Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere

Optakt til lørdagens etaper i Spanien, Frankrig og Australien
03. februar 2018 14:29 af Emil AxelgaardFoto: Movistar Team

Efter et par uger med sporadisk løbsaktivitet rundt om i verden går cykelsæsonen i denne uge for alvor løs, når der er hele tre etapeløb på programmet. Fra onsdag til søndag afvikles Volta a la Comunitat Valenciana i Spanien, Etoile de Besseges i Frankrig samt Herald Sun Tour i Australien. Hver dag vil vi have en samlet artikel med optakter til den kommende dags etaper i alle de tre løb.

Fredag gælder det 4. etape i Volta a la Comunitat Valenciana og Etoile de Besseges samt 3. etape i Herald Sun Tour. Du kan tillige læse overordnede optakter til Volta a la Comunitat Valenciana, Etoile de Besseges samt Herald Sun Tour.

 

Husk, at du fra onsdag til søndag kan følge både Volta a la Comunitat Valenciana og Etoile de Besseges samt stille spørgsmål til vores ekspert, Emil Axelgaard, www.feltet.dk/live. Du finder tidsplanen her.

 

Volta a la Comunitat Valenciana - 4. etape

Ruten

I sine to første udgaver efter genfødslen har løbet udviklet en tradition for at byde på nogle eksplosive bjergetaper, hvor man har sluttet på de relativt korte, ofte meget stejle stigninger, som der er mange af i regionen. Det vil også være tilfældet i år, hvor man for andet år i træk har placeret løbets kongeetape om lørdagen. Ganske vist er der ikke tale om en gentagelse af sidste års voldsomme afslutning på den brutale Alto Mas de la Costa, men der er dog fortsat tale om en svær bjergfinale, der vil gøre det muligt for bjergrytterne at vinde terræn, og som vil afgøre kampen om den samlede sejr.

 

Etapen byder på i alt 184,5 km mellem Orihuela og stigningen Cocentaina ”Fira de Tots Sants”. Fra start kører man en omgang på en lille flad rundstrækning omkring startbyen, inden man fortsætter mod nord gennem helt fladt terræn. Det ændrer sig efter dagens spurt, der kommer efter 38,6 km, idet man kort efter rammer kategori 3-stigningen La Garganta (7,6 km, 2,7%), der er en lang, jævn opkørsel med top efter 48,2 km. Herfra fortsætter man videre mod nord igennem hovedsageligt fladt terræn frem til kategori 2-stigningen Maigmo (8,0 km, 4,1%), der også er meget jævn stigning uden stejle passager med top efter 78 km. Herfra kører man efter en kort nedkørsel direkte ind på kategori 1-stigningen Tibi (4,8 km, 5,6%), der er ganske ujævn og byder på en lille nedkørsel, og som efter endnu en kort nedkørsel med det samme efterfølges at kategori 1-stigningen La Carrasqueta (12 km, 4,1%) - en meget jævn stigning, der aldrig bliver stejl. De to stigninger har top efter hhv. 90,4 og 107 og markerer afslutningen på den svære midterfase.

 

De sidste 77,5 km indledes med en lang nedkørsel, der fortsat fører mod nord og direkte ind på en lille 23,3 km lang rundstrækning i området nord for målstigningen. Den består i alt væsentligt af den lille kategori 3-stigning Benillup (5,0 km, 4%) samt en efterfølgende nedkørsel og skal tilbagelægges to gange, hvormed man når toppen af stigningen efter hhv. 136,7 og 160 km. Efter sidste passage går det ned mod bunden af dagens sidste udfordring i byen Cocentaina. Der er tale om en kategori 1-stigning, der også går under navnet Alto de las Canteras, som over 4,6 km stiger med 8,4% i gennemsnit, men det er først til sidst, at opkørslen for alvor bliver stejl. Den er sværest mod slutningen, hvor de sidste 500 stiger med mere end 12%. Vejen snor sig kun let efter det sidste sving med 2500 m igen.

 

 

 

 

 

Vejret

Det dårlige vejr havde en kedelig indflydelse på løbet i dag, men heldigvis er der lys forude. Lørdag bliver nemlig en rigtig solskinsdag, men da der blot vil være 8 grader i bunden af sidste stigning, bliver det også en kølig oplevelse. Der vil være en let til jævn vind fra vest, hvilket giver en hel dag med sidevind, indtil man når frem til rundstrækningen. Her vil der også primært være sidevind, indtil man til slut kører ind på målstigningen, hvor der vil være sidemodvind på de første 2500 m og derefter sidemedvind.

 

Favoritterne

Dårligt vejr fik en kedelig indflydelse på dagens etape. Neutraliseringen af holdløbet betyder, at alle forhåndsvurderinger er helt ubrugelige, og Alejandro Valverde, Jakob Fuglsang og Luis Leon Sanhcez står nu med fremragende kort på hånden. De store tabere var BMC og Sky. BMC kan nu ikke længere slås med om podiet, og Sky har en kolossal opgave foran sig, hvis de skal vinde tilstrækkeligt tid på Valverde. Til gengæld er løbet i den grad blevet åbnet op for klatrere som Ben Hermans, Merhawi Kudus, Alexis Vuillermoz og Amaro Antunes, der i kraft af svage hold reelt kunne have nogen forventninger om at blande sig i toppen af den samlede stilling.

 

Løbet bliver nu i stedet en sag for klatrerne, og det hele skal afgøres på lørdagens kongeetapen. Etapen følger som sagt meget fint traditionen fra de to foregående års bjergetaper i den forstand, at den slutter på en kort, stejl stigning efter en dag, hvor det går op og ned det meste af dagen. Der er med andre ord tale om en afslutning for de mere eksplosive klatretyper, der har det rette punch til at gøre forskellen med et voldsomt ryk på de stejleste procenter. Stigningen er imidlertid ikke specielt lang, og forskellen mellem de bedste vil derfor skulle måles i sekunder.

 

Vi så sidste år, hvor lidt tid en ellers helt suveræn Nairo Quintana kunne vinde på den langt sværere Alto Mas de la Costa, og derfor skal vi ikke vente de helt store omvæltninger. Specielt bliver det næsten umuligt at vinde tilstrækkeligt med tid på en meget formstærk Alejandro Valverde. Luis Leon Sanchez’ podieplads kan sagtens komme under pres, mens Fuglsang har gode kort på hånden i forhold til at slutte som nummer 2.

 

Det gode ved dagens udvikling er, at det nu er op til løbets stærkeste mandskab at tage initiativ. Skal Sky vinde samlet, skal løbet gøres så hårdt som muligt. Derfor er det slut med al form for defensiv kørsel for briterne, der set i bagklogskabens ulideligt klare lys begik en kolossal fejl ved ikke at svare på Valverds og Fuglsangs angreb. Man følte sig formentlig overbeviste om, at det var skønne spildte kræfter, men den beslutning vil ride dem som en mare, hvis det mislykkes at vinde samlet.

 

Vi vil helt sikkert se en del aggression først på etapen, hvor specielt Euskadi-Murias vil være aktive for at få Garikoitz Bravo i udbrud, så han kan score flere bjergpoint. Herefter vil et udbrud blive etableret, mens Movistar vil tage kontrol. Selvom Valverde gerne vil vinde etapen, er der dog ingen grund til at tage risici ved at bringe bonussekunder i spil. Derfor vil Movistar formentlig være tilfredse med at lade udbruddet køre. Sky skal dog i gang tidligt, og det vil derfor sikkert hurtigt tage kontrol. Derefter forventer vi, at det britiske supermandskab vil køre udbruddet ind og gøre det så hårdt som muligt.

 

Det vil ikke være en overraskelse, hvis Sky går i offensiven på rundstrækningen. De har fire ryttere i en god position, og den bedste måde at lægge pres på Movistar kunne være ved at sende Diego Rosa eller David De La Cruz afsted på næstsidste stigning. Movistar har ikke det stærkeste mandskab i løbet, men sammen med Astana burde de være stærke nok til at sikre, at der er samling i bunden af sidste stigning. Her vil Sky formentlig sætte et dræbertempo og derefter sætte rivalerne under pres ved at angribe med deres mange gode kort. Valverde har dog en formstærk Jaime Roson, og Astana har en stærk Pello Bilbao til at jagte. Derfor vil det formentlig skulle afgøres mellem de stærkeste på den stejle sidste del, som er for eksplosive ryttere, der er gode på de højeste procenter.

 

I den sammenhæng er det jo ikke helt dumt at være konge af Mur de Huy, og derfor må Alejandro Valverde være etapens store favorit. Spanieren har allerede gjort al tvivl om, hvorvidt han kunne genfinde, sit topniveau, til skamme, og han har været sit vanlige ustoppelige selv i den første del af sæsonen. Tim Wellens indrømmede, at spanieren var stærkest på stigningerne i Mallorca, hvor kun forsigtighed på nedkørslerne kostede ham sejren, og hans præstation i torsdags understreger blot, hvor fremragende kørende han er. Samtidig er en kort eksplosiv stigning skræddersyet til Valverde, der har et punch som ingen anden, og som samtidig kender sig selv enormt god og ved præcis, hvornår han skal sætte sit angreb ind. Valverdes problem kan blive at kontrollere Sky-holdet, men med Roson ved sin side har han en vigtigt hjælper. Skal benene afgøre sagen, bliver Valverde svær at slå, og derfor er han vores favorit.

 

Wout Poels begik som sagt en kæmpestor fejl ved at lade Valverde køre i torsdags. Nu står han med en stor opgave, hvis han vil vinde løbet, men en etapesejr vil trods alt også lune. Poels er fremragende på korte, stejle stigninger, som han eksempelvis har vist på Mur de Huy, da han fik sit gennembrud i Vueltaen helt tilbage i 2011, da han vandt kongeetapen i Polen sidste år, og da han vandt dette løb for to år siden. Hans form er stadig lidt ubekendt, men efter det gode efterår er meldingen fra Sky, at han er kommet godt gennem vinteren og er den klare kaptajn i dette løb. Er han lige så stærk som for to år siden, vil han give Valverde kamp til stregen.

 

Sky har et hav af forskellige kort. Også Gianni Moscon burde have gode muligheder på en relativt kort, stejl stigning som denne. Det kan godt være, at han i første omgang satser på brostensklassikerne, men alle, der så Il Lombardia eller Vuelta sidste år, ved, at han også er en fremragende klatrer, specielt når stigningerne ikke er for lange. Den eneste frygt er, om det bliver en anelse for stejlt til sidste, men Moscon er i besiddelse af et ganske godt punch. Det helt store spørgsmål er måske i virkeligheden, om han overhovedet kører efter sejren, da han har virket meget generøs som hjælper på det foregående etaper.

 

En anden stor taber i dag var Primoz Roglic, der nu slet ikke får glæde af sit gode LottoNL-Jumbo-hold. Nu skal han i stedet gøre forskellen på stigningerne, men her har han også gode muligheder for at blande sig med de bedste. Sloveneren er måske mest kendt som temporytter, men han viste sidste år i Touren, at han er en fremragende klatrer. Det er specielt tilfældet på korte stejle stigninger, og han synes fortsat at udvikle sig med lynets hast. Sidste år kørte han som en motorcykel på denne tid af året, og mange vil sikkert huske, hvor stærkt han sluttede af i 2017, hvor han ved VM i enkeltstart var hurtigere end alle andre på den korte, stejle Fløyen-stigning. Den kan blive lidt for stejl efter hans smag, men vi har store forventninger til en formstærk Roglic.

 

En stejl mur rimer på Alexis Vuillermoz. Den franske puncheur har altid været specialist i finaler som disse, og han tog et kvantespring frem efter sidste års Tour de France. Han var brølstærk i efteråret, hvor han vandt Tour du Limousin, leverede flotte præstationer i Canada og blev nr. 4 i Il Lombardia, og han så ud til at være enormt komfortabel på stigningen torsdag. Denne finale kunne ikke være bedre for den tilsyneladende formstærke franskmand, der burde være med helt fremme.

 

Skys tredje kort er David De La Cruz. Noget kunne tyde på, at han faktisk er foran Moscon i briternes hierarki, og han meldes da også at være i god form. Han har noget at bevise, hvis han vil have personlige muligheder på Sky, og dette er en god chance. Også han udviklede sig kolossalt sidste år, hvor han specielt var stærk i Burgos og i den første uge af Vueltaen. Til gengæld passer den eksplosive stigning ham ikke perfekt.

 

Ben Hermans er en relativt stor fyr, men han har faktisk gjort disse finaler til lidt af et speciale. Sidste år var han skræmmende først på sæsonen, hvor han satte stjerner som Aru og Bardet til vægs med to etapesejre og samlet triumf i Tour of Oman. Green Mountain i ørkenstaten er længere og stejlere end lørdagens stigning, og det viser, at han ikke har problemer med stejlheden. Han så godt ud på Garbi-stigningen i går og ligner en mand, der igen er i god form fra sæsonstart.

 

Det samme gør Jakob Fuglsang. Danskeren kørte en fremragende etape i torsdags og lignet et godt bud på en samlet andenplads bag Valverde. Danskeren har som bekendt taget et kvantespring i den seneste tid, og formen fejler sjældent noget først på året. Hans største problem er, at en så kort og stejl stigning ikke er ideel for ham.

 

Sidste år kørte Amaro Antunes og Merhawi Kudus voldsomt stærkt i februar. Kudus blev nr. 2 bag Quintana på kongeetapen i dette løb, og Antunes vandt suverænt kongeetapen i Algarve. Begge så ud til at være godt kørende i torsdags, og de er begge stærke på relativt, korte stejle stigninger. De burde derfor være med helt fremme.

 

Tre jokere er de unge Kilian Frankiny og Matteo Fabbro samt Mikel Bizkarra. Frankiny var et stort talent som U23-rytter og efter en svær første sæson hos BMC meldes han at klatre fremragende i øjeblikket. Fabbro er nyprofessionel, men viste allerede stor styrke i torsdags og har længe været et af de største U23-talenter. Endelig har Bizkarra i mange år været en solid klatrer uden de store resultater, men på denne tid af året kommer man langt med god form. Den så han ud til at have på stigningen i torsdags.

 

Feltet.dks vinderbud: Alejandro Valverde

Øvrige vinderkandidater: Wout Poels, Gianni Moscon

Outsidere: Primoz Roglic, Alexis Vuillermoz, David De La Cruz, Ben Hermans

Jokers: Jakob Fuglsang, Amaro Antunes, Merhawi Kudus, Kilian Frankiny, Matteo Fabbro, Mikel Bizkarra

 

Etoile de Besseges - 4. etape

Ruten

Det er blevet en tilbagevendende tradition, at lørdagsetapen slutter med et par omgange på den velkendte rundstrækning i Laudun, hvor man slutter halvvejs oppe af Mur de Laudun. Man skal imidlertid ikke lade sig snyde af navnet på stigningen, der ikke hører til blandt de sværeste. Stort set hvert eneste år er etapen nemlig blevet afsluttet i en spurt, men det stigende opløb har betyder, at puncheurs ofte har kunnet tage kampen op med sprinterne.

 

Mens målbyen er fast, varierer starten fra år til år. Denne gang skal rytterne tilbagelægge 152,9 km mellem Chusclan og Laudun L’Ardoise. Etapen indledes med en lille, flad rundstrækning på 4,4 km omkring startbyen, inden man kører, inden man kører mod syd tæt forbi målbyen Laudun. Her er terrænet ganske kuperet, men der er ingen kategoriserede stigninger på programmet. I Tavel kører man mod vest og herefter mod nord til Laudun, hvor målstregen passeres efter 46,8 km. Den er placeret 200 fra toppen af Mur de Laudun, hvor der er en kategori 2-bjergspurt. Ved målpassagen er dagens første spurt placeret.

 

Næste del af etapen består af en omgang på en omgang på en 33,8 km, der i alt væsentligt er identisk med det strækning rytterne allerede én gang har tilbagelagt. Efter 90,4 km krydses stregen igen, og atter skal der kæmpes om point i en indlagt spurt og 200 m senere om bjergpoint på toppen af muren. Etapen afsluttes nu med fire omgange på den velkendte 15,6 km lange rundstrækning. Der er stort set helt flad, men altså byder på Mur de Laudun og en efterfølgende nedkørsel i forbindelse med målpassagen. Der er hverken bjerg- eller pointspurter efter anden passage af målområdet. Det sidste sving kommer med ca. 1 km til mål, hvorefter det går lige ud op ad bakken.

 

Sidste år tog Arnaud Demare sin anden etapesejr i løbet ved atter at besejre Alexander Kristoff i en spurt. I 2016 lykkedes det Angel Madrazo at tage en overraskende sejr fra et udbrud. I de øvrige år er det blevet afgjort i en hård spurt op ad bakken. Tony Gallopin vandt i 2015, mens Bryan Coquard var hurtigst i 2014 og Samuel Dumoulin i 2011.

 

 

 

 

Vejret

Etoile de Besseges har været berygtet for sit til tider elendige vejr, men det er der ikke meget af i år. Lørdag vil der kun være enkelte skyer, men med en temperatur på bare 8 grader vil det være en kold fornøjelse. For første gang i år vil det imidlertid blive voldsomt blæsende med en hård vind fra nord. Det giver primært med- og modvind, men der vil også være sidevind undervejs. På rundstrækningen vil der være modvind på første del, sidemedvind på anden del og sidevind, indtil man drejer ind i sidemodvind i bunden af Mur de Laudun.

 

Favoritterne

Kongeetapen endte som lidt af en fuser, og nu er der meget, der tyder på, at det hele skal afgøres på enkeltstarten. Direct Energie kom alt for sent i gang og valgte kun at lægge pres på på den sidste tur op ad Col de Trelis. Dermed blev det umuligt for Lilian Calmejane at gøre forskellen - ikke mindst fordi Hubert Dupont og Tony Gallopin markerede ham tæt - og det endte derfor som den mindst selektive udgave af kongeetapen i mange år.

 

Det store spørgsmål er, om der kan komme en overraskelse på lørdagens etape. For første gang i år bliver det nemlig blæsende, og det betyder, at der vil være muligheder for at skabe splittelse. Der er ingen tvivl om, at vinden er kraftig nok, men det er spørgsmålet, om retningen er den rigtige. Der vil nemlig hovedsageligt være med- og modvind, og de længste sidevindsstykker kommer meget langt fra mål. Det vil kræve lidt af en mandfolkeindsats at holde fast i et evt. forspring hele vejen til mål, specielt fordi en stor del af etapen finder sted på den sidste rundstrækning, hvor en del er placeret i byzone.

 

Der er ingen tvivl om, at vinden vil skabe nervøsitet, og det er tænkeligt, at vi undervejs vil se lidt splittelse. Vi tror dog, at der vil være tid nok til at få det samlet igen. Da sprinterne samtidig har slået hinanden på kryds og tværs, og derfor alle tror på, at de kan vinde, burde der være god interesse i at sikre samling. FDJ, Vital Concept, Cofidis og Direct Energie kan alle tænkes at bidrage til arbejdet, og derfor tror vi på, at det ender i en spurtafgørelse på muren. Vi vil dog ikke helt udelukke, at vinden undervejs kan betyde, at det bliver et mindre felt, der skal afgøre det, og under alle omstændigheder vil det gøre etapen hårdere.

 

Som sagt er finalen velkendt. Stigningen er ikke for svær for de fleste sprintere, men man skal helst være en temmelig hårdfør type, hvis man vil vinde etapen. Også klassikerryttere kan gøre sig gældende, som Tony Gallopin har vist med sin sejr i 2015.

 

Tre af feltets bedste sprintere, Marc Sarreau, Bryan Coquard og Christophe Laporte, elsker alle at spurte op ad bakke, og der er derfor ikke den store tvivl om, at de vil elske denne afslutning. Vi sætter atter vores penge på Sarreau. FDJ-sprinteren viste sin storform i dag ved helt problemfrit at sidde med på kongeetapen og derefter vinde spurten temmelig suverænt. Det er markant, så meget han har forbedret sig over det sidste halve år. Ikke blot er han blevet hurtigere, han er også blevet langt mere holdbar. I Poitou-Charentes slog han Viviani i en spurt på en bakke, der minder om denne, og det viser, hvor god han er i disse finaler. Hans problem er, at FDJs tog ikke kan matche Vital Concept, men med den hårde modvind på bakken er det ikke nødvendigvis en stor ulempe at komme bagfra. Sarreau ligner feltets hurtigste mand, og i denne finale vil han formentlig vinde, hvis ikke han er ude af position.

 

Christophe Laporte elsker ligeledes denne type finaler, som han viste, da han vandt Tour de Vendee første gang. Det franske endagsløb slutter på en bakke som denne, og her var Laporte ganske suveræn. Han har allerede vist, at han er i god form ved at vinde 2. etape, og hans første to spurter var generelt ganske gode. Han skuffede lidt i dag, hvor han kørte en mildt sagt elendig spurt, og det kan tyde på, at han endnu ikke er i topform og betalte prisen for en hård dag. Han var dog så overbevisende de første dage, at han bliver farlig i en finale som denne. Han har ikke det bedste tog, men er en mester i at positionere sig, og modvinden betyder, at det kan være en fordel at komme bagfra.

 

Havde dette været den ”gamle” Bryan Coquard, havde Vital Concept-kaptajnen været den helt store favorit i en finale, der er skræddersyet til ham. Han har imidlertid skuffet stort i dette løb og synes slet ikke at være ved fordums styrke. Hans store fordel er til gengæld, at Vital Concept har været i stand til at dominere finalerne. Vi tvivler dog på, at de kan holde fronten tilstrækkeligt længe i modvinden på så hård en bakke, og risikoen for, at Coquard skal åbne for tidligt, er stor. Med tanke på, at han ikke just har imponeret, frygter vi, at han atter bliver slået.

 

Thomas Boudat har nu to gange været tæt på sejren, og han drømmer om at tage den på 4. etape, hvor bakken også burde tiltale ham. Hans store problem har altid været positioneringen, men på to ud af tre etaper har han klaret det aspekt ganske fint. Han synes ikke helt at have samme fart som Sarreau, men han mangler ikke meget. Kan han atter positionere sig godt, er det en god etape for ham.

 

Det ser ud til, at Timothy Dupont er på vej tilbage. I hvert fald har han nu to dage i træk kørt et par gode spurter, og når det i dag ikke blev til et bedre resultat, skyldtes det alene dårlig positionering. Noget tyder på, at han efter sejren i de belgiske strandmesterskaber er i god form, og derfor burde en bakke som denne være god for ham. Er han vitterligt ved at nærme sig sit 2016-niveau, vil han kunne vinde denne etape.

 

Et af de store spørgsmål er, hvordan Ag2r griber det an. Normalt er deres sprinter Rudy Barbier, men han synes slet ikke at være i form. Det gør til gengæld Samuel Dumoulin, der kørte en imponerende flot spurt i dag, er i god form og god til at positionere sig og ekspert i at spurte op ad bakke. Denne finale kan være hård nok til, at han kan vinde. Holdet kan også vælge at køre for Tony Gallopin, der har brug for bonussekunder og allerede har vundet denne spurt én gang. Det bliver dog svært at slå de mange specialister i denne type finale.

 

Vi har været ganske imponerede over Sean De Bie, der har udnyttet Zico Waeytens’ exit til at køre nogle gode spurter for Veranda’s Willems. Det vil han helt sikkert forsøge igen i en finale, der passer ham bedre end de foregående. Han er ganske god på korte bakker, og selvom der er hurtigere ryttere end ham burde han kunne blande sig i denne finale.

 

Amaury Capiot ser ud til at være tilbage efter sit skadesplagede 2017. Han har været stabilt fremme i spurterne hidtil, hvor han har blandet sig med hurtigere ryttere. Den hårdere finale burde være god for ham, og han kan med sin gode positioneringsevne blande sig i kampen om podiet. Det samme kan det unge talent Damien Touze, der også burde være god på en bakke som denne.

 

Endelig vil vi pege på Brenton Jones. Hidtil har han været kendt som ren sprinter, men han viste i Tropicale Amissa Bongo, at han er blevet meget, meget stærkere. Her var han netop med fremme i bakkespurter som denne, og også i dag sad han med hjem i hårdt terræn. Hans store problem er positioneringsevner, for han har farten til at vinde.

 

Feltet.dks vinderbud: Marc Sarreau

Øvrige vinderkandidater: Christophe Laporte, Bryan Coquard

Outsidere: Thomas Boudat, Timothy Dupont, Samuel Dumoulin

Jokers: Tony Gallopin, Sean De Bie, Amaury Capiot, Brenton Jones, Damien Touze

 

Herald Sun Tour - 3. etape

Ruten

I de senere år har løbsdirektør John Trevorrow år for år forsøgt at forøge sværhedsgraden og hævder selv, at han i 2018 har designet den hårdeste rute i løbets historie. Det skyldes især løbets kongeetape, som han ligeledes betegner som den hårdeste nogensinde. Her skal der sluttes på toppen af det 20 km lange bjerg Lake Mountain, der bringer feltet op i næsten 1500 m højde, og selvom der ikke er tale om en svær stigning efter europæisk standard, er det her klatrerne for alvor vil slås om den samlede sejr.

 

Med en distance på hele 218,0 km er der tale om en uhørt lang etape efter vanlig australsk standard, og den fører feltet fra Mitchelton Winery til toppen af Lake Mountain. Fra starten kører man gennem fladt terræn mod syd ned til den første spurt, der kommer efter 25,0 km. Herefter fortsætter man igennem let stigende terræn mod øst op over til toppen af en 9,8 km lang kategori 4-stigning (2,6%), der har top efter 63,4 km. Det falder herefter let, mens man snor sig mod sydøst ned til den sidste spurt, der er placeret efter 117,4 km, hvorefter det gælder dagens første reelle udfordring, en 5 km lange kategori 2-stigning (4,7%), der har top efter 132,4 km.

 

Efter nedkørslen går det gennem helt fladt terræn mod sydvest og syd frem til bunden def en 20,6 km lange kategori 1-stigning Lake Mountain, der bestiges fra vest. Den gennemsnitlige stigningsprocent er 4,5. Den er klart stejlest i bunden, hvor det stiger med 8% over 4 km og med 6,4% over 9,4 km, men herefter bliver det betydeligt nemmere. Stigningen bliver aldrig igen rigtigt stejl, der er flere relativt flade passager og endda enkelte nedkørsler, og den sidste del er endda den nemmeste med stigningsprocenter, der hovedsageligt ligger på under 4%. Det sidste sving kommer med 10,5 km, hvorefter man følger en let snoet bjergvej.

 

Lake Mountain blev senest besteget i 2006, hvor Matthew Lloyd tog en solosejr hele 1.38 foran Mitchel Docker. I 1999 slog Tomas Konecny Michael Blaudzun i en tomandsspurt, men Blaudzun forsvarede førertrøjen.

 

 

Vejret

Efter et par blæsende dage kan rytterne se frem til noget nær perfekte betingelser til lørdagens kongeetape. Der vil kun være enkelte skyer samt en temperatur på 25 grader. Vinden vil være let til jævn fra sydøst, hvilket giver sidemodvind og modvind det meste af dagen. Det vil der også være på Lake Mountain, indtil man til slut drejer ind i sidemedvind på de sidste kilometer.

 

Favoritterne

Som ventet gjorde 2. etape ikke den store forskel, og derfor er der status quo inden kongeetapen. Lasse Norman har nydt sine dage i rampelyset, men desværre slutter festen nok for danskeren. Ganske vist er han i sit livs form og klatrer fremragende, men selvom Lake Mountain ikke er den sværeste stigning, burde han ikke have en chance mod de lettere ryttere.

 

I stedet er det dagen, Mitchelton-Scott har udset sig til at gøre en forskel. Løbet er ikke gået helt perfekt for dem indtil videre, men de har fortsat både Damien Howson og Cameron Meyer helt fremme. Esteban Chaves mistede lidt tid i sidevinden, men er dog stadig ikke længere bagud, end at han også kan vinde samlet. Dermed har australierne tre gode kort, og dem vil de forsøge at udnytte.

 

Lake Mountain er en ganske let stigning, der kan sammenlignes med Falls Creek, som blev benyttet sidste år, og her så man, at det var umuligt for de bedste klatrere at gøre forskellen. Havde dette været et europæisk felt, var etapen formentlig endt i en spurt i en relativt stor gruppe, men her er feltet betydeligt svagere. Mitchelton-Scott vil gøre alt for at skabe en situation, hvor deres tre klatrere kan gøre en forskel og kan angribe på skift. Da taktik og kollektiv styrke meget vel kan blive afgørende på en stigning som denne - specielt når der vil være modvind det meste af tiden - vil det sandsynligvis ende med en stribe angreb fra en lille gruppe, hvor det at være i overtal kan være af stor betydning.

 

Det vil Mitchelton-Scott forstå at udnytte. De vil sørge for, at det tidlige udbrud vil blive kørt ind, og herefter vil de bruge deres to unge klatrere Lucas Hamilton og Robert Power til at skabe denne overtalssituation. Deres store rival er Ruben Guerreiro, som de burde kunne isolere, og derefter vil det være op til portugiseren at kontrollere situationen. Det vil formentlig være næsten umuligt, og derfor vil det være en overraskelse, hvis ikke Mitchelton-Scott sejrer. Spørgsmålet er mest med hvem.

 

Vi tror, at det bliver til sejr til den forsvarende vinder Damien Howson. Forud for løbet pegede vi ellers på Chaves, men efter hans tidstab har han ikke lagt skjul på, at der satses på Meyer og Howson. Her tror vi mest på sidstnævnte, der normalt er den bedste klatrer af de to og synes at være i fremragende form. Samtidig er han kendt som en uopslidelig hjælperytter, så hvis holdet på nogen måde kan give ham sejren, vil det formentlig være førsteprioriteten. Howson vil helt sikkert få lov at angribe, og han ser ud til at være stærk nok til at gøre det færdig.

 

Det kan imidlertid også sagtens blive Cameron Meyer. Faktisk passer stigningen nok endnu bedre til banestjernen, der netop er god på stigninger, der er knap så stejle. Også han har vist fremragende form fra sæsonstart og har måske den fordel, at han er knap så markeret som Howson. Slår han først hullet på en stigning som denne, er han meget svær at hente - og så har han den fordel, at han modsat Howson er lynhurtig på stregen.

 

Holdets tredje kort er Esteban Chaves, der er løbets i særklasse bedste klatrer. Samtidig synes han allerede at være i storform, da han lignede stærkeste mand på sidste stigning i Cadel Evans Great Ocean Road Race. Hvis han ville, kunne han formentlig vinde denne etape ved at gøre forskellen på det stejle stykke, også selvom stigningen ikke er ideel for ham. Han ofrer sig formentlig for holdet, men det betyder ikke, at han ikke kan angribe som led i et taktisk spil og dermed tage sejren.

 

Manden, der kan true Mitchelton-Scott, er Ruben Guerreiro. En top 10-placering både på kongeetapen og i den samlede stilling i Tour Down Under vidner om den gode form og det store potentiale hos den portugisiske mester, der fik ødelagt en stor del af sin første professionelle sygdom af diverse helbredsproblemer. Nu synes han at være tilbage, men det bliver ganske svært at være oppe mod de mange ryttere fra Mitchelton-mandskabet, også selvom han var imponerende stærk i sidevinden i torsdags. Han har dog den store fordel, at han i en spurt på toppen af Lake Mountain vil være i stand til at slå de fleste fra det australske superhold, så kan han holde sig til, har han gode kort på hånden.

 

Som altid er Bennelong SwissWellness også i år det bedste australske kontinentalhold, og de kommer med en fremragende trup med flere gode vinderkandidater. Bedst chance har formentlig Cameron Bayly, der i de senere år har været en af de bedste etapeløbsryttere i Asien og sidste år blandt andet blev nr. 2i Tour de Langkawi. Han viste fremragende form ved at sidde med de bedste i sidevinden og burde være en af de bedste klatrere i løbet. Han er hurtig på stregen og har fordel af at være lidt af en underdog.

 

Israel Cycling Academy har i Nathan Earle en glimrende kaptajn, som efter nogle svære år siden begyndelse af 2017 har fundet tilbage til fordums styrke. Han var specielt stærk på denne tid sidste år, hvor han kørte et stort Tour Down Under. I år har han desværre ikke været på helt samme niveau, men præstationerne i Tour Down Under og Cadel Evans Great Ocean Road Race vidner dog om, at han stadig burde være blandt de bedste her. Også han har en glimrende afslutning, hvilket burde kunne være en fordel på en stigning som denne. Han sov i sidevinden og røg ud af klassementet, men det kan måske give ham den frihed, han skal bruge til at angribe.

 

JLT Condor har en meget stærk kandidat i Ian Bibby, der netop har vundet kongeetapen i New Zealand Cycle Classic. Han er ikke ren klatrer, men på en stigning som denne burde han være god med sin fine spurt. Han er ude af klassementet og burde kunne få frihed. Holdets klassementsrytter er Thomas Stewart, der også er hurtig på stregen, men måske ikke klatrer helt lige så godt som sin holdkammerat.

 

En spændende fyr er unge Matthew Ross, der imponerede stort i sidevinden i torsdags. Han blev sidste år nr. 5 i Tour of Iran og har derfor klatrebenene skruet rigtigt på. Han har gode muligheder for en samlet top 10, og det kan han sikre sig med en god klatrepræstation. Også Ryan Thomas er en glimrende klatrer og har før gjort det godt i hårde løb. Endelig vil vi også fremhæve Daniel Whitehouse, Jeroen Meijers, Michael Potter, Chris Harper og Michael Vink som ryttere med tilstrækkelige klatreevner til at blande sig.

 

Feltet.dks vinderbud: Damien Howson

Øvrige vinderkandidater: Cameron Meyer, Esteban Chaves

Outsidere: Ruben Guerreiro, Cameron Bayly, Nathan Earle

Jokers: Ian Bibby, Thomas Stewart, Matthew Ross, Jeroen Meijers, Daniel Whitehouse, Michael Potter, Ryan Thomas, Chris Harper, Michael Vink

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:
/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Omloop Het Nieuwsblad(1.UWT) 24/02

Kuurne-Bruxelles-Kuurne(1.HC ) 25/02

Classic de l'Ardèche Rh...(1.1) 24/02

Kuurne-Brussel-Kuurne Jun...(1.1) 25/02

Royal Bernard Drome Classic(1.1) 25/02

Kuurne-Bruxelles-Kuurne(1.HC ) 25/02

Kuurne-Brussel-Kuurne Jun...(1.1) 25/02

Royal Bernard Drome Classic(1.1) 25/02

Le Samyn(1.1) 27/02

Strade Bianche(1.WWT) 03/03

Strade Bianche(1.UWT) 03/03

Le Tour de Langkawi(2.HC) 03/03-10/03

Paris-Nice(2.UWT) 04/03-11/03

GP Industria & Artigianato(1.HC ) 04/03

Dwars door West-Vlaanderen(1.1) 04/03

AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Pro Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain-Merida

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

BMC Racing Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Mitchelton-Scott

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Quick-Step Floors

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Dimension Data

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team EF Education First-Drapac

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Katusha Alpecin

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team LottoNL-Jumbo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sky

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sunweb

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek-Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »