Optakt til onsdagens etaper i Oman, Andalusien og Algarve

Onsdag gælder det 2. etape i Tour of Oman, 1. etape af Vuelta a Andalucia og Volta ao Algarve, mens Tour du Haut Var først starter lørdag.

Du kan læse overordnede optakter til Tour of Oman, Vuelta a Andalucia, Volta ao Algarve og Tour du Haut Var.

Husk, at du fra onsdag til søndag fra klokken 15.30 kan følge ført Vuelta a Andalucia og derefter Volta ao Algarve på www.feltet.dk/live samt undervejs stille spørgsmål til vores ekspert, Emil Axelgaard.

Læs også

Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

Tour of Oman - 2. etape

Ruten

De rene sprintere vil træde i baggrunden på dag to, der forventes at skabe den første lille udskilning i klassementet og give klassikerytterne en chance for at gå efter sejren. Finalen i Al Bustan har udviklet sig til lidt af en klassiker og har i de senere år repræsenteret den første lille test for de ryttere, der drømmer om den samlede sejr, og det vil igen være tilfældet i 2018. Samtidig har modvind før givet sprinterne mulighed for at gå efter triumfen, og det har skabt rammen om et uforudsigeligt cykelløb.

Årets etape er med sine 167,5 km en relativt kort sag, der bringer rytterne fra tirsdagens målområde ved Sultan Qaboos University til Al Bustan, der er en østlig forstad til hovedstaden Muscat helt ude ved kysten. Fra starten bevæger rytterne sig mod nordøst og ud mod vandet, hvilket betyder, at de første kilometer er let faldende. Herefter følger man vandet mod vest gennem fladt terræn, inden man drejer mod syd for at køre ind i ørkenen. Det betyder, at det begynder at stige let, og det bliver kun stejlere, når man sætter kursen mod nordøst og byen Fanja. Her rammer man sidste års rute, og den resterende del af etapen er herfra uændret. Først venter Fanja-stingingen (1 km, 9,5%), der har top efter 60 km, inden man kører ned til selve byen. Herfra fortsættes mod øst gennem fladt terræn forbi den første spurt, der kommer efter 84,5 km, inden man kører gennem let faldende terræn mod nordøst ned til udkanten af Muscat.

I etapens anden halvdel bevæger man sig ind i bakkerne sydøst for hovedstaden, hvor man snor sig rundt og rammer stigninger, der er velkendte af de fleste ryttere. Først mødes de af Bousher Al Amerat (3,4 km, 8,8%), der er lidt af en klassiker i løbet, og som altid spiller en nøglerolle på den etape, der i år kommer på dag 4. Dens top er placeret efter 118,5 km, og herefter fortsætter man ad flade veje mod øst til den traditionelle finale, der med sine to stigninger er helt uforandret i forhold til tidligere. Den består af en lille tur frem og tilbage nær kysten øst for Muscat og indeholder to stigninger. Den første udskilning foretages på Al Hamriyah-stigningen (0,8 km, 9,8%), hvis top nås med bare 22,5 km til mål. Dernæst fortsætter man af faldende veje til Al Jissah, hvor dagens sidste spurt kommer bare 9 km fra stregen. Dagens afgørende udfordring er herefter Al Jissah-stigningen, der stiger med 9% over 1,4 km. Toppen kommer med bare 5 km til mål og efterfølges af en nedkørsel, der fortsætter helt frem til de sidste 1500 m, hvorfra det flader ud. 900 m fra mål når feltet kystvejen via et venstresving i en rundkørsel. I 2014 ramte feltet herefter en lille stigning, men siden 2015 er afstanden til toppen af Al Jissah blevet afkortet med én kilometer, og målstregen kommer i stedet i bunden af denne lille bakke på en helt flad vej.

Etapen er som sagt velkendt og har været brugt hvert år siden 2013. Dengang satte Sky et hårdt tempo på den første af de to finalestigninger, inden Rinaldo Nocentini og Alberto Contador angreb på den sidste bakke. De blev hentet, og derefter blev 50 ryttere samlet. Der var imidlertid ikke mange hjælperyttere, og derfor lykkedes det Martin Elmiger, Vincenzo Nibali og Tony Gallopin at stikke af på de sidste 2 km. Peter Sagan kørte op, og i stedet for at vente på spurten kørte han direkte forbi til en imponerende solosejr.

I 2014 blev feltet igen decimeret på stigningerne, men da der var en stærk modvind på den sidste af disse, overlevede André Greipel og flere andre sprintere. Efter at Chris Froome, Sagan, Zdenek Stybar og Fabian Cancellara var blevet hentet på den sidste kilometer, slog tyskeren Sagan og Nacer Bouhanni i en reduceret massespurt. I 2015 angreb klassementsrytterne på stigningen, og det skabte en gruppe på 19 ryttere, der spurtede om sejren. Sagan var den store favorit, men han blev kun nummer 5 bag Fabian Cancellara, der tog sejren foran Alejandro Valverde og Greg Van Avermaet. I 2016 var der igen udsigt til en spurt i en gruppe på bare 16 ryttere, men Bob Jungels overraskede rivalerne og kørte hjem til en solosejr. Sidste år betød en sen ændring, at man sluttede etapen på toppen af den sidste stigning, og det gjorde muligt for Ben Hermans at tage sejren i en typisk puncheurfinale foran Rui Costa og Jakob Fuglsang.

Vejret

Som ventet kom ørkenvinden ikke i spil på 1. etape, og det vil næppe heller være tilfældet onsdag. Her ventes nemlig kun enkelte skyer og en temperatur i Muscat på 24 grader. Der vil være en let til jævn vind fra øst, hvilket giver medvind først på etapen, dernæst sidevind og herefter modvind og sidemodvind det mest af dagen. Man drejer imidlertid ind i sidemedvind ved den sidste spurt og har sidemedvind på den sidste stigning, Med knap 3 km igen følger et kort modvindsstykke, inden man får sidevind på den 900 m lange opløbsstrækning.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Favoritterne

Efter skuffelse på skuffelse i Sharjah Tour og Etoile de Besseges lykkedes det for Bryan Coquard at bryde den kedelige stime af sekundære placeringer og få en sejr, der kan vise sig at være helt afgørende for hans selvtillid. Trods fremragende lead-outs i sine to foregående løb har intet fungeret for den unge franskmand, der ikke har kunnet gøre arbejdet færdigt. Paradoksalt nok faldt sejren, da han for første gang var oppe mod et klassefelt af topsprintere, og en sejr foran Mark Cavendish vil utvivlsomt være ufatteligt velkommen efter en svær tid. Endnu vigtigere er det, at hans tog, som vi allerede skrev i går, trods kun ganske få løb sammen allerede er et af de bedste i feltet, og det var i høj grad holdkammeraterne, der var skyld i, at han i dag kunne slå de hurtigere sprintere.

Coquard drømmer om at forsvare trøjen, men det bliver meget svært. Historien viser, at man kan forvente næsten alt på denne 2. etape, og meget afhænger af vinden. Hvert år angriber klassementsrytterne på den sidste stigning, men deres forsøg holder sjældent hjem. Hvis der er modvind, er der stor chance for, at en større gruppe skal spurte om sejren, men er der medvind, bliver gruppen mindre, og så er det muligt at angribe på det flade stykke mod mål, som er svært at kontrollere. Efter at man i 2015 flyttede målstregen tættere på toppen af stigningen, er der kun 900 flade meter, og det har givet aggressive ryttere en langt bedre chance. Samtidig er det den første lille test for klassementsrytterne, og man har ofte set nogle store navne tabe tid på denne etape.

Det åbner op for et hav af forskellige scenarier, og listen over potentielle vindere er lang. Som sagt har en stor fyr som Greipel sågar vundet i denne finale, men det skete et år, hvor der var meget kraftig modvind på stigningen. Denne gang vil der være medvind, og dermed bør det blive for hårdt for selv de meget hårdføre sprintere. Selv Alexander Kristoff, der altid har været i fremragende form i dette løb og endda har vundet den svære 4. etape, har ikke overlevet den sidste stigning i denne finale siden året for Greipels sejr, og det siger meget om, hvor svær etapen er.

Derfor er der heller ingen sprinterhold, der vil tage ansvar for at kontrollere etapen, men de drømmer alle om, at de kan sidde med i finalen alligevel. Alligevel vil det tidlige udbrud ikke have en chance. Etapen er et stort mål for Greg Van Avermaet, og derfor vil BMC formentlig tage ansvaret på sig, måske med hjælpe fra Bahrain-Merida, der har Giovanni Visconti, Trek med Fabio Felline, Katusha med Nathan Haas og Sunweb med Søren Kragh. Det lidt mere kuperede terræn vil måske anspore til lidt flere tidlige angreb, men udbruddet vil formentlig blive etableret tidligt. Herefter vil Vital Concept tage det tidlige ansvar, inden BMC og måske et par af de øvrige hold vil tage over og sikre, at der bliver samling.

I finalen må man formode, at BMC vil gøre deres bedste for at skabe så stor udskilning som muligt, og planerne vil formentlig være de samme for Bahrain-Merida og Katusha. De vil sørge for at sætte et hård tempo på stigningerne, og med den generelle medvind regner vi med stor udskilning. Der vil helt sikkert også komme angreb på den sidste stigning, men historien viser, at det er meget svært at holde hjem. Mest sandsynligt er det derfor, at det skal afgøres i en lille gruppe, men som vi så i 2016 kan det sidste flade stykke være svært at kontrollere, hvilket Bob Jungels udnyttede til at tage en flot solosejr.

Med udsigt til en spurt i en lille gruppe sætter vi vores penge på Søren Kragh Andersen. Danskeren vandt sidste år en etape i dette løb og har i år fuld opbakning fra Sunweb på 2., 3. og 4. etape. Siden sidste år er han blevet langt, langt stærkere, og hans præstationer ved VM og i Paris-Tours viser, at han står foran sit helt store gennembrud i klassikerne. Dette er sæsondebuten, og formen er derfor usikker, men med tanke på hans præstation sidste år, og at vi nærmer os klassikerne med stormskridt, bør han være på et meget højt niveau. Dette terræn passer ham som fod i hose, og han burde kunne overleve stigningerne. I en spurt er han blandt de allerhurtigste, hvilket ikke mindst hans 3. plads på sidste etape i sidste års Vuelta vidner om. Derfor tror vi på dansk sejr i en spurt i en lille gruppe.

Den eneste anden af de meget holdbare ryttere, der jævnligt blander sig i regulære massespurter, er Fabio Felline. Også for italieneren er der tale om sæsondebut, og han er endnu mere usikker på formen, da han fik hele anden halvdel af 2017 ødelagt af sygdom. Sidste år kom han imidlertid flyvende ind til sæsonen, da han sejrede i Trofeo Laigueglia, og generelt er han altid fod i februar. Han melder da også, at han føler sig ganske godt kørende, og er han virkelig i form, er dette en etape, der passer ham perfekt. Han har vundet massespurter i Vuelta al Pais Vasco og dermed vist, at han er lynhurtig på stregen. Derfor bør han være helt fremme, hvis en lille gruppe skal spurte om sejren.

Greg Van Avermaet har talrige gange forsøgt at vinde denne etape, men det er endnu ikke lykkedes. Nu håber belgieren, at det endelig kan lade sig gøre, og chancerne er ikke dårlige. Han viste nemlig helt forrygende form i Valencia, hvor han overraskede meget positivt ved at sidde med klatrerne på 2. etape og ved at blive nr. 21 på den meget svære kongeetape. Stigninger som disse er helt perfekte for Van Avermaet, der ikke kan få løbet hårdt nok og vil være god nok til også at gå med i angrebene. Desværre er selve spurten flad, og derfor er Kragh og Felline normalt hurtigere. Van Avermaet er imidlertid lynhurtig efter et hårdt løb - bare spørg Sagan - og han vil formentlig have mere støtte i finalen end sine værste rivaler, specielt fra Nicolas Roche, der kan køre et godt lead-out. Van Avermaet kan vinde enten i en spurt eller ved at gå i angreb på stigningen.

Giovanni Visconti håber at opnå flere personlige resultater i år, og noget tyder på, at han har ramt formen. I hvert fald så han skarp ud i Valencia, hvor han angreb på kongeetapen og ikke mindst sad med klatrerne på 2. etape, hvor han slog Van Avermaet i spurten bag fronttrioen. Det vidner om, at han er godt forberedt, og han har ikke lagt skjul på, at etapen her er et stort mål. Bahrain har holdet til at gøre det hårdt for sprinterne og derefter kontrollere finalen med Gorka Izagirre og Vincenzo Nibali. Spurter han som i Valencia, kan Visconti vinde denne etape.

Læs også

Dansk Lidl-Trek-sportsdirektør: Vi vil prøve noget frækt

Katusha satser på Nathan Haas, der jagter oprejsning efter en meget skuffende australsk sommer. Det eneste opløftende fra de første løb var, at han kørte nogle fremragende spurter i kampen om bonussekunder. Netop den egenskab kan blive afgørende på denne etape, hvis en eksklusiv gruppe skal spurte om sejren. På papiret er han ikke helt så hurtig som de ovennævnte, men han har bestemt en chance. Terrænet passer ham, og også han har fordel af et hårdt løb. Sidste år var formen fremragende i dette løb, og det bør den være igen. Derfor kan Haas sagtens ende med sejren.

Jesus Herrada har fået en fremragende start hos Cofidis og imponerede stort på kongeetapen i Valencia. Formen har næppe nogensinde været bedre, og derfor må han have udset sig denne etape som et mål. Han burde ikke få problemer på stigningerne, og med den nuværende form, kan løbet næppe blive hårdt nok. Han er samtidig ganske hurtig på stregen, selvom han foretrækker at spurte op ad bakke. Det eneste lille problem er, at han har skuffet i årets første spurter, og det kan indikere, at han har tabt lidt hurtighed.

Pim Ligthart skuffede gang på gang i sin første sæson hos Roompot, men nu kunne noget tyde på, at han er i form. I hvert fald kørte han fremragende i de hårdeste løb på Mallorca, hvorfra han endda kom hjem med en podieplads. Terrænet her kan vise sig at være for hårdt form, men baseret på det, han viste i Spanien, burde han kunne sidde med hjem. Lykkes det, vil han bestemt ikke være uden chance i en spurt.

Som sagt vil etapen formentlig være for hård for sprinterne, men er der to, der kan sidde med hjem, er det nok Alexander Kristoff og Magnus Cort. Begge er de ganske hårdføre, og begge viste fremragende form på kongeetapen i Dubai. Kristoff har imidlertid endnu ikke overlevet stigningen, der er en anelse for stejl for ham, og Cort har endnu ikke vist, at han er mere holdbar end nordmanden. Derfor kan det blive svært, og de skal håbe, at der er uenighed blandt de mere klatrestærke ryttere. Også Bryan Coquard, Giacomo Nizzolo, Edward Theuns, Nacer Bouhanni, Baptiste Planckaert og Amaury Capiot har - rækkefølgen indikerer vores vurdering af deres muligheder for at vinde - en chance for at komme med hjem, men da de fire førstnævnte alle mangler deres bedste form, tvivler vi på, at det kan lade sig gøre.

Endelig vil vi pege på Dries Devenyns, Odd Christian Eiking, Alexey Lutsenko og Robin Carpenter. Devenyns og Eiking har begge vist storform og bør sidde med hjem. De er hurtige på stregen og bør slutte i top 10, men er næppe hurtige nok til at vinde. Lutsenko er hurtigere, men hans form er fortsat usikker, og også han får svært ved at slå de hurtigste. Carpenter har gang på gang vist sin hurtighed i de amerikanske løb, og på en god dag vil han kunne blande sig i spurten på en etape som denne.

Feltet.dks vinderbud: Søren Kragh Andersen

Øvrige vinderkandidater: Fabio Felline, Greg Van Avermaet

Outsidere: Giovanni Visconti, Nathan Haas, Jesus Herrada, Pim Ligthart, Alexander Kristoff, Magnus Cort,

Jokers: Bryan Coquard, Giacomo Nizzolo, Edward Theuns, Nacer Bouhanni, Baptiste Planckaert, Amaury Capiot, Dries Devenyns, Odd Christian Eiking, Alexey Lutsenko, Robin Carpenter

Tidligere udgaver af etapen

Du kan se Ben Hermans’ sejr fra 2017, Bob Jungels’ sejr fra 2016, Fabian Cancellaras sejr fra 2015, André Greipels sejr fra 2014 samt Peter Sagans sejr fra 2013.

Vuelta a Andalucia - 1. etape

Ruten

Løbet er ofte blevet indledte med en enkeltstart, men som det var tilfældet i 2016, kommer årets kamp mod uret i år senere i forløbet. I 2016 fik sprinterne i stedet chancen på første dag, mens den vanskelige stigning Puerto de Monachil sidste år skabte en overraskende voldsom udskilning langt tidligere end ventet. I år indledes der atter med en ganske kuperet sag, der kan betragtes som en mellemting mellem den indledende etape fra de to foregående udgaver, idet stigningerne vil være for hårde for mange af sprinterne, men ikke hårde nok til, at klassementsrytterne ventes at gå i offensiven,

I alt skal der tilbagelægges hele 197,6 km, hvilket er ganske langt efter vanlig andalusisk standard. De fører feltet fra Mijas til Granada, der også lagde asfalt til målet på 1. etape sidste år. Starten er ganske hård, idet man med det samme forlader kysten for at køre mod nord op ad kategori 2-stigningen Alto del Mijas (3,7 km, 5,7%), der har top allerede efter 9,4 km. Herfra kører man mod vest på et lille plateau, inden man via en lang, gradvis nedkørsel kører mod øst og nordøst tilbage mod kysten. Undervejs passerer man den første spurt efter 32,7 km, hvorefter der venter småkuperet terræn, mens man fortsætter mod øst forbi storbyen Malaga og frem til den sidste spurt, der kommer efter 70 km helt nede ved vandet.

Læs også

Skuffet dansker reagerer på fjerdeplads

Efter spurten fortsætter man et stykke langs den flade kystvej, indtil man efter ca. 90 km drejer mod nord for at køre ind i landet. Det sker via dagens vanskeligste udfordring, kategori 1-stigningen Puerto de Zafaraya (11,9 km, 6,1%) hvis top rundes, når der resterer 79,4 km. Herfra fortsætter man mod øst via en let stigende vej op over kategori 3-stigningen Ato del Navazo (3,2 km, 4,4%), inden en lille nedkørsel leder mod nordøst til bunden af kategori 3-stigningen Alto de Alhama (5,2 km, 4,4%), der har top med 52,6 km igen.

Endnu en lille nedkørsel leder herfra mod sydøst frem til den sværere kategori 2-stigningen Alto del Lucero (5,3 km, 5,7%), hvis top rundes med 40,5 km igen. Herfra går det mod nordøst via en længere nedkørsel frem mod Granada, inden man skal op over dagens sidste udfordring, kategori 3-stigningen Alto de la Malaha (2,8 km, 4,4%). Fra toppen resterer blot 19,7 km, som efter en ganske lille nedkørsel er helt flade. Man slår en lille sløjfe syd om Granada, som derefter rammes fra sydøst. Til slut venter en stort set helt flad finale, hvor der kun er et sidste sving med 2 km igen.

Granada vendte sidste år tilbage som målby efter en pause på 15 år. Her lykkedes det Alejandro Valverde, Wout Poels, Sebastien Reichenbach, Diego Rosa, Ion Izagirre og Alberto Contador at køre væk på den sidste stigning, inden Valverde spurtede sig til den første førertrøje. I 2002 vandt Erik Dekker fra et udbrud på sidste etape, og året inden leverede Mikel Artetxe en tilsvarende bedrift, mens Jo Planckaert og Tom Steels vandt massespurter i henholdsvis 2000 og 1999. Også Vueltaen har tit lagt vejen forbi, senest i 2008, hvor Liquigas vandt en holdtidskørsel på 1. etape. I 2007 slog Samuel Sanchez Manuel Beltran i en 2-mandsspurt, mens Tom Danielson fik ram på Alexandre Vinokourov på en mindeværdig dag i 2006, hvor kasakken lagde grunden til sin samlede sejr med sin andenplads. I 2005 vandt Denis Menchov en prolog i byen, og Santiago Perez tog en solosejr i 2004.

Vejret

Et af de attraktive elementer ved Vuelta a Andalucia er det gode vejr, som også møder feltet i år. Onsdag vil byde på en skyfri himmel og en temperatur på 15 grader. Der vil blot være en svag vind fra nordvest, hvilket primært giver sidemedvind først på etapen, sidemodvind på den sværeste stigning og derefter hovedsageligt side- og sidemedvind resten af vejen. Til slut vil der være sidevind frem til sidste sving og dernæst modvind på den 2 km lange opløbsstrækning.

Favoritterne

For andet år i træk indledes løbet med en yderst uforudsigelig etape, der er uden oplagt favorit. Også sidste år indledtes løbet med en meget kuperet etape med store stigninger og en flad finale, og dengang skabtes der langt større forskelle end ventet. Det skyldtes imidlertid, at Alberto Contador tog tyren ved hornene og fik i offensiven på den sidste stigning, og det tog de hårdføre sprintere på sengen.

Det er usandsynligt, at noget lignende gentager sig denne gang.Etapen byder samlet set på temmelig mange højdemeter i den anden halvdel, men den sidste svære stigning har top mere end 40 km fra mål. Det er formentlig for meget til, at det giver mening for klassementsrytterne at iværksætte en offensiv, og i stedet vil det være de hårdføre sprintere, der har blikket rettet mod en reduceret massespurt. Stigningerne vil helt sikkert forårsage en del udskilning blandt de tunge folk, og da vinden ikke vil spille en rolle denne gang, burde en spurt bestemme, hvem der skal bære den første førertrøje.

Læs også

Mads P er i verdenstoppen over flest indkørte præmiepenge i 2024

Problemet er, at etapen ikke har en oplagt favorit. I forvejen er der ikke mange sprintere til start, og de, der er her, vil tvivle på deres chancer i det hårde terræn. Derfor er det ikke helt klart, hvem der skal påtage sig ansvaret for at jagte det tidlige udbrud. Den usikkerhed vil helt sikkert anspore til en del aggression, og vi kan vente mange angreb, inden den hårde start formentlig vil give anledning til ret stærk gruppe. Det kan tvinge de store klassementshold, Sky og Movistar, til at tage kontrol for ikke at tabe det hele med det samme, men mon ikke, der er et par sprintere, der vil sende tropperne frem. Ag2r, EF Education First, Israel Cycling Academy, Wanty og Lotto Soudal har alle nogle hårdføre typer, som kan drømme om sejren. Med hjælp fra klassementsholdene burde det derfor være umuligt for et udbrud at holde, og en reduceret massespurt bør være udkommet.

Det store spørgsmål er, hvor selektiv etapen bliver. Umiddelbart er der ikke hold med klar interesse i at gøre løbet hårdt, da sprinterne er usikre på, om de kan overleve. Derfor vil der formentlig ikke blive lagt voldsomt pres på, at de mest hårdføre sprintere bør sidde med hjem.

Det får os til at pege på Clement Venturini som vores favorit. Ag2r-rytteren fik sit store gennembrud i 2017, hvor han viste sin holdbarehed med den samlede sejr i Dunkerque. Nu har han for første gang fuldt fokus på landevejen, men har alligevel med enkelte crossløb holdt formen ved lige. Derfor kørte han også stærkt allerede i Valencia, hvor han var fremme var stærk på stigningerne og kørte et par fremragende spurter. Han havde måske endda vundet sidste etape, hvor Oliver Naesen gav ham et perfekt lead-out, hvis ikke den belgiske mester var styrtet i sidste sving. På 1. etape kørte han endda den hurtigste spurt af alle, men var fanget ude af position. Normalt er han en af de mest holdbare sprintere i dette terræn, og han har i Naesen og Silvan Dillier to fremragende lead-out men, der også kan sidde med hjem. En powerspurt som denne er ikke ideel, men med den fart, han viste i Valencia, vil han være en af de hurtigste. Derfor tror vi på sejr til Venturini.

På papiret er feltets hurtigste mand Sacha Modolo, der fik en skidt sæsonstart i Valencia, hvor han styrtede på 1. etape. Han rejste sig dog fornemt og kørte ganske fint på stigningerne på de følgende etaper. Normalt er han ganske holdbare, ikke mindst efter det store gennembrud i klassikerne sidste år, og selvom han måske ikke klatrer helt så godt som Venturini, har han gode chancer for at sidde med hjem. Hans hold er her for at køre spurter, og i hvert fald Simon Clarke og Sep Vanmarcke bør sidde med hjem til et lead-out. Det giver ham et af de bedste hold, og da han samtidig er en af de hurtigste, har han meget gode chancer for at vinde. Skulle han falde fra, vil Sep Vanmarcke selv kunne køre spurten, og han viste sidste år, at han faktisk sagtens kan begå sig i en reduceret massespurt, også selvom det bliver svært at vinde.

Det samme har Andrea Pasqualon, der efter at have gennemført sidste års Tour er blevet ufatteligt meget stærkere. Han klatrede fabelagtigt sidste efterår, og derfor burde han kunne overleve stigningerne. Sæsondebuten i Trofeo Laigueglia viser, at formen ikke er i top, men bestemt heller ikke dårlig, og han burde kunne sidde med hjem. Han er ikke ren sprinter, men i et felt som dette bør han være en af de hurtigste.

Lotto Soudal har to ganske gode kort i Tosh van der Sande og Moreno Hofland . Hofland er normalt den hurtigste af de to, men van der Sande er den mest hårdføre. Desværre har Hofland ikke just imponeret på stigningerne i det seneste års tid, heller ikke selvom han sluttede godt af i 2017 ved at vinde den hårde Famenne Ardenne Classic. Van der Sande burde til gengæld ikke få problemer i dette terræn, specielt fordi han viste fin form i San Juan. Han spurtede ikke så godt i 2017, men vandt i 2016 en massespurt i Tour de l’Ain og burde være en af de bedste i en reduceret massespurt her. Som sagt tror vi ikke, at Hofland kommer med hjem, men skulle det lykkes, vil holdet formentlig køre for hollænderen, der er endnu hurtigere end sin belgiske holdkammerat.

Sean De Bie har fået en drømmestart for Veranda’s Willems, efter at han vandt den hårde spurt på Mur de Laudun i Etoile de Besseges. Det franske løb viste, at formen er god, og han vil med sikkerhed kunne sidde med hjem. Desværre er han ikke ren sprinter, og han vil formentlig være oppe mod hurtigere folk. På den anden side var han også ganske langt fremme i de flade spurter i Besseges, og derfor kan man ikke afskrive ham, specielt hvis løbet har været hårdt.

Normalt burde Kristian Sbaragli være en af etapens helt store favoritter. Han er voldsomt holdbar og har som bekendt vundet en reduceret massespurt i Vueltaen. Desværre har han spurtet temmelig skidt i det seneste års tid, og hans form synes endda at være dårlig. I hvert fald skuffede han på stigningerne i San Juan, og derfor tvivler vi på, at han kan vinde her, selvom etapen på papiret passer ham perfekt.

Carlos Barbero er også en hårdfør sprinter, og han har vist god form. Han burde ikke få de store problemer med at sidde med hjem, men til gengæld er hans speciale at køre spurter op ad bakke. I en flad finale vil han formentlig være oppe mod hurtigere folk, og derfor får han svært ved at vinde.

Læs også

Dobbeltsejr i perfekt spurt - Asgreen misser podiet

Det samme kan siges om Enrico Battaglin. I de seneste år har italieneren spurtet dårligere og dårligere, og han er aldrig tæt på sejren i de reducerede massespurter. Han er til gengæld meget holdbar og viste god form, så hvis løbet bliver hårdt vil han have en chance, ikke mindst fordi han altid er god til at positionere sig.

Thomas Boudat fik en god sæsonstart i Besseges, hvor han var tæt på flere sejre. Normalt er han også en ganske hårdfør type, men han led en del på stigningerne i det franske løb. Derfor tvivler vi på, at han vil komme med hjem, men skulle det lykkes, vil han være en af de store favoritter - i hvert fald hvis han en sjælden gang kan få positioneret sig ordentligt.

Endelig vil vi pege på Eduard Prades og Ryan Anderson. Begge er i fin form og burde kunne sidde med hjem på denne etape. Begge er de også hurtige i en spurt, men meget skal flaske sig, hvis de skal slå de hurtigere ryttere.

Feltet.dks vinderbud: Clement Venturini

Øvrige vinderkandidater: Sacha Modolo, Andrea Pasqualon

Outsidere: Tosh van der Sande, Sean De Bie, Kristian Sbaragli, Carlos Barbero

Jokers: Enrico Battaglin, Moreno Hofland, Thomas Boudat, Sep Vanmarcke, Eduard Prades, Ryan Anderson

Volta ao Algarve - 1. etape

Ruten

I mange år har det været en tilbagevendende tradition, at løbet indledes med en sprinteretape med en teknisk vanskelig og småkuperet finale i Albufeira. Den har både givet en mulighed til hurtige afsluttere og til klassikerryttere, der kan angribe i finalen, og krævet opmærksomhed fra klassementsrytterne, der har skullet undgå de mange huller, der altid syntes at opstå. For første gang siden 2009 ændrede man sidste år på formatet ved at gøre Albufeira til startby for en etape, der sluttede i Lagos, hvor en mere enkel finale blev rammen om en massespurt. Den model genbruges i år og giver atter sprinterne mulighed for at slås om den første etapesejr og førertrøje.

Etapen er i år 192,6 km lang og fører altså fra Albuefeira til Lagos med i alt 2350 højdemeter. Fra starten bevæger man sig langs den flade kyst mod nordvest, inden man kører ind i landet mod nord stadig igennem fladt terræn. Herfra går det tilbage mod vest op over kategori 4-stigningen Aldeia dos Matos (1,9 km, 5,5%), der har top efter 43,9 km, og videre gennem let kuperet terræn til byen Loulé, hvor den første spurt kommer efter 69,6 km. Herefter kører man mod nordvest op til toppen af kategori 3-stigningen Eira la Cevada (6,2 km, 2,9%), hvis top kommer efter 84,6 km.

Stigningen markerer det østligste punkt på etapen, og herefter fortsætter man mod vest og sydvest gennem jævnt faldende terræn. Herefter flader det ud med et par mindre bakker, mens man snor sig mod vest og syd forbi den sidste spurt, der er placeret bare 15,8 km fra mål. Til slut kører man mod nordvest og siden sydøst ned til kyst- og målbyen Lagos, der byder på en ukompliceret og flad finale med blot to rundkørsler på de sidste to kilometer med hhv. 1,1 og 0,7 km til stregen.

Lagos har i de senere år primært været startby, men vendte tilbage som målby sidste år, hvor Fernando Gaviria vandt 1. etape foran André Greipel og Nacer Bouhanni. Frem til 2011 var byen hvert år rammen om en sprinteretape. John Degenkolb blev den seneste vinder i byen i den epoke, mens André Greipel vandt i 2010 i en meget sær finale, hvor han og Jurgen Roelandts kørte væk fra feltet. Inden da var det Koldo Fernandez, Tomas Vaitkus, Alessandro Petacchi, Bernhard Eisel, Alexei Markov, Martin Garrido og Candido Barbosa, der var de hurtigste.

Læs også

Optakt: 5. etape af Presidential Tour of Türkiye

Vejret

Algarve byder som regel på godt vejr til feltet, og det er også tilfældet i år. Ganske vist vil onsdag være skyet, men med tørvejr og en temperatur på 16 grader er der ikke meget at klage over. Der vil blot være en let vind fra sydvest og vest. Det giver sidemedvind først på etapen og dernæst en lang dag primært med sidemodvind. Til slut vil man få sidevind på det sidste stykke ind til Lagos, hvor der vil være sidemedvind også på de sidste 3 km.

Favoritterne

Igen i år har Volta al Algarve tiltrukket et meget stærkt sprinterfelt, og de vil naturligvis ikke lade den første af deres to muligheder gå til spilde. Der har aldrig været meget hokuspokus over 1. etape i Algarve, og det vil der heller ikke være denne gang, hvor vinden ikke vil være kraftig nok til at komme i spil. Derfor kan vi vente os en helt klassisk sprinteretape.

Der er mange mindre kontinentalhold, og vi kan derfor vente en aggressiv start. Relativt hurtigt vil udbruddet dog blive etableret, og derefter vil FDJ og LottoNL formentlig kontrollere etapen stramt. Bora-hansgrohe, Lotto Soudal og Trek kan alle tænkes at give en hånd med, og derfor burde det hele blive samlet i tide til en massespurt.

Finalen er ganske ukompliceret, men der kommer to sene rundkørsler, hvor det er vigtigt at være fremme. Et godt tog på den relativt smalle vej er derfor ikke uden betydning, men det er samtidig en powerspurt, hvor det er muligt at gøre en forskel med høj topfart. Der er dog næppe tvivl om, at FDJ med deres forrygende tog vil dominere finalen, og derfor ser det ud til, at det burde blive et slag mellem deres sprinter, Arnaud Demare, og Dylan Groenewegen, der er feltets hurtigste rytter.

Vi sætter pengene på Dylan Groenewegen. Hollænderen kom fremragende fra start i Dubai, hvor han var bedste mand på de to første etaper - det var kun en dårlig position, der kostede ham sejren på 2. etape - og han viste atter engang, at han selv i selskab med verdenseliten har en af de allerhøjeste topfarter, nøjagtigt som han havde det under sidste års Tour. I en powerspurt som denne vil han derfor være den hurtigste, hvis han er i position. Desværre er FDJ på papiret et stærkere hold, men det betyder ikke, at Groenewegen vil være langt tilbage. Toget med Amund Grøndahl og ikke mindst Timo Roosen gjorde det nemlig fremragende i Dubai, og derfor bør Groenewegen, der også selv er god til at positionere sig, være langt fremme. Det burde være nok til, at han med sin hurtighed kan gøre forskellen, og derfor tror vi på hollænderen.

Som sagt har FDJ det i særklasse bedste tog, og de har i Arnaud Demare en rytter, der kan gøre det færdigt. Franskmanden gør sæsondebut, og derfor er hans form usikker, men meldingen er, at han efter to træningslejre er klar til klassikerne. Han stiller med hele sit tog, der sidste år viste, at det er et af de allerbedste i verden, og derfor har Demare ikke længere de samme positioneringsproblemer som tidligere. Han har altid været en af de allerhurtigste, og får han et godt lead-out, skal Groenewegen være på toppen for at slå ham,

Også Lotto Soudal stiller med et meget stærkt tog, men det er uklart, om de kører for Jasper De Buyst eller Jens Debusschere . De Buyst synes imidlertid efter sit fantastiske 2017 at være steget voldsomt i graderne og ventes i år at få mange flere muligheder, også i spurterne. Derfor tror vi, at der satses på den unge belgier, der viste sin hurtighed på Mallorca, hvor det dog kneb med positioneringen. Sidste år vandt han også en massespurt i Tour de Wallonie, og han har farten til at blande sig i dette felt. Med sit tog er han derfor en af favoritterne. Holdet kan også køre for Debusschere, men han har desværre spurtet skuffende i det seneste års tid.

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Da den franske plasterkrise blev endnu mere akut

Efter en fremragende sæsonstart kom John Degenkolb atter ned på jorden i Dubai. Her blev det nemlig atter klart, at tyskeren fortsat har store problemer i positionskampen. Det kan også give problemer her, men heldigvis er sprinterfeltet svagere og togene ikke så skarpe. Med Ryan Mullen og Jasper Stuyven har han ikke noget dårligt tog, men de er ikke blandt de stærkeste. Det kræver en forrygende præstation af Stuyven at få Degenkolb helt frem, men lykkes det, er tyskeren god i en powerspurt som denne.

Bora-hansgrohe stiller med Matteo Pelucchi, der tidligere var en af de allerhurtigste i rene massespurter som disse. Det er han desværre ikke længere efter flere år med helbredsproblemer, men nu er han heldigvis på vej tilbage. Han manglede dog fortsat en del topfart i San Juan, og desværre betød et styrt, at vi ikke fik set ham fremme i Clasica de Almeria. Han har et fint hold til dette løb, men mangler den sidste skarpe lead-out man og vil derfor formentlig skulle gøre forskellen med sin topfart. Spørgsmålet er, om den rækker.

Wanty stiller med Timothy Dupont, der heldigvis ser ud til at være på vej tilbage efter sit katastrofale 2017. Han var helt fremme i flere spurter i Besseges, hvor han specielt var meget tæt på sejren i den hårde spurt på Mur de Laudun, og senest blev han en fin nr. 3 i Clasica de Almeria. Han er stadig ikke helt på samme niveau som i 2016, men han nærmer sig. Samtidig fungerer Wanty-toget ganske godt, og han har på papiret et fremragende lead-out her. Med den form, han har vist, har han derfor en reel chance for at vinde.

Jurgen Roelandts tog en overraskende sejr på 5. etape i Valencia, men han får svært ved at gentage det her. På denne etape handler det lidt for meget om topfart for den tidligere belgiske mester, der ikke er så hurtig som de bedste. Hans sejr i Valencia skyldtes hovedsageligt hans gode positionering, som atter vil bringe ham langt denne gang, men en sejr bliver det næppe til.

Edvald Boasson Hagen gør sæsondebut, men er sat tilbage efter en operation i galdeblæren. Han er ikke ren sprinter, men sidste år kørte han alligevel nogle fremragende spurter i Touren. Det skyldtes dog først og fremmest et fremragende tog, som han ikke har til rådighed i dette løb. Derfor bliver det nok vanskeligt for nordmanden, der ellers er god i positionskampen, at slå de hurtigste.

Med gode resultater i Valencia og senest en 4. plads i Almeria har Hugo Hofstetter fået en god start på sæsonen for Cofidis. Han er måske ikke verdens hurtigste sprinter, men han har næse for at positionere sig. Derfor taler de to sene rundkørsler til hans fordel, og han har meget gode chancer for at slutte i top 10.

Endelig vil vi pege på Owain Doull og Florian Senechal. Begge er de hurtige på stregen, men ikke rene sprintere. De vil formentlig få chancen for hhv. Sky og Quick-Step, hvor de kan drage fordel af gode hold til at støtte sig. Senechal viste med 5. pladsen i Almeria, at han med et godt lead-out kan komme langt, og Doull har tidligere været fremme i spurter i Tour of Britain. De vinder næppe, men kan slutte langt fremme.

Også Jasha Sütterlin, Willie Smit, Jhonatan Resrepo, Ben Swift, Jonatha Lastra, Luis Mendonca og Samuel Caldeira kan tænkes at blande sig i spurten, men de vinder næppe.

Feltet.dks vinderbud: Dylan Groenewegen

Øvrige vinderkandidater: Arnaud Demare, Jasper De Buyst

Outsidere: John Degenkolb, Matteo Pelucchi, Timothy Dupont, Jens Debusschere

Jokers: Jurgen Roelandts, Edvald Boasson Hagen, Hugo Hofstetter, Owain Doull, Florian Senechal

Roelandts, Pöstlberger, Demare, Debiusschere, De Buyst, Lampaert, Senechal, Boasson, Restrepo, Groenewegen, Doull, Degnkol, Swift, Hofstetter, Dupont, Garcia de Mateos, Cardoso, Nocentini, Caldeira, Mendonca,

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Fernando Gavirias sejr i samme finale fra sidste år.