Optakt: Tacx Pro Classic

Løbets rolle og historie

Det er lidt af et paradoks, at et land med en ekstremt rig cykelhistorie, et stort WorldTour-hold, en forrygende gruppe af nogle af verdens største talenter og en meget veludviklet cykelinfrastruktur kun har ganske få muligheder for at fremvise deres store stjerner i direkte dyst med verdenseliten. Ikke desto mindre har Holland kun ganske få store løb, hvor deres lokale helt kan ses i kamp med verdenseliten i hjemlandet.

Manglen på store højdepunkter på den hollandske cykelkalender er en afspejling af, at landet først set blev et virkeligt kraftcenter i cykelsporten. Mens traditionen for konkurrencecykling i Frankrig, Belgien og Italien går tilbage til sidste del af 1800-tallet og de første år af det 20. århundrede, blev de hollandske ryttere først en del af verdenseliten meget senere. Belgien vandt eksempelvis deres første Tour de France-titel i 1912, men deres nordlige naboer skulle vente helt frem til Jan Janssens triumf i 1968, inden de endelig kunne hjemtage en sejr i verdens største cykelløb.

Samtidig er landets geografi ikke rigtigt skabt til cykelsport. Det meste af landet er helt fladt, og det er derfor meget svært for lokale arrangører at designe alsidige og spændende ruter. Ikke overraskende finder nationens eneste helt store løb, Amstel Gold Race, sted i den eneste kuperede region, Limburg, og de to største etapeløb, Ster ZLM Tour og BinckBank Tour, har begge deres kongeetaper på den anden side af grænsen i belgisk territorium.

Læs også

Hjemvendt dansk talent: Fandt i hvert fald ud af, hvor jeg ikke skal køre

Amstel Gold Race er i virkeligheden slet ikke en god afspejling af, hvad hollandske cykelløb handler om, idet det finder sted i et område, der er helt anderledes end resten af landet. Holland har imidlertid også et par store endagsløb i den flade del. I marts er der den store sprinterfestival i Drenthe, hvor man i de senere år har haft et eller to 1.1-løb i forbindelse med kvindernes WorldTour-løb, og i august dyster sprunterne som regel om sejren i Veenendal-Veenendal.

Det tredje store løb i den flade del har traditionelt været Ronde van Zeeland, der som navnet antyder afvikles i den vindblæste Zeeland-region helt ude ved den hollandske kyst. Løbet har imidlertid haft en meget omtumlet historie og har kæmpet hårdt for overlevelse og for at finde en fast plads på kalenderen. Det er en relativt ny affære, der først blev skabt i 2008 under navnet Delta Tour Zeeland og som et tre dage langt etapeløb for sprintere. Det blev afviklet i juni måned og fungerede som en chance for sprinterne til at teste benene forud for Tour de France. Første udgave blev vundet af Chris Sutton, inden Tyler Farrar sejrede to år i træk. I 2011 var det en ung Marcel Kittel, der sikrede sig en sjælden etapeløbssejr.

Mod slutningen af 2011 blev det meddelt af Zeeland Seaports ville overtage sponsoratet fra Delta, og derfor skiftede løbet navn til Ronde van Zeeland Seaports. Samtidig blev det reduceret til et endagsløb, der fastholdt sin placering i juni, og dermed bibeholdt sin rolle som sprinteropvarmning forud for Touren. De følgende år gav sejre til Reinardt van Rensburg, André Greipel og Theo Bos, men det kneb med at tiltrække de store navne. Derfor forsøgte man i 2015 at flytte løbet til marts, hvor det ville falde godt ind i klassikerkalenderen i en tid, hvor sprintere og stærke ryttertyper som regel er i topform. Løbet blev vundet af Iljo Keisse foran Niki Terpstra efter en overraskende selektiv dag med masser af sidevind, men kort efter kom det frem, at Zealand Seaports trak sig, og da man var ude af stand til at finde en ny sponsor, forsvandt løbet fra kalenderen.

I 2017 er det lykkedes arrangørerne at genskabe løbet i kraft af sponsorpenge fra Tacx, og derfor går det nu under navnet Tacx Pro Classic. Man har imidlertid samtidig forsøgt at ændre løbets rolle ved at flytte det til allersidst i sæsonen i midten af oktober som det tredjesidste europæiske løb. Ruten er stort set den samme som før flytningen, men håbet er, at man med den nye placering kan etablere sig som Hollands næststørste løb ved at overtale nogle af topsprinterne til at forlænge sæsonen efter Paris-Tours og gå efter en sidste stor sprintersejr.

Desværre er det ikke lykkedes i det omgang, man kunne have ønsket sig. På dette tidspunkt af året er langt de fleste ryttere allerede gået på ferie, og de får, der stadig er i gang, koncentrerer sig om de sidste WorldTour-løb i Kina og Tyrkiet. Derfor er det kun lykkedes at tiltrække WorldTour-holdene LottoNL-Jumbo, Lotto Soudal og BMC, mens man har deltagelse af Direct Energie, Roompot, Cofidis, Wanty, Veranclassic, Veranda’s Willems og Sport Vlaanderen fra næsthøjeste niveau. Resten af feltet udgøres af kontinentalhold, først og fremmest fra Holland, hvor de unge ryttere har chancen for at score et topresultat i et 1.1-løb på en tid, hvor de store hold er langt fra topformen.

Løbet finder som sagt sted i Zeeland-provinsen, der er kendt som et af de mest blæsende og fladeste områder i Europa. Derfor kan det heller ikke undre, at løbet som regel har haft to mulige udfald. I de fleste tilfælde er det endt i en massespurt, men når vinden har været kraftig, har det været et episk udskilningsløb. Ikke overraskende så man sidstnævnte i 2015, hvor løbet var blevet flyttet til marts, hvor vejret er meget dårligere end i juni. Flytningen til oktober vil næppe gøre det meget bedre, og derfor kan man vente flere uforudsigelige udgaver i fremtiden.

Løbet blev som sagt senest afviklet i 2015, hvor det altså blev til et fantastisk sidevindsløb. Quick-Step kørte feltet sønder og sammen, og til slut slap de tre holdkammerater Iljo Keisse, Niki Terpstra og Lukasz Wisniowski fri. De kørte en holdtidskørsel til må, hvor Keisse sejrede foran Terpstra og Wisniowski. Da Yves Lampaert ovenikøbet var bedst i forfølgergruppen, satte belgierne sig på de fire første pladser!!! Quick-Step vender imidlertid ikke tilbage i år, og derfor forsvarer Keisse ikke titlen, ligesom Terpstra heller ikke er med. Wisniowski kører nu for Sky, men da briterne også skipper løbet, er der ingen gengangere fra det seneste podium.

Ruten

Årets udgave af Tacx Pro Classic afvikles på en 201,5 km lang rute helt ude ved den hollandske kyst i den meget vindblæste Zeeland-provins. Starten går i Middelburg, der i 2010 var mål for en meget blæsende 3. etape af Giro d’Italia, og målet er placeret bare få kilometer derfra i Deltapark Neeltje Jans, ganske tæt på målstregen på den ligeledes vindblæste 2. etape af 20125-udgaven af Tour de France, hvor man med nogen ret kan hævde, at Nairo Quintana måske tabte løbet. Med kun ganske få kilometer mellem start og mål består løbet af en stor sløje rundt på den halvø, som Middelburg ligger på, og på store dele af ruten holder man sig helt tæt på kysten, hvor risikoen for vind er stor.

Først kører man mod nordvest og vest ud til kysten, hvorefter man kører langs vandet næsten hele vejen rundt om halvøen. Når man skærer henover hovedlandet, kører man en omgang på en lille rundstrækning, inden man igen når ud til kysten. Kort efter kører man mod nord og nordøst, hvor man skal henover en ganske lang bro ud på en af de små øer, der præger den hollandske kyst. Her forlader man vandet og kører op til det nordligste punkt, hvorfra man kører mod sydvest ned til kystvejen, som man følger helt ud til den bro, der fører ud til den spektakulære afslutning på den lille ø, Neeltje Jans.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Her passerer man tæt forbi målstregen efter 169 km, hvorefter man kører ud på en lille rundstrækning, der sender feltet over en bro til bage til det hollandske hovedland, hvorefter man vender rundt og kører tilbage til afslutningen på Neeltje Jans. Her krydser man målstregen efter 184,9 km, hvorefter løbet afsluttes med yderligere en omgang på den 16,6 km lange rundstrækning. I finalen følger man en lang, lige vej uden sving, indtil der med bare 600 m til stregen kommer et skarpt venstresving. Under hele løbet befinder feltet sig mellem 0 og 20 meter over havets overflade, og dermed er løbet stort set helt fladt.

Vejret

Når der køres cykelløb i Zeeland-provinsen er det som sagt altid vinden, der er den helt afgørende faktor, men selvom det ikke bliver vindstille, bliver den ikke voldsomt afgørende denne gang. Lørdag vil nærmest være en sommerdag med kun enkelte skyer og en temperatur på hele 20 grader, men der vil dog være en jævn til frisk vind fra sydvest. Det giver masser af sidevind i første del af løbet, men på de sidste 70 km vil der hovedsageligt være mod- eller medvind. På rundstrækningen vil der være modvind på første halvdel og medvind på anden halvdel. Der vil være sidevind på den 600 m lange opløbsstrækning.

Favoritterne

Som sagt er der som regel to mulige udfald af ethvert cykelløb i Zeeland-provinsen. Enten blæser det, og vi bliver vidne til et voldsomt sidevindsdrama, som det var tilfældet, da løbet senest blev afviklet for to år siden. Hvis det til gengæld er en stille dag, er der næsten garanti for en massespurt i det helt flade terræn langs den hollandske kyst.

Derfor er det også vejrudsigten, der er nøglen til at forstå, hvad der vil ske i den første udgave af løbet, der afvikles i oktober. I teorien burde den senere dato give større mulighed for at skabe splittelse. For det første er risikoen for dårligt vejr markant større i oktober end i juni, men vigtigere er det, at feltet på dette tidspunkt af året er træt og udmattet. Som vi har kunnet se i mange af de seneste løb, skal der ganske enkelt ikke særlig meget til at snyde sprinterne på denne tid af året.

Derfor kan man håbe på, at vi får en gentagelse af det fantastiske løb for to år siden, men det er nok tvivlsomt, om det vil ske. Selvom det langt fra bliver vindstille, vil det ikke være voldsomt blæsende, og på de sidste 70 km, der foregår helt ude ved kysten og kunne være livsfarlige, vil der primært være mod- og medvind. Dermed skal splittelsen formentlig skabes inden da, og det kræver trods alt en del beslutsomhed at holde den gående, hvis hullerne opstår langt fra mål.

Det betyder dog ikke, at der ikke vil blive forsøgt - tværtimod. Alle ved, at Dylan Groenewegen er den helt store favorit, og at han bliver næsten umulig at slå i en massespurt. Derfor er der formentlig kun interesse i en spurt fra nogle af de små kontinentalhold, der drømmer om at spurte sig til en podieplads i et stort løb på hjemmebane. De vil måske give LottoNL-Jumbo en hånd, men resten af holdene må have en klar interesse i at skabe splittelse. Det gælder ikke mindst BMC, der er til start uden en topsprinter.

Problemet er bare, at LottoNL-Jumbo stiller med det på papiret stærkeste mandskab. Lotto Soudal og BMC er her begge med relativt unge hold, der næppe kan matche det ret powerfulde hollandske hold, der ikke bliver nemme at ryste i sidevinden. Dylan Groenewegen har samtidig vist fod form på det sidste, så skulle der ske splittelse, vil den tidligere hollandske mester samt flere af hans holdkammerater formentlig være med.

Sker der splittelse, vil det imidlertid gøre hollænderne sårbare, og i en sådan situation kan man ikke udelukke, at det kan lykkes for en lille gruppe af stærke ryttere at snyde sprinterne. Derfor ser vi to mulige scenarier. Enten skal der spurtes om sejren i et felt, der næppe er intakt efter det, der helt sikkert vil være en hård og nervøs dag, og i det tilfælde vil Groenewegen næsten med statsgaranti være med hjem. Alternativt lykkes det for et par formstærke ryttere at køre væk fra et decimeret felt i finalen.

I lyset af de relativt gunstige vindforhold er det dog en reduceret massespurt, der er det mest sandsynlige scenarium, og det gør Dylan Groenewegen til den klare favorit. Hollænderen er den i særklasse bedste sprinter i dette felt, og det er næsten utænkeligt, at han kan besejres. Ikke blot er han den hurtigste, han er også god til at positionere sig og har i Maarten Wynants, Timo Roosen, Tom Leezer og Robert Wagner feltets bedste tog. Måske skal han brænde holdet af på at kontrollere løbet, men i en teknisk ukompliceret finale skal han næppe bruge mere end en mand til at holde sig fremme. Han viste god form i Tour of Britain, hvor han vandt kongeetapen, og selvom han ikke kunne følge de bedste i finalen i Paris-Tours, var han ikke langt efter. Han skal også køre i Kina og er tydeligvis stadig velkørende mod slutningen af slsonen. Derfor er han den klare favorit.

Læs også

Oversigt: 41 danskere i aktion i dag

Løbets næsthurtigste sprinter er formentlig Jens Debusschere , men han har slet ikke samme fart som Groenewegen. Til gengæld er han på papiret mere holdbar, og efter en god gang sidevindskørsel vil han have en bedre chance for at slå hollænderen. Desværre har han været temmelig skidt kørende på det sidste og blev eksempelvis sat tidligt i Paris-Tours. Samtidig har han spurtet overraskende dårligt det meste af året. Lotto-toget ser imidlertid ikke dårligt ud, og kan de tvinge LottoNL til at brænde kræfterne af for tidligt, er der måske en chance for Debusschere i en finale, hvor der er et sving bare 600 m fra stregen. Er han ikke i form, kan man ikke udelukke, at holdet giver chancen til unge Enzo Wouters , som man gjorde det i Tour of Britain.

Vi glæder os helt ufatteligt meget til at se Fabio Jakobsen i dette løb. Sammen med Kristoffer Halvorsen er han den mest talentfulde sprinter blandt U23-rytterne og har i år vundet etaper i blandt andet Tour de l’Avenir og Olympia’s Tour. Nu kører han sit sidste løb, inden han bliver professionel på Quick-Step, og dette er hans store chance for at teste sig selv mod de professionelle. Formen er lidt usikker, da han ikke har kørt siden U23-VM, der endte med at blive for hårdt for ham, og derfor er der en risiko for, at han falder fra i sidevinden. Er han med hjem, burde han imidlertid have farten til at blande sig helt fremme.

Direct Energie stiller til start med Thomas Boudat, der i foråret endnu engang bekræftede, at han er hurtig nok til at vinde spurter på dette niveau. Siden har der ikke været meget at komme efter i spurterne, men han har vist god form i de hårdere løb i den sidste tid, hvor han blandt andet sejrede fra et udbrud i et mindre fransk løb og sad med helt fremme i det hårde Tour de Vendee. Formen betyder, at han har glæde af et hårdt løb i sidevinden, men som altid er han udfordret af sin dårlige positioneringsevne. Er det imidlertid et mindre felt, der skal spurte om sejren, vil han havde det nemmere, og så har han farten til at blande sig.

BMC giver chancen til deres unge stagiaire Bram Welten, der sammen med Jakobsen er det mest lovende hollandske sprintertalent. Han er ikke lige så hurtig som sin jævnaldrende landsmand, men til gengæld har han fordel af at være på et af løbets stærkeste hold. Det bliver naturligvis ikke let at slå de bedste på dette niveau, men med Floris Gerts, Nathan Van Hooydonck og Silvan Dillier har han nogle gode folk til at køre sig frem. Med et sent sving kan det give ham den nødvendige fordel.

Wanty er i hård hamp med Cofidis om sejren i Europe Tour, men alligevel har man ladet sine bedste sprintere blive hjemme. I stedet satser man på erfarne Danilo Napolitano, og han ville normalt ikke være nogen dårlig substitut. Problemet er, at han i september og oktober har vist temmelig dårlig form, og han synes ikke at have forbedret sig voldsomt. Derfor kan han næppe være med i et hårdt sidevindsløb, men ender det i en stor massespurt kan han i en finale med et sent sving komme langt i kraft af sine gode positioneringsevne. Er han ikke med hjem, satser man på Pieter Vanspeybrouck, men han er ikke hurtig nok til at slås med de bedste.

Roompot er naturligvis meget opsatte i et af deres store hjemmebaneløb, og de kommer med et ganske stærkt kort i Coen Vermeltfoort. Hollænderen har vist sig helt fantastisk i positioneringskampen, og det har givet ham et utal af top 10-placeringer i massespurter. Desværre har han været ramt af rygproblemer, og hans efterår har derfor været en skuffelse. Han kan således næppe sidde med i et hårdt sidevindsløb, men ender det i en stor massespurt, burde han være med fremme i en finale, der passer ham.

Havde dette løb været afviklet for et par år siden, havde det været naturligt at pege på Roy Jans som en af de store favoritter, men han har mildt sagt haft et forfærdeligt år. Ganske vist har der været lidt fremgang at spore i de seneste uger, men han er stadig langt fra fordums styrke. Alligevel er der noget, der tyder på, at han er en af de mere formstærke sprintere, og bliver løbet relativt hårdt, kan han måske endelig blande sig i kampen om en podieplads igen.

Bert Van Lerberghe mangler topfarten til at vinde løb som disse, men han viste med andenpladsen bag Greipel i Omloop Eurometropole, at han kan være med fremme, når alt flasker sig. Han har vist relativt god form på det seneste og er samtidig en af de sprintere, der er ganske god i sidevinden. Bliver det et hårdt løb, er der gode muligheder for, at Van Lerberghe scorer et topresultat, selvom han næppe er god nok til at krydse stregen først. Sport Vlaanderen har også unge Christophe Noppe, men han er ikke hurtig nok til at sejre.

Cofidis stiller med et spændende hold med unge Hugo Hofstetter, der her bør få chancen. Han har flere gange før været på podiet i massespurter, men er ikke hurtig nok i en ren spurt. Til gengæld er han ganske hårdfør og har fordel af et meget stærkt lead-out. Holdet kan også vælge at give chancen til veteranen Michael van Staeyen, men det er mindre sandsynligt.

Læs også

Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

Endelig er der yderligere et par spændende sprintere på kontinentalniveau. Mest interessante er Maarten van Trijp, der har en række topplaceringer i år. Desværre har han ikke kørt længe. Hans Metec-hold kan også satse på den mere erfarne Johim Ariesen. Jeff Vermeulen har også tidligere vist gode takter, men han har desværre haft en meget skidt sæson. Derfor kan Jo Piels i stedet satse på Rens Te Stroet. Endelig er også Arvid De Kleijn hurtig, men han skal formentlig bruge et meget hårdt løb.

Skal man pege på formstærke ryttere, der kan snyde feltet med et sent angreb, skiller specielt Silvan Dillier, Flors Gerts, Dimitri, Claeys, Anthony Turgis, Maarten Wynants, Pim Ligthart sig ud. Andre kandidater er Ben Hermans, Timo Roosen, Sean De Bie, Fabien Grellier, Brian Van Goethem.

OPDATERING: Lotto Soudal stiller med Moreno Hofland i stedet for Jens Debusschere. Efter sejren i onsdags må han være en af de store favoritter. Wanty har meddelt, at de stiller med Kenny Dehaes. Han er vores næststørste favorit. I det hele taget har der været mange sene ændringer. Fabio Jakobsen, Johim Ariesen og Jeff Vermeulen stiller ikke til start.

***** Dylan Groenewegen

**** Kenny Dehaes, Moreno Hofland

*** Thomas Boudat, Bram Welten, Coen Vermeltfoort

** Roy Jans, Bert Van Lerberghe, Joeri Stallaert, Maarten Van Trijp, Hugo Hofstetter, Michael Van Staeyen, Tom Devriendt

* Aidis Kruopis, Rens Te Stroet, Arvid De Kleijn,  Silvan Dillier, Flors Gerts, Dimitri, Clayes, Anthony Turgis, Maarten Wynants, Pim Ligthart

Danskerne

Der er desværre ikke dansk deltagelse i årets løb.