstrækning. Den fortsætter med at stige lidt efter stregen, hvorefter et fladt stykke og en nedkørsel igen leder frem til målbakken. De sidste 2,5 km stiger relativt irregulært med to mindre nedkørsler undervejs. Det stejlest stykke er de sidste 250 m. Finalen er meget teknisk med hele tre skarpe sving på de sidste 1100 m og en vej, der konstant snor sig.

 

Etapen har været kørt mange gange, og derfor ved vi, hvad vi skal forvente. Som regel ender det i et udskilningsløb, hvor de bedste puncheurs slutter med at spurte om sejren på bakken. De sværeste stigninger kommer imidlertid så langt fra mål, at sprinterne som regel kan hænge på helt frem til sidste stigning. Da Greipel vandt samlet i 2015, blev han endda nummer 10, bare 1 sekund efter en anden sprinter, Moreno Hofland, der sågar vandt etapen.

 

Det er dog som regel ardennerspecialister, der har domineret, hvilket afspejles af vinderlisten. Sidste år vandt Sep Vanmarcke i en duel med Wout Van Aert, Moreno Hofland vandt i 2015, Philippe Gilber vandt i 2014, 2011 og 2009, Lars Boom tog sejren i 2013 og 2012, og Adam Hansen, Enrico Gasparotto, Vasil Kiryienka, Jens Voigt og Erwin Thijs har alle sejret én gang siden debuten i 2015.

 

 

 

5. etape

Sidste etape har altid været en helt flad sag, og det vil igen være tilfældet i 2017. Denne gang har man henlagt finalen til byen Oss, der husede den første sprinteretape sidste år, og man har designet en rute, der minder meget om den, der blev brugt i 2016.

 

I alt skal der tilbagelægges 180,9 km med start og mål i Oss, og de foregår alle i umiddelbart nærhed af start- og målbyen. Først køres en omgang på en helt flad 64,1 km lang rundstrækning, inden man krydser stregen for første gang i forbindelse med første pointspurt. Dernæst følger en omgang på en 66 km lang rundstrækning, der også er helt flad, inden man igen vender tilbage til målområdet. Etapen afsluttes nu med tre omgange på endnu en flad rundstrækning, der denne gang er 16,9 km lang. Den afsluttes med en finale, der byder på sving med 3,1, 2,4 og 1,2 km til stregen. Den sidste spurt kommer ved starten på den første af disse omgange.

 

Etapen er helt flad, og derfor er det igen den hollandske vind, der umiddelbart er den eneste forhindring for  en massespurt. Det er dog sket før, at udbryderne har snydt sprinterne i dette løb, men med så mange sprintere til start er det usandsynligt. Samtidig er det sandsynligt, at klassementet er tæt, og det betyder, at der kan være hård kamp om bonussekunderne i både de indlagte spurter og finalen.

 

Da Oss sidste år lagde asfalt til 2. etape, lykkedes det overraskende Wesley Kreder at tage en udbrudssejr, inden Marcel Kittel slog Dylan Groenewegen, Timothy Dupont og André Greipel i feltets spurt.

 

 

Favoritterne

Ster ZLM Toer afgøres som regel i en kombination af fire faktorer: prologen, bonussekunder, kongeetapen og sidevind. Løbet kan vindes af en god temporytter, der kan vinde nok tid på prologen og forsvare sig på kongeetapen. Det kan også vindes af en puncheur, der kan køre en fin prolog og herefter sikre sig sejren ved at gøre en forskel på kongeetapen. Endelig kan en sprinter tage sejren, hvis han kan gøre det godt på prologen, score bonussekunder undervejs i massespurterne og begrænse tabet på kongeetapen. Alle tre typer har vundet tidligere.

 

I år er ruten meget lig det, vi har set tidligere, og derfor bør løbet udfolde sig, som det plejer. Vinden kan altid give lidt ekstra spænding og drama. Det ser ud til, at den kan komme i spil i år. Efter en flot start onsdag er der lovet lidt regn samt frisk vind fra vest torsdag. De sidste tre dage byder på solskin, men stadig en frisk til hård vind fra vest. Det vil helt sikkert gøre løbet hårdere og mere selektivt end vanligt og øge betydningen af et godt hold. Til gengæld vil vi ikke få regn på prologen, hvilket ellers før nærmest har ødelagt den meget tekniske etape.

 

Hele året har Primoz Roglic været en af årets bedste etapeløbsryttere. Efter samlet sejr i Volta ao Algarve er han blevet nummer 4 i Tirreno-Adriatico, 5 i Vuelta al Pais Vasco og 3 i Tour de Romandie, og dermed har han været med i toppen i de sværeste WorldTour-løb. Hver gang er grundstenen blevet lagt på enkeltstarten, hvor han i år har været helt suveræn. Således vandt han i både Baskerlandet og Romandiet på kuperede tidskørsler, mens han i Tirreno og Algarve viste, at han også er en af de bedste på flade ruter. Det gør ham til den naturlige favorit til dette løb. Ganske vist er prologen ikke ideel for ham, men han har vist, at han sagtens kan vinde på en rute som denne også. Samtidig er han en af de bedste klatrere, og selvom han måske mangler punchet til at vinde, er han utvivlsomt en af de stærkeste på kongeetapen. Han har ganske vist ikke kørt løb siden Romandiet, men da han har bygget form op mod Tour-debuten, må han være skarp. Derfor er Roglic vores favorit til sejren.

 

Quick-Step stiller med et alsidigt hold, der udover at køre for Marcel Kittel i massespurterne, vil give chancer til holdets unge ryttere. Det gælder specielt Maximilan Schachmann, der har haft en helt fantastisk første sæson som professionel. Således blev han nummer 4 på prologen og 19 samlet i Romandiet samt nummer 15 i Californien efter en 6. plads på enkeltstarten. Dermed har han vist, at han allerede kan blande sig med de bedste prologryttere i verden, og det gør ham naturligt til en af favoritterne til onsdagens etape. Hvis han kører, som han gjorde i Romandiet, kan han sagtens slå Roglic, og hvis han klatrer som hidtil, vil han også være helt fremme på kongeetapen. Samtidig er han ikke langsom, hvilket giver ham endnu bedre muligheder i lørdagens finale, og det gør ham til en naturlig favorit.

 

Sidste år blev Søren Kragh Andersen nummer 4 i dette løb, og det er ikke uden grund. Det er som skabt til den unge dansker, der både har det rette punch til at kunne vinde kongeetapen, og samtidig er en god temporytter, der kan køre med om sejren på prologen. I år har han været stærkere end nogensinde, hvilket han specielt viste i Tour of Oman og Gent-Wevelgem, og hvis han er på samme niveau her, er han den helt store favorit til at vinde lørdag. Hans enkeltstarter har været mere svingende, men kører han som i Californien sidste år, kan det blive rigtigt stort. Desværre er hans form usikker, da han måtte udgå i årets Tour of California med sygdom, og derfor afhænger alt af, hvordan han er kommet sig.

 

Sunweb har flere kort at spille. Lennard Kämna er et af verdens allerstørste enkeltstartstalenter, og i år har han vist, at han også kan begå sig på højeste niveau. Således blev han nummer 8 på enkeltstarten i Romandiet, hvor han også klatrede fornemt. Det gjorde han også, da han for nylig blev nummer 5 Tour des Fjords, hvor han også viste god spurtstyrke. Prologen er nok lidt for kort til at passe ham perfekt, men han har talentet til at blande sig helt fremme. Med et punch, han har vist på stigningerne, vil han også være med fremme på kongeetapen.

 

Marcel Kittel er kendt som sprinter, men glem ikke, at han også er en fremragende prologrytter. Sidste år blev han nummer 4 på den indledende enkeltstart i Giroen, og denne rute passer ham langt, langt bedre. Han kan sagtens ende med at vinde onsdag, og da han kan sikre sig potentielt 30 sekunder i de tre massespurter, har han pludselig en stor buffer på kongeetapen. I 2013 tabte han bare 32 sekunder på samme etape, og i dag er han en langt, langt bedre klatrer. Hvis han virkelig dominerer massespurterne, kan han sagtens ende med den samlede sejr.

 

Remi Cavagna var meget tæt på at vinde Belgium Tour, men tabte det på bonussekunder på sidste etape. Hidtil har han mest været kendt som enkeltstartsspecialist, men i det belgiske løb klatrede han også fint. Det gør ham til en naturlig kandidat til dette løb, hvor han skal gøre forskellen på prologen og derefter forsvare sig på kongeetapen. Formen er helt sikkert god, og hvis han kan køre en enkeltstart, som han gjorde i Belgien, kan han køre med om sejren onsdag og dermed også i det samlede klassement.

 

José Goncalves har ikke haft sin bedste sæson, men han har i Vueltaen vist, at han er ekstremt stærk i finaler som den, der venter lørdag. Han sluttede Giroen godt af, og hvis han har restitueret godt, kan han sagtens ende med at vinde kongeetapen. Da han samtidig kan forsvare sig fint på en prolog, kan han muligvis med en triumf i La Gileppe sikre sig den samlede sejr.

 

Hans holdkammerat Mads Würtz Schmidt har haft en svingende første sæson som professionel. Med andenpladsen i det nylige Rund um Köln har han imidlertid vist, at formen nu er god. Det gør ham i kraft af sine gode tempoegenskaber til en god kandidat - også selvom han ikke i år har kørt sine bedste enkeltstarter. Når han er godt kørende, burde kongeetapen også passe ham fint, så hvis han rammer niveauet fra sidste års Danmark Rundt, er dette et perfekt løb for ham.

 

André Greipel har tidligere vundet løbet samlet, men han har ikke haft den bedste optakt. Han måtte droppe Hammer Series pga. sygdom og følte sig ikke godt kørende i Köln. Det ændrer imidlertid ikke på, at han potentielt kan score mange bonussekunder i de tre massespurter. Det giver ham en buffer, som han kan tære på på prologen, hvor han før har gjort det fint, og på kongeetapen, hvor han to gange er kommet i top 10.

 

Hans holdkammerat Moreno Hofland har før vundet kongeetapen, og det drømmer han helt sikkert om at gøre igen. Problemet er, at han desværre nok taber for meget tid på prologen, og som holdkammerat til Greipel kan han ikke gå efter bonussekunder i massespurter. Formstærke Xandro Meurisse kan også vinde kongeetapen, men han vil tabe for meget tid på prologen.

 

Nils Politt er brølstærk og vil være blandt de bedste på prologen. Han vinder dog næppe, og kongeetapen kan vise sig at være lidt for svær. Det kan den også for Niki Terpstra, hvis form efter flere skader er temmelig usikker.

 

Endelig vil vi pege på Olivier Pardini. Han er en god klatrer med et fint punch og kører en god enkeltstart. Desværre er han næppe den bedste i nogen af disciplinerne, og det bliver derfor svært at vinde.

 

BEMÆRK: Wout Van Aert fremgår af den midlertidige startliste og ville være en af de helt store favoritter. Han har imidlertid søndag sagt, at han ikke stiller til start.

 

***** Primoz Roglic

**** Maximilian Schachmann, Søren Kragh Andersen

*** Lennard Kämna, Marcel Kittel, Remi Cavagna, Jose Goncalves, Mads Würtz Schmidt,

** André Greipel, Moreno Hofland, Nils Politt, Olivier Pardini, Xandro Meurisse, Niki Terpstra

* Dion Beukeboom. Florian Senechal, Dylan Groenewegen, Marco Mathis, Jasper De Buyst, Piet Allegaert, Lars van der Haar, Huub Duijn, Maxime Vatoome, Jerome Baugnies, Hugo Hofstetter

 

Danskerne

Søren Kragh Andersen og Mads Würtz Schmidt er til start for henholdsvis Sunweb og Katusha i et løb, hvor de begge har ganske gode muligheder for at køre klassement. Lars Bak er med for Lotto Soudal, hvor han sandsynligvis skal slide for André Greipel.

Vuelta a Espana: Outsiderne
Landevej
17.08 2017

Ladies Tour of Norway2WWT 17/08-20/08

Tour de l´Avenir2.NCUP 19/08-26/08

Cyclassics HamburgWT 20/08-20/08

Bretagne Classic - Ouest-FranceWTD 27/08-27/08