Optakt til onsdagens etaper i Spanien, Frankrig og Australien

Onsdag gælder det 1. etape i Volta a la Comunitat Valenciana og Etoile de Besseges samt prologen i Herald Sun Tour. Du kan tillige læse overordnede optakter til Volta a la Comunitat Valenciana, Etoile de Besseges samt Herald Sun Tour.

Husk, at du fra onsdag til søndag kan følge både Volta a la Comunitat Valenciana og Etoile de Besseges samt stille spørgsmål til vores ekspert, Emil Axelgaard, www.feltet.dk/live. Du finder tidsplanen her.

Volta a la Comunitat Valenciana - 1. etape

Ruten

Efter løbets tilbagevenden i 2016 har man hidtil haft en tidskørsel som indledning, først med en enkeltstart for to år siden og siden med et holdløb sidste år. I år er løbets tidskørsel, der igen er af den kollektive art, imidlertid skubbet til tredjedagen, og i stedet ventes det, at sprinterne skal slås om den første førertrøje. Løbet indledes nemlig med en relativt flad etape, der ganske vist midtvejs fører feltet op i næsten 1000 m højde, men da den sidste halvdel af ruten hovedsageligt er flad eller let faldende, må det formodes, at der skabes samling til en stor massespurt - hvis da ikke vinden har splittet feltet forinden.

Læs også

Opdateret: Visma afviser, at Vingegaard er klar til at forlade hospitalet

I alt byder åbningsetapen på 191,5 km mellem byerne Oropesa del Mar og Peñiscola, der begge ligger på den spanske østkyst nær storbyen Valencia - en ganske pæn distance for løb i januar måned. Startbyen ligger mod syd, og etapen byder derfor i alt væsentligt på en rejse mod nord. I stedet for at følge kystvejen bevæger man sig imidlertid straks fra start mod vest ind i landet, hvor terrænet er mere udfordrende. Derfor stiger den første del let, inden man gennem relativt fladt terræn bevæger sig mod syd ned mod et vendepunkt. Herfra kører man mod vest til byen Sant Joan de Moro, hvorfra det går ad let stigende veje mod nord og nordvest frem til bunden af kategori 2-stigningen La Bandereta (4,4 km, 6,8%), der skal tackles fra den vestlige side. Den stiger med mellem 6 og 10% på de første 2 km, inden et lille plateau leder frem til den anden halvdel, der stiger med mellem 5,8% og 8,5%.

Toppen nås efter 86 km, hvorefter man fortsætter mod vest ned i dalen, inden det atter går mod nord gennem næsten helt fladt terræn forbi den indlagte spurt efter 145 km. Ca. fem kilometer senere nås det nordligste punkt, hvorefter man kører mod øst ud mod vandet, mens det falder ganske let. Kysten nås i byen Vinaroz, og herefter afsluttes etapen med at følge den helt flade kystvej tilbage mod syd mod målet i Peñiscola. Her venter en helt flad finale med sving med hhv. 3100, 2700, 1900, 1700 og 1100 m til stregen.

Peñiscola har kun én gang været vært for et stort cykelløb i dette årtusinde. Det var i 2016-udgaven af Vuelta a Espana, hvor Jempy Drucker tog karrierens største sejr i en massespurt.

Vejret

Rytterne kunne ikke ønske sig smukkere vejr til indledningen på årets løb, der vil finde sted under en helt skyfri himmel og med en temperatur på behagelige 15 grader. Der vil endda kun være en svag til let vind fra syd, hvilket efter lidt mod- og sidevind i starten giver medvind det meste af dagen. Derefter vil et kort sidevindsstykke lede ind i modvind på den sidste del langs kysten, herunder på de sidste 5 km

Favoritterne

Modsat i de to foregående udgaver af det genopstandne løb indledes Volta a la Comunitat Valenciana denne gang med en næsten helt flad etape. På papiret ligner det dermed en klassisk sag for sprinterne, og reelt er det kun vinden, der kan forhindre en massespurt. Der vil imidlertid knap være en vind, der rører sig på en forrygende flot vinterdag, og derfor ser det ud til, at vi får en helt klassisk sprinteretape uden den store dramatik.

Dermed vil vi formentlig også med det samme få etableret det tidlige udbrud, måske allerede i første forsøg, med deltagelse fra kontinentalholdene samt de spanske prokontinentalhold. Der er ikke mange topsprintere til start, og det kan derfor være lidt uklart, hvem der skal stå for føringsarbejdet. EF Education First er her imidlertid udelukkende på grund af sprinteretaperne og er mødt op med et så stærkt hold, at de bør tage kontrol. Også LottoNL-Jumbo med Danny Van Poppel vil formentlig gå efter sejren, og måske vil vi også se Gazprom-Rusvelo, der også er for at spurte, samt Orica-Scott deltage i jagten. Derfor bør det hele blive samlet til den ventede spurtafgørelse.

Læs også

Optakt: Fleche Wallonne

Finalen er ikke voldsomt teknisk, og på kortet ser det ud til, at de mange sving på de sidste 3 km er relativt bløde. Det ændrer dog ikke på, at de kan gøre det svært at bevæge sig frem, og det vil derfor være vigtigt med et godt hold. Opløbsstrækningen er dog så lang, at det vil være en god powerspurt, hvor topfart vil spille en meget vigtig rolle.

Der er ingen af sportens absolutte topsprintere til start, og det ligner derfor et åbent slag med mange mulige vindere. Vi vil dog pege på Danny Van Poppel som vores favorit. Hollænderen gør debut for LottoNL-Jumbo og er på papiret løbets hurtigste mand. Efter et skadesramt forår i sin sidste sæson på Sky fandt han formen i løbet af sommeren og kørte blandt andet nogle fremragende spurter i Tour de Pologne, hvor han var hurtigste mand i skrapt selskab og havde vundet flere etaper, hvis han havde haft mere støtte. Helbredsproblemer har ødelagt karrieren lidt for Van Poppel, men når han har været kørende, har han vist, at han er i stand til at vinde på WorldTour-niveau. Han har før startet sæsonen godt og må formodes at være i god form forud for sin debut for sit nye hold. Hans tog er ikke det stærkeste, men han har i Jos van Emden og Gijs Van Hoecke to kraftfulde ryttere, der kan føre ham frem i finalen. Da topfarten vil være afgørende på den lange opløbsstrækning, sætter vi pengene på Van Poppel.

Der er ikke tvivl om, at EF Education First har løbets stærkeste tog. Med indkøbet af Sacha Modolo og Dan McLay er det planen, at holdet i år skal spille en langt mere fremtrædende rolle i massespurter. De har på den netop overståede træningslejr arbejdet med det tog, de planlægger at opbygge, og dette er den første test. Det store spørgsmål er, hvem der køres for. Egentlig er McLay formentlig den hurtigste i en helt flad spurt som denne, men Modolo er det største navn og har sagt, at han er blevet lovet rolle som førstesprinter. Det er nærliggende, at de begge vil få en chance i løbet af ugen, men det vil være logisk at køre for deres hovednavn i dennes debut. Derfor tror vi mest på, at italieneren vil være bagerst i løbets stærkeste tog, der også tæller Matti Breschel, Sep Vanmarcke og Tom Van Asbroeck. Modolo er ganske vist ikke skabt til en powerspurt som denne, men han vandt sidste år en ekstremt hurtig spurt i Tour de Pologne og viste derfor, at det kan lade sig gøre. I dette felt bør han være en af de hurtigste og har fordel af at have det bedste lead-out.

Kører holdet for McLay, har de til gengæld en helt ren sprinter, der vil elske en finale som denne. Sidste år vandt han på Mallorca og er derfor garanteret også i god form forud for en sæsonstart, hvor hans motivation næppe vil være mindre. Han har flere gange vist, at han har en helt fantastisk topfart, men op Fortuneo-Samsic var han hæmmet af mangel på støtte og sin elendige positioneringsevne. Den vil betyde mindre i dette løb, hvor han altså vil have det bedste tog, og afleveres han i front, er det svært at se andre end Van Poppel gå forbi ham.

Orica-Scott er til start med nytilkomne Matteo Trentin og Luka Mezgec. Normalt vil holdet utvivlsomt køre for Trentin i en sådan situation, men denne gang er det formentlig anderledes. Trentin er nemlig netop kommet tilbage efter et brækket ribben og har givet udtryk for, at han primært er her for at forberede sig. Derfor vil Mezgec sandsynligvis få chancen, inden han i resten af sæsonen skal slide sig ihjel for Caleb Ewan, med hvem skal han køre næsten alle løb. Han får nu om dage ikke mange muligheder, men viste i Slovenien Rundt sidste år, at han stadig kan vinde i skrapt selskab. Han er formentlig ikke lige så hurtig som de allerbedste, men har i Trentin en af verdens bedste lead-out men. Bliver han afleveret i front, er han hurtig nok til gøre det færdig.

CCC stiller med deres nye topsprinter Marko Kump , der efter et par år hos UAE-mandskabet er klar til at være en af de største navne på sit nye hold. Han viste flere gange hos araberne, at han er stærkt undervurderet, og at han faktisk er lynhurtig i en ren massespurt som denne. Han har tidligere gjort det godt i Tour Down Under og plejer derfor at være i god form tidligt på sæsonen. Hans tog er ikke det bedste, men i Jonas Koch og Jan Tratnik har han et par hurtige fyre til at køre sig frem. Handler det alene om topfart, er han en af de bedste i dette felt.

Ag2r stiller med deres nye sprinter Clement Venturini, der i tiden hos Cofidis viste, at han er en af de hurtigste franskmænd. Selvom han nu satser fuldt ud på landevejen og derfor kørte færre crossløb denne vinter, var han dog stadig så god i sin favoritdisciplin, at han helt sikkert er i bedre form end mange andre. Han foretrækker hårdere løb og mere tekniske finaler, men han har også været fremme i spurter som denne. Med Oliver Naesen hos sig har han en god lead-out man, men desværre ikke et rigtigt tog.

Kan Alexander Porsev komme tilbage? Det kan man kun håbe på efter hans dårlige start hos Gazprom-Rusvelo. Helbredsproblemer var en stor del af forklaringen, men nu meldes han at have haft en god vinter. I tiden hos Katusha viste han flere gange, at han har ganske god topfart, og Gazprom stiller med et af feltets stærkeste tog. Er Porsev tilbage ved fordums styrke, burde han kunne være med fremme.

Det er også værd at fremhæve Albert Torres. Han har tradition for altid at blande sig i spurterne i Challenge Mallorca, hvor han som led i sine baneforberedelser er i god form. I år gik det med en 5. og en 6. plads endnu bedre end tidligere, og det var specielt flot, at han sad med hjem i søndagens løb, der endte med at være ganske selektivt. Han har naturligvis ikke noget stort tog, men er vant til at klare sig på egen hånd.

Læs også

Skjelmose får stærkt hold i ryggen til Flèche Wallone

En spændende rytter er den nyprofessionelle Yevgeniy Gidich . Han har i flere år været uhyre stærk i mange asiatiske løb og har i en alder af bare 21 år allerede ganske mange topplaceringer. Sidste år fik han prøvet sig af som stagiaire hos Astana, men fik ikke lov at teste sig selv i en spurt på dette niveau. Det burde han få i dette løb, hvor han er Astanas eneste sprinter, men han er desværre hæmmet af ikke at have et hold til at køre sig frem.

Endelig vil vi pege på Nelson Soto, der i Latinamerika har vist lovende takter som sprinter. Dette er imidlertid blot hans andet store løb i Europa, og det vil derfor være meget at forlange, at han allerede nu skulle kunne sejre. Samtidig stiller Caja Rural ikke just med et lead-out, og derfor skal han klare finalen alene. Det gik ikke specielt godt på Mallorca, hvor han havde det svært først i den tekniske finale og siden i søndagens løb, der blev for hårdt. Her burde han imidlertid være helt frisk til slut, og han vil i den knap så vanskelige finale i højere grad kunne gøre brug af sin topfart.

Også Hugo Hofstetter, Baptiste Planckaert, Jurgen Roelandts, Enrique Sanz, Adrien Petit, Ramunas Navardauskas, Luka Pibernik, Marco Canola, Marco Tizza, Jose Joaquin Rojas, Dennis Van Winden, Ryan Anderson, Colin Joyce, Christophe Noppe og Scott Thwaites kan tænkes at køre spurten, men vil næppe være i stand til at vinde.

Feltet.dks vinderbud: Danny Van Poppel

Øvrige vinderkandidater: Sacha Modolo, Luka Mezgec

Outsidere: Dan McLay, Marko Kump, Clement Venturini,

Jokers: Alexander Porsev, Albert Torres, Yevgeniy Gidich, Nelson Soto

Etoile de Besseges - 1. etape

Ruten

Løbet indledes med den helt klassiske etape, der har været benyttet hvert år siden 2013. Ruten varierer en anelse fra år til år, men overordnet set er der tale om en klassiker, der har en helt velkendt finale. Vinden truer altid med at skabe splittelse, men som regel er det sprinterne, der afgør slaget.

Etapen fører feltet over 162,5 km fra Bellegarde til den nærliggende by Beaucaire efter en større rundtur i området nord for de to byer. Indledningsvis tilbagelægger man en næsten helt flad rundstrækning på 57,4 km, der fører mod nord op til byen Aramon og tilbage mod syd gennem Beaucaire tilbage til starten i Bellegarde. Herefter venter en anden rundstrækning, der er 43,7 km lang, byder på kategori-stigningen Cote de la Tour og også fører igennem Beaucaire undervejs. Den skal tilbagelægges to gange med passage over stigningen efter hhv. 59,6 og 103,3 km. Efter næste passage gennem Bellegarde kører man tilbage til Beaucaire, hvor man passerer målstregen efter 136,7 km, og hvor dagens indlagte spurt er placeret. Etapen afsluttes nu med tre omgange på den klassiske 8,6 km lange rundstrækning i området nord for byen. Den byder på en lille 1500 m lang bakke efter 4 km og en svagt stigende opløbsstrækning, men er i alt væsentligt flad. Det sidste sving kommer med 2400 m til mål.

Sidste år fik Arnaud Demare en drømmestart på sæsonen, da han slog Alexander Kristoff efter et fornemt lead-out af sit nye tog. I 2016 vandt Bryan Coquard, mens Kris Boeckmans og Michael van Staeyen var hurtigst i henholdsvis 2013 og 2015. I 2014 lykkedes det imidlertid et udbrud at holde hjem og for Sander Helven at tage sejren.

Læs også

Ny Visma-stjerne forklarer manglende Grand Tour-ambitioner

Vejret

Der er foreløbig ikke skyggen af det dårlige vejr, der ofte har plaget løbet. Onsdag giver med høj solskin og en temperatur på 13 grader helt perfekte betingelser. Der vil blot være en svag til vind fra syd, hvilket hovedsageligt giver med- og modvind. På den sidste rundstrækning vil der efter et kort sidevindsstykke være medvind og til slut sidemodvind.

Favoritterne

Den indledende etape er som sagt lidt en klassiker, der nu i mange år i lidt varierende form har været benyttet. Derfor ved vi, hvad der skal forventes, og historien viser tydeligt, at sprinterne som regel kommer til fadet. Således er det kun sket én gang siden 2013, at en massespurt ikke har afgjort etapen, og det vil være en overraskelse, hvis det skulle forholde sig anderledes denne gang.

Vinden er altid farlig i regionen og skaber altid nervøsitet, men da onsdag vil blive næsten vindstille, burde den ikke komme i spil denne gang. Derfor venter vi en tilforladelig og rolig sprinteretape, hvor et tidligt udbrud vil blive etableret relativt kort efter starten. Herefter vil Bryan Coquards Fotuneo-mandskab formentlig påtage sig ansvaret for at jagte, og også FDJ med Marc Sarreau og måske Cofidis med Christophe Laporte og Direct Energie med Thomas Boudat kan tænkes at give en hånd med. Der bør derfor være rigeligt med interesse i at sikre en spurtafgørelse.

Selve spurten er ganske ukompliceret og byder ikke på sene sving. Derfor er det en ganske god finale for powersprintere, og betydningen af et godt lead-out er ikke så udtalt som i mere tekniske finaler.

Løbets helt store navn er naturligvis Bryan Coquard, der i sine fire optrædener har vundet hele 8 etaper i løbet. Han er altid ganske godt kørende fra sæsonstart og viste også fin form, da han gjorde sæsondebut i Sharjah Tour. Her blev han ganske vist to gange overspurtet af Jakub Mareczko, men det er ingen skam at blive slået af den lynhurtige italiener i helt lette sprinterløb i den arabiske ørken. I stedet var det ganske opmuntrende, at hans nye tog fungerede ganske fint, og i dette løb har han i Bert De Backer, Lorrenzo Manzin og Jonas Van Genechten formentlig løbets bedst lead-out. Han er ikke selv god til at positionere sig, men med den støtte og en ikke-teknisk finale burde han kunne sejre.

Hans værste rival er formentlig Marc Sarreau. Den unge FDJ-sprinter havde det lidt svært i den første tid som professionel, men fik gang i karrieren sidste efterår, hvor Arnaud Demare var fraværende. Specielt andenpladsen i GP de Fourmies, hvor han kun akkurat blev slået af Nacer Bouhanni, samt ikke mindst sejren foran Elia Viviani i den hårde spurt på sidste etape i Poitou-Charentes vidner om, hvor hurtig han er. Ganske vist har FDJ ikke det allerbedst tog, men i en ikke specielt teknisk finale kan han formentlig komme frem med støtte fra specielt Benjamin Thomas.

Kan Wanty genstarte karrieren for Timothy Dupont? Det er det store spørgsmål for den belgiske sprinter, der i 2016 var en sand vindermaskine og endda var en del af det stærkt besatte belgiske landshold. 2017 endte imidlertid som en katastrofe, og han tog kun én eneste nævneværdig sejr. Det er imidlertid siden kommet frem, at det i høj grad skyldtes kaos på Veranda’s Willems-mandskabet, og man kan håbe, at han på det velorganiserede Wanty-hold kan genfinde fordums styrke. Han har netop vundet det belgiske strandmesterskab og synes derfor at være i god form. Med Tom Devriendt, Pieter Vanspeyboruck og Yoann Offredo har han samtidig et godt lead-out, men det kan tænkes, at man skal bruge lidt tid for at finde sammen. Under alle omstændigheder er Dupont god til at positionere sig, og er han vitterligt genfødt, er han måske hurtigste mand i dette felt. Holdet kan også vælge at køre for formstærke Tom Devriendt, der bare bliver bedre og bedre, men det vil være temmelig overraskende, hvis ikke man støtte en af holdets mest markante kaptajner i dennes debut.

En anden belgisk sprinter, der havde det svært i 2017, var Kenny Dehaes. Hans fjerdeplads i det første løb på Mallorca i en teknisk finale, som ikke nødvendigvis passede ham, kunne imidlertid tyde på, at han er i god form fra sæsonstart. Han har vundet et hav af sejre på dette niveau, specielt i 2016, og det er alt for tidligt at afskrive ham. En powerspurt som denne burde passe ham fint, men han er måske lidt hæmmet af kun for alvor at have Kevyn Ista til at støtte sig i finalen.

Ag2r fik en drømmestart i Frankrig med deres totale dominans i Marseille, og nu håber de at vinde her med Tony Gallopin. Først skal der dog spurtes, og til denne opgave har man Rudy Barbier. Han havde egentlig en svær første sæson for holdet, men i efteråret genfandt han endelig den styrke, der tidligere gjorde ham til en af de allerbedste sprintere i Frankrig. Der er måske enkelte, der har en højere topfart end ham, men han er bestemt i stand til at vinde på dette niveau, ikke mindst fordi hans tog anført af Samuel Dumoulin ikke er dårligt.

Læs også

Hjerteproblemer får stort talent til at indstille karrieren

En af de få ryttere, der allerede har vundet i år, er Brenton Jones, der er tilbage som professionel. Han er blevet hentet til Delko som holdets sprinter og fik en fremragende start med hele to sejre i Tropicale Amissa Bongo. Her imponerede den ellers ret rene sprintertype tillige ved at gøre sig gældende i ret hårde finaler. Noget tyder derfor på, at han er i storform, og han har før vist, at han har en ganske imponerende topfart, og denne powerspurt burde passe ham.

Med Coquard skifte til Vital Concept er Thomas Boudat nu sprinteren på Direct Energie, og han viste sidste år, at det ikke kun er på banen, han har masser af potentiale. Farten kan man ikke diskutere, men til gengæld er han temmelig svag i positionskampen. Derfor blev det til alt for lidt i 2017, og han får det desværre ikke meget nemmere her, hvor Direct Energie primært satser på klassementet. Han viste samtidig dårlig form i Marseille. Alligevel har han en chance i en ikke specielt teknisk finale, hvor de fleste formentlig vil være friske til slut, og hvor han har farten til at gøre det færdigt.

Et af årets spændende spørgsmål er, hvordan Jon Aberasturi kan begå sig i et professionelt felt. Den spanske sprinter har et hav af sejre fra asiatiske løb, hvor han har været en af de bedste i de mange massespurter, der kendetegner løbene på det kontinent. Nu skal vi endelig se, hvad han kan i de mere tekniske finaler i Europa. Han synes at have farten til at gøre sig gældende, men spørgsmålet er, om han kan begå sig med den begrænsede støtte fra Euskadi-mandskabet.

Christophe Laporte vil i år blive frigjort fra sin lead-out-rolle i Bouhannis tog og skal i stedet være Cofidis’ kaptajn på brostenene. Derfor burde han få flere personlige muligheder i 2018, og dette løb markerer det første. Han har flere gange i Touren spurtet sig til top 10-placeringer og er således enganske god afslutter med en god positioneringsevne. Desværre er dette løb nok en anelse for nemt for ham.

Endelig vil vi pege på Romain Feillu. 2017 var et skidt år for den franske veteran, der var sat tilbage af skader. Nu meldes han imidlertid at være på vej tilbage og i god form forud for sin sæsondebut. I 2016 var han stadig ganske stabilt med fremme i de franske massespurter, og som selvom han næppe er hurtig nok til at vinde en powerspurt som denne, kan hans erfaring bringe ham langt. Holdet har også Damien Touze, men han er næppe hurtig nok til at vinde.

Derudover kan Roy Jans, Maxime Daniel, Milan Menten, Jordi Warlop, Amaury Capiot, Edward Planckaert, Maris Bogdanovics, Emiel Vermeulen, Marco Maronese og Vincenzo Albanese alle tænkes at spurte med, men det vil være en overraskelse, hvis de vinder.

Feltet.dks vinderbud: Bryan Coquard

Øvrige vinderkandidater: Marc Sarreau, Timothy Dupont

Outsidere: Kenny Dehaes, Rudy Barbier, Brenton Jones, Thomas Boudat

Jokers: Jon Aberasturi, Christophe Laporte

Herald Sun Tour - prolog

Ruten

Det er efterhånden blevet en klassiker, at løbet indledes med den velkendte 2,1 km lange prolog langs Yarra River i Melbourne. Også i år indledes løbet med en meget kort enkeltstart, men denne gang har man ændret en anelse på den kendte rute. Således har man skåret de første 500 m af etapen, der dermed blot er 1600 m lang. Det vil gøre tidsforskellene mindre, men ikke ændre på, at en blanding af prologsprecialister og sprintere skal slås om sejren.

Etapen indledes i Queen Victoria Gardens og starter fladt, indtil det efter få hundrede meter gælder et meget skarpt sving. Herefter falder det en anelse, mens man fortsætter ned langs Yarra River, hvor der venter helte tre sving. Efter ca. 800 m tager man det sidste venstresving, og herefter følger man den lige vej langs floden, der byder på en mindre stigning, inden det igen falder let ned mod stregen.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour of the Alps

Sidste år dominerede sprinterne, da Danny Van Poppel sejrede med bare 1 sekund ned til Brenton Jones og Alex Frame. Forud for det har prologspecialisten William Clarke to gange slået Caleb Ewan med bare et sekund, men generelt har sprinterne domineret top 10, også selvom Jack Bauer i 2014 vandt foran Tom Scully og Clarke på en lidt længere, 2,5 km lang rute.

Vejret

Den ekstreme varme, der har præget de australske løb, er forsvundet til fordel for en kold, blæsende onsdag. Det vil være overskyet med en temperatur under aftenens prolog på 16 grader. Der vil være en hård vind fra syd, hvilket giver sidevind på næsten hele den korte rute.

Favoritterne

At løbet starter med en prolog i Melbourne er som sagt nu en tradition, og etapen har i de foregående år været domineret af William Clarke, der er virkelig specialist på de helt korte prologer, samt sprinterne, der generelt har været med helt fremme. I år har man med den reducerede distance favoriseret de hurtige, eksplosive ryttere endnu mere, og det vil derfor være helt afgørende at have en høj topfart og en god accelerationsstyrke, hvis man skal være med i kampen om sejren i en så kort affære. Derudover er der en del ryttere med baneerfaring, og de ryttere, der har gjort sig gældende i holdforfølgelsesløb bør også kunne være med fremme.

Det er netop en rytter, der kombinerer sprinterevnerne med baneerfaring, som er vores favorit til at tage den første førertrøje. Alexander Edmondson har længe været en del af det succesrige australske hold på banen, men er nu skiftet til landevejen med stor succes. Her bliver han blot stærkere og stærkere og har netop vundet det australske mesterskab. Det vidner om hans meget gode form, og der er ingen tvivl om, at han er klar til denne opgave. Han viste sidste år i Tour de Romandie, at han er hurtig nok til at begå sig i massespurter på WorldTour-niveau, og hans 3. plads på den meget korte prolog i samme løb vidner om hans evner på en så kort enkeltstart. Med andre ord har han hele pakken, og derfor er han den oplagte favorit.

Sidste år blev Alex Frame nr. 3 på denne prolog, og der er ingen tvivl om, at han vil forsøge at gøre det bedre denne gang. Han viste i 2017, at han er en ganske stærk sprinter, og nu er han endda kommet ind på et WorldTour-hold, hvilket kun vil gøre ham stærkere. Han har ikke just imponeret i Tour Down Under, men her arbejdede han også primært for holdet. På papiret er han en af de hurtigste ryttere i dette løb, og han har sidste år vist, at han kan gøre sig gældende i denne helt specielle disciplin.

En anden rytter med solid baneerfaring er Michael Hepburn, der tidligere blevet henholdsvis nr. 4 og 6 på denne etape. Ingen kan betvivle hans enorme power, og at han er en af feltets bedste temporyttere. Han er i de senere år blevet bedre og bedre i linjeløbene, men spørgsmålet er desværre, om det har kostet den sidste eksplosivitet, som han skal bruge over så kort en distance.

Lasse Norman Hansen har som en af verdens bedste omnium-ryttere gang på gang vist, at han har poweren og farten til også at køre meget korte tidskørsler. Han viste fremragende form med sit flotte udbrud i søndagens Cadel Evans Great Ocean Road Race og er generelt bare blevet stærkere og stærkere på landevejen i det seneste års tid. Måske havde han foretrukket en lidt længere distance i kampen mod de hurtigere ryttere, men han burde være med i kampen om sejren.

En anden rytter med solid baneerfaring er Shane Archbold , der også har været en af verdens bedste i omnium. Dermed har også han masser af erfaring i korte tidskørsler, og han burde være god i denne disciplin. Formen er lidt ukendt, men efter sidste års skadesmareridt har han haft al mulig motivation til at træne godt i løbet af vinteren.

Læs også

Israel skriver kontrakt med ungdomskomet fra næste sæson

Som en af feltets bedste sprintere burde Steele Von Hoff egentlig være med helt fremme på denne etape, men af en eller anden grund er det aldrig for alvor lykkedes. Hans præstation i søndagens løb tyder dog på, at han denne gang møder op i absolut storform, og da favoritfeltet måske er helt så stærkt som tidligere, er der grund til at være optimistisk på hans vegne. Den kortere distance burde favorisere ham, selvom han gradvist er ved at udvikle sig til en mere holdbar type.

Stortalentet August Jensen magter det meste og har utallige gange vist, at han også kan blande sig i massespurter. Umiddelbart burde han være en af de hurtigste i feltet, og det gør ham automatisk til en af favoritterne. Formen så god ud i søndags, hvor et styrt desværre satte ham tilbage. Det eneste spørgsmål er, om topfarten helt kan matche de mere rene sprintertyper.

Anthony Giacoppo er som Jensen ikke ren sprinter, men han har alligevel næsten altid været med fremme på denne etape. Han er altid i god form til dette løb, og det vil være en overraskelse, hvis ikke han også denne gang kan blande sig fremme. Spørgsmålet er dog, om han er hurtig nok til at vinde en så eksplosiv affære.

Også Mads Pedersen har ganske god fart i stængerne og er som bekendt en fremragende temporytter. Dermed besidder han den rette kombination af power og fart til at gøre sig gældende på denne etape. Desværre kan man frygte, at etapen også er lidt for kort til ham, og at han kommer til kort over for hurtigere ryttere. Derudover har hans form i de seneste løb mildt sagt ikke været imponerende.

Cameron Meyer kommer med masser af baneerfaring og har også gjort sig gældende i prologer på landevejen. Han har dog aldrig begået sig i de eksplosive banediscipliner og er snarere lidt af en dieselmotor, der gør sig bedst i de længere løb på de skrå brædder. Derfor mangler han nok den sidste fart til at vinde en etape som denne, men han burde slutte blandt de bedste.

Endelig vil vi pege på det spændende JLT Condor-hold, der har hele tre kandidater. Mest spændende er måske sprinteren Matthew Gibson, der netop har vundet en etape i New Zealand og synes at have den rette kombination af form og fart. Holdet har også forfølgelsesspecialister Edward Clancy, der i hvert fald i teorien burde være god på en kort enkeltstart, også selvom han nok mangler den sidste topfart. Endelig har de klassementsrytteren Ian Bibby, der også er ganske eksplosiv og sluttede i top 10 på sidste års etape.

Feltet.dks vinderbud: Alexander Edmondson

Øvrige vinderkandidater: Alex Frame, Michael Hepburn

Outsidere: Lasse Norman Hansen, Shane Archbold, Steele Von Hoff, August Jensen

Jokers: Anthony Giacoppo, Mads Pedersen, Cameron Meyer, Edward Clancy, Ian Bibby, Matthew Gibson