Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Gå til forsiden af feltet.dki samarbejde medGå til forsiden af feltet.dk
Log ind Følg os Nyhedsbrev VELOMIO

Optakt til lørdagens etaper i Oman, Andalusien, Algarve og Haut Var
16. februar 2018 19:58 af Emil AxelgaardFoto: Unipublic

Den tredje uge af februar er som vanligt en af de travleste i professionel cykelsport. Således går sæsonforberedelserne endnu et gear op, når der i løbet af ugen afvikles etapeløb i Oman, Andalusien, Algarve og Haut Var. I stedet for at lave vores sædvanlige detaljerede optakter, vil vi hver aften lave en samlet optakt, hvor vi ser frem mod, hvad der venter dagen efter i de fire løb.

Lørdag gælder det 5. etape i Tour of Oman, 4. etape af Vuelta a Andalucia og Volta ao Algarve samt 1. etape af Tour du Haut Var.

 

Du kan læse overordnede optakter til Tour of OmanVuelta a AndaluciaVolta ao Algarve og Tour du Haut Var.

 

Husk, at du fra onsdag til søndag fra klokken 15.30 kan følge ført Vuelta a Andalucia og derefter Volta ao Algarve på www.feltet.dk/live samt undervejs stille spørgsmål til vores ekspert, Emil Axelgaard.

 

Tour of Oman - 5. etape

Ruten

Lige siden den anden udgave af løbet i 2011 har Green Mountain - eller Jabal al Akhdar, som de lokale kalder det - været rammen om afslutningen på kongeetapen og dermed været scene for et af de første store bjergslag mellem verdens bedste grand tour-ryttere. Det har været en stor succes, og arrangørerne har ikke set nogen grund til ikke at vende tilbage til løbets mest ikoniske stigning, der således for ottende år i træk vil være scene for kongeetapen. Modsat i 2015 og 2016 er etapen igen rykket til næstsidste dag, og man har gjort den en anelse lettere. I 2016 klatrede man længere op ad bjerget end nogensinde før, men som i 2017 vil man igen slutte, hvor man traditionelt har gjort det. Samtidig er distancen ligesom sidste år blevet betydeligt afkortet, og faktisk er der tale om en etape, der er helt uforandret i forhold til sidste år

 

Den bare 152 km lange etape starter i Sama’il for foden af de store bjerge, hvilket er en markant ændring i forhold til tidligere år, hvor man begyndte etapen langt tættere på kysten. Herfra bevæger rytterne sig ad en lang, let stigende ørkenvej mod syd, indtil de drejer mod vest for at slå en lille sløjfe i det hovedsageligt flade terræn øst for Green Mountain. Undervejs dyster de om point i den første indlagte spurt efter 90 km, hvorefter de sætter kurs mod det mægtige bjerg. Efter at have passeret gennem byen Izki, når de frem til Birkat al Mouz for foden af stigningen, hvor den sidste indlagte stigning er placeret bare 11 km fra stregen. Yderligere et par let stigende kilometer leder feltet ud af byen mod nord, hvorefter de rammer bjerget.

 

I 2016 klatrede de længere op mod toppen, i alt 7,5 km med en gennemsnitlig stigningsprocent på 10,7%. I år slutter de, hvor de traditionelt har gjort det, hvilket gør det til en 5,7 km lang stigning, der i gennemsnit stiger med 10,5%. De første 2 km stiger med 10%, hvorefter den næste kilometer stiger med hele 12%. Midtvejs bliver det lidt nemmere på en strækning med kun 6%, men det er kun en chance for kortvarigt at få luften. De sidste 2 km har en gennemsnitlig stigningsprocent på hele 13,5%, hvilket gør det til en afslutning for de ægte klatrere. De sidste 3 km følger en stort set lige vej med kun et par bløde sving, men inden for den sidste kilometer er der et 90-grader sving og to hårnålesving.

 

Afslutningen på Green Mountain gjorde debut i 2011, hvor Robert Gesink distancerede sin nærmeste rival, Edvald Boasson Hagen, med hele 47 sekunder. Året efter slog Vincenzo Nibali Peter Velits, men missede akkurat førertrøjen med bare et sekund. I 2013 var bjerget scenen for et fantastisk slag mellem Chris Froome, Alberto Contador, Cadel Evans og Joaquim Rodriguez med kontante angreb og ryttere, der faldt fra for siden at komme tilbage. Rodriguez udnyttede, at han allerede havde tabt tid tidligere i løbet, til at snige sig væk og udnytte det taktiske spil til at tage en sejr, mens Froome med et sent angreb blev nummer 2 og tog den samlede føring. I 2014 sendte Sky Sergio Henao i offensiven, og da han blev hentet, leverede Froome en sand magtdemonstration og sikrede sig en solosejr. I 2015 undervurderede Tejay van Garderen Rafael Valls, der højst overraskende satte stjernerne til vægs ved at sætte amerikaneren i finalen. I 2016 slog Nibali Romain Bardet, mens Jakob Fuglsang blev en flot nummer 3, mens det sidste år var en overraskende stærk Ben Hermans, der sejrede med 3 sekunder ned til Fabio Aru og yderligere 8 sekunder ned til Rui Costa.

 

 

 

 

Vejret

Lørdag bliver den hidtil varmeste dag. Der vil ikke være en sky på himlen og en temperatur i Muscat på 26 grader. Der vil bare være en let vind fra nordøst, hvilket giver medvind først på etapen, dernæst sidemodvind og sidemedvind på stykket frem mod stigningen. Her vil der være sidemodvind og modvind hele vejen op.

 

Favoritterne

Magnus Cort imponerede stort ved som den anden sprinter i historien at sidde med hjem på den klassiske Bousher al Amerat-etape og bekræftede dermed atter, at han er i storform forud for klassikerne. Dermed fortsætter han også den fremragende sæsonstart for Astana, der har kørt fremragende i de fleste af deres hidtidige løb. Også i Oman har de hver dag været totalt dominerende i finalerne, hvor de har forceret voldsomt på de sidste stigninger med det formål at sætte en meget formstærk Alexey Lutsenko op til sejr. Samtidig lykkedes det dem i dag at sikre et bonussekund til kaptajn Miguel Angel Lopez i spurten på toppen af den sidste bakke, og dermed er alt foreløbig gået helt perfekt for kasakkerne.

 

Helt ideelt bliver det imidlertid kun, hvis de vinder samlet. Om det vil lykkes ved de formentlig om 24 timer, når det store slag på Green Mountain er overstået. De første etaper er stort set forløbet som ventet, og dermed er det kun bonussekunder og de huller, der opstod i spurten i går, der har skabt forskelle mellem klatrerne. Alt peger derfor på, at det atter er løbets ikoniske nøglestigning, der stort set alene vil bestemme det endelige udkomme.

 

Etapen vil formentlig forløb som i tidligere udgaver. Uden de store sværdslag vil et udbrud blive etableret, og derefter vil BMC ramme fronten. De har ikke de store forhåbninger i klassementet og vil derfor hurtigt overlade ansvaret til Astana og Bahrain-Merida, der har løbets store favoritter. Da ørkenvinden ikke er kraftig nok til at komme i spil, vil de sikre, at det hele bliver samlet til et afsluttende slag på den sidste stigning.

 

Green Mountain er et ekstremt stejlt bjerg, der passer godt til de rene klatrere. Der er imidlertid også tale om en relativt kort stigning, og derfor ser man ofte, at ardennerspecialister faktisk klarer sig ganske fint og kører i top 10, specielt fordi der ikke er mange topklatrere til start. Som udgangspunkt er det dog de letteste, der skal slås om både etapesejren og den samlede triumf.

 

På papiret er der to klatrere, der er mindst ét niveau over resten, og det vil være en stor overraskelse, hvis ikke det ender som en duel mellem Miguel Angel Lopez og Vincenzo Nibali. Vi vil pege på colombianeren som favorit. Colombianeren har ganske vist kun kørt de colombianske mesterskaber hidtil, og her imponerede han ikke just, men historien viser, at han som regel er hurtigt i form. Tidligere har han været flyvende i Tour de Langkawi, og sidste år var han allerede i sit første etapeløb, Tour de Suisse, ganske tæt på de bedste, selvom han kun netop var kommet tilbage efter en længere skadespause. Det er generelt tendensen for sportens supertalenter, at de ikke behøver mange løbskilometer for at være på et højt niveau, og hans præstationer på de hidtidige etaper tyder på, at det også er tilfældet denne gang. I hvert fald sad han fint med i den eksplosive finale på 3. etape, og Astana har revet feltet itu med voldsomme forceringer på stigningerne, hvor Lopez hele tiden har siddet med helt fremme i feltet.

 

Lopez viste sidste år i Vueltaen, at han trods sin unge alder allerede er en af verdens absolut bedste klatrere. Faktisk var han ganske suveræn i løbets anden uge, hvor han gav navne som Froome og Nibali en regulær lektion ved flere lejligheder. Det vidner om, hvor langt han allerede nu er kommet, og han vil kun blive bedre i 2018. Det er skræmmende for rivalerne i Oman, da den meget stejle Green Mountain burde passe ham glimrende. Således er han mere eksplosiv end Nibali og generelt bedre på helt stejle procenter, og det giver ham et overtag i dette løb. Derfor peger vi på ham som vinder.

 

Hans værste rival må være Vincenzo Nibali. I de senere år har der været en tendens til, at den ellers altid så stabile italiener har været temmelig længe om at komme i gang. Af uransagelige årsager har han imidlertid altid kunnet finde niveauet i Oman, som han burde have vundet i 2012, hvis det ikke havde været for en dum fejl, og som han vandt i ganske fin stil for to år siden. Denne gang er hans form temmelig usikker, da han som følge af et maveonde måtte opgive at stille til start i San Juan, og i Dubai var han helt og holdent holdets mand, der leverede et solidt arbejde for Sonny Colbrelli. Han arbejdede dog stenhårdt i vinden og så faktisk ud til at være i glimrende form.

 

Meldingen er da også, at Nibali er kommet godt igennem vinteren, og vi regner med, at han er på et fornuftigt niveau. På papiret er det kun Lopez, der kan matche ham på Green Mountain, der dog er en anelse for kort og eksplosiv til at passe ham perfekt. Han kan formentlig ikke matche en Lopez i topform på en stigning som denne, men til gengæld har han med et løb i benene haft en bedre forberedelse end sin værste rival. Det kan være det, der tipper balancen til fordel for italieneren. Desværre skuffede han lidt på 3. etape, hvor han mistede uventede sekunder, og det kan indikere, at han fortsat mangler en del.

 

Løbets positive overraskelse hidtil har været Daniel Navarro. Det er efterhånden længe siden, at den spanske klatrer har ramt sit topniveau, men i dette løb har han været fremragende. Han er bestemt ikke kendt for sine eksplosive evner, men alligevel sad han med helt i front på 3. etape. Det tyder på, at han er ekstremt velforberedt, og han har faktisk også tradition for at køre stærkt i februar. De stejle procenter burde passe en ren klatrer som ham, og han er derfor formentlig den værste rival til de to store favoritter.

 

Rui Costa har nu to år i træk været blandt de bedste i dette løb, hvor han er blevet hhv. nr. 2 og 5 samlet og nr. 3 og 5 på Green Mountain. På den ene side kan det synes ganske overraskende, da Green Mountain burde være for stejl for en stor fyr som Costa. På den anden side kan det ikke undre, da Costa altid har været flyvende fra sæsonstart. Specielt sidste år var han meget skarp, og udover præstationen i Oman sejrede han også på kongeetapen og samlet i Abu Dhabi samt vandt kongeetapen i San Juan.

 

I år er der imidlertid flere spørgsmålstegn. Costa skuffede nemlig stort i Tour Down Under, og efterfølgende blev han syg. Derfor mistede han også tid på 2. etape, men siden da er han kommet stærkt tilbage, ikke mindst med andenpladsen på 3. etape. Han har før haft det svært tidligt i løbet for siden at ramme formen og køre stærkt på Green Mountain, og det kan meget vel ske igen denne gang.

 

Nibali er Bahrains kaptajn, men han har også to stærke løjtnanter i Gorka Izagirre og Giovanni Visconti. Af disse virker specielt Izagirre meget velkørende. Han er blevet ufatteligt meget bedre i det sidste års tid og har tradition for at køre stærkt i de første måneder. Han var stærk i Tour Down Under og viste god form igen på 3. etape. Han burde være blandt de bedste, selvom stigningen er for stejl for ham. Visconti har hidtil skuffet, men er kommet lidt efter det de seneste dage. Sidste år kom formen ud af det blå på Green Mountain, hvor han var med helt fremme, og det er ikke utænkeligt, at det gentager sig.

 

Merhawi Kudus har tradition for altid at være god i dette løb, og det synes han også at være denne gang. Han skuffede måske lidt på 3. etape, men generelt har han været ganske fint kørende. Som en klejn klatrer er han langt bedre skabt til Green Mountain end til de foregående etaper, og han burde derfor kunne køre med blandt de bedste. Desværre klatrer han næppe helt godt nok til at vinde i dette selskab.

 

En rytter, der egentlig burde være for stor til Green Mountain, er Jesus Herrada. Han er imidlertid kommet forrygende fra start hos Cofidis og leverede vel sit livs klatrepræstation med sin top 5-placering på kongeetapen i Valencia. Også stigningen der burde nemlig have været for stejl for den spanske mester, der således synes at være i sit livs form. Green Mountain er desværre endnu sværere, og det kan gøre det lidt for vanskeligt for Herrada, men efter præstationen i Valencia synes meget muligt. Hidtil har han været fint kørende og synes at have bibeholdt den gode form.

 

Normalt vil Green Mountain være for svær for en klassikerspecialist som Dries Devenyns, men den slidstærke belgier kan vise sig at blive en af løbets overraskelser. Efter et skidt første år hos Quick-Step har han været flyvende i år. Han blev nr. 4 i Tour Down Under, og i Cadel Evans Great Ocean Road Race var han sammen med Esteban Chaves stærkeste mand på sidste stigning. Har han taget den form med sig til Oman, skal man ikke afskrive ham på en relativt kort stigning som denne. De første etaper har bekræftet, at han er i sit livs form.

 

Kan Nathan Haas overraske? Det gjorde han sidste år, hvor han pludselig kørte i top 10 på en etape, der burde have været for svært. I år virker han endnu stærkere, og han hævder selv at være lettere og at klatre bedre end for 12 måneder siden. Hvis det er tilfældet, kan han komme meget langt, men det vil dog trods alt være meget overraskende, hvis han vinder.

 

Alexey Lutsenko skal som udgangspunkt køre for Lopez på en stejl etape, der ikke burde passe ham. Han virker imidlertid til at være flyvende og har hidtil været en af de allerstærkeste på stigningerne. Han er før blevet nr. 2 på en stor bjergetape i Vueltaen, så han kan måske også overraske her.

 

Endelig vil vi pege på Peter Stetina, Nicola Conci og Fabien Doubey. De to sidstnævnte er store talenter, der hidtil har kunnet sidde med de bedste. De skal blive meget interessante at følge på denne etape. Stetina havde en svær start, men fik selvtillid med et stort angreb i dag, hvor han efterfølgende kunne hænge på favoritterne. I teorien er han en af feltets bedste rene klatrere, og det burde give ham muligheder på denne etape.

 

Feltet.dks vinderbud: Miguel Angel Lopez

Øvrige vinderkandidater: Vincenzo Nibali, Daniel Navarro

Outsidere: Rui Costa, Gorka Izagirre, Merhawi Kudus, Jesus Herrada

Jokers: Dries Devenyns, Nathan Haas, Alexey Lutsenko, Giovanni Visconti, Peter Stetina, Nicola Conci, Fabien Doubey

 

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Ben Hermans’ sejr fra 2017, Vincenzo Nibalis sejre fra 2016 og 2012, Rafael Valls’ sejr fra 2015, Chris Froomes sejr fra 2014, Joaquim Rodriguez’ sejr fra 2013 samt Robert Gesinks sejr fra 2011.

 

Vuelta a Andalucia - 4. etape

Ruten

Man må håbe, at sprinterne nød deres chance på fredagens etape, for på 4. etape bliver det atter tydeligt, at der ikke er meget fladt terræn i Andalusien. Ganske vist er der ikke tale om en stor klassementsetape, men undervejs skal man op i 1375 m højde på kategori 1-stigningen Purte de las Palomas. Til slut venter en kort, stejl, brostensbelagt rampe op til mål, hvor klassementsrytterne måske kan vinde sekunder som afslutning på en uforudsigelig dag, der kan være god for både puncheurs og et succesrigt udbrud.

 

Etapen er med sine 194,7 km en lang sag, der fører feltet fra storbyen Sevilla til Alcala de los Gazules. Sevilla ligger på et helt fladt plateau i det indre af landet, og derfor består den første del af etapen af en lang, helt flad tur mod sydøst. Efterhånden som man nærmer sig nationalparken Sierra de Grazalema bliver terrænet gradvist en anelse mere kuperet, mens man slår et lille smut mod øst forbi den første spurt, der kommer efter 95,4 km. Den er placeret i bunden af kategori 1-stigningen Puerto de los Palomas (10,5 km, 8,3%), der er placeret midt i nationalparken, skal bestiges fra nord og har top med 85,6 km igen. Derfra går det mod syd via en ganske lille nedkørsel, inden man kører mod vest op ad kategori 3-stigningen Puerto del Boyar (1,9 km, 11,3%), hvis top kommer 80,4 km fra stregen.

 

Herfra bliver terrænet igen betydeligt lettere. Først fører en lang nedkørsel ud af nationalparken mod vest og sydvest, indtil man fortsætter mod sydvest gennem ganske let kuperet terræn frem til den sidste spurt, der kommer efter 147,2 km. Herefter fortsætter man mod vest og siden syd ned mod målbyen, stadig ad veje, der byder på enkelte mindre bakker. Efter en af disse falder det let hele vejen ned mod målbyen, som angribes fra en vestlig retning. Her begynder det at stige med 2 km igen, og man rammer med 1700 m igen den sidste rampe. De første 800 m stiger med 7,9% i gennemsnit, mens de sidste 900 m stiger med hele 9%. Finalen er teknisk med et 40-graderssving med 900 m igen og derefter to 90-graderssving bare 700 og 200 m fra stregen, og der er tillige brosten.

 

Alcala de los Gazules har ikke været vært for et stort cykelløb tidligere i dette årtusinde.

 

 

 

 

 

Vejret

Endnu en smuk dag venter rytterne. Lørdag vil der blot være enkelte skyer og en temperatur på 18 grader. Der vil være en let til jævn vind fra vest, hvilket giver sidemedvind frem til stigningerne, sidevind på den store stigning og derefter sidemodvind. Der vil være sidevind på det sidste stykke frem til målbyen. På den sidste rampe vil der være medvind på første del, derefter sidevind og til slut først mod- og siden sidevind på opløbsstrækningen.

 

Favoritterne

Efter en meget stilfærdig sprinteretape, der gav den ventede revanche til Sacha Modolo, der kunne drage fordel af sit stærke hold i den meget tekniske finale, er der nu lagt op til et langt større slag i kampen om den samlede sejr. 4. etape er på ingen måde en stor bjergetape som gårsdagens, men den sidste rampe op til mål er stejl nok til, at der burde opstå huller. Dermed er det en mulighed for klatrerne til at vinde værdifuld tid inden den afsluttende enkeltstart.

 

Det er helt sikkert, hvad Wout Poels og Tim Wellens har planer om at gøre. Alle ved, at Luis Leon Sanchez er den stærkeste temporytter blandt de fem, der er i stort set samme tid, og derfor skal der vindes sekunder på spanieren. Desværre passer den sidste stigning fremragende til Astana-kaptajnen, men forsøget skal naturligvis gøres.

 

Da der ikke er bonussekunder, kan man i princippet lade udbruddet køre hjem. Det er der mange hold, der vil være bevidste om, og for mange er det også sidste chance for at få noget med hjem. Derfor kan vi vente endnu en meget aggressiv start som i dag, hvor det tog lang tid at få udbruddet etableret. Det vil formentlig gentage sig, hvorefter Sky vil påtage sig ansvaret for at kontrollere feltet.

 

Selvom udbruddet i princippet kunne kæmpe om sejren, vil det næppe ske. Specielt Tim Wellens må have blik på en etapesejr, og det samme har Sanchez utvivlsomt. Hvis ikke Sky selv tager initiativ til at køre udbruddet ind, vil Lotto Soudal og Astana formentlig gøre det. Stigningerne midtvejs er hårde, og det skulle ikke undre, om Astana vil fortsætte deres aggressive taktik og skabe en vis udskilning allerede her. Til sidst vil favoritterne formentlig skulle afgøre det på den sidste rampe.

 

Der er tale om en meget kort, men også ganske stejl rampe med brosten. Det ligner med andre ord en perfekt afslutning for eksplosive puncheurs og ardennerspecialister. Med en sidste kilometer, der stiger med 9%, er den tilstrækkeligt stejl til, at den burde være hård for stærke sprintere som Andrea Pasqualon og Tosh van der Sande, og vi vil formentlig se klassementsrytterne og de lettere puncheurs helt fremme.

 

Vi vil pege på Tim Wellens som vores favorit. Belgieren er altid flyvende fra sæsonstart, og det har han også været i år. Han lagde stærkt ud på Mallorca, hvor han vandt det hårdeste løb, og han kørte bedre end ventet på kongeetapen, der burde have været for svær for ham. Når han kan klatre så godt på så svær en stigning, bliver han meget farlig i en finale, der passer ham langt bedre. Blandt favoritterne har han umiddelbart det bedste punch på en stigning som denne, og brostenene passer ham også glimrende. Den tekniske finale er heller ikke en ulempe, og alt passer derfor som fod i hose. Vi tror, at Wellens tager årets anden sejr.

 

Han skal dog slå Luis Leon Sanchez, der er i den bedste form i mange, mange år. Spanieren har nu to gange imponeret i finaler, der burde have været alt for svære for ham. Nu kommer vi til en eksplosiv etape, der burde passe ham bedre end de to kongeetaper, og det er derfor en fremragende chance for at tage en etapesejr. I gamle dage var han meget eksplosiv i disse finaler, men i de senere år har det knebet lidt med spurtstyrken. Umiddelbart har han ikke helt samme punch som Wellens. Alligevel har han nu med en stor spurt sikret sig topresultater på de to kongeetaper, han hidtil har kørt, og det viser, at han er hurtig i en spurt op ad bakke. Med den nuværende form kan han sagtens vinde her.

 

Sky vil forsøge at vinde mere tid med Wout Poels, og det kan bestemt godt lade sig gøre. Hollænderen har nemlig et fint punch på korte, stejle stigninger, som hans sejr i Liege og topresultat i Fleche Wallonne vidner om. Ingen kan være i tvivl om, at han er i glimrende form, men spørgsmålet er, om finalen er hård nok til, at han kan slå de tungere folk som Wellens og Sanchez. På den anden side vil han sikkert forsøge at gøre løbet hårdt med Chris Froome og David de la Cruz, og kan han accelerere som i går, er det bestemt ikke udelukket, at han kan vinde igen.

 

Lotto Soudal satser som udgangspunkt på Wellens, men de har også en glimrende kandidat i Jelle Vanendert. Efter en stribe sæsoner i anonymitet er belgieren måske på vej tilbage. Han kørte i hvert fald en fremragende kongeetape i en finale, der ikke burde passe ham, og det vidner om form. Han har før kørt top 5-placeringer hjem i Fleche Wallonne og har et godt punch på korte, stejle stigninger. Hvis Lotto spiller ham ud tidligt, kan han måske opnå et topresultat.

 

En meget spændende kandidat er Simon Clarke. Der var næppe mange, der havde set australieren blive nr. 12 på kongeetapen, men ikke desto mindre klatrede han med de allerbedste på Allanadas. Han synes med andre ord at være i fremragende form, og nu kommer han til en finale, der virkelig passer ham. Clarke har et glimrende punch på korte stigninger og er hurtig i en spurt. Stigningen kan være lidt for stejl, men det ligner en god finale for ham.

 

Chris Froome skal som udgangspunkt køre for Poels, men måske kan briten alligevel lave et resultat. Det er ganske vist tydeligt, at formen ikke er i top, men dårlig er han jo ikke. Man skal ikke glemme, at Froome utallige gange har gjort det godt på disse korte, stejle stigninger, og han vil helt sikkert betragte dette som en god, vigtig test. Ofte bliver han bedre efter bare få dage i sadlen, og man skal bestemt ikke udelukke, at han kunne finde på at angribe som led i et taktisk spil, hvor Sky vil lægge pres på konkurrenterne.

 

Afslutningen er bestemt ikke ideel for Mikel Landa og Jakob Fuglsang. Alligevel kan man ikke udelukke, at de kan løbe med sejren. De kører nemlig ikke den bedste enkeltstart, og derfor kan de måske med et smart angreb slå til, hvis de store favoritter kigger på hinanden, som de gjorde i går.

 

Eduard Prades og Thomas Sprengers er begge specialister i at spurte op ad bakke og viste på kongeetapen god form. Derfor burde de kunne blande sig i en finale, der passer dem langt bedre. Egentlig burde det også være en fremragende etape for Enrico Battaglin, men han synes at mangle den fornødne form.

 

Endelig vil vi pege på Oliver Naesen, Silvan Dillier og Sean De Bie. Som klassikerryttere har de punch på korte stigninger, og det kunne derfor være en glimrende finale for dem. Vi frygter dog, at det bliver en anelse for stejlt og svært til, at de kan slå de lettere typer, der vil forsøge at gøre løbet hårdt.

 

Feltet.dks vinderbud: Tim Wellens

Øvrige vinderkandidater: Luis Leon Sanchez, Wout Poels

Outsidere: Jelle Vanendert, Simon Clarke, Chris Froome

Jokers: Mikel Landa, Jakob Fuglsang, Eduard Prades, Oliver Naesen, Silvan Dillier, Sean De Bie, Thomas Sprengers, Enrico Battaglin

 

Volta ao Algarve - 4. etape

Ruten

Før 2016 lå kongeetapen til Alto do Malhao altid på næstsidste dag, mens sprinterne fik det sidste ord. Det år blev der byttet rundt på de to etaper, og det format har man valgt at gentage siden. Derfor får de hurtige afsluttere deres anden og sidste chance om lørdagen, inden klatrerne afgør løbet på søndagens sidste etape. Det sker for tredje år i træk i den knaldhårde spurt på bakken i Tavira, hvor de kraftfulde typer kan gøre bedre brug af deres power, end de kunne i onsdagens helt flade finale.

 

Med sine 199,2 km er 4. etape løbets længste, men trods 2450 højdemeter er der stort set ingen terrænmæssige udfordringer på ruten fra Almodovar til Tavira, der med undtagelse af en lille modifikation i starten er en kopi af sidste års 4. etape. Fra starten køres først en omgang på en flad 28,3 km lang rundstrækning i området syd for startbyen, hvorefter man fortsætter mod nord gennem let faldende terræn forbi den første spurt, der kommer efter 39,2 km. Kort efter fortsætter man mod øst fortsat gennem let faldende terræn, indtil man når frem til kategori 4-stigningen Neves (1,9 km, 5,3%), der har top efter 98,3 km.

 

Derfra går det mod syd og sydøst igennem let kuperet terræn frem til toppen af kategori 4-stigingen Santa Marta (4,4 km, 2,9%), hvis top rundes efter 121 km. En lille nedkørsel leder mod øst ned til dagens sidste spurt, der kommer efter 132,5 km, og derfra fortsættes mod syd gennem småkuperet terræn ned til kysten.  Kysten nås endelig i Castro Marim på grænsen til Spanien. Herfra bevæger man sig langs vandet mod vest, hvoraf de sidste 13 km foregår ad kystvejen. Der er kun en ganske lille bakke til at bryde monotonien i det flade terræn, men den har top med 18 km til mål. Herefter venter en nedkørsel samt flade vejen. Finalen byder på passage af en rundkørsel med 2700 m til mål, et venstresving i en anden rundkørsel 1400 m fra stregen samt en rundkørsel med bare 700 m til mål. Med 400 m igen drejer man ind på opløbsstrækningen, der stiger med 4,5% i gennemsnit.

 

Sidste år var det således André Greipel, der i en ufatteligt tæt spurt akkurat slog John Degenkolb og Dylan Groenewegen, mens Marcel Kittel i 2016 slog Wouter Wippert og Jens Debusschere i samme opløb. I 2013 vandt Tony Martin en enkeltstart i Tavira, mens Gerald Ciolek og André Greipel tog spurtsejre i henholdsvis 2012 og 2011. Sebastien Rosseler vandt fra et udbrud i 2010, og Alberto Contador og Stijn Devolder vandt i 2009 og 2008 enkeltstarter. Forud for det vandt Marco Zanotti massespurter i både 2007 og 2006, og Bernhard Eisel var hurtigst i 2005. Lance Armstrong vandt en enkeltstart i 2004, men byen var også vært for løbet hvert år forud for Armstrongs sejr.

 

 

 

 

 

Vejret

Det bliver endnu en flot dag med kun enkelte skyer og en temperatur på 18 grader. De vil bare være en svag til let vind fra nordvest. Det giver efter et kort sidemodvindsstykke primært sidemedvind det meste af dagen. Til slut vil der være sidevind på kyststrækningen mod slutningen helt frem til det sidste sving, hvorefter der vil være modvind på opløbsstrækningen.

 

Favoritterne

Efter en magtdemonstration fra Geraint Thomas på enkeltstarten peger alt nu på, at det vil blive til en sikker walisisk sejr. Ganske vist mangler han forsat løbets sværeste etape, men selv hvis han skulle have en halvdårlig dag, er han så meget foran sine værste rivaler, at sejren ikke burde komme i fare. Den eneste, der reelt har en chance for at slå ham er Michal Kwiatkowski, der imidlertid som bekendt er hans holdkammerat, og derfor skal alt gå galt for Sky, hvis ikke Thomas skal vinde løbet for tredje gang.

 

Inden det afgørende slag i bjergene, skal sprinterne imidlertid have en sidste chance. Etapen til Tavira er på programmet for tredje år i træk og byder på en finale, mange af de hurtige folk kender. De har nu slidt sig igennem to svære etaper og har blikket stift rettet mod endnu en mulighed for at tage en sejr.

 

Der vil stort set ikke være nogen vind, og derfor tyder alt på, at vi får en stilfærdig sprinteretape. Et udbrud vil tidligt blive etableret, og derefter vil LottoNL-Jumbo og FDJ, der primært er her for at spurte, sætte tempo i feltet. Trek vil måske også give en hånd med, og de vil sikre, at det hele bliver samlet til en massespurt.

 

 

 

Selve spurten foregår op ad bakke, og det kunne åbne døren for klassikerryttere og puncheurs, men de sidste to års udgave af etapen, der havde samme finale, viste, at det er en etape for de store sprintere. Det er dg klart, at en så stejl opløbsstrækning favoriserer visse sprintere mere end andre. Derudover betyder det sene sving, at et godt lead-out og tog er af afgørende betydning.

 

Netop det sene sving samt det stigende opløb får os til at pege på Arnaud Demare som vores favorit. På 1. etape bekræftede FDJ, at de har det i særklasse stærkeste tog, og selvom de har mistet en syg Ramon Sinkeldam, er det stadig tilfældet. Samtidig har Demare vist, at han allerede i sin sæsondebut er i glimrende form, da han i da kørte en fremragende enkeltstart. Vigtigst er det dog, at Demare har som speciale at spurte i et stigende opløb, og han kunne næppe have designet en bedre opløbsstrækning end denne. I en flad spurt er Dylan Groenewegen formentlig hurtigere, men her tipper balancen til Demares fordel. Da han også har det bedste tog, peger meget derfor på en sejr til Demare.

 

Hans værste rival er naturligvis Dylan Groenewegen, der også har vist, at han er i glimrende form. Der er ingen tvivl om, at han er feltets hurtigste i en flad spurt, men han har det sværere i et stigende opløb som dette. Man skal dog ikke glemme, at han tog sin første store sejr i Brussels Cycling Classic, der også har en ret svær stigende spurt, og han kan derfor sagtens finde ud af at begå sig i sådanne afslutninger. Hans tog kan ikke matche FDJ, men de afleverede ham fint på Demares hjul i onsdags. Kan de gøre det igen, kan Groenewegen med sin gode form sagtens vinde igen.

 

Et stigende opløb som dette er helt ideelt for John Degenkolb. Med to sejre har tyskeren allerede vist sin form, og han har helt sikkert sat kryds ved denne etape, som han næsten vandt sidste år. Et styrt ødelagde spurten på 1. etape, men Degenkolb viste faktisk god fart ved at komme fra en skidt position og sikre sig en 6. plads. Der er ikke mange i denne verden, der kan slå ham i en spurt på en sådan bakke, men det sene sving er en ulempe for tyskeren, der ikke er god til at positionere sig. I Jasper Stuyven har han dog en god lead-out man, og kan belgieren få sin kaptajn frem, kan Degenkolb godt overspurte Demare.

 

Vi glæder os meget til at se Jasper De Buyst i denne finale. Lotto har sagt, at han og Jens Debusschere begge skal have en chance i løbet, og selvom det gik galt for holdet på 1. etape, så det ud til, at man kørte for Debusschere. Derfor burde denne etape være for De Buyst, der viste helt vanvittig form ved at blive nr. 20 (!) på bjergetapen. Et stigende opløb burde passe ham, og Lotto Soudal har et af de bedste tog til at køre det belgiske stortalent frem.

 

Timothy Dupont synes efter skiftet til Wanty definitivt at være tilbage. Han har allerede et par podiepladser og blev også nr. 4 på 1. etape. I Besseges blev han nr. 2 i en stigende spurt som denne, og det burde være et opløb, der passer ham. Han er god til at positionere sig og har et glimrende hold til at køre sig frem. Med andre ord kan han måske snyde de store favoritter.

 

Jurgen Roelandts fik en drømmestart for BMC, da han vandt en spurt i Valencia. Det har helt sikkert givet ham mod på mere, og han har allerede meldt ud, at denne etape er et stort mål. Han er nemlig ikke hurtig nok til at slå de bedste i flade spurter som på 1. etape, men i et stigende opløb som dette har han en chance. Samtidig viste han både i Valencia og på 1. etape, at han er fremragende til at positionere sig, hvilket er afgørende i denne finale.

 

Et stigende opløb burde også være perfekt for Edvald Boasson Hagen. Desværre er han netop kommet tilbage efter en operation, og vi tvivler på, om han allerede nu har formen til at vinde, specielt fordi han ikke har det bedste hold. Det har til gengæld Yves Lampaert, der også burde kunne lide det stigende opløb, men som formentlig ikke er hurtig nok til at besejre sprinterne.

 

Endelig kan man ikke helt afskrive Matteo Pelucchi. Opløbet burde være for stejlt til, at den tunge italiener kan vinde, men han synes at være blevet meget mere holdbar. Det viste han i den svære finale i Tyrkiet sidste år, og derfor kan man ikke helt udelukke, at han kan blande sig helt fremme.

 

Feltet.dks vinderbud: Arnaud Demare

Øvrige vinderkandidater: Dylan Groenewegen, John Degenkolb

Outsidere: Jasper De Buyst, Timothy Dupont, Jurgen Roelandts

Jokers: Edvald boasson Hagen, Jens Debusschere, Matteo Pelucchi, Yves Lampaert

 

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense André Greipels sejr fra 2017 og Marcel Kittels sejr fra 2016.

 

Tour du Haut Var - 1. etape

Ruten

Nytænkningen af ruten betyder, at der ikke er nogen form for genbrug i årets udgave af Tour du Haut Var, og den måske største forskel i forhold til de seneste udgaver er, at man denne gang har sammensat en åbningsetape, der måske vil være den vigtigste i kampen om den samlede sejr. Egentlig byder etapen ikke på det sværeste terræn i regionen, men i finalen venter en voldsom udfordring. Her skal rytterne nemlig slutte på den kendte rundstrækning omkring Fayence, der nu tre gange inden for et årti også er blevet benyttet i Paris-Nice. Det betyder, at man skal slutte på den berømte og meget stejle Mur de Fayence, hvor Sergio Henao sidste år lagde grundstenen til sin samlede sejr i Løbet mod Solen, og det siger alt om, at der her kan skabes tidsforskelle, der kan blive afgørende i et løb, der typisk er blevet afgjort med det yderste af neglene.

 

I alt skal der på 1. etape tilbagelægges 169,7 km mellem Les Cannet des Maures og Fayence. Fra starten går det skiftevis mod sydøst og nord igennem hovedsageligt fladt terræn. Det ændrer sig først efter 56 km i byen Le Muy, hvor man kører op ad kategori 3-stigningen Col du Blavet (4,1 km, 4,1%) fra sydvest. Toppen nås efter 61,9 km, hvorefter terrænet atter flader ud, mens man snor sig mod nord op til den første spurt, der kommer efter 86,5 km. Herfra kører man mod sydøst ned til Fayence, hvor målstregen dog ikke krydses.

 

I stedet begiver man sig mod øst gennem byen op over en lille stigning til byen Montauroux. Herfra fortsætter man mod sydøst ned til en lille rundstrækning, der skal køres én gang. Den første halvdel er i alt væsentligt stigende og fører op over kategori 2-stigningen Les Marjories (2,4 km, 6,8%), der har top efter 119,0 km. Herfra går det tilbage til Montauroux ad samme vej mod nordvest, hvor man skal op over den kendte stigning Mur de Motaouroux (2,2 km, 7,3%), der ikke er kategoriseret og har top efter 130,5 km. Herfra går det ned mod Fayence, hvor man rammer den afsluttende rundstrækning, der er kendt fra Paris-Nice. Kort efter skal man første gang op ad Mur de Fayence, på hvis top målstregen krydses efter i forbindelse med den anden indlagte spurt efter 142,3 km.

 

Etapen afsluttes nu med en omgang på den 27,4 km lange rundstrækning, der indledes med, at man kører mod nord op ad den ikke-kategoriserede Col de Bourigaille (9,2 km, 5,1%), der har top, når der resterer 20,1 km. Herfra får det mod øst og sydøst ned ad nedkørslen, indtil et kort fladt stykke fører tilbage mod vest frem mod bunden af Muren. Etapen afsluttes nu med, at man igen skal op ad den 2,4 km lange stigning, der stiger med 4,1% i gennemsnit. I Paris-Nice endte etapen efter den stejle del, men her fortsættes lidt længere op således, at der efter 1 km med en gennemsnitlig stigningsprocent på mere end 10 venter en lettere finale med en sidste kilometer, der stiger med bare 3,3%. Der 4er  hårnålesving på de sidste 1500 m.

 

Mur de Fayence blev senest brugt som mål i løbet i 2012, hvor sensationen Jonathan Tiernan-Locke tog den samlede sejr ved at besejre Julien El Fares med 1 sekund og Julien Simon med yderligere 3 sekunder. Målet blev som sagt også brugt sidste år i Paris-Nice, hvor Simon Yates med et angreb henover toppen af Col de Bourigaille kunne holde feltet bag sig og sikre sig en solosejr foran Sergio Henao, der med et kraftigt ryk på Muren vandt tid ned til Richie Porte, Julian Alaphilippe og Dan Martin, som var hans nærmeste forfølgere. I 2014 lagde Carlos Betancur fundamentet til sin samlede sejr ved i overvægtig tilstand at henvise Rui Costa, Zdenek Stybar og Geraint Thomas til de sekundære placeringer. I 2009 gik Alberto Contador på spektakulær vis sukkerkold på rundstrækningen, og det gav Luis Leon Sanchez mulighed for med en solosejr at køre sig i førertrøjen og siden tage den samlede sejr.

 

 

 

 

 

Vejret

Desværre bliver det temmelig dårligt vejr til årets løb. Lørdag vil byde på let regn det meste af dagen og en temperatur på bare 12 grader. Det vil dog ikke være blæsende, da der blot vil være en svag vind fra syd. Det giver side- og sidemedvind hele vejen frem til Fayence. Herefter følger en fase med hovedsageligt sidevind. På rundstrækningen vil der være medvind på Muren og Bourigaille, sidemodvind på nedkørslen og sidevind på det flade indløb til Muren.

 

Favoritterne

Det er ganske vist mange år siden, at denne finale har været benyttet i Tour du Haut Var, men da det er lidt af en klassiker fra Paris-Nice, ved vi, hvad vi skal forvente. Løbet mod Solen har åbenbaret, at man kan vinde ganske meget tid på Mur de Fayence, der er tilstrækkeligt stejl til at gøre en forskel på ganske mange sekunder. Sidste år lykkedes det således for Sergio Henao at distancere sin nærmeste rival Richie Porte med 9 sekunder med én kraftfuld forcering, og det viser, hvor megen skade bakken kan gøre. Faktisk kan man allerede angribe på Col de Bourigaille, der dog nok primært skal bruges til at skabe en solid udskilning, inden de bedste klatrere og mest kraftfulde puncheurs skal slås i en finale, der meget vel kan vise, hvem der skal vinde årets udgave af Tour du Haut Var.

 

Etapen vil formentlig være en relativt kontrolleret sag frem til den afsluttende rundstrækning. Indledningsvis er terrænet ikke voldsomt vanskeligt, og derfor vil denne fase formentlig blive domineret af et lille udbrud, der vil blive kontrolleret af FDJ og Ag2r. De to mandskaber vil sikre, at det hele skal afgøres mellem favoritterne på rundstrækningen.

 

Umiddelbart har begge hold en vis interesse i at gøre løbet hårdt, og specielt FDJ har et stærkt hold, der kan gøre det. Derfor vil der sandsynligvis blive sat et ganske hårdt tempo på Bourigaille, og da der er tale om en ganske svær stigning, vil løbet formentlig blive for hårdt for mange relativt slidstærke folk som Samuel Dumoulin, der ellers tidligere har gjort de godt i dette løb. Til slut regner vi med, at et decimeret felt skal slås om sejren på Mur de Fayence, der som sagt er en uhyre stejl sag. Den minder meget om Fleche Wallonne og er altså skabt til eksplosive puncheurs. Denne gang slutter man dog lidt længere oppe end tidligere, og det give en lidt lettere finale, hvilket kan give muligheder for hurtigere, men knap så klatrestærke typer.

 

Løbets førende puncheur er uden tvivl Alexis Vuillermoz, og han er da også vores favorit. Han har med en topplacering i Fleche Walllonne, sejren på Mur de Bretagne i Touren og sidste års samlede sejr i Tour du Limousin vist sine fabelagtige evner i puncheurfinaler. Jo stejlere, jo bedre er hans mantra, og Mur de Fayence kunne faktisk ikke være meget bedre for ham. Han tog et stort skridt frem i 2017, og selvom han skuffede lidt ved sin sæsondebut i Valencia, fik han trods alt vist, at formen ikke er dårlig. I dette felt er han i særklasse den bedste puncheur, og samtidig er Ag2r på papiret et af de stærkeste hold med gode folk til at sætte ham op til afslutningen. Den kombination ser god ud, og derfor er Vuillermoz løbets oplagte favorit.

 

Hans værste rival må være Rudy Molard. Franskmanden er en vigtig hjælper for Thibaut Pinot, men i dette løb er han kaptajn. Han viste med en samlet tredjeplads i Provence, at formen er god, og dette løb burde endda passe ham langt bedre. Han tog et stort skridt op i 2017, hvor han med en top 10 i Fleche Wallonne viste, at han er en af verdens bedste i disse finaler. Han er måske ikke helt så eksplosiv som Vuillermoz, men kan gøre forskellen på det stejle stykke, er det en glimrende afslutning for ham.

 

Efter et par løb, hvor han har arbejdet for Lilian Calmejane, får Jonathan Hivert her sin egen chance på Direct Energie. Den ekstremt ustabile franskmand har tidligere været god i februar, og selvom han ikke er rødglødende som tidligere, er han også på et godt niveau i år. Han blev nr. 4 på kongeetapen i Provence og nr. 5 både på enkeltstarten og samlet i Besseges, og formen synes helt klart at være opadgående. Han er specialist i puncheurfinaler. Mur de Fayence er til den stejle side, men sejren på La Camperona sidste år i Vuelta a Castilla y Leon viser, at han også kan på stejle procenter. Kan Vuillermoz og Molard ikke komme af med ham på den svære del af Muren, vil Hivert være hurtigst i den lidt fladere afslutning, og Direct Energie-kaptajnen er derfor ikke uden muligheder.

 

Thibaut Pinot gør endelig sæsondebut, men i et løb, der ikke passer ham ideelt. Samtidig er det planen at toppe formen senere og generelt have et roligere forår, og han har da også meldt ud, at han skal arbejde for Molard. Han har endda forberedt sig ved at stå på ski, hvilket efterlader os med stor tvivl om hans form. Eksplosive finaler som disse er ikke ideelle, men man skal ikke glemme, at Pinot sidste år udviklede en ganske markant hurtighed i flade spurter, som han også burde kunne gøre brug af i finaler som disse. Mur de Fayence er hård nok til, at han kan gøre en forskel, og han er på papiret løbets bedste klatrer. Hvis han er i bedre form end annonceret, er han også i stand til at vinde på en rute som denne.

 

Cofidis burde her give chancen til Anthony Perez, der sidste år viste, at han er en aldeles lovende puncheur. Han besejrede nemlig selveste Greg Van Avermaet i en sådan finale på kongeetapen i Luxembourg Rundt, og det vidner om, hvor store muligheder han har. Mur de Fayence er nok desværre en anelse for stejl, men kan han overleve den svære del, vil han dog være skarp i den fladere finale. Han har vist glimrende form hidtil, og bliver løbet ikke alt for selektivt, burde han kunne komme med hjem og bruge sin hurtighed.

 

FDJ satser mest på Molard og Pinot, men har Georg Preidler som plan B. Han er mest kendt for sine togter i bjergene, men er faktisk også ganske hurtig i en spurt på en bakke. Finalerne her er derfor ikke helt håbløse for ham, og selvom han skuffede lidt i Tour Down Under, meldes formen ikke at være elendig. Han har fordel af, at løbene bliver så hårde som muligt. Lykkes det, burde han være en af de bedste klatrere her, og FDJ kan måske spille ham ud tidligt, da de har det stærkeste hold. Her kan de også gøre brug af formstærke Valentin Madouas, der er god i dette terræn.

 

Genfødte Remy Di Gregorio tog i lørdags en af karrierens største sejre på kongeetapen i Provence. Hele året har det været klart, at han nærmer sig fordums styrke, men desværre er dette løb ikke ideelt for ham. Han er nemlig ren klatrer uden den store spurtstyrke, og disse finaler er simpelthen for eksplosive. Bliver løbet hårdt, viste han dog i Provence, at han ved at angribe udefra kan gøre forskellen, og en lignende strategi vil give ham muligheder her. På papiret passer løbet bedre til holdkammeraterne Mauro Finetto, Julien El Fares og Quentin Pacher, men ingen af dem er i deres bedste form. Finetto er stadig på vej tilbage efter sygdom, og El Fares har været syg efter en god sæsonstart. Pacher mangler fortsat den sidste skarphed på stigningerne.

 

Wilier stiller med Matteo Busato, der efter en lidt sløj sæsonstart viste god form med en 3. plads i Laigueglia. Dette er perfekt terræn for ham, og han er samtidig ganske eksplosiv i en spurt. Han burde med sikkerhed være med fremme, men han led lidt for meget på stigningerne i søndags til, at han har de allerbedste chancer for at vinde.

 

Vi vil ikke helt afskrive Samuel Dumoulin. Som udgangspunkt er etapen nok for hård for den lille franskmand, der ikke helt er så stærk som tidligere. Han har dog meldt ud, at han har ambitioner i løbet, og han vil være beskyttet. Muren er umiddelbart for stejl, men kan han hænge på over det stejle, vil han være farlig i den flade finale.

 

Fortuneo har haft en skidt sæsonstart, men stille og roligt er Maxime Bouet ved at finde formen. Han har været sat tilbage af et styrt, men en 11. plads på kongeetapen i Provence viser, at han nærmer sig sit højeste niveau. Den eksplosive rute passer ham, men spørgsmålet er, om formen rækker til at vinde.

 

På papiret burde det være et godt løb for August Jensen, der som bekendt sidste år viste sine evner som klatrer og afslutter, da han vandt kongeetapen i Arctic Race of Norway. Desværre viste Herald Sun Tour, at han endnu ikke er i topform, og selvom han blev bedre mod slutningen, er dette løb nok desværre en anelse for hårdt. Vi lader os dog gerne overraske positivt.

 

En spændende kandidat er unge Nicola Bagioli, der overraskede stort i Laigueglia. Her var det faktisk kun Moreno Moser, der var bedre på sidste stigning. Det vidner om potentialet, og formen kan der ikke stilles spørgsmålstegn ved. Han er hurtig på stregen, også i stigende finaler, men terrænet her kan være lidt for svært. Det samme er formentlig tilfældet for hans kaptajn, Marco Canola, der ellers er fremragende til at spurte på bakker, men som skuffede i Laiguegli og vil finde finalen meget hård.

 

Endelig vil vi pege på formstærke Sylvain Chavanel og hans holdkammerat Fabien Grellier, der sidste år viste sine evner i dette terræn. Ingen af dem er stærke nok til at slå specialisterne i disse finaler, men med aggressiv kørsel kan de måske overraske i terræn som dette.

 

Feltet.dks vinderbud: Alexis Vuillermoz

Øvrige vinderkandidater: Rudy Molard, Jonathan Hivert

Outsidere: Thibaut Pinot, Anthony Perez, Georg Preidler Remy Di Gregorio, Matteo Busato

Jokers: Samuel Dumoulin, Maxime Bouet, Sylvain Chavanel, August Jensen, Fabien Grellier, Valentin Madouas, Davide Rebellin, Julien El Fares, Mauro Finetto, Nicolas Bagioli

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Søg på tværs af +50 webshops og få det største udvalg. 500.000 cykelprodukter samlet ét sted.

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Tour of Qinghai Lake(2.HC) 22/07-04/08

Prueba Villafranca-Ordizi...(1.1) 25/07

Grand Prix Cerami(1.1) 26/07

Niedersachsen-Rundfahrt d...(2.1) 27/07-29/07

Prudential RideLondon Cla...(1.WWT) 28/07

VOO-Tour de Wallonie(2.HC) 28/07-01/08

AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Pro Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain-Merida

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

BMC Racing Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Mitchelton-Scott

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Quick-Step Floors

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Dimension Data

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team EF Education First-Drapac

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Katusha Alpecin

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team LottoNL-Jumbo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sky

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sunweb

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek-Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »